Der foregår i øjeblikket en masse Bitcoin-svindel på nettet. Ofte sker svindlen via falske nyhedsartikler med danske kendisser i fokus. Danskerne skulle angiveligt have tjent kassen på at investere i Bitcoin-handel. Ved hjælp af metoden kan alle blive millionærer uden selv at røre en finger. Det lyder godt – ikke? Problemet er bare at reklamerne er det pure opspind, og at du mister alle de penge, du indbetaler.

Få svaret på, hvordan Bitcoin-svindlen foregår, og hvordan du undgår at blive snydt lige her i artiklen.

Hvordan misbruges de kendte?

Rigtig mange kendte danskere oplever i øjeblikket at se deres ansigter i reklamer, som de slet ikke har sagt ja til at medvirke i. Fælles for langt de fleste reklamer er, at de fortæller, hvordan man ganske simpelt kan tjene millioner af kroner på at handle med Bitcoins.

Man skal ikke selv stå for handlen. I stedet er det en såkaldt “handelsrobot”, der gør alt det sure arbejde for dig. Alt man skal gøre er at indbetale en lille sum penge og se beløbet vokse sig kæmpestort i løbet af ingen tid.

Bitcoins er ikke nødvendigvis en skidt investering, men lige netop denne metode, hvor man bliver millionær uden selv at gøre en indsats, er det rene svindel. Men hvad er Bitcoins egentlig for noget? Og hvordan fungerer de?

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er en virtuel valuta – en såkaldt kryptovaluta – der kan bruges til at handle med over nettet.

Kryptovaluta findes udelukkende online og handles med i såkaldte “cryptocoins”. Der findes mange forskellige kryptovalutaer, men Bitcoin er den mest populære og mest kendte i verden.

Kryptovaluta

Kryptovalutaer er hverken reguleret eller beskyttet af myndigheder som eksempelvis banker. Dette gør betalingsmidlet utrolig attraktivt for dem, der gerne vil undgå at indblande en tredjepart i deres transaktioner. Alle overførsler sker anonymt og uden personlige informationer om de involverede, derfor er kryptovaluta særligt populært blandt cyberkriminelle.

Den manglende regulering betyder samtidig, at investeringer i kryptovalutaer er utrolig usikre. Valutakursen stiger og falder med store, pludselige udsving. Så snart du har solgt dine Bitcoins, er der ingen måde, hvorpå du kan få dem tilbage igen – heller ikke, hvis de er blevet stjålet. Det er helt og aldeles dit eget ansvar at passe på dine cryptocoins.

Er du stadig i tvivl om, hvad kryptovaluta er, forklares det i denne video:

Sådan opstod Bitcoin

Bitcoin blev opfundet af den anonyme internetbruger Satoshi Nakamoto og offentliggjort via en artikel den 31. oktober 2008. Der er fortsat tvivl om, hvem Nakamoto egentlig er, samt om “han” er en enkelt person eller en gruppe af mennesker.

Værdien af Bitcoins er udelukkende baseret på udbud og efterspørgsel. Den højeste værdi af en enkelt Bitcoin nogensinde til dags dato (17. marts 2020) er 125.231,59 danske kroner. Denne værdi blev nået den 17. december 2017.

Siden da er værdien mindsket væsentligt, men valutakursen har fortsat meget store udsving.

denne hjemmeside kan du se, hvordan Bitcoins valutakurs udvikler sig i dette øjeblik.

Sådan fungerer Bitcoin

Når du køber Bitcoins opbevares de digitalt i det, man kalder en “wallet” – det engelske ord for pung. Skal du lave en Bitcoin-overførsel bruges der to forskellige “nøgler”:

  1. En offentlig “nøgle”, som folk kan sende Bitcoins til. Det minder lidt om et almindeligt kontonummer, der bruges til overførsler af helt almindelige penge.
  2. En privat “nøgle”, som bruges, når du skal sende Bitcoins til andre eller tjekke, hvor mange Bitcoins du har i din digitale “wallet”. Det minder meget om en helt almindelig pinkode.

Skal du overføre en Bitcoin fra din “wallet” til en anden persons “wallet”, sættes din private nøgle i forbindelse med den anden persons offentlige nøgle. Transaktionen bliver bogført i en såkaldt “blockchain”. Her samles alle Bitcoin-overførsler der nogensinde er foregået. Bogen er tilgængelig for alle – det vil sige, at man med garanti vil blive opdaget, hvis man forsøger at snyde med tallene.

