Danmark ikke et land med mange svindelsager sammenlignet med de fleste andre lande. Der er dog alligevel en række store svindelnumre, der ikke er til at overse. Gigantiske pengesummer er flere gange fosset ud af statskassen samt diverse virksomheder – men hvilke svindelsager var egentlig de største?

Her er listen over de 10 største svindelsager i danmarkshistorien:

  1. Bjørn Stiedl (Selskabstømmerne)
  2. Lars Nørholt (Hesa Light)
  3. ATEA
  4. Stein Bagger (IT Factory)
  5. Peter Adler Alberti (Justitsminister)
  6. Steen Gude (Ejendomsspekulant)
  7. Johannes Petersen (Nordisk Fjer)
  8. Kurt Thorsen & Rasmus Trads (PFA Skandalen)
  9. Sanjay Shah (Udbytteskat)
  10. Danske Banks hvidvaskskandale

Fælles for alle 10 svindelsager er det, er der er blevet svindelt for kæmpestore pengebeløb. En stor del af sagerne er kendt i den brede befolkning. Måske der er nogle af sagerne, du ikke kender til, eller måske du har lyst til at genopfriske din viden?

Vi har skrevet en udførlig artikel om hver af Danmarkshistoriens (foreløbige) største svindelsager, og herunder kan du se en kort synopsis af hver sag og link til den uddybende artikel.

Danmarks 10 største svindelsager

10. Bjørn Stiedl – 200 millioner

Selskabstømmersagerne blev af daværende skatteminister, Ole Stavad, omtalt som: “Det største tyveri i Danmarkshistorien”.

Bedrageriet fandt sted i 80’erne og 90’erne, hvor det lykkedes en gruppe mænd at stjæle 2 milliarder kroner fra statskassen. Det skete gennem tømningen af lukketruede selskaber, der skyldte en masse penge i skat. Pengene havde de stående på en opsparingskontoer, så de nemt kunne overføres til staten inden lukningen.

Disse penge blevet trukket ud, hvorefter selskaberne gik konkurs. Svindlerne overførte skattekronerne til egne konti i udlandet, og staten fik aldrig sine penge.

Bjørn Stiedl og Poul Fischer er de to mest kendte selskabstømmere. Begge mænde svindlede for trecifrede millionbeløb og modtog lange fængselsstraffe.

Få det fulde overblik over selskabstømmersagerne ved at klikke her.

9. Lars Nørholt – 400 millioner

Hesalight var en dansk lysvirksomhed med hovedsæde i Roskilde. Selskabet så ud til at have strygende succes og blev af flere omgange fremhævet af blandt andre Vækstfonden, som et solstråleeksempel på en virksomhed med innovative, grønne løsninger.

I 2016 kunne Børsen dog afsløre, at det slet ikke gik så godt for Hesalight, som hele Danmark ellers gik og troede. Svindlen kom frem, da en række store virksomheder som eksempelvis Mærsk, Arla og Novo Nordisk afviste at have handlet med Hesalight – selvom de ifølge lysvirksomheden var nogle af deres nøglekunder.

I virkeligheden handlede selskabet slet ikke med de store virksomheder, som de oplyste. De havde desuden et kæmpe underskud, og de mange millioner, som var lånt i banken, var pist væk. Det resulterede i virksomhedens konkurs.

I januar 2019 blev stifteren af Hesalight, Lars Nørholt, idømt 7 års fængsel – han havde svindlet for 400 millioner kroner gennem virksomheden. Nørholt ankede efterfølgende sagen, og han er derfor på fri fod.

Læs vores artikel Lars Nørholt ved at klikke her.

8. ATEA skandalen – 693 millioner

ATEA skandalen er en omfattende bestikkelsessag, hvor hele syv tidligere chefer samt ATEA blev tiltalt for bestikkelse og underslæb. I 2018 blev det slået fast, at IT-leverandøren ATEA havde bestukket offentlige ansatte igennem en række år.

Bestikkelsen betød at cheferne i Region Sjælland hyggede sig på luksusrejser og med besøg på gourmetrestauranter. Betalingen for fornøjelighederne skete gennem den såkaldte konto 2840, en helt særlig konto som lå hos ATEA.

Afsløringen endte med fængselsstraffe til et helt hold af tidligere chefer i både ATEA og Region Sjælland, og med en bøde til ATEA på 10 millioner kroner.

Læs artiklen om den store bestikkelsessag med ATEA som omdrejningspunkt, og få indsigt i en betændt forbrugskultur i Region Sjælland.

7. IT Factory: Stein Bagger – 831 millioner

Den 12. juni 2009 blev Stein Bagger idømt 7 års ubetinget fængsel – han havde svindlet for hele 831 millioner kroner gennem virksomheden IT Factory. Bedrageriet var foregået ved hjælp af falske leasingkontrakter, der blev brugt som sikkerhed, når virksomheden skulle optage lån.

I dag er Stein Bagger løsladt og myndighederne kæmper stadig for at opsnuse resterne af de mange millioner, som han svindlede for. Stein Bagger har skiftet navn til Sten Hansen, og har bosat sig i Sverige

Stein Bagger er – med god grund – en af Danmarks mest kendte svindlere, og sagen om IT Factory er da heller ikke det eneste svindelnummer, som Bagger har været involveret i.

Klik her hvis du vil du vide mere om Stein Baggers svindelnumre.

