Svend Rasmussen er en dansk erhvervsmand, der i 90’erne var en del af pyramidespil, der foregik gennem virksomheden, Wave. Her franarrede Svend Rasmussen sammen med resten af pyramidetoppen unge mennesker for ikke mindre end 25 millioner kroner.

Siden da har Svend Rasmussen ikke ligget på den lade side. Han har oprettet flere pyramidespil, begået et væbnet røveri, er blevet overfaldet af rockere og har opfundet sin egen kryptovaluta kaldet Quaestor Coins. Derudover har han arbejdet som boksepromotor for nogle af landets største boksere.

Svend Rasmussen er uden tvivl en initiativrig mand – men er han egentlig en svindler? Hvordan foregik pyramidespillet i Wave, og er hans nye virksomhed Quaestor Solutions en god idé at investere i? Få svarene her.

Svend Rasmussens pyramidespil i Wave

Svend Rasmussen var i midten af 90’erne en del af selskabet “Wave”. Wave var opbygget som et pyramidespil og var altså ikke en virksomhed med et egentligt produkt. I stedet tjente selskabet sine penge på at rekruttere nye medlemmer. Medlemmerne var hver især villige til at betale 18.000 kroner for at blive en del af spillet. De fik lovning om at blive rige i løbet af ganske kort tid. De var “en flok friske tåber”, som marketingdirektør, Michael Christensen, ifølge Ekstra Bladet formulerede det til et rekrutteringsmøde i 1995.

Skattesnyd

Wave blev oprettet af danskeren Klaus Skorstensgaard i samarbejde med en række tyske bagmænd. Selskabet var registreret i Tyskland, fordi spillegevinster vundet hos vores naboland var skattefrie. Dermed kunne Wave-medlemmerne slippe for at betale skat af deres indtægt fra selskabet på trods af, at Wave-systemet reelt ikke havde noget som helst med spil at gøre. Bagmændene kaldte det blot et “lykkespil” for at kunne stikke samtlige kroner i lommerne på sig selv.

Det ser dog ud til, at topfolkene i Wave alligevel frygtede, at skattefar en dag uanmeldt skulle banke på døren. I hvert fald kunne Ekstra Bladet afsløre, at al handel foregik med kontanter, og at intet nogensinde blev sat i banken – kun ubetydelige beløb, der skulle holde medlemmernes bankkonti i bevægelse.

Udnyttelse af unge mennesker

Selskabets primære målgruppe var unge mennesker, der ønskede en nem genvej til det søde liv. Havde de unge mennesker ikke lige 18.000 til rådighed, blev de guidet til at låne pengene i banken. Såfremt bankfolkene var skeptiske omkring lånet, var nogle af de højtstående medlemmer af Wave klar til at gå med i banken og lyve om, hvad pengene skulle bruges til. Det kunne eksempelvis være køb af en ny lejlighed.

Inden Wave blev afsløret som værende et svindelforetagende, nåede medlemmerne at indebetale i alt 25 millioner kroner!

Når nye medlemmer skulle rekrutteres, samledes de i en stor foredragssal, hvor en af bagmændene gav en peptalk, der skulle overbevise de fremmødte om at sætte deres underskrift på en kontrakt. Kontrakten forpligtede dem til ikke at fortælle noget om Wave og pyramidesystemet til nogen. Brud på kontrakten ville koste de nye medlemmer 10.000 DM.

Sådan tjente medlemmerne penge

Når kontrakten var underskrevet, og de 18.000 kroner i kontanter var afleveret til Wave-ledelsen, gjaldt det om at finde tre personer, der havde lyst til at blive en del af selskabet. For rekrutteringen af hvert af de første to medlemmer fik man udbetalt 4.000, og for rekrutteringen af det tredje medlem fik man udbetalt 10.000 kroner. Dermed var prisen for at blive en del af Wave – 18.000 kroner – indtjent.

Derfra blev man opgraderet til “storforhandler”. Det betød, at man fik provision, hver gang de tre medlemmer, som man selv havde rekrutteret, lykkedes med at rekruttere nye medlemmer. Derudover kunne man også selv fortsætte med at rekruttere endnu flere medlemmer, som man kunne score yderligere provision fra.

Dette kunne potentielt give en ret stor – skattefri – indtægt. Hvis altså man lykkedes med at få nogle andre mennesker til at bide på krogen og melde sig ind i selskabet.