Sådan frigives nye Bitcoins

Der kan maksimalt udvindes 21 millioner Bitcoin-enheder. Disse udvindes ved hjælp af “mining”. Det er ikke alle og enhver, der kan “mine” Bitcoins. “Mining” kræver en gigantisk mængde computerkraft, og man skal have noget helt særligt udstyr for at kunne gøre det.

Når man “miner”, hjælper man i virkeligheden systemet med at verificere, at de Bitcoin-transaktioner, der finder sted, er legitime. Man bekræfter altså via sit computersystem, at den person, der forsøger at overføre en Bitcoin til en anden person, rent faktisk ejer den Bitcoin, som han eller hun gerne vil overføre. Det er et utroligt vigtigt system, da der jo ikke er nogen myndigheder til at kontrollere transaktionerne.

Hver gang man “miner”, belønnes man med nogle spritnye Bitcoins, som ikke har været i systemet førhen. På den måde frigives der hele tiden nye Bitcoins, der kan handles med, indtil systemet en dag når det maksimale antal på 21 millioner enheder.

Se denne video, hvis du vil vide endnu mere om Bitcoin:

Et andet eksempel på en kryptovaluta er Quaestor Coins, som er opfundet af danske Svend Rasmussen. Læs artiklen om ham her.

Hvordan foregår Bitcoin-svindlen?

Bitcoin-svindel foregår ved hjælp af hjemmesider, der foregiver at kunne gøre dig rig i løbet af meget kort tid. Hjemmesiderne påstår, at de har en handelsrobot, der kan handle med Bitcoins på dine vegne. Du behøver ikke at have forstand på hverken kryptovaluta eller investeringer. Alt der behøves er et startgebyr, som der købes Bitcoins for. Handelsrobotten sælger dine cryptocoins videre, når kursen er høj, og sikrer dig på den måde et stort afkast af din investering.

Sådan er svindelhjemmesiden bygget op

Der findes mange forskellige hjemmesider med Bitcoin-svindel, der påstår at kunne gøre dig til millionær i løbet af få måneder. Langt de fleste af dem ligner hinanden.

Et godt eksempel kunne være denne hjemmeside, hvor de lover dig, at du vil få store fortjenester indenfor de næste 24 timer.

Sådanne løfter er fælles for alle de hjemmesiderne med Bitcoin-svindel. De kaster om sig med motiverende citater og forsikrer dig om, at du meget snart vil blive rig. Ifølge dem, kan du ændre dit liv fuldstændig og blive millionær, hvis bare du opretter en konto i dag.

Reklamevideoer

Ofte findes der en yderst overbevisende reklamevideo på forsiden. Det kan for eksempel være en sammenklipning af en masse ultrakorte citater fra kendisser eller eksperter, der snakker godt om Bitcoin. Af og til er citaterne klippet ud midt i en sætning og på den måde taget fuldstændig ud af en sammenhæng.

Andre gange kan reklamevideoen på forsiden være en person, der påstår at have tjent tusindevis af kroner ved hjælp af deres system. Faktisk findes der danskere, der modtager penge for at medvirke i sådanne videoer. De er altså ikke reelle brugere af handelsrobotten og har ikke tjent en krone ved hjælp af systemet. Der er blot hyret til at reklamere for Bitcoin-handlen på dansk.

Læs mere om dette fænomen i denne artikel.

Troværdige kilder

Scroller man længere ned på hjemmesiden, kan man ofte finde en række henvisninger til forskellige kendte medier som eksempelvis CNN og Forbes. Dette giver systemet mere troværdighed. Desuden henvises der ofte til en række sikkerhedsværktøjer, der angiveligt skulle have sagt god for deres system.

Man kan for det meste også se billeder af en masser tilfredse medlemmer, der alle – ifølge teksten på siden – er blevet millionærer ved hjælp af systemet. Man kan derudover læse, at nogen af verdens rigeste mennesker støtter op omkring den digitale valuta. Eksempelvis bliver Bill Gates ofte brugt som fortaler for Bitcoin-handel på falske hjemmesider.

