Retten til at blive glemt

Om EU-direktiver, GDPR og almene borgerlige rettigheder

Hvorfor har du ret til at blive glemt på nettet? Det har du i hvert fald, hvis man skal følge de nye EU-datalove. Men hvordan bærer du dig ad med at blive slettet rundt omkring? Og hvad gør du, hvis fx en avis ikke vil slette uønsket data om dig?

Alt det kan du læse om lige her.

GDPR og regler for virksomheders databeskyttelse

GDPR står for General Data Protection Regulation, og er en lovgivning, som er indført af EU. Databeskyttelse blev særlig relevant d. 25. maj 2018, da alle virksomheder fra denne dato skulle efterleve GDPR-reglerne.

Det medfører en række rettigheder for dig, der har uønsket data liggende frit tilgængeligt på nettet, som du ønsker slettet. Men der er en række kriterier, der skal opfyldes, før det kan lade sig gøre. Det vil vi komme ind på senere i artiklen.

Persondataforordningens formål er at fremme virksomheders beskyttelse af persondata. Et af de største krav til virksomhederne er kravet til at dokumentere, at personoplysninger behandles efter reglerne.

Disse krav har medført en masse administrativt arbejde for virksomhederne, som ikke i alle tilfælde har været lige lette at leve op til. Alt nyt kræver tilvænning og man må sige, at GDPR har krævet, at visse medarbejdere på virksomheder rundt omkring i det danske land har måttet løbe lidt stærkere end normalt.

En virksomhed skal være særligt opmærksom på fem vigtige regler, når det kommer til beskyttelse af persondata. En virksomhed skal:

  • Føre en fortegnelse.
  • Dokumentere at lovgivningens principper for god databehandling efterleves.
  • Dokumentere at virksomheden har indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
  • Oplyse kunder og ansatte om hvordan deres data behandles.
  • Bevise, at virksomheden efterlever lovgivningen fx hvis der anvendes samtykke, databehandlere, mv.

Herudover gælder flere andre regler, som en virksomhed også har pligt til at efterleve ifølge GDPR.

Læs endnu mere om GDPR her, hvis du er i tvivl om, hvordan din virksomhed skal forholde sig.

Hvad er dine rettigheder?

Når der behandles oplysninger om dig, kaldes du den registrerede. Den dataansvarlige er virksomheden, myndigheden, personen, foreningen mm. bag behandlingen af dine data. Databehandleren er den, der behandler dine personoplysninger på vegne af den dataansvarlige.

Som registreret har du en række rettigheder, som du til enhver tid kan påberåbe dig – fx:

  • Ret til indsigt – Du har ret til at se de personoplysninger, den dataansvarlige behandler om dig, og få en række oplysninger om behandlingen
  • Ret til berigtigelse – Du har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet
  • Ret til sletning eller “retten til at blive glemt” – Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt

Det er her i det sidste punkt, vi vil dykke endnu længere ned. For hvilke er disse betingelser, der skal opfyldes, før man har ret til at blive glemt?

Datatilsynet har stået for en guide og medfølgende test, så du kan blive klar over dine rettigheder.

Du har ret til at blive glemt på nettet – under visse omstændigheder

Hvis du finder uønsket materiale om dig på nettet, kan det sagtens være, at du kan kræve, at det bliver slettet. Nettet glemmer aldrig, siger man – men det behøver ikke længere være sandheden.

Faktisk skal det foregå hurtigt og uden unødig forsinkelse – som det hedder sig – hvis man opfylder et eller flere af kriterierne for at kræve sletning:

Den registrerede har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og den dataansvarlige har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse.

Herefter følger de enkelte punkter, som medfører ret til sletning. Lad os kigge på nogle stykker af dem:

  • Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.

Der er ingen grund til, at personlige oplysninger opbevares til tid og evighed, hvis de ikke længere tjener noget formål. Oplysninger af personlig karakter kan altså falde for en tidsfrist af varierende karakter. Virksomheder skal automatisk slette dine oplysninger, hvis de ikke længere har brug for dem.

  • Den registrerede trækker det samtykke, der er grundlaget for behandlingen, jf. artikel 6, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), tilbage, og der er ikke et andet retsgrundlag for behandlingen.

Man kan altså ændre mening, når det kommer til behandlingen af personlige oplysninger. Trækkes samtykket tilbage, skal behandlingen slettes – og selvfølgelig så hurtigt som muligt. Det skal med andre ord være ligeså nemt for dig at annullere dit samtykke som at give dit samtykke.

  • Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt.

Som beskrevet tidligere skal alle virksomheder overholde en lang række regler for behandling af personoplysninger. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du kræve øjeblikkelig sletning.

Du kan gøre dig endnu klogere på den vigtige artikel 17 omhandlende ret til sletning (”retten til at blive glemt”) her.