Så hvad var egentlig problemet med pyramidespillet i Wave? Og hvorfor er pyramidespil ulovligt i Danmark i dag?

Hvad er et pyramidespil?

Et pyramidespil er en virksomhed, der ikke tilbyder et reelt produkt eller en ydelse. De tjener deres penge ved at overbevise folk om, at de skal melde sig ind i selskabet. I den forbindelse får virksomheden de nye medlemmer til at indbetale en stor sum penge med lovning om, at de på sigt vil blive rige.

Medlemmerne tjener penge på at rekruttere nye medlemmer, der også indvilger i at indbetale den store pengesum. Størstedelen af pengene går til virksomhedens ledelse – toppen af pyramiden. Resten af pengene bliver derefter fordelt ned gennem pyramiden. Jo længere nede i pyramiden, du befinder dig, jo færre penge får du udbetalt pr. nyt medlem i selskabet.

På et tidspunkt er der ikke flere investorer tilbage at rekruttere. Dermed kan der ikke tjenes flere penge på at overtale folk til at blive en del af selskabet. Det vil sige, at pyramidens top – de mennesker, der oprettede selskabet – har tjent en enorm sum penge: Imens pyramidens bund – de mennesker, der sidst blev en del af virksomheden – har tabt alle deres penge.

Pyramiden kollapser – og det bliver pludselig klart, at investeringen i pyramidespillet i virkeligheden var en investering i ingenting.

Er du interesseret i at vide mere om pyramidespil, kan du læse vores store artikel om emnet ved at klikke her

De fleste virksomheder er opbygget som en pyramide

Faktisk kan opbygningen af langt de fleste virksomheder beskrives som en pyramide. Der vil nemlig altid være et hierarki, hvor personerne i toppen tjener flest penge, og personerne i bunden tjener færrest penge. Det betyder dog ikke, at alle virksomheder med en sådan opbygning er ulovlige.

Lyder det meget indviklet, illustreres forskellen på de lovlige og ulovlige pyramidevirksomheder på en enkel måde i denne video:

I videoen forklares det, at det, der adskiller en lovlig virksomhed med pyramideopbygning fra en ulovlig pyramidespilsvirksomhed, er, at den lovlige virksomhed tilbyder et produkt eller en ydelse med en reel værdi, som du er sikker på at modtage, når du betaler selskabet.

Hos en ulovlig pyramidespilsvirksomhed er man altså ikke garanteret at få noget ud af de penge, man betaler. Det er helt og aldeles ens eget ansvar at gøre investeringen værdifuld. Det er et utrolig usikkert grundlag at investere på, da systemet meget nemt kan kollapse.

Der findes virksomheder, der er bygget op som et ulovligt pyramidespil, men som faktisk har et reelt produkt eller en ydelse og dermed er lovlige. Dog kan det være en god idé at holde sig væk fra disse virksomheder. Det er nemlig fortsat meget usikkert at investere i. Disse virksomheder kaldes “Multi Level Marketing”-virksomheder. Der findes dog også MLM-selskaber, der kan være gode at skyde penge i.

Vil du vide mere om MLM-virksomheder, eller er du i tvivl om, hvorvidt det er klogt at investere i et givent selskab? Så læs mere i vores artikel om MLM-virksomheder her.

Svend Rasmussen bryder ud af Wave

Som tidligere nævnt var det Klaus Skorstensgaard, der oprettede Wave, og altså ikke Svend Rasmussen, som denne artikel handler om. Hvad gør så egentlig Svend Rasmussen interessant i svindelsammenhæng? Svaret findes i Rasmussens udbrud af Wave og stiftelsen af Wave II.

Væbnet røveri og stiftelsen af Wave II

Svend Rasmussen, der var et højtstående medlem af Wave, men altså ikke allerhøjest i pyramiden, besluttede i september 1995 at bryde ud af det eksisterende Wave og skabe et nyt selskab, der blev døbt “Wave II”.

Rasmussen allierede sig med en håndfuld andre Wave-topfolk og udførte et væbnet røveri af Wave I i Tyskland. Her stjal han og de medsammensvorne en enorm pengesum, samt en lang række medlemsnavne, som de ønskede at flytte over i det nye selskab.