Live-oversigter

Endnu længere nede ses ofte en live-oversigt over de penge, der lige præcis i dette øjeblik bliver tjent ved hjælp af deres handelsrobot. Der kan også være et skema, der viser, at der konstant bliver oprettet nye brugere på deres hjemmeside.

Af og til har svindelsiderne også et ur, der tæller ned. Hvis du vil nå at lave en profil, inden de lukker for muligheden for oprettelse, skal du gøre det, inden tiden løber ud.

Tre simple trin til at blive millionær

Det lyder altsammen virkelig godt – ikke? Og du behøver faktisk ikke at røre en finger – de vil gøre alt arbejdet for dig. Alt du skal gøre er at følge disse tre enkle trin:

1

Lav en gratis profil

2

Indbetal et oprettelsesgebyr, der fungerer som din første Bitcoin-investering

3

Bliv rig

Det lyder umiddelbart simpelt og overskueligt. Problemet er bare, at det hele er fup, og at medlemmerne aldrig ser skyggen af deres investeringer igen.

I denne video ses en analyse af en hjemmeside med Bitcoin-svindel:

Sådan er de falske reklamer bygget op

Udover selve svindelhjemmesiderne, er falske artikler et kæmpestort problem. Her bruges kendte mennesker ufrivilligt som reklamesøjler for handelssystemet. Svindlerne er snu. De bruger kendisser fra alle verdens lande og skriver artikler på mange forskellige sprog.

Faktisk sker det tit, at de falske nyheder bliver vist som annoncer hos troværdige medier ved hjælp af automatiserede reklamesystemer. Dette gør det utrolig svært for folk at regne ud, at artiklerne ikke er til at stole på.

Deltager i TV-show

De fleste danske fupartikler er bygget op således, at en kendis angiveligt skulle have deltaget i et TV-show. Det kunne for eksempel være “Natholdet”, “Go’ aften, Danmark” eller “Tæt på sandheden”, som mange danskere kender til.

I løbet af udsendelsen får den danske kendis pludselig en fuldstændig uimodståelig trang til at dele en hemmelighed med seerne. Han eller hun har nemlig tjent styrtende med penge uden at arbejde for det ved hjælp af en af svindelhjemmesidernes systemer.

Investering i løbet af udsendelsen

Ofte fortæller den falske artikel, at kendissen har hevet et kreditkort frem midt i showet og lavet en Bitcoin-investering på værtens vegne. Efter udsendelsen har værten allerede tjent flere tusinde kroner, og både publikum, TV-seere og vært er målløse.

Falske billeder

Mange gange indeholder fupartiklen et billede af kendissen i et TV-studie, der enten er taget i forbindelse med et helt andet interview eller redigeret, så det passer til den falske nyhed.

Se på denne hjemmeside, hvordan svindlerne har redigeret et billede af forhenværende chef for LEGO, Keld Kirk Kristiansen, så det ligner, at han medvirker i “Go’ aften, Danmark”.

Misbrug af troværdige medier

Ydermere ligner de falske artikler ofte, at de er udgivet af et kendt, dansk nyhedsmedie såsom Ekstra Bladet, DR eller Information. De bruger et af deres logoer, eller henviser til dem som om, at artiklen oprindeligt stammer derfra. Dette kan gøre særdeles svære at gennemskue Bitcoin-svindlen.

Læs i denne artikel, hvordan Berlingske Business er blevet misbrugt af svindlere.

Hvilke kendte er blevet udnyttet til bitcoin svindel reklamerne?

Virkelig mange kendte danskere er blevet udnyttet i forbindelse med svindelartiklerne om Bitcoin.

Her kan blandt andre nævnes Jes Dorph, Claus Meyer, Nikolaj Coster-Waldau, Anders Matthessen, Peter Ingemann, Chili Klaus og Kim Bodnia.

Ingen af de ovenstående kendisser har sagt ja til at lægge navn til reklamerne, og mange af dem understreger via sociale medier, at de intet med handelssystemet har at gøre. De ønsker ikke at sættes i forbindelse med Bitcoin-svindel.

Langt de fleste af fupartiklerne bliver slettet, når det bliver opdaget, at nyhederne er falske. Der findes dog stadig en lang svindelhistorie om den danske skuespiller, Mads Mikkelsen.

Falsk nyhed om Mads Mikkelsen

Ifølge nyhedsartiklen, skulle Mads Mikkelsen have deltaget i TV-programmet “Tæt på sandheden” med Jonathan Spang som vært.