Her bliver det svært at få slettet oplysninger

Offentlige myndigheder som politi, domstole og sundhedsvæsen er omfattet af andre regler end private virksomheder. Det vil derfor i hovedreglen blive vanskeligt at blive glemt i disse arkiver.

Hvis du har et løbende kundeforhold i en bank eller et forsikringsselskab, lader det sig i reglen heller ikke gøre at få slettet oplysninger uden videre. Der er gode grunde til, at dine oplysninger opbevares her – om man bryder sig om det eller ej.

Du kan ikke få slettet oplysninger, hvis det går imod en indgået kontrakt, lov eller hvis myndighederne skal indhente de pågældende data. Du kan for eksempel ikke bede dit forsikringsselskab slette alle dine data, hvis du fortsat ønsker at være kunde hos dem.

Forbrugerrådet Tænk har lavet denne hurtige guide.

Slet profiler og konti på nettet

De fleste har i løbet af årene oprettet profiler og konti adskillige steder på nettet. Det flyder derfor med mere eller mindre frit tilgængelige informationer om dig. Ønsker du at blive mindre synlig, er der heldigvis råd at hente.

Start med at lægge hovedet i blød – tænk over alle de profiler og konti, du har oprettet i årenes løb. Flere af dem har du sikkert ikke haft i brug i flere år. Det kan derfor blive nødvendigt at oprette nye kodeord for at logge ind – og for at slette dig igen.

Det kan meget vel blive et tålmodighedsarbejde at komme helt til bunds i sletningen af uønskede profiler. Mange steder er det ikke specielt let at finde frem til, hvordan man sletter sig selv. Man vil jo nødig miste en kunde i butikken – derfor er en udmeldingsblanket naturligvis ikke det første, man falder over, når man logger sig indenfor.

Forbrugerrådet Tænk har lavet en række guides til, hvordan du sletter forskellige konti og profiler.

Nogle af disse guides skal du dog oprette medlemskab for at få adgang til. Det behøver altså ikke være gratis at blive glemt på nettet. Hvis du følger de frit tilgængelige guides, får du dog en god indføring i, hvordan du kan bære dig ad andre steder også.

Kan jeg få slettet en artikel fra Googles søgeresultat?

Google er blevet hvermandseje. Det er her, man som regel går hen, hvis man vil have svar på alt mellem himmel og jord. Det er også Google, man frekventerer, hvis man vil have svar på, hvad der ligger af materiale på nettet om en person. Arbejdsgivere kan fx lave lidt research på Google i forbindelse med ansættelser af nye medarbejdere.

Hvilket indtryk ønsker du at give af dig selv på nettet? Start med at søge på dit eget navn på Google. Du vil måske blive forbløffet over visse af resultaterne, der findes frem til. Det kan dreje sig om ting, der ligger mange år tilbage i tiden, som stadig er frit tilgængelige for enhver – blot ved en hurtig søgning.

Nu kan du jo tage stilling til, om det er informationer, du har ret til at kræve fjernet. Måske er der noget, som du ikke er interesseret i en kommende eller nuværende arbejdsgiver, kan finde frem til.

Du kan blive slettet fra Google søgeresultater, hvis deres jurister vurderer, at materialet er forældet, irrelevant eller krænkende for din person. Igen er dit ønske om sletning fra nettet altså i andre menneskers hænder.

40% af henvendelserne ender i en sletning. Det kommer derfor meget an på din sag, om anmodningen kan imødekommes.

Hvis du ønsker at, der skal dukke andre resultater op ved en Google-søgning på dit navn, kan du selv producere indhold, som bliver højt rangeret. Det vil derfor dukke op før andre søgeresultater. Man ser først de søgeresultater som optræder øverst, og der kan derfor være gode grunde til at ”udkonkurrere” andre søgeresultater.

Hvordan du gør, kan du læse mere om her.

Google er ikke den eneste søgemaskine

Tjek i samme ombæring også andre store søgemaskiner som Bing og Yahoo, der også kan tænkes at lede frem til informationer om dig.

Google kan kun fjerne søgeresultater og ikke indhold. Du er kommet et langt stykke af vejen, hvis et uønsket søgeresultat fjernes af Google. Helt i mål er du nu ikke, da informationerne stadig er tilgængelige. De vil dog være langt vanskeligere at finde frem til, da de skal graves frem manuelt – hvis man overhovedet ved, hvor man skal lede.

Du skal kontakte den pågældende hjemmeside, hvis du ønsker materiale fjernet. Er der tale om alvorlige overskridelser, kan du også kontakte politiet og anmelde misbruget.

Det behøver absolut ikke være nemt at finde frem til rette vedkommende, der kan effektuere sletningen af uønsket materiale. Nettet er en sand jungle af hjemmesider, der kan være glemt og ikke blevet opdateret i flere år.

