Det er i skrivende stund (25. februar 2020) knap tre år siden, at danskerne via en artikel trykt i dagbladet Berlingske i marts 2017 for første gang blev bekendt med hvidvasksagen. Artiklen drejede sig om Danske Bank – Danmarks ældste og største bank – og de enorme illegale pengesummer, der i årene 2007 til 2015 fik lov til at strømme igennem deres estiske filial for senere at blive vasket hvide.

Det må i den grad siges at være en sag til historiebøgerne. Men hvordan kunne det ende så galt, og hvordan foregik hvidvasksagen egentlig? Hvad er Danske Bank sigtet for, er der faldet nogen domme, og hvilke konsekvenser har hele affæren haft for banken og dens investorer? Få svaret på alle dine spørgsmål og det fulde overblik over sagens udvikling lige her i artiklen.

Hvidvasksagen kort fortalt

Den Finske bank ”Sampo Bank” kom i 2007 i Danske Banks varetægt. Dertil fulgte filialer i både Estland, Letland og Litauen og samtidig også deres daværende kundekartoteker. I den estiske afdeling gemte sig en særlig kundegruppe kaldet ”non-resident costumers”. Kundegruppen indeholdt omkring 3000 udenlandske kunder primært bosat i forhenværende sovjetiske stater som eksempelvis Rusland og Aserbajdsjan. Frem til 2015, hvor gruppen af ”non-resident costumers” blev nedlagt, voksede antallet til 15.000 kunder.

Overtagelsen af den udenlandske kundegruppe var i sig selv hverken ulovlig eller på anden vis suspekt. Problemet var bare, at en stor del af kunderne i netop den gruppe ikke havde rent mel i posen. Mange af kontiene var nemlig oprettet af selskaber, der skulle bruges til at hvidvaske penge, der var tjent ulovligt og ikke var beskattet. Selskaberne var ejet af kriminelle, der havde tjent deres penge på våbensmugling, narkotika, tyveri eller på anden ulovlig vis. Derfor ønskede man at skjule formuernes ophav.

Bankerne har juridisk pligt til at føre opsyn med deres kunder og sikre sig, at der ikke foregår mistænkelige transaktioner. Det er nødvendigt at føre kontroller, der opsnapper, hvis de konti, der oprettes i banken, kan sættes i forbindelse med noget ulovligt – samt hvis pengene, der sættes ind på kontiene, har kriminel oprindelse.
Dette ansvar formåede Danske Bank på ingen måde at leve op til. Hvad værre er – de var sandsynligvis helt og aldeles klar over, at deres estiske filial blev anvendt til hvidvask.

Danske Bank vidste, hvad der foregik

Der kan næppe herske tvivl om, at den øverste ledelse i Danske Bank, samt medarbejderne i den estiske filial var bevidste om, at deres ”non-resident costumers” udnyttede banken til at vaske beskidte penge rene – længe før kundegruppen blev lukket og slukket i 2015.

Faktisk fik Danske Bank den første advarsel helt tilbage i 2007, hvor Danske Bank overtog den finske Sampo Bank. Det var den russiske centralbank, der kontaktede det danske finanstilsyn for at gøre opmærksom på, at der foregik mistænkelige transaktioner gennem den estiske filial. Finanstilsynet udbad sig svar fra afdelingen i Estland. Medarbejderne meldte tilbage, at det estiske finanstilsyn netop havde været forbi, og alt var i den skønneste orden

Denne oplysning var imidlertid usand, men de mistænkelige overførsler fra udenlandske kunder fik lov til at fortsætte uden yderligere indblanding fra det danske finanstilsyn.

I 2009 blev det opdaget, at et selskab med konto i Danske Bank havde lejet et fly med det formål at smugle våben ud af Nordkorea. Missionen mislykkedes, men Danske Bank valgte alligevel at anmelde episoden til det estiske finanstilsyn i 2010. Det førte dog ikke til ændringer af kontrollen med de udenlandske kunder.

I 2012 besøgte det estiske finanstilsyn banken. Man vurderede efter inspektionen, at der var grund til at kontakte det danske finanstilsyn for at få bragt orden i bankens ”non-resident” portefølje og få stoppet de mistænkelige overførsler. Danske Bank forsikrede endnu engang Finanstilsynet om, at de havde rettet op på fejlene – uden reelt at have ændret på afdelingens procedurer og kontroller. Den estiske filial fortsatte som førhen.