Med Svend Rasmussen i spidsen lykkedes det gruppen på kun en måned at tjene 2,7 millioner kroner

Udbryderne brugte samme metode som Wave I til at franarre godtroende unge mennesker deres penge. En artikel i Ekstra Bladet skulle dog vise sig at blive enden på den store succes.

Wave bliver afsløret

I oktober 1995 bragte Ekstra Bladet en artikel, der afslørede, hvordan Wave var lykkedes med at overbevise hundredvis af unge om at indbetale i alt 25 millioner kroner. En af Ekstra Bladets journalister havde deltaget ved et af de store rekrutteringsmøder og foregivet at være interesseret i indmeldelse. Der havde journalisten fået indsigt i, hvordan Wave-ledelsen med vilje undlod at betale skat, og hvordan de udnyttede unge mennesker til selv at blive rige.

Denne artikel resulterede i lukningen af både Wave I og Wave II. Pyramidespil var på dette tidspunkt ikke ulovligt i Danmark. Af den grund er Svend Rasmussen aldrig blevet dømt for sin rolle i pyramidespillet – dermed kan han ikke kaldes en svindler.

Den heftige debat efter offentliggørelsen af artiklen, mundede ud i en lov imod pyramidespil, der trådte i kraft i 2000. Denne skal sikre, at pyramidespil ikke kan finde sted lovligt i fremtiden, og at bagmændene dermed kan blive dømt.

En anden mand, der i samme periode lokkede penge ud af unge mennesker gennem pyramidespil var David Volkersen. Han overtalte dem blandt andet til at investere deres børneopsparing og SU-lån. Læs artiklen om David Volkersen her.

Svend Rasmussen overfaldet af rockere

Efter røveriet af Wave I og oprettelsen af det nye selskab, var Svend Rasmussen ikke ligefrem på god fod med Klaus Skorstensgaard og resten af slænget fra Wave I. Den 14. marts 1996 blev Rasmussen opsøgt af en håndfuld rockere, der efter sigende skulle være hyret af nogle af topfolkene i Wave I, der følte sig bedraget.

Rockerne tærskede først Svend Rasmussen, og førte ham derefter ind i en bil og kørte væk. Efter cirka en halv times kørsel, blev Rasmussen smidt ud ved Toftlund-hallen. Mændene krævede ifølge Ekstra Bladet 1,6 millioner kroner, men måtte tage derfra uden en krone. De penge, som Svend Rasmussen nåede at tjene på Wave II, befandt sig angiveligt i Tyskland.

Efter overfaldet forsvandt Svend Rasmussen fra jordens overflade i en lang årrække

Svend Rasmussen stifter Quaestor Solutions

Svend Rasmussen vendte dog tilbage i 2018 med oprettelsen af et nyt selskab kaldet “Quaestor Solutions” sammen med sin partner, Keld Mathiesen. Virksomheden er registreret på Malta, som er et kendt skattely. Selskabet har skabt kryptovalutaen “Quaestor Coins”, og virksomhedens primære funktion er handel med og udbredelsen af denne valuta.

Hvad er kryptovaluta?

En kryptovaluta er en digital valuta, som kan bruges til at handle med ligesom almindelig penge kan. Valutaen er uafhængig af banker, regeringer og andre myndigheder. Det vil sige, at værdien af kryptovaluta ikke bliver reguleret af bankerne. Derfor er kursen ekstremt ustabil og utilregnelig.

Kryptovaluta er en anonym valuta, og den er af den grund utrolig populær blandt kriminelle på nettet. Valutaen kan ikke spores og kan overføres direkte fra person til person uden involvering af en tredje part som eksempelvis en bank. Det betyder også, at det ikke er muligt at få sin kryptovaluta tilbage igen, hvis man først har solgt den videre, og at det ikke er muligt at opspore valutaen, hvis den skulle blive stjålet af cyberkriminelle.

Kryptovaluta handles i form af cryptocoins, som opbevares i det man kalder en “wallet”. Man køber kryptovaluta til værdien på dagen – eksempelvis 1000 cryptocoins for 1000 kroner – og så kan værdien af valutaen falde eller stige i løbet af den tid, den opbevares i din “wallet”. På den måde kan man enten tjene eller tabe penge afhængig af, hvordan værdien af kryptovalutaen udvikler sig.