Forbrugerrådet Tænk har lavet denne udførlige guide til, hvordan du kan blive gjort så usynlig som mulig på Google.

Hvis du IKKE kan blive slettet

Det kan somme tider være vanskeligt at blive slettet alle de steder på nettet, du ønsker. Det kan der være mange forskellige grunde til. Det helt lavpraktiske er at finde frem til den dataansvarlige, som har adgang til at få slettet dine personoplysninger.

Løber du stadig panden mod en mur, er der heldigvis råd at hente. Du kan klage til Datatilsynet, hvis dine ønsker om sletning ikke imødekommes. Det anbefales dog altid at gøre opmærksom på, at man vil klage, for at udtømme alle muligheder for en fredelig løsning først.

Læs grundigt op på reglerne før du udfylder en klageformular. Rådfør dig også gerne med eksperter, så er helt på det rene med, om du kan få medhold eller ej. Det behøver nemlig ikke være helt nemt at blive klog på forholdene i netop din sag, men heldigvis har du da denne guide at læne dig op ad.

Her finder du formularen til at udfylde en klage til Datatilsynet.

Datatilsynet sidder også klar ved telefonen til at hjælpe dig på vej.

Kan jeg få slettet en 15 år gammel avisartikel?

Der findes ikke ens retningslinjer, hvis du ønsker at få slettet en gammel artikel på nettet. De presseetiske regler varierer fra medie til medie. Der kan derfor være stor forskel på, om det kan lade sig gøre at få slettet artikler med informationer om ens fortid.

Nogle medier har overordnede retningslinjer, når der kommer henvendelser fra fx straffede borgere, der ønsker at kunne starte på en frisk. Andre medier tager stilling fra sag til sag og forholder sig til det journalistiske aspekt i, at også tidligere artikler skal være frit tilgængelige.

Hvis du tidligere er blevet dømt, har du altså ikke krav på at blive slettet fra et medies arkiv. Det kommer helt an på den enkelte sag og det pågældende medie.

Ekstra Bladet sletter fx ikke artikler omhandlende tidligere dømte, hvis de har fået en straf på over to års fængsel.

Hos DR er man dog mere medgørlige, da man efter udstået straf kan blive anonymiseret.

Andre medier igen forholder sig til, om lovovertrædelsen stadig fremgår af den dømtes straffeattest. Gør den ikke længere det, kan det komme på tale med en sletning fra arkivet. Det er bestemt ikke uden grund, at der efterspørges klare regler og retningslinjer indenfor området.

Et medie kan imødekomme et ønske om sletning på tre måder:

  • Mediet kan anonymisere personen i artiklen
  • Mediet kan afindeksere artiklen, altså skjule den for søgemaskiner
  • Eller mediet kan helt afpublicere artiklen

Læs endnu mere om de forskellige mediers tilgange til en anmodning om sletning her.

Her kan du læse om specifikke sager, hvor et ønske om sletning blev afgjort i retten.

Sådan gør du, hvis du vil slettes fra et medie

Hvis du ønsker en artikel slettet, skal du først henvende dig til det pågældende medie. Herefter tages der ud fra den på stedet gældende praksis stilling til, om dit ønske kan imødekommes på nogen måde.

Falder afgørelsen ikke ud til din fordel, er det op til dig, om du vil have professionelle til at kigge din sag igennem. Et ønske om sletning af forskellige grunde har været afprøvet ved retten igennem flere år. Det er derfor sandsynligt, at der foreligger afgørelser, som kan have relevans for dig.

Har der været lignende tilfælde, hvor den publicerede har fået rettens eller datatilsynets ord for, at en sletning eller anonymisering skal imødekommes, er der derfor god grund til at gå videre med sagen.

Læs endnu mere om presseetik vedrørende ekskriminelle her.

Du KAN heldigvis blive glemt på nettet

Finder du oplysninger, som du ikke ønsker skal ligge frit fremme for tid og evighed, har du nu mulighed og ret til at blive slettet eller glemt – i visse tilfælde.

Ligesom en anmærkning i straffeattesten kan blive forældet og slettet, kan oplysninger tilgængeligt online også falde for forældelsesfristen. Det har aldrig været lettere end i vores tid at finde frem til stort og småt om millioner af mennesker på nettet. Det har både sine fordele og ulemper.

Med GDPR-reglerne kan du selv styre, hvor meget, der skal ligge tilgængeligt – i hvert fald et godt stykke af vejen. Helt glemt og slettet bliver du næppe, men mindre kan naturligvis også gøre det.

Tag hul på processen ved følge rådene og informationerne i denne artikel. Det kan gå hurtigere og nemmere, end du måske lige går og tror. Det er aldrig for sent at forsøge at viske tavlen ren.