Han var i 20 år crew boss for nogle af Danmarks største koncerter. Han hyrede mandskab ind til Justin Bieber i Parken, Bryan Adams i Forum og en lang række andre store arrangementer for koncertarrangøren ICO. Han kaldte de sorte lønninger for “økologiske” og udbetalte dem i hvide kuverter på Lygtens Kro i Københavns Nordvestkvarter. Lønnen var altid 100 kroner i timen, kontant, uden skat, uden papirer. Da DR’s dokumentar Afsløret i 2017 dokumenterede systemet med skjulte kameraer over et helt år, indstillede Thomas Garvig sin karriere. Han er aldrig blevet retsforfulgt. Han er aldrig blevet dømt. Det “økologiske” lønningssystem er ifølge DR’s research blot fortsat under et nyt navn.
På Lygtens Kro i Københavns Nordvestkvarter er der ikke noget bemærkelsesværdigt at se for den almindelige gæst. En lokal kro med et par stamkunder, en bar, et bord eller to. Hvis du tilfældigvis var inde og spise dér en eftermiddag i månederne efter en stor koncert i Parken eller Forum, ville du måske have lagt mærke til en mand, der sad ved et bord med en stor stak hvide kuverter foran sig.
Den mand var Thomas Garvig. Kuverterne indeholdt kontanter. Og en jævn strøm af mennesker kom ind for at hente deres kuvert.
De fleste fik et tusind kroner. Nogle fik to. Det var lønnen for at have arbejdet to dage med opsætning og nedtagning af scener til store internationale koncerter. Lønnen var 100 kroner i timen, sort, kontant. Eller som Thomas Garvig selv kaldte det: “økologisk.”
I 20 år styrede han dette system. Indtil DR’s dokumentar Afsløret i 2017 satte to fotografer ind som skjulte muldvarpe i hans operation. Først da indstillede han sin karriere.
Crew boss i 20 år
Thomas Garvig var ifølge DR’s dokumentation hverken en stråmand eller en lille spiller. Han var den centrale figur, der i to årtier organiserede mandskabet til store koncerter for Nordens ældste og største koncertarrangør, ICO Concerts.
Når en stor international stjerne som Justin Bieber, Bryan Adams eller Celine Dion skulle spille en koncert i Danmark, skulle der bruges mange mennesker til den fysiske opbygning. En koncert i Parken kræver omkring 250 til 300 mennesker i de hektiske dage før showet. En del af dem er teknikere og specialister. Men en stor del er såkaldte “stage hands”, som er folk der tømmer lastbiler, slæber udstyr og hjælper med at bygge selve scenen op.
Det var disse stage hands, Thomas Garvig hyrede ind. Til Justin Bieber-koncerten i Parken i oktober 2016 var det 94 stage hands om dagen til opsætning og 146 til nedtagning. Det er det manuelle arbejde, der gør, at en koncert overhovedet kan finde sted.
Som han selv sagde til DR’s fotograf, da han udleverede den endelige løn på Lygtens Kro: “Jeg har lavet så mange af dem til jer. Nu er det slut. 20 år i den her del. Jeg har sgu lavet mine jobs.”
100 kroner i timen, kontant
Lønningssystemet var enkelt og konsekvent. Som Thomas Garvig selv forklarede til en af DR’s muldvarpe ved jobaftalen: “100 per hour. It’s under the table. Black.”
100 kroner i timen. Kontant. Under bordet. Sort.
Det er ifølge DR’s anonyme kilde, der i en årrække selv arbejdede som stage hand til ICO-koncerter, et fast princip. Som kilden formulerede det: “Det er 100 kroner sort i timen. Fast.”
På spørgsmålet om, om han nogensinde havde arbejdet på et ICO-job, der ikke var sort, svarede den anonyme kilde: “Nej, ikke engang. Jeg har heller aldrig hørt om det skulle være sket.”
Det “økologiske” sprogbrug
Thomas Garvig havde en særlig eufemisme for de sorte lønninger. Han kaldte dem “økologiske.”
Det er en humoristisk omdrejning af termen “sort,” der får den ulovlige lønning til at lyde mere acceptabel. Som om der var noget naturligt eller miljøvenligt ved at undgå skattevæsenet.
