Ståle Rubach

Pas på Ståle Rubach, hvis du møder ham. Er han venlig over for dig, har han en bagtanke med det. Han vil sandsynligvis bedrage dig, som jeg blev.

Her får du min beretning om manden, der kostede mig en million kroner plus løbende renter!

Af Gert Otkjær

I november 2011 var jeg på ferie i Thailand på Phuket. Meget hurtigt bliver jeg kontaktet af en nordmand ved navn Ståle Rubach. Han er meget venlig og fortæller, at han for 5 år siden solgte sin bilforretning i Norge, som han fik rigtig mange penge for.

Han besluttede derefter, at han ville leve sit liv under varmere himmelstrøg. Han fortalte, at han satte det meste af sin formue i bankgaranterede aktier. Derfor ville han blive usædvanlig rig om 4 år, hvor garantien skulle udløse mere end 50 millioner norske kroner.

Han fik desuden udbetalt 18.000 Kr efter skat hver måned, da han havde forsikret sig, mens han stadig var selvstændig. Han var helt nedkørt, da han solgte sin forretning, så det lykkedes ham at få forsikringen udbetalt, som han havde tegnet mens han drev forretning.

Rubach fortalte, at han levede fint for de 18.000 norske kroner – for det svarer til 10 månedslønninger i Thailand.

Et venskab begynder

Ståle Rubach sidder ved bordet.

Rubach gav udtryk for, at det var rigtig hyggeligt at møde en dansker. Han ville blive glad, hvis han måtte køre mig rundt og vise mig Phukets seværdigheder, for han syntes, vi talte så godt sammen. Dette ville jeg da gerne! Vi havde da også 14 hyggelige dage sammen, hvor jeg ikke anede uråd overhovedet …

Da jeg skulle rejse, sagde han, at det var en skam, jeg allerede skulle afsted. Hvis jeg havde tid snarest, skulle jeg komme derned igen. Så kunne det jo være, at vi kunne lave forretninger med hinanden, der kunne give mig mere end min nuværende indkomst. Jeg havde dengang en indkomst på ca 200.000 kroner om året. Jeg var i bedring efter en kræftsygdom i halsen, men var stadig meget svækket.

Da jeg havde været hjemme i lidt over en måned, havde jeg fået lavet de ting, der ventede på mig. Jeg tænkte så, at der godt kunne blive tid til en ferie igen. Jeg kontaktede Ståle Rubach, der blev meget glad og lovede, at han nok skulle tage sig af alt det praktiske med billigt hotel osv.

Et tilbud om at tjene en million

Gældsbrev fra Ståle Rubach
Her ses det originale gældsbrev som Ståle Rubach lavede, der dannede baggrund for et svindelnummer til 1 million kroner! Du kan klikke på billedet og se det i stor størrelse.

Ved mit næste møde med Ståle, der stadig virkede venlig og troværdig, spurgte han, om jeg ville tjene en million. Jeg svarede, at det kom an på hvordan. Han svarede, at ved at låne ham en million, ville han efter 4 år betale mig det dobbelte tilbage. Jeg svarede, at så mange penge havde jeg ikke … Hvortil han svarede, at hvis jeg kunne låne dem, ville han betale renterne.

Han ville få sin advokat til at udstede et gældsbrev, så jeg kunne være 100% sikker på min investering. Jeg spurgte, hvorfor han ikke gik til sin egen bank og fik pengene. Men det ikke var nødvendigt at blande dem ind i det, var svaret. Hans store fejl var, at han havde låst alle sine midler i 4 år, og han kunne godt bruge lidt flere penge i mellemtiden. Om 4 år ville han få mere, end han kunne nå at bruge i resten af sit liv.

Jeg syntes, at det lød som en god idé, da han forklarede det, så jeg gik ind i min bank, da jeg kom hjem. Her fik jeg pengene sendt til ham, efter jeg havde fået gældsbrevet fra hans advokat underskrevet.

Det viste sig, at være meget dumt af mig!

I de næste tre måneder var jeg primært i Thailand og havde næsten dagligt besøg af Ståle Rubach, der nu havde lugtet blod.