I 2013 trak den amerikanske bank, JP Morgan, sig fra samarbejdet med Danske Bank og udtrykte i denne sammenhæng bekymring omkring afdelingen i Estland.

En whistleblower gør sin entré

Senere samme år meldte en whistleblower sig på banen med oplysninger om mistænkelige overførsler fra den estiske bankfilial. Han advarede desuden Danske Banks direktion i København om, at nogle af kunderne med al sandsynlighed havde tråde til Vladimir Putins familie og den russiske sikkerhedstjeneste.

I dag er det offentligt kendt, at whistlebloweren var den briten, Howard Wilkinson. Det kom senere frem, at han faktisk allerede i 2012 havde forsøgt at advare bankens estiske ledelse om hvidvasken – dog uden held. I 2014 sendte Wilkinson yderligere tre rapporter med information om hvidvask til Danske Banks direktion.

I maj 2014 arrangerede Danske Bank en række interviews samt en dybdegående undersøgelse af den estiske filial i samarbejde med det private efterforskningsfirma, Parsifal Services. Undersøgelsen blev dog aldrig en realitet, idet bankens øverste ledelse af ukendte årsager afblæste aftalen dagen før, efterforskningen skulle være begyndt.

Igen i 2014 var det estiske finanstilsyn på inspektion hos Danske Bank. Også denne gang fik banken besked på at bringe procedurerne i orden og få styr deres udenlandske kunder – og nu skulle det ske straks. Oprydningen var endnu ikke sket i 2015, da finanstilsynet kom tilbage. Det resulterede i nedlukningen af kundegruppen med ”non-resident costumers” og fyringen af Aivar Rehe – den estiske filials daværende direktør. Aivar Rehe blev i september 2019 fundet død nær sit hjem i Estland …

DR giver et overblik

På Danske Banks hjemmeside udtaler bestyrelsesformand Karsten Dybvad, at banken ikke var hurtig nok til at reagere på advarslerne:

”Når man læser Finanstilsynets afgørelse og Bruun & Hjejles rapport, er det tydeligt, at der blev gjort for lidt og reageret for langsomt, da det stod klart, at der var alvorlige problemer med porteføljen af udenlandske kunder i Estland, den såkaldte non-resident portefølje[1].”

Som Karsten Dybvad formulerer det, blev der uden tvivl ”gjort for lidt og reageret for langsomt”. Meget tyder på, at Danske Bank havde mulighed for at opdage og forhindre en stor andel af de kriminelle transaktioner.

Hvad er Danske Bank sigtet for?

Overblik over de konkrete sigtelser i hvidvasksagen

Hvidvaskskandalen har ført en hel del sigtelser med sig – ikke blot i Danmark og Estland – også i USA og Frankrig har myndighederne sagsøgt banken. Herunder følger en detaljeret beskrivelse af, hvad bankens og dens tidligere medarbejdere er anklaget for i de fire lande.

Danmark

Her i landet efterforskes sagen af Bagmandspolitiet i to ”spor”. Først og fremmest efterforsker de Danske Bank og de lovbrud, der måtte være sket i den estiske filial. Dernæst efterforsker de 10 tidligere chefer i Danske Bank, som muligvis ikke har levet op til deres juridiske forpligtelser, og dermed står personligt til ansvar for de forbrydelser, der er sket.

Danske Bank er tiltalt for 4 forhold:

  1. Banken har ikke haft fyldestgørende procedurer og ført tilstrækkelige kontroller til at kunne holde styr på de udenlandske kunders mistænkelige transaktioner.
  2. Banken har ikke haft nok forretningsmæssig forbindelse til kunderne og ført tilsyn med selskabernes formål, forretningsmodel etc.
  3. Banken har ikke haft øje for, om der hos kunderne i den udenlandske kundegruppe kunne påvises politisk eksponering. De traf af den grund ikke de nødvendige foranstaltninger til at afgøre pengenes afstamning.
  4. Banken levede ikke op til sit ansvar i forhold til underretning om tvivlsomme transaktioner og kundeforhold.

Bagmandspolitiet undersøger fortsat de 4 forhold, som Danske Bank er tiltalt for – i samarbejde med de estiske myndigheder.

Finans.dk skrevet en endnu mere detaljeret beskrivelse af de fire forhold. Læs meget mere om sigtelserne i hvidvasksagen ved at klikke her.