Princippet bag kryptovaluta forklares rigtig godt i denne video:

Quaestor Coins

Quaestor Coins, som Quaestor Solutions tilbyder, er et eksempel på en kryptovaluta. De første Quaestor Coins blev frigivet i september 2018, og der findes i alt 20.000.000 enheder af denne valuta. Hver dag i 10 år vil der blive frigivet 5315 enheder som bliver fordelt mellem medlemmerne i Quaestor Solutions, således at de bliver belønnet med en rate svarende til 5315 divideret med antallet af medlemmer.

Hvis der eksempelvis er 100 medlemmer på den givne dag, vil de hver modtage 53,15 Quaestor Coins. På den måde optjener medlemmerne hver dag mere kryptovaluta, end de havde til at starte med.

Masternodes

Medlemmerne er ejere af såkaldte “Masternodes”, som er computerservere, der installeres på computeren og bruges til at verificere transaktioner med Quaestor Coins.

Masternodes forklares grundigt af Svend Rasmussens partner, Keld Mathiesen, i denne video:

Prisen for en enkelt Masternode er 300 euro, og man kan købe så mange Masternodes, man ønsker.

Er Quaestor Coins en god investering?

Kryptovaluta generelt kan sagtens være en god investering, hvis man køber en sum cryptocoins, imens kursen er lav, og værdien derefter stiger, kan man sælge valutaen videre og trække sig ud igen med en stor fortjeneste. Problemet er bare, at systemet hos Quaestor Solutions ligner princippet bag Ponzi Schemes til forveksling.

Ponzi Schemes

Ponzi Schemes er et system, hvor investorer bliver lovet et stort afkast, hvis de betaler et pengebeløb til et selskab – det kunne for eksempel være 300 euro for en Masternode hos Quaestor Solutions. Efter kort tid kan man som lovet trække et overskud ud, eller man kan vælge at lade pengene stå, så de kan fortsætte med at vokse.

Problemet er, at virksomheden bag – eksempelvis Quaestor Solutions – ikke genererer penge. Det er i stedet folks investeringer, der bruges som afkast til medlemmerne. Virksomheden er altså dybt afhængig af, at investorerne ikke vælger at trække alle deres penge ud med gevinst. Hvis det sker, vil selskabet kollapse. Der er i virkeligheden ikke flere penge i virksomheden, end dem som investorerne har skudt ind – 300 euro per Masternode.

Det vil sige, at den dag investorerne tilsammen ønsker at trække et beløb ud, der er større end den sum penge, de har investeret i selskabet, vil Quaestor Solutions med al sandsynlighed knække. Virksomheden kan ikke udbetale de penge, som medlemmernes investeringer er vokset til. Især fordi ejerne sandsynligvis har trukket store pengesummer ud til sig selv, hvilket efterlader endnu færre penge til investorernes gevinster.

Har du lyst til at læse mere om Ponzi Schemes, kan du få mere information i vores udførlige artikel her på siden.

Af ovenstående grunde skal man være utrolig påpasselig med at investere sine penge i virksomheder som Quaestor Solutions og kryptovalutaer i det hele taget. Der er intet sikkerhedsnet – man kan ende med at tabe sine penge, hvis man ikke passer gevaldigt på.

Kritik af Quaestor Solutions

At virksomheden er opbygget som et Ponzi Scheme-system, er ikke det eneste mistænkelige ved Quaestor Solutions. Virksomheden er blevet kraftigt kritiseret af kryptovalutaeksperter af flere årsager.

Først og fremmest er virksomheden – ifølge kritikerne – opbygget som et pyramidespil. Det vil sige, at medlemmer ingen gevinst får, hvis ikke det lykkes dem at rekruttere nye investorer til Quaestor Solutions. Denne oplysning fremgår ikke lige umiddelbart af virksomhedens hjemmeside, og kommer derfor bagpå mange MasterNode-ejere. Pludselig får de ikke udbetalt de daglige Quaestor Coins, som de blev lovet.

Denne kritik af virksomheden med eksempler på mystiske emails fra Quaestor Solutions til deres kunder er beskrevet grundigt i denne artikel fra Behind MLM, der udfører virksomhedsanalyser og har flere artikler om Questor.

Derudover er det faktisk slet ikke muligt at trække den gevinst ud, man som investor tjener ved at blive en del af Quaestor Solutions.

Quaestor Coins kan, som det ser ud i øjeblikket, slet ikke trækkes ud af Quaester Solutions og omdannes til rigtige penge!