6. Peter Adler Alberti – 1 milliard

Svindelsagen om Peter Adler Alberti udspillede sig helt tilbage i 1908, hvor den daværende justitsminister meldte sig selv. Alberti havde svindlet for 15 millioner kroner – hvad der i dag svarer til knap 1 milliard danske kroner. Faktisk viste svindelbeløbet sig at svare til det halve af statskassen!

Peter Adler Alberti blev i 1910 idømt otte års tugthus, men blev i 1917 benådet som følge af god opførsel.

Læs meget mere om Alberti-sagen i denne artikel.

5. Steen Gude – 1,2 milliarder

Steen Gude var ejendomshaj og manden bag Stone Invest. Gude er peget på som en af nøglepersonerne bag årsagen til at læsset tippede tilbage i 2008 i forbindelse med finanskrisen. Efter Stone Invest gik konkurs i 2008 er det kun gået ned ad bakke for Steen Gude. Han blev i 2012 dømt i ni forhold, hvilket sikrede ham 6 års fængsel. Der er altså tale om betydelige summer, som Gude har svindlet for. Penge, som blandt andet gik til Gudes eget liv i luksus, hvor der ikke manglede det mindste.

Læs om Gudes bedrifter og få et indblik i, hvad Gude selv mener er grunden til, at det endte som det gjorde.

4. Nordisk Fjer-skandalen: Johannes Petersen – 3 milliarder

Nordisk Fjer var en dansk virksomhed, der solgte dyner og puder til mange forskellige lande rundt omkring i verden.

Johannes Petersen fungerede i en lang årrække som både administrerende direktør og arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden. I denne periode lykkedes det ham at svindle for store pengesummer. Faktisk viste det sig, at Johannes Petersen havde svindlet for op imod 3 milliarder kroner.

I 1990 blev bedrageriet afsløret, og Johannes Petersen begik efterfølgende selvmord i sit sommerhus. Af den grund blev Johannes Petersen aldrig dømt i svindelsagen.

Læs mere om Johannes Petersen og Nordisk Fjer i denne artikel.

3. PFA-sagen: Thorsen og Trads – 3,7 milliarder

PFA-sagen anført af Kurt Thorsen og Rasmus Trads er en af de absolut største svindelsager, der har fundet sted i Danmark.

Sagen udspillede sig i slutningen af 1990’erne, hvor Kurt Thorsen udtrykte ønske om at fusionere selskaberne Norden, Gefion og CVI International. Thorsen mente desuden, at der skulle opføres lækre lejligheder på Tuborg Havn samt bygges en ferieby i Spanien.

Alt dette skulle financieres med hjælp fra PFA Pension, hvor Rasmus Trads var underdirektør. Trads indrømmede dog senere at have forfalsket den administrerende direktør, André Lublins, underskrift i forbindelse med financieringen. I alt havde de to mænd svindlet for 3,7 milliarder danske kroner.

I år 2000 blev Kurt Thorsen og Rasmus Trads idømt henholdsvis 6 og 5 års ubetinget fængsel. Trads’ straf blev dog senere nedsat til 4 års fængsel.

Læs meget mere om både Kurt Thorsen og Rasmus Trads her på siden.

2. Sanjay Shah – 12,7 milliarder

Sanjay Shah er en af hovedpersonerne i den største svindelsag i danmarkshistorien. Han anses nemlig som værende hovedmanden bag svindel med udbytteskat, som har kostet den danske statskasse mange milliarder kroner!

Sanjay har aktivt søgt smuthuller i lovgivningen, ikke kun i Danmark men i flere lande i europa. Sanjays bedrifter som har kostet Danmark dyrt er foregået mellem 2012-2015, hvor han har formået at trække 12,7 milliarder ud af den danske statskasse i samarbejde med et større netværk.

Svindlen har blandt andet indebåret opkøb af Sanjays egen bank, for lettere at kunne trække penge ud, uden at få mange stillede spørgsmål til, hvor disse penge kom fra.

Det er endnu ikke lykkedes Danmark at få Sanjay udleveret, da der ikke eksisterer nogen udleveringsaftale med Dubai, hvor Sanjay angiveligt skulle befinde sig.

Få et indblik i, hvordan svindlen er foregået og bliv klogere på, hvem Sanjay Shah er.

1. Hvidvaskskandalen i Danske Bank – 1500 milliarder!

Den største svindelsag nogensinde i danmarkshistorien er uden tvivl hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Sagen tog sin begyndelse i 2007, da Danske Bank overtog den finske Sampo Bank. Hertil hørte en estisk afdeling, der indeholdte en gruppe udenlandske kunder.

Denne kundegruppe gennemførte i årene frem til 2015 en række mistænkelige transaktioner gennem Danske Bank. Det viste sig, at der var blevet hvidvasket intet mindre end 1500 millarder danske kroner gennem den estiske filial.

Banken samt nogle af medarbejderne er sagsøgt i både Danmark, Estland, Frankrig og USA, men der er endnu ikke faldet domme i sagerne.

Få det fulde overblik over Danske Banks hvidvaskskandale ved at klikke her.

Alle sagerne på denne liste indebærer svindel for svimlende store summer og mange af dem også hårde fængselstraffe og erstatningskrav.

Vi krydser fingre for, at du har fået svar på alle dine spørgsmål omkring de 10 største svindelsager i danmarkshistorien.