Når Thomas Garvig udleverede en kuvert med kontanter på Lygtens Kro, kunne det lyde sådan her: “I økologisk udgave, i rigtig kontant.”
Det “økologiske” udtryk var ifølge DR’s anonyme kilde noget alle i branchen kendte. Som DR’s fotograf også brugte det, da han fik kontakt til den nye crew boss Mark efter Thomas Garvigs tilbagetrækning: “Jeg har aldrig arbejdet på Mark før. Kan bare huske dengang der fik et øh dejligt økologisk.”
Svaret tilbage var bekræftende: “Det gør du også den her gang.”
DR’s muldvarpe i operationen
For at dokumentere systemet sendte DR to af sine egne fotografer ind som skjulte muldvarpe under dække af at være almindelige stage hands.
Den første kontakt blev etableret via Thomas Garvig direkte. Efter en serie ubesvarede telefonopkald og en SMS lykkedes det at få ham i tale. Han tilbød arbejde til en Bryan Adams-koncert i Forum, hvor man kunne tjene 100 kroner i timen sort.
Bryan Adams og 30 mand i Forum
På selve dagen for Bryan Adams-koncerten mødte de to fotografer ind i Forum sammen med cirka 30 andre stage hands. Det var Thomas Garvig, der tjekkede dem ind, fordelte opgaver og styrede crewet under arbejdet.
På sikkerhedshjelmene, der blev udleveret, stod der ikke ICO. Der stod TNS Productions. Et underleverandørselskab. Det skulle vise sig at blive en vigtig detalje, da DR senere skulle undersøge, hvem der reelt betalte de sorte lønninger.
På de t-shirts, der blev udleveret til mandskabet, stod der derimod ICO. Den modsætning, hvor mandskabet bærer arrangørens logo udadtil mens udstyret er fra underleverandøren indadtil, er den klassiske kædesvigskonstruktion. Den giver arrangøren mulighed for at hævde, at de ikke vidste noget, mens underleverandøren tager de juridiske risici.
Lønningsdag på Lygtens Kro
En måned efter Bryan Adams-koncerten kom besked om, at det var tid til at hente lønnen. Mødestedet var Lygtens Kro i Københavns Nordvestkvarter, præcis samme sted som efter Justin Bieber-koncerten en måned tidligere.
DR’s fotograf ankom til kroen og fandt Thomas Garvig siddende ved et bord med en stor bunke kuverter foran sig. En jævn strøm af mennesker kom ind for at hente deres kuvert.
“Det skal lige vaskes”
Selve udleveringen er fanget på de skjulte optagelser. Thomas Garvig udleverer en hvid kuvert med 1.100 kroner i kontanter til DR’s fotograf, med kommentaren: “1100 kaffe simpelthen, i økologisk udgave i rigtig kontant. En god øko.”
Da fotografen spørger, om han må tælle pengene, svarer Thomas Garvig: “Nej, nej, selvfølgelig ikke. Nej for fanden.”
Og så kommer den måske mest sigende sætning fra hele DR’s dokumentar:
“Og du må sgu undskylde det taget så lang tid.” “Ja, men sådan er det. Skal lige igennem møllen.” “Ja, lige præcis. Det skal lige vaskes, ikke?”
Som DR konstaterede i sin analyse af optagelserne: “At skaffe så mange kontanter, som der må ligge i de hvide kuverter på bordet, kræver tilsyneladende en form for hvidvaskning.”
Det er en åbenlys erkendelse. Pengene “skal lige igennem møllen.” De “skal lige vaskes.” Det er udtryk fra en mand, der ved præcis hvad han er i gang med.
“Jeg orker den ikke”
Under den samme samtale på Lygtens Kro fortalte Thomas Garvig DR’s fotograf, at han havde besluttet at indstille sin karriere.
Som han formulerede det: “Det store job, det her, det tror jeg sgu ikke der bliver meget mere af.”
På spørgsmålet om, om han ikke har et stort job næste sommer, svarede han: “Jo, jo, men jeg orker den ikke.”
På spørgsmålet om, hvad så folk skal gøre, svarede han: “Nej, men hvis det er, så smider jeg nogle numre videre til dem der at gøre. Jeg gider ikke mere.”
“20 år i den her del. Jeg har sgu lavet mine jobs.”
