Han drev en virksomhed der reklamerede åbenlyst med at kunne skaffe stråmandsdirektører, så de reelle ejere kunne slippe for ansvar. Han fløj til Tanzania og hentede underskrifter fra fattige afrikanere, der efterfølgende blev indsat som direktører i hundredevis af danske selskaber. Mere end 300 selskaber med tilknytning til hans firma er gået konkurs eller blevet tvangsopløst med en gæld til det offentlige på flere hundrede millioner kroner. I 2023 blev han dømt til to et halvt års fængsel og en tillægsbøde på 11,8 millioner kroner.
I 2019 sætter en dansk journalist sig på et fly mod Tanzania. Han skal finde to mænd, Eugene Masinde og Victor Endosi, der på papiret har været direktører for hundredevis af danske selskaber, og som ifølge dansk politi og kuratorer har været involveret i omfattende moms- og skattesvindel.
Da journalisten Jens Langhorn fra DR’s dokumentarserie Afsløret finder dem i den lille by Arusha, viser det sig hurtigt, at de to tanzanianere ikke aner noget om de danske selskaber. De har aldrig været i Danmark. De har aldrig drevet virksomhed. De har afleveret en kopi af deres pas til to danskere, der besøgte Tanzania, og fået et lille beløb for det.
De to danskere er Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen. Og deres virksomhed hed Rexkern.
Selskabsfabrikken på Amagertorv 15
Indtil 2018 lå Rexkern på Amagertorv 15 i København, en af hovedstadens mest prestigefyldte adresser. Det var ingen tilfældighed. Adressen gav firmaet et skær af seriøsitet, der hjalp salget af deres meget særlige service.
Rexkern var det, som DR i dokumentarserien Afsløret kalder en “selskabsfabrikant”. Virksomheden tilbød tre ting:
For det første at oprette danske selskaber for udenlandske kunder. For det andet at stille en firmaadresse til rådighed. Og for det tredje, og det er her, det bliver interessant, at skaffe “stedfortrædende direktører”, med Rexkerns egen formulering. På klart dansk: stråmandsdirektører.
I deres reklamemateriale fandtes et fotografi af fængselstremmer. Teksten forklarede uden omsvøb, at en direktør kan blive holdt ansvarlig for strafbare forhold begået i hans selskab. Men Rexkern havde løsningen: hvad med at indsætte en stråmandsdirektør? “En stråmandsdirektør tager vægten af dine skuldre,” lød det i firmaets eget reklamemateriale.
Hvidvaskeksperten Jacob Dedenroth Bernhoft beskrev det sådan i DR’s dokumentar: “Det her det er et spørgsmål om, at man vil tage ansvaret væk fra den reelle ledelse og så sætte en stråmandsdirektør ind. Jeg har aldrig set noget lignende før.”
Det er bemærkelsesværdigt. En virksomhed midt i København, hvis kerneydelse er at hjælpe andre med at skjule, hvem der reelt står bag deres firmaer.
Eugene og Victor: De afrikanske stråmænd
På Eugene Masindes Facebook-profil findes et billede af ham sammen med en dansker. Danskeren er Mads Skov Frederiksen.
Eugene Masinde og Victor Endosi var to fattige mænd fra Arusha i Tanzania. De fik besøg af danskere, der lovede dem job. Job som “direktør”. De skulle bare aflevere en kopi af deres pas. Det gjorde de.
Med kopier af deres pas blev de efterfølgende indsat som direktører og ejere af hundredevis af danske selskaber. Victor Endosi har ifølge DR foretaget ændringer i 64 danske selskaber, alle uden at vide det. Eugene Masinde har stået som direktør og ejer af tilsvarende antal.
Da DR’s journalist Jens Langhorn besøgte dem i Tanzania, var begge mænd chokerede over omfanget af det, deres navne var blevet brugt til. Eugene Masinde pegede direkte på Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen som dem, der havde rekrutteret ham.