I artiklen påstår de, at Mads Mikkelsen er en tidligere succesfuld forretningsmand, der nu er gået på pension, men stadig tjener millioner af kroner. Denne dag beslutter han sig for at dele sin hemmelighed med hele Danmark, og han viser under det fiktive interview, hvordan han kan få en investering til at vokse.

Angiveligt skulle Mads Mikkelsen netop have købt et hus i Miami, en ny båd og sin niende Ferrari. Altsammen på grund det store afkast, han har fået af sin investering i Bitcoin-handel.

Han råder til, at man indbetaler et større beløb end det påkrævede startgebyr, da algoritmen prioriterer de medlemmer, der indbetaler flest penge. De vil derfor få det største afkast af deres investering.

Undervejs i artiklen skifter forfatteren fra at kalde værten på TV-showet for Jonathan, som han hedder i virkeligheden, til pludselig at kalde ham Tony.

Til slut i TV-udsendelsen ringer massevis af tilfredse brugere ind til “Tæt på sandheden” og fortæller om deres positive oplevelser med handelssystemet, og forfatteren bag artiklen foregiver derefter selv at teste metoden af – med et fantastisk resultat.

Denne artikel er et typisk eksempel på, hvordan kendte ansigter udnyttes til reklame for Bitcoin-svindel. Den giver et godt billede af, hvordan sådanne falske nyheder kan se ud.

Læs den falske artikel om Mads Mikkelsen her.

Mange bliver snydt af de falske artikler

For et flertal af danskerne er Bitcoin-artiklerne åbenlyst falske. Der er desværre stadigvæk mange, der via svindelartiklerne bliver narret til at indbetale penge til handelssiderne. Det fortæller senior jurist i Forbrugerrådet Tænk, Annette Høyrup, i et interview:

“Jeg tror desværre, at nogle hopper på den, for vi ser de her annoncer igen og igen. Det er udtryk for, at der er gevinst”.

Anette Høyrups pointe er, at svindlerne ikke ville fortsætte med at misbruge danske kendisser i fupartikler, hvis det ikke virkede.

Dennis Jenkins blev snydt

Et eksempel på en af de danskere, der har tabt penge på Bitcoin-svindel, er Dennis Jenkins. Han blev snydt af en anden fupartikel om Mads Mikkelsen end den tidligere omtalte. Her skulle han angiveligt have medvirket i “Go’ morgen, Danmark” og fortalt om sin hemmelige metode til at blive millionær på nul komma fem.

Læs hele artiklen om Dennis Jenkins her.

Jenkins fortæller, at han i god tro indbetalte 1700 kroner til en Bitcoin-handelsside. Han var i pengenød og ønskede en hurtig genvej til et liv i luksus. Kort tid efter betalingen af startgebyret blev han ringet op af en engelsktalende kvinde, der rådgav ham om handelsrobotten.

Han endte med at overføre 2700 kroner til hjemmesiden. Da han ikke ville indbetale flere penge, forsvandt hele beløbet, og hans handelskonto blev slettet. Dennis Jenkins fik aldrig sine penge tilbage.

I denne video ses to danskere, der med vilje bliver ofre for Bitcoin-svindel for at afprøve systemet:

Hvad gøres der for at stoppe svindelartiklerne?

Generelt er det utrolig svært for politiet at sætte en stopper for de falske nyheder. Sociale medier giver svindlerne bedre betingelser end nogensinde før i forhold til at nå ud til danskerne med fupartiklerne.

Svindlerne har forstand på det

Bagmændende er meget dygtige til at skjule deres identitet. Ofte er websiderne med Bitcoin-svindel registreret i udlandet og oprettet ved hjælp af et stjålet kreditkort eller kryptovaluta, som ikke kan spores.

“De er ikke uden evner, de gutter, der sidder og gør det her. De har vist sig i stand til at snyde og omgå vores tekniske systemer og manuelle kontroller indimellem. Det er ikke bare den samme mand, der sidder og sender de samme annoncer ind 100 gange“.

Sådan udtaler Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, i denne artikel.

Svindlerne fortsætter med at udvikle deres systemer i takt med, at myndighederne finder ud af, hvordan de skal bekæmpe dem.