Det er en bemærkelsesværdig tilbagetrækning. Lige efter at have udleveret den sidste hvide kuvert med sorte lønninger til DR’s fotograf, der altsammen blev optaget med skjult kamera, beslutter Thomas Garvig at indstille sin karriere.
Tidspunktet er ikke nødvendigvis tilfældigt. DR havde på det tidspunkt været i kontakt med ham i månedsvis. Måske havde han fået fornemmelsen af, at noget var ved at gå galt. Måske besluttede han at trække sig, mens det stadig var muligt at gøre det uden offentlig konfrontation.
Overgivelsen til Mark og TNS Productions
Da DR’s fotografer kontaktede ICO efter Thomas Garvigs tilbagetrækning for at få mere stage hand-arbejde, fik de en sigende besked.
Som DR’s egen artikel beskriver det: “Da den ene af DR’s muldvarpe ringer til ICO Concerts for at høre, om der er mere stagehand-arbejde at få, lyder svaret fra kvinden, der tager telefonen, at muldvarpen skal kontakte ‘ham, der har taget over efter Thomas’.”
Det er en bemærkelsesværdig formulering. Hos ICO Concerts, en af Nordens største koncertarrangører, ved damen i receptionen præcis, hvem der har overtaget efter “Thomas.” Det er ikke bare en underleverandør, som ICO ikke har styr på. Det er en velkendt person i organisationen.
Den nye crew boss Mark
Den nye crew boss hed kun “Mark”. Ifølge DR var han kontaktbar via SMS, og han havde “muligvis et job” til DR’s fotograf. Jobbet viste sig at være en Celine Dion-koncert i Royal Arena i juni.
Under arbejdet med Celine Dion-koncerten bekræftede det sig, at lønningssystemet var præcis det samme som under Thomas Garvig. 100 kroner i timen. Sort. “Økologisk.” På sikkerhedshjelmene stod der TNS Productions, det samme firma som under Bryan Adams-koncerten.
Lønudbetalingen skete denne gang ikke på Lygtens Kro, men på en adresse på Vesterbro. Det var en mand ved navn Thomas Nikolaj Siben, der udbetalte lønnen direkte. Han er ejer af TNS Productions.
Det vil sige: Thomas Garvigs system blev ikke nedlagt. Det blev blot overdraget til en ny crew boss og en ny lokation. Den underliggende mekanik forblev intakt.
Telefonsamtalen med Thomas Garvig
Da DR’s journalist Jens Langhorn til sidst ringede til Thomas Garvig for at konfrontere ham med dokumentationen, var hans svar bemærkelsesværdige.
Han afviste at have aflønnet sort. Som han formulerede det: “Det forstår jeg ikke rigtigt, fordi det har jeg ikke været med til. Jeg har udleveret nogle penge, som jeg har fået vide var betalt skat af.”
På spørgsmålet om, hvad han mente med “økologiske” penge, gav han en anden definition: “Det er sådan lidt altså lidt honorarer, men man får udbetalt.”
“Det vil jeg helst ikke udtale mig om”
DR konfronterede ham med, at “økologisk” og “sort” var lig hinanden i kontekst af samtalerne på Lygtens Kro. Hvis det var tilfældet, måtte han vel have været klar over, at han udbetalte sorte lønninger.
Svaret blev: “Det vil jeg helst ikke udtale mig om.”
På et opfølgende spørgsmål om, hvor mange kontanter han fik udleveret, og hvem han fik dem af, brød han endelig samtalen af: “Ved du hvad? Jeg vil helst stoppe her, fordi jeg føler jeg kan komme til at bringe mig selv lidt mere i fedt, end jeg egentlig havde tænkt.”
Det er en sigende formulering. En mand der erkender, at han kan “komme til at bringe sig selv lidt mere i fedt” hvis han fortsætter med at svare på spørgsmålene. Det er ikke en mand der forsvarer sin uskyld. Det er en mand der trækker sig væk fra en samtale, der bliver for ubehagelig.
ICO’s reaktion: “Det gør vi ikke”
Da DR’s journalist Jens Langhorn senere ringede til Kim Vorsø, direktør for ICO Concerts, var reaktionen kontant.
På spørgsmålet om, om der blev aflønnet sort i forbindelse med ICO’s koncerter, svarede Kim Vorsø: “Ej, det tvivler jeg meget på.”
