Det lå på Nørrebrogade i København. Det var et lille, ydmygt vekselkontor. Men under en facadeovervågning, som politiet udførte, havde det få kunder. Alligevel havde det en omsætning på 580 millioner kroner om året. Den 67-årige far Jamal Al-Din Alrudayni og hans 34-årige søn Ali Alrudayni drev kontoret. I kælderen dækkede faren et overvågningskamera til, så bestemte kunder ikke blev fotograferet. Når en lille håndfuld af de specielle kunder kom ned i kælderen, var det for at veksle store kontantbeløb. Hele 223 millioner kroner blev ifølge Østre Landsret vasket hvide. Pengene kom blandt andet fra BKK-gruppen, et skraldespandsselskab brugt af koncertbranchen. Far og søn fik hver seks års fængsel. Selskabet bag fik en bøde på 111 millioner kroner.
Hvis du gik forbi på Nørrebrogade i København mellem 2010 og 2014, kunne du ikke se det. Du så blot endnu et lille vekselbureau. En forretning, hvor turister og lokale kunne veksle penge.
Inde i lokalet sad far og søn. Jamal Al-Din Alrudayni og Ali Alrudayni. De serverede en stille strøm af kunder. Det så helt almindeligt ud.
Men noget passede ikke sammen. Politiets facadeovervågning viste meget få kunder. Alligevel havde vekselkontoret en årlig omsætning på 580 millioner kroner. Sådan en omsætning kommer ikke fra at sælge nogle få hundrede euro til turister.
Forklaringen lå i kælderen. Her dækkede faren et overvågningskamera til, når særlige kunder kom ned. De vekslede store beløb. De vekslede til 500 euro-sedler, der er nemme at smugle. De vekslede uden registrering. Uden spørgsmål. Uden papirer.
På den måde blev Uni Travel & Exchange centralt led i en af de største danske hvidvasksager. Og nogle af de penge, der gik gennem kontoret, kom direkte fra danske koncertgæsters billetkøb.
Far og søn fra Nørrebrogade
Jamal Al-Din Alrudayni var 67 år, da dommen faldt. Hans søn Ali Alrudayni var 34 år. De drev Uni Travel & Exchange sammen. Det var en familieforetning. På overfladen var det almindeligt og lovligt.
Vekselkontoret havde tre kasser. To af dem var helt almindelige. Her vekslede man valuta. Man fik en kvittering. Alt blev registreret efter reglerne.
Den særlige tredje kasse
Den tredje kasse var anderledes. Den lå i kælderen. Den blev brugt af bestemte kunder. De kunder kunne veksle store beløb i kontanter. De kunder slap for at vise legitimation. De kunder slap for at få deres transaktioner registreret.
Som dommer Pernille Kjærulff senere formulerede det til Ritzau: “Man fik klart indtryk af, at der foregik noget suspekt. En kreds af kunder færdedes meget husvant på vekselkontoret på Nørrebrogade.”
De kendte vejen. De havde været der mange gange. De vidste, hvor de skulle gå hen.
580 millioner i omsætning, få synlige kunder
Politiet sad uden for forretningen og holdt øje. I lange perioder var der få kunder gennem dørene. Det stemte ikke overens med, hvad regnskaberne viste.
Uni Travel & Exchange omsatte for omkring 580 millioner kroner årligt. Det er gigantiske tal for et lille vekselkontor på Nørrebrogade. Det er beløb, der kun kan opstå, hvis nogle få store kunder vekslede meget store beløb.
Det var præcis det, der skete. De største kunder kom ikke ofte. Men når de kom, gik der millioner over disken.
500 euro-sedlerne
En central detalje i sagen var 500 euro-sedlerne. De er på det tidspunkt en af de sedler, kriminelle foretrækker. En million kroner i danske 1.000-sedler fylder cirka tre kilo. Den samme million i 500 euro-sedler fylder ned til 500 gram.
Det gør 500 euro-sedlerne ideelle til at smugle ud af landet. De kan gemmes i en lille pose kaffe. De kan vakuumpakkes. De kan sendes gennem lufthavnen uden at blive opdaget.
Uni Travel & Exchange bestilte 500 euro-sedler hos Nordea. Bank-rapporter blev senere central bevismateriale i sagen.
Hvad blev pengene brugt til?