Det er industriel stråmandssvindel. Ikke én konkurs, ikke ét firma, ikke ét offer. Et helt system designet til at flytte ansvaret væk fra de reelle aktører og over på mennesker, som myndighederne aldrig kan få fat i.
Brian Hedehøj og Brian Fensman: De danske stråmænd
Det var ikke kun afrikanere, der blev brugt som stråmænd. Også danskere.
Brian Hedehøj var registreret som direktør i Brico ApS, et selskab som ifølge myndighederne blev brugt til omfattende moms- og skattesvindel. Brico gik konkurs med en gæld til Skat på knap 10 millioner kroner.
Brian Hedehøj fik tilbudt 20-30.000 kroner om måneden for jobbet. Han var bekendt med, at selskabet skulle bruges til “platterivinden” i forhold til sort arbejde. Som han forklarede til DR: “Jeg når lige at blive indsat som direktør. Jeg aner ikke, hvad der foregår. Og så lige pludselig så kører løbet bare.”
Han fik aldrig de penge, han var lovet. Efter tre måneder afleverede han selskabets papirer på en adresse på Halmtorvet i København, hvorefter en ny stråmandsdirektør tog over.
En anden dansk stråmand, en musiker ved navn Brian Fensman, oplyste senere skriftligt til DR, at det var hans ven Mads Skov Frederiksen, der havde indsat ham som stråmandsdirektør i Rexkern-selskaber.
Mønstret er det samme: en kort periode som direktør på papiret, ingen reel viden eller indflydelse, ingen reel betaling, og bagefter en gæld eller en straffesag at slippe for.
Operation Square: Politiet slår til
I slutningen af 2017 slog politiet til. Aktionen blev kaldt Operation Square og kom efter aflytninger og observationer mod de mistænkte. Anmeldelsen var året forinden kommet fra en kurator i et selskab, der var gået konkurs. Også Skattestyrelsen mente, at der var foregået kriminalitet i de selskaber, mændene kontrollerede.
Efterforskningen førte til en omfattende straffesag, der blev delt i to dele. Den første del blev afgjort af Københavns Byret i efteråret 2022. Den anden del blev afgjort i Københavns Byret den 27. november 2023.
Dommen, der ikke blev anket, lød:
Mads Skov Frederiksen, 41 år, direktør og senere økonomidirektør: 2 år og 6 måneders fængsel plus en tillægsbøde på 11,8 millioner kroner.
Jesper Madsen, 54 år, samarbejdspartner og periodevis direktør: 2 års fængsel og en bøde på 11,2 millioner kroner.
En 45-årig medskyldig med en mindre rolle: 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 9 måneder var betingede, plus en bøde på 3,7 millioner kroner.
Retssagen strakte sig over 9 måneder i Københavns Byret. De tre mænd nægtede sig alle skyldige.
Selskaberne: Ramtov, KC-Entreprenør og Bezzi
Dommen handlede konkret om tre selskaber, hvor de falske fakturaer blev udstedt:
Ramtov ApS. Opløst i 2016.
KC-Entreprenør og Byggeservice IVS. Opløst i 2019. Selskabet havde ifølge specialanklager Susanne Bitsch aldrig haft nogen reelle aktiviteter. Det var et rent skuffeselskab.
Bezzi ApS. Opløst i 2019.
De tre selskaber udskrev falske fakturaer for cirka 28 millioner kroner mellem april 2013 og december 2017. Pengene, der blev indbetalt for de fiktive fakturaer, blev overført til konti i udlandet, blandt andet i Tyrkiet.
De tre mænd var oprindeligt tiltalt for at have unddraget moms og skat for cirka 15 millioner kroner. Dommen fandt dem skyldige i skatteunddragelse for mindst 13,8 millioner kroner.
Men det er kun en lille del af det reelle omfang.
De 300 selskaber
Da Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen blev dømt i 2022 og 2023, var det på baggrund af tre specifikke selskaber. Men Rexkerns reelle aktivitet var langt mere omfattende.