Dette kan Louise Andersen, chef for Nets’ indsats mod kortmisbrug, også nikke genkendende til:

“Vi forsøger at blokere for udbetaling af flere penge, hvis vi opdager, at svindlerne er i gang. Men de er også meget udspekulerede og vil typisk lave en helt ny konstruktion, når de ser, at pengestrømmen er stoppet.”

Anmeld svindelartiklerne

Det kan virke meningsløst at gøre myndighederne opmærksomme på svindelnumrene, når de kriminelle er så snedige. Alligevel opfordrer Martin Ruby folk til at anmelde Bitcoin-svindel, hvis de opdager det:

“(…) når folk anmelder det, som de ser som falsk indhold til os, kan vi handle på det”.

Han understreger, at de udelukkende kan gøre en indsats for at stoppe svindelen og slette de falske reklamer, hvis de er klar over, at de findes. Derfor er det vigtigt, at man anmelder artiklerne.

De opfordrer samtidig til, at man kontakter sin bank, hvis man har været offer for Bitcoin-svindel.

Hvordan spotter man svindelartikler?

Det allerbedste er selvfølgelig, hvis man er i stand til at gennemskue de falske nyheder og dermed ikke lader sig narre af svindlerne. Men hvordan ved man egentlig, at en artikel er fup? Der vil altid være undtagelser, men disse tegn kan være gode at kigge efter:

1

Kig en ekstra gang på sproget

Er bagmændende danskere, eller har svindlerene allieret sig med nogen, der kan skrive på flydende dansk, er artiklen sandsynligvis sprogligt fejlfri. I mange tilfælde er der dog brugt et billigt oversætningsapparat. Derfor kan der findes mange grammatiske fejl, hvis man kigger ekstra godt efter. Det kan eksempelvis være forkert ordstilling eller mystiske vendinger.

2

Kig på hjemmesidens URL

Det er den webadresse, der står skrevet i toppen af skærmen, når du tilgår en internetside. Husk altid, at en artikel fra eksempelvis Ekstra Bladet bør læses på deres egen hjemmeside. Hvis URL’en i toppen af skærmen viser noget andet end den hjemmeside, der hører til det medie, som artiklen udgiver sig for at stamme fra, er det muligvis en falsk nyhed.

3

Er indholdet en reklame “forklædt” som en nyhed?

Så er det ofte en svindelartikel. Denne slags artikler starter som en nyhedsartikel, men ender med at foreslå et produkt, et abonnement eller noget andet, som du skal betale for. På den måde er artiklen i virkeligheden en reklame for noget, som forfatteren vil have dig til at købe, og ikke bare en almindelig nyhed.

4

Kan du finde navnet på forfatteren bag artiklen?

Hvis ikke, kan det meget vel være svindel. Langt de fleste troværdige nyhedsmedier har en lille forfatterbeskrivelse til hver artikel, så man som læser kan se, hvem den er skrevet af. Vil forfatteren ikke kendes ved artiklen, er det måske, fordi det er fup.

5

Er det for godt til at være sandt?

Reklamerer artiklen for en måde, hvorpå du på mirakuløs vis kan opnå noget uden nogen særlig indsats, er det højst sandsynligt svindel. Virker det som et produkt eller en metode, der er lidt for god til at være sand, så er det nok fordi, det ikke er sandt.

Følges disse retningslinjer er det forhåbentlig muligt at spotte nogle af svindelartiklerne, før alt for mange danskere bliver snydt og mister deres penge via Bitcoin-svindel.

Konklusion

Det kan konkluderes, at svindlerne bag de falske nyheder er utrolig snedige. Troværdige, danske kendisser bliver udnyttet til at lokke godtroende danskere til at investere i Bitcoin-handel. Efter investeringen forsvinder pengene sporløst, og drømmen om at blive millionær uden at røre en finger falder til jorden.

Man kan blandt andet kigge på artiklens sprog, URL og forfatterbio, når man forsøger at spotte Bitcoin-svindel. Selvom det er vanskeligt at bekæmpe fupartiklerne, skal man altid huske at anmelde dem, når man opdager dem. Gør man det, kan myndighederne sørge for at fjerne svindelartiklerne og gøre en indsats mod Bitcoin-svindel. Forhåbentlig kan man på den måde være med til at sikre, at kun få danskere bliver snydt og mister deres penge.

Links til andre artikler om emnet