Vekselkontoret havde to typer kunder ifølge dommen. Den ene type var organiserede kriminelle. De vekslede penge fra narkotikahandel. Den anden type var selskaber, der ville snyde statskassen for skatter og afgifter.
Det er den anden type, der er interessant i forhold til den danske koncertbranche.
I retten blev der dokumenteret hæleri for 60 millioner kroner fra 15 selskaber. Det var skraldespandsselskaber af præcis den type, Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen drev i Rexkern-sagen. Selskaber uden reel aktivitet. Selskaber der modtog penge for fiktive ydelser. Selskaber der gik konkurs uden at betale skat.
Koncertbranchen som kunde
Et af de skraldespandsselskaber, der vaskede penge gennem Uni Travel & Exchange, var BKK-gruppen. Det var et lille selskab fra Tranbjerg i Østjylland. Det havde en privatadresse hos en lokal socialpædagog. Det havde ingen reel aktivitet.
Men på blot halvandet år hævede BKK-gruppen otte millioner kroner i kontanter i Uni Travel & Exchange. Pengene kom blandt andet fra fakturaer mærket “Top Gear”, “Skrillex” og “ICO Concert Promotion”. Det var penge fra store internationale koncerter i Danmark.
Sporet var tydeligt. Du betalte 1.000 kroner for en koncertbillet til Top Gear i Forum. Pengene gik ind i ICO Concerts økonomi. En del af dem gik videre til en underleverandør. Underleverandøren sendte fakturaer til BKK-gruppen. BKK-gruppen overførte pengene til Uni Travel & Exchange.
Der blev pengene hævet i kontanter. Kontanterne blev brugt til at aflønne mandskab sort. Sort. Uden skat. Uden papirer.
“Det skal lige vaskes”
Et af de mest sigende citater fra hele sagen kom fra Thomas Garvig, den mangeårige crew boss for ICO Concerts. Han udleverede sort løn til DR’s muldvarp på Lygtens Kro i Københavns Nordvestkvarter.
På spørgsmålet om, hvorfor det havde taget en måned fra koncerten til lønudbetalingen, svarede han: “Sådan er det. Jeg skal lige igennem møllen.”
DR’s muldvarp fulgte op: “Det skal lige vaskes, ikke?”
Thomas Garvigs bekræftelse var implicit. Pengene skulle igennem en proces. Den proces tog tid. Den proces foregik et bestemt sted.
Det “sted” var meget sandsynligvis vekselbureauet Uni Travel & Exchange på Nørrebrogade. Som hvidvaskningsekspert Jakob Dedenroth Bernhoft formulerede det til DR: “At skaffe så mange kontanter, som der må ligge i de hvide kuverter på bordet, kræver tilsyneladende en form for hvidvaskning.”
Politiet kom på sporet via Christiania
Hvordan kom politiet på sporet af Uni Travel & Exchange? Det skete via Christiania.
Politiet efterforskede den organiserede hashhandel på Pusher Street på Christiania. De observerede, at flere af de involverede personer jævnligt valfartede til en bestemt adresse. Adressen var Uni Travel & Exchange på Nørrebrogade.
Det vakte mistanke. Hvorfor skulle hashhandlere have et særligt forhold til et vekselbureau? Politiet begyndte en bredere efterforskning. Den løb over flere år.
Sagen vokser
Efterforskningen viste, at hashhandlerne ikke var de eneste kunder. Også selskaber med tilknytning til skatte- og momssvig brugte vekselkontoret. Sagen blev meget større, end den oprindeligt så ud til.
Da politiet endelig slog til, var der materiale til en af de største hvidvasksager i nyere dansk historie. Far og søn blev sigtet. Deres firma blev sigtet. Hundreder af millioner kroner blev sporet.
Dommen i Københavns Byret 2016
I januar 2016 faldt dommen i Københavns Byret. Far og søn blev fundet skyldige i hæleri af særlig grov beskaffenhed.
Dommen lød på seks års fængsel til hver. Det er den maksimale straf for groft hæleri i Danmark. Vekselkontoret blev idømt en bøde på 92 millioner kroner.
Retsformanden, dommer Pernille Kjærulff, noterede sig dommen som klar. Far og søn havde drevet et vekselkontor, der gennem flere år havde hjulpet kriminelle med at hvidvaske penge.