DR’s gennemgang af virksomhedsregisteret viste, at over 300 selskaber havde haft tilknytning til Rexkern på Amagertorv 15. Næsten alle var gået konkurs eller blevet tvangsopløst. Den samlede gæld til det offentlige løb op i flere hundrede millioner kroner.
Et af de selskaber, DR fulgte konkret i programmet, var Arnoldi Byg, et byggefirma i Skærbæk i Sønderjylland med store opgaver på blandt andet offentlige byggerier som hospitaler. Selskabet blev brugt til at udføre sort arbejde gennem en kompliceret stråmandsstruktur. Jesper Madsen blev selv indsat som direktør i Arnoldi Byg lige inden konkursen. Bagefter blev firmaet “solgt” til Eugene Masinde i Tanzania.
Kammeradvokaten, der varetager kreditorernes interesser i mange af de konkursramte selskaber, har identificeret omkring seks selskaber alene hos sig, der alle relaterer tilbage til adressen Amagertorv 15.
Tallet er sigende: én advokatvirksomhed har seks aktive konkurssager relateret til Rexkern. Det reelle samfundsøkonomiske tab er enormt.
Jesper Madsen: Tidligere dømt for bedrageri
Mads Skov Frederiksens samarbejdspartner Jesper Madsen er ikke ny i svindelmiljøet. Han er ifølge DR tidligere dømt for bedrageri og underslæb.
Det er et velkendt mønster i svindelmiljøet: tidligere dømte fortsætter i samme spor under nye selskabskonstruktioner. Når Jesper Madsen gemmer sig bag falske profilbilleder, falske adresser i Sverige og afrikanske stråmænd, er det fordi han har en historik, der gør det vanskeligt at drive forretning under eget navn.
Da DR’s journalist Jens Langhorn endelig fandt Jesper Madsen ved en frisør på Amagerbrogade i København, lagde Madsen på det øjeblik, journalisten nævnte Victor Endosi. Senere, da Langhorn opsøgte ham igen, gik Madsen ind i en Netto og trak hætten over hovedet, da han kom ud og satte i løb.
Mads Skov Frederiksen var endnu sværere at finde. Hans eneste registrerede adresse var i København, men DR’s hold måtte aflevere et brev på adressen og vente på svar, der aldrig kom.
Begge mænd har afvist at stille op til interview. De har skriftligt svaret DR, at Rexkern “rigtig nok har oprettet selskaber for andre, men at de har været godkendt til det af Erhvervsstyrelsen, og at de ikke har noget kendskab til, hvad der er sket i disse selskaber efter de har oprettet dem.”
Hvad gør sagen særlig?
Sagen om Mads Skov Frederiksen og Rexkern er ikke bare endnu en historie om konkursrytteri og selskabssvindel. Den adskiller sig fra de fleste andre på fire centrale punkter.
Industrialisering. Hvor de fleste svindlere driver én eller få selskaber gennem en periode, har Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen drevet en virksomhed, hvis kerneydelse var at skaffe stråmænd til andre svindlere. Det er ikke svindel. Det er svindel-som-service.
Internationale stråmænd. At rejse til Tanzania og rekruttere fattige mænd som stråmænd for danske selskaber er ikke noget, der opstår tilfældigt. Det er en bevidst strategi for at sætte stråmandsdirektøren så langt fra dansk jurisdiktion som muligt. Når Skattestyrelsen eller en kurator har spørgsmål, har Eugene Masinde og Victor Endosi ingen mulighed for at svare, og myndighederne har næsten ingen mulighed for at indhente information fra Tanzania.
Åbenlys markedsføring. Rexkern reklamerede åbent på deres hjemmeside med fængselstremmer og løftet om at “tage vægten af dine skuldre” gennem stråmandsdirektører. Det er ikke en skjult kriminel virksomhed. Det er en virksomhed, hvis hele forretningsmodel byggede på at sælge en service, som enhver kunne se ville blive brugt til kriminalitet.