Flere investeringer

Advokat Lars R. Berg
Her er advokat Lars Berg, der medunderskrev gældsbrevet. Lars Berg skriver i nedenstående skrivelse, at Ståle intet ejer … Hvis advokaten allerede vidste, at Ståle intet ejede begik han, efter min mening, en strafbar handling … det er en sag, jeg undersøger nu.

Nu begyndte han at fortælle om sin personligt gode ven John Fredriksen – Norges rigeste mand. Ståle anbefalede mig, at jeg skulle sælge alle mine aktiviteter og lade hans gode ven, der var en sand vinder med alt i forretninger, om at varetage dem.

Hvis jeg ville afvikle, og give ham og John pengene, ville jeg selvfølgelig blive garanteret mine penge med et nyt gældsbrev. Han ville tro, at i en periode på 2 til 3 år, ville kapitalen være tredoblet – og vi skulle så dele profitten.

Nu blev jeg først mistænkelig. Jeg spurgte ham, hvad han ville med alle disse penge. Nu havde han jo fået en ekstra million, foruden hans forsikringspension … Om 4 år ville han jo allerede have så mange penge, som han ikke vidste, hvordan han skulle bruge.

Han fablede videre og sagde, at om 4 år ville han invitere mig og min kone på en tur jorden rundt og bo på de bedste hoteller. Han var ligeglad, hvad det kostede, om det så var en million … Jeg var på daværende tidspunkt blevet klar over, at der var noget, der ikke var, som det skulle være. Men jeg lod som ingenting, spillede lidt med på hans leg … Renterne på det første lån kom som de skulle under mit ophold.

En anden Ståle Rubach melder sig på banen

Svar fra advokat Lars Berg om inddrivelse af Ståle Rubachs gæld
Her er det svar, jeg fik tilbage fra selvsamme advokat, der medunderskrev det originale gældsbrev … Spørgsmålet er så, hvorvidt Ståle Rubach og advokat Lars R. Berg er i ledtog med hinanden. Det kan jeg foreløbig kun gisne om, men sagen er pt. ved min advokat, der skal granske om Lars Berg har brudt de advokat-etiske regler. Klik og se i stor størrelse.

Efter min hjemkomst til Danmark ringede Ståle til mig efter en måned og spurgte mig, om jeg var begyndt at afvikle. Jeg svarede, at der var krise i Danmark, og at tiden derfor ikke var inde til at afvikle, da jeg ikke kunne få det mine aktiver var værd. Så jeg var ikke interesseret i at afvikle på nuværende tidspunkt …

Nu kom der en helt anden Ståle Rubach frem, end jeg hidtil havde kendt. Han blev meget vred og sagde, at så måtte jeg selv stå med min rentebyrde på den million, han havde lånt. Sådan blev det – sagen gik til en advokat, der erklærede, at Ståle intet ejer og ikke er i stand til at betale sin skriftligt indgåede aftale.

Jeg føler, at jeg er blevet snydt på det groveste af Ståle Rubach. Jeg har fra andre, jeg mødte på rejsen, hørt, at han prøver, at få alle han kan komme i kontakt med, som han tror der er penge i, til at investere i ham.

Hvor mange gange det er lykkedes for ham, er jeg ikke klar over. Men jeg vil efter bedste evne prøve at advare andre mod Ståle Rubach, så de ikke ender i samme situation som mig.

Sagen kører videre

Svindlere logo

Sagen blev sendt til min advokat, der undersøgte hvorvidt både Lars Berg og Ståle Rubach kunne politianmeldes eller på anden måde retsforfølges.

Resultatet blev, at det var der meget stort grundlag for. Lars Berg er derfor blevet meldt til det norske advokatnævn. Kriminalpolitiet har allerede rejst sigtelse mod Ståle Rubach.

Hvis du også har været så uheldig at få kendskab til Ståle Rubach, vil kriminalpolitiet meget gerne høre fra dig. Kontakt venligst dit lokale politi.

Jeg vil skrive yderligere her på siden, når Politiet starter straffesagen.

Indtil da er her et billede mere af Ståle Rubach … Møder du ham, så undvig for enhver pris, hvis du har dine penge kære!

Ståle Rubach - Hel figur