“Det tvivler du på?” “Ja. Vi afleverer ikke sort hos os.” “Det gør I ikke?” “Nej, det gør vi ikke.”
DR konfronterede ham med, at deres muldvarpe havde arbejdet på Bryan Adams i Forum, Celine Dion i Royal Arena og Justin Bieber-koncerten, og at alt var foregået sort. Med “op til 150 mand” der gik og arbejdede sort.
Kim Vorsøs svar var: “Ikke os.”
Underleverandøren fyres
Da Kim Vorsø senere mødtes med DR sammen med en revisor og en advokat, var strategien klar. ICO havde ikke selv aflønnet sort. Det var underleverandøren TNS Productions, der havde gjort det. Den underleverandør var nu fyret. ICO ville fremadrettet sikre, at deres underleverandører overholdt lovgivningen.
Det er den klassiske armslængde-strategi. Den store arrangør, der står med kontrakterne på koncerterne, fralægger sig ansvaret ved at hævde, at det var underleverandørerne, der gjorde noget galt. Selv om alle mandskab bærer arrangørens logo på t-shirts. Selv om alle ICO-koncerter ifølge DR’s anonyme kilde over en lang årrække blev aflønnet sort. Selv om den nye crew boss kunne kontaktes via ICO’s egen reception.
20 år uden konsekvenser
Det mest opsigtsvækkende ved Thomas Garvigs historie er ikke det, han gjorde. Det er det, der aldrig skete bagefter.
Trods DR’s skjulte optagelser, der dokumenterer Thomas Garvig direkte udleverende kontanter til mindst tre koncerter (Justin Bieber, Bryan Adams og rygter om mange andre over 20 år), er der ikke kommet nogen retslige konsekvenser for ham personligt.
Han er aldrig blevet sigtet. Han er aldrig blevet dømt. Han har aldrig betalt skat af de “økologiske” lønninger, han udbetalte. Hvis han har modtaget personlig løn for sit arbejde som crew boss, er det aldrig blevet dokumenteret juridisk.
Pengene der fortsatte at flyde
Det vil sige: en mand der over 20 år tilsyneladende administrerede sorte lønninger for hundredevis af mennesker til Nordens største koncertarrangør, kan nu trække sig tilbage uden andre konsekvenser end at “indstille karrieren.” Hans efterfølger, “Mark”, og TNS Productions overtog operationen. Systemet fortsatte. Pengene fortsatte at flyde.
Statskassen mistede skattepenge fra alle de sorte lønninger, der blev udbetalt over de 20 år. Hvor stort det reelle tab er, kan ingen sige præcist. Men hvis vi siger, at en gennemsnitlig koncert med 100 stage hands kostede 100.000 kroner i sorte lønninger, og hvis Thomas Garvig stod for omkring 10 store koncerter om året i 20 år, taler vi om en samlet sort lønudbetaling i størrelsesordenen 20 millioner kroner. Skatten af det beløb ville være cirka 8-10 millioner kroner.
Det er anslået skattetab. Det reelle tab er sandsynligvis væsentligt højere.
Status i dag
Thomas Garvig er ifølge DR’s dokumentation tilbagetrukket fra branchen. Han har indstillet karrieren som crew boss. Lygtens Kro fortsætter som almindelig kro uden de hvide kuverter.
Men det system, han var en del af, eksisterer ifølge DR’s research stadig. Mark er den nye crew boss. TNS Productions er den nye operatør. ICO Concerts fortsætter som koncertarrangør, nu med en officiel udtalelse om, at fremtidige underleverandører skal overholde lovgivningen.
I afsnit 6 af DR’s dokumentar, “De sorte koncerter del 2”, afdækkes hvordan pengene til de sorte lønninger ifølge DR vaskes hvide gennem et netværk af selskaber, og hvordan en del af det legale overskud sendes ud af landet til skattely.
Thomas Garvigs historie er den danske koncertbranches mest tydelige illustration af, hvordan sort arbejde kan organiseres systematisk og i fuld offentlighed på Lygtens Kro i Københavns Nordvestkvarter, i 20 år, med ingen retslige konsekvenser.
Hvis du har erfaringer med sort arbejde i koncertbranchen eller andre brancher, kan du anmelde det via svindlere.dk.