Hvidvaskningsregisteret. Det mest opsigtsvækkende: Erhvervsstyrelsen, som administrerer det centrale virksomhedsregister, havde optaget Rexkern i hvidvaskningsregisteret. Et register, der i teorien skal forhindre præcis den slags virksomhed. Det er en systemfejl, ikke en personlig fejl, og det er en del af forklaringen på, hvorfor Mads Skov Frederiksen kunne operere så længe, som han gjorde.
Det samfundsøkonomiske tab
Det er svært at sætte præcise tal på det reelle samfundsøkonomiske tab fra Rexkerns aktivitet. Dommen omfattede 13,8 millioner kroner i skatteunddragelse fra tre specifikke selskaber. Men de over 300 selskaber, der havde tilknytning til adressen, har samlet en gæld til det offentlige på flere hundrede millioner kroner.
Mange af disse selskaber er blevet brugt til sort arbejde på blandt andet offentlige byggerier som hospitaler. Det betyder, at det offentlige betaler én gang for byggeriet via budgettet, og snydes derefter for momsen og skatten af de underleverandører, der i virkeligheden udfører arbejdet sort. Det er, som en kurator formulerede det i DR’s dokumentar: “social dumping på højt plan.”
DR har beregnet, at den danske statskasse hvert år går glip af cirka 7 milliarder kroner på grund af selskabssvindel i små og mellemstore virksomheder. Rexkern alene står for en betragtelig procentdel af det årlige tab i den periode, hvor virksomheden var aktiv.
Hvad kan vi lære?
Sagen om Mads Skov Frederiksen rejser tre principielle spørgsmål, som svindlere.dk’s læsere bør tage med sig.
Hvor let er det at oprette danske selskaber? Indtil for nylig var det forfærdeligt let. IVS-selskaber kunne stiftes for en enkelt krone, og kontrollen med stiftere og direktører var minimal. Det er først efter sager som Rexkern, at lovgivningen er ved at blive strammet.
Hvilken funktion har Erhvervsstyrelsens hvidvaskningsregister? At Rexkern var registreret som godkendt selskabsopretter, mens de samtidig reklamerede åbenlyst med stråmandsservice, er et kontrolsvigt af betydelige dimensioner. Det har endnu ikke ført til strukturelle ændringer i, hvordan registret administreres.
Hvorfor varer disse sager så længe? Rexkerns aktivitet kan dateres tilbage til mindst 2012. Politiets aktion kom i slutningen af 2017. Dommen faldt først i 2022 og 2023. I de mellemliggende år nåede over 300 selskaber at gå konkurs eller blive tvangsopløst. Det er en strukturel udfordring i det danske retssystem, at sager om økonomisk kriminalitet tager så lang tid, at skaden er sket inden dommen falder.
Status i dag
Mads Skov Frederiksen sidder på dommen fra Københavns Byret. To et halvt år bag tremmer og en bøde på 11,8 millioner kroner. Dommen blev ikke anket.
Hvorvidt han nogensinde betaler bøden, er en anden sag. Erfaringer fra lignende sager viser, at de dømte sjældent har værdier, der kan dække den slags beløb. Pengene er for længst sendt videre.
Rexkern er lukket. Adressen Amagertorv 15 huser i dag andre virksomheder. Men Eugene Masinde og Victor Endosi i Arusha har stadig deres navne registreret som direktører og ejere af danske selskaber, der nu er gået konkurs med store gældsposter.
Og statskassen er stadig 13,8 millioner kroner fattigere fra de tre dømte selskaber, og mange hundrede millioner fattigere fra de 300+ selskaber, der har haft tilknytning til Rexkern.
Hvis du eller nogen du kender er blevet snydt i en lignende selskabskonstruktion, kan du anmelde bedrageri via svindlere.dk.