Tilbage stod et regnskab. Et minimumsbeløb. Tiltalen havde lydt på 124 millioner kroner ved den ene del og 100 millioner ved den anden. Retten dømte for hæleri af 60 millioner fra 15 selskaber, plus de 124 millioner fra 500 euro-veksler. Det samlede beløb voksede.
Far og søn ankede dommen.
Dommen i Østre Landsret 2017
Et år senere, i januar 2017, faldt dommen i Østre Landsret. Den var hårdere end byretsdommen.
Landsretten fastslog det samlede hvidvaskede beløb til 223 millioner kroner. Det var næsten det dobbelte af, hvad byretten havde dømt for. Far og søn fik fastholdt deres seks års fængsel. Vekselkontoret fik øget sin bøde fra 92 til 111 millioner kroner.
111 millioner kroner var på dette tidspunkt en rekordstor bøde for hvidvask i Danmark. Det havde tidligere været hørt om bøder på 25 millioner. 111 millioner var et nyt niveau.
“Hård og særligt vigtig”
Anklageren Karina Ankergren fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet, kaldte dommen “hård og særligt vigtig.”
Det var det første gang i nyere dansk historie, at en så stor hvidvasksag blev afsluttet med fuld konsekvens for både ledelse og virksomhed. Far og søn skulle i fængsel. Firmaet skulle betale en bøde, der reelt knækkede det økonomisk.
Sagen blev efter dommen et referencepunkt for senere hvidvasksager i Danmark. Den viste, at det offentlige havde mulighed for at slå hårdt ned, hvis efterforskningen var grundig nok.
Hvad betyder det for koncertbranchen?
Dommen mod Uni Travel & Exchange og far og søn Alrudayni rejser et spørgsmål. Hvad sker der med de selskaber, der vaskede penge gennem kontoret?
BKK-gruppen blev tvangsopløst i 2013. Selskabets to direktører, en dansk socialpædagog fra Tranbjerg og en bulgarsk mand, er aldrig blevet retsforfulgt. De nægter at vide noget om firmaet.
Kim Worsøe fra ICO Concerts hævder, at han ikke kendte til BKK-gruppen. Han har skrevet til DR, at ICO selv kun stod for én af de overførsler, der gik gennem BKK-gruppen. Den faktura, han bekræfter, gik til et tredje firma ved navn BMT Produktion. Det var grundlagt af Thomas Nikolaj Siben, der også var ejer af TNS Productions.
Konstruktionen er klassisk. Ansvaret flyttes nedad i kæden. Hvert led peger på det næste. I bunden står stråmænd som ikke ved noget. I toppen står arrangører som ikke kendte til underleverandørerne. Et eller andet sted i midten forsvinder pengene.
Strafrabatten
Thomas Garvig er aldrig blevet retsforfulgt. Heller ikke Ditlev Kruse Hansen. Heller ikke Thomas Nikolaj Siben. Heller ikke Kim Worsøe.
De eneste, der har siddet i fængsel i hele denne sagskompleks, er far og søn Alrudayni. De har afsonet for at have drevet vekselkontoret. Det selskab, der gjorde det praktisk muligt at lave hele konstruktionen.
Status i dag
Uni Travel & Exchange er lukket. Vekselkontoret på Nørrebrogade eksisterer ikke længere. Lokalet bruges i dag til andre formål.
Jamal Al-Din Alrudayni og Ali Alrudayni har afsonet deres seks års fængsel. De er i dag igen frie mænd. Deres dom står som referencepunkt i dansk hvidvask-praksis.
De 223 millioner kroner, som vekselkontoret ifølge Østre Landsret hvidvaskede, er for længst forsvundet. Skatten af de penge er aldrig blevet betalt. Skatteborgerne står tilbage med tabet.
Men sagen har haft konsekvenser. I 2018 strammede Folketinget hvidvaskningsloven. Vekselkontorer blev underlagt skrappere regulering. Bankerne blev pålagt mere ansvar. Det er ikke længere så let at få en transport med 500 euro-sedler fra Nordea, uden at det udløser spørgsmål.
Det er den arv, far og søn Alrudayni har efterladt sig. En strafdom på seks år hver. En bøde på 111 millioner. Og en strammet lovgivning, der gør det vanskeligere for det næste vekselkontor at gentage konstruktionen.
Hvis du har erfaringer med skraldespandsselskaber eller hvidvask gennem vekselbureauer, kan du anmelde det via svindlere.dk.