Ydermere er der et skjult gebyr på 100 euro om måneden, som man skal betale for at ens medlemskab forbliver “aktivt”, og man dermed modtager sine Quaestor Coins.

Alt i alt er der en hel del ting ved Quaestor Solutions, der lugter råddent.

Vil du læse endnu mere kritik af Quaestor Solutions, er der skrevet en grundig analyse af virksomheden på denne MLM-hjemmeside.

Boksning

Svend Rasmussen har efter sigende altid haft en stor interesse for boksning, og har gennem de seneste år sponsoreret en lang række danske boksestjerner gennem Quaestor Solutions. Siden fik han sin eget promotorlicens og stiftede i 2019 QProBoxing – en promotorvirksomheder, der ganske kort tid efter oprettelsen husede nogle af de største boksestjerner i Danmark såsom Patrick Nielsen.

Svend Rasmussen kunne tilbyde bokserne betydeligt flere penge end de eksisterende promotorvirksomheder og lokkede på den måde stjernerne til.

Læs i denne Ekstra Bladet-artikel hvordan Svend Rasmussen forsøgte at udkonkurrere den i forvejen eksisterende promotorvirksomhed, Team Sauerland.

Quaestor Fight Night

I et forsøg på at sætte gang i handlen med Quaestor Coins – og som følge af Svend Rasmussens store passion for boksning – afholdte QProBoxing “Quaestor Fight Night”. Et bokseevent, der kunne streames online mod betaling af Quaestor Coins.

QProBoxings første bokseeventet blev haglet ned af mange bokseentusiaster. Blandt andet fordi arrangementets hovednavn – Patrick Nielsen – ikke skulle bokse ved det første event. Derudover kunne kampene udelukkende streames gennem en hjemmeside tilhørende en avis.

Desuden kom det frem, via en artikel i Ekstra Bladet, at Svend Rasmussens partner ved arrangementet, Peder Forsman tidligere havde siddet syv år i fængsel for svindel samt en række voldtægter.

Vil du vide mere om kritikken af Quaestor Fight Night, kan du læse denne artikel fra Behind MLM

Efter Svend Rasmussens udsagn blev alle billetterne købt af en rigmand og derefter givet gratis ud til alle interesserede. Mange mistænker dog, at denne historie blot blev til for at dække over den manglende interesse for arrangementet.

Nedenfor kan du se en video af Patrick Nielsens kamp ved Quaestor Fight Night i Gilleleje den 5. oktober:

Lukket som følge af chikane

Svend Rasmussens bokseeventyr fik dog en brat afslutning, da QProBoxing måtte lukke og slukke i december 2019. Dette skete som følge af en lang række chikanerende emails, som promotorvirksomheden modtog efter Quaestor Fight Night i Gilleleje. Rasmussen har udtalt, at beskederne indeholdte “falske beskyldninger”, der var så grove, at selskabet ikke så nogen anden udvej end at dreje nøglen om efter flere måneder med ubehagelige henvendelser.

Alle boksere blev fritstillet, og Svend Rasmussens drøm om at være boksepromotor blev lagt i graven – ihvertfald for en stund.

I en artikel bragt af netavisen Gribskov, udtaler Sven Rasmussen sig om lukningen af QProBoxing. Her findes også et billede af en af de oprindelige artikler fra Ekstra Bladet omhandlende Svend Rasmussens pyramidespil, som blev udgivet i 1996.

Mange mistænker, at det var folk fra Rasmussens fortid i Wave, der opsøgte og chikanerede ham og QProBoxing.

Konklusion

Eftersom Svend Rasmussen aldrig er dømt for noget, vil det være forkert at stemple ham som svindler. Dog antyder pyramidespillet hos Wave – der i dag er ulovligt i Denmark – det væbnede røveri i Tyskland, samt Quaestor Solutions’ Ponzi Scheme-opbygning, at han er en mand, man skal passe på.

Quaestor Coins er med al sandsynlighed ikke en god investering. Meget tyder på, at valutaen ikke kan veksles til rigtige penge, og at man mister udbetalingen af sin daglige gevinst, hvis man ikke lykkes med at rekruttere nye medlemmer.

Efter lukningen af Svend Rasmussens promotorvirksomhed, QProBoxing, bliver det spændende at se, om han en dag igen rammer mediernes søgelys med nye projekter.