Om de 10 forhenværende chefer og deres rolle i sagen vides ikke meget. 3 af de sigtede har fået navneforbud og er derfor ikke kendt i offentligheden. Det er dog bekræftet af Bagmandspolitiet at 4 af de 10 sigtede er tidligere administrerende direktør, Thomas Borgen, tidligere chefjurist, Flemming Pristed, chef for bankens aktiviteter i Estland i perioden 2012-2014, Lars Steensgaard Mørch, samt tidligere økonomidirektør og forhenværende formand for finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen.

Søgsmål fra aktionærerne

Udover søgsmålene fra Bagmandspolitiet er Danske Bank sagsøgt af aktionærer for en gigantisk sum penge. Aktionærerne er ikke udelukkende danske, men også udenlandske.

Første søgsmål fra aktionærer var et gruppesøgsmål fra New York den 9. januar 2019. Det skulle efter sigende være ejere af Danske Banks ”Depository Recepits”, der lagde sag an. Banken blev desuden stævnet af en nystiftet aktionærforening den 3. marts 2019, og den 14. marts blev der rejst 168 særskilte krav mod banken fra de samme aktionærer.

Mellem den 16. og den 18. oktober blev der rejst erstatningskrav fra yderligere 64 investorer.

Endnu 63 vrede aktionærer rejste den 27. december 2019 et særskilt krav til banken, og den 24. januar meldte yderligere 9 investorer sig på banen med ønsker om erstatning.

Det samlede erstatningskrav fra Danske Banks aktionærer ligger dermed på svimlende 7,6 milliarder kroner, og det er muligt, at det fortsat vil stige.

Estland

I Estland er 12 tidligere medarbejdere sigtet i sagen. En enkelt af de 12 sigtede er anklaget for bestikkelse, imens de resterende 11 er anklaget for hvidvask. Ingen af de 12 medarbejdere er danske.

Tirsdag den 19. februar 2019 fik Danske Bank et påbud om at lukke banken i Estland. Det ønske blev indfriet den 1. oktober 2019, da bankfilialen trådte i likvidation. Danske Banks ledelse meddelte i samme omgang, at de også har intentioner om at stoppe aktiviteterne i resten af Baltikum og Rusland.

Danske Bank har derudover forbud mod at drive forretning i Estland i fremtiden.

Afslutningsvis er det estiske justitsministerium desuden i gang med at undersøge muligheden for at sagsøge Danske Bank for at ødelægge Estlands omdømme. I den forbindelse er der dog endnu ikke lagt sag an.

USA

I USA er Danske Bank sigtet af to forskellige myndigheder – børsmyndighederne SEC og det amerikanske justitsministerium.

Sagen drejer sig primært om, at Danske Bank med samarbejdspartneren, Deutsche Bank, som mellemled skulle have konverteret store beløb fra deres estiske filial til amerikanske dollars og ført dem ind i USA som et led i hvidvaskningen.

Den amerikanske pensionsfond ”Plumbers and Steamfitters” har desuden lagt sag an personligt mod tidligere administrerende direktør, Thomas Borgen, og tidligere bestyrelsesformand, Ole Andersen. Fonden mener, at de to erhvervsmænd har bedraget deres investorer, idet de efter Plumbers and Steamfitters udsagn har kendt til hvidvasken længe før, det blev meldt ud til investorerne.

Heller ikke i USA er der faldet dom i sagerne.

Frankrig

En undersøgelsesdommer ved den franske domstol, Tribunal de Grande Instance, sigtede den 7. februar 2019 Danske Bank i en sag omhandlende transaktioner for omkring 21,6 millioner euro. Sigtelsen medfører et krav om en sikkerhedsstillelse på 10,8 millioner euro. De 21,6 millioner euro skulle være overført til et selskab kaldet S.A.R.L. Decobat, som var ejet af en fransk-russisk kvinde, og på den måde være blevet vasket hvide i Frankrig med Danske Banks hjælp.

Ingen dom er endnu faldet i sagen.

Det er særligt den amerikanske hvidvaskjæger, Bill Browder, der er skyld i, at hvidvaskskandelens forbindelse til Frankrig blev opdaget. Han har udtalt, at Danske Bank efter hans overbevisning har løget for de franske myndigheder.

Det er penge stjålet fra Browders egen fond, Hermitage Capital, i forbindelse med den såkaldte Magnitsky-sag, som finansmanden jagter rundt i verden. Han mener at kunne spore nogle af pengene tilbage til Danske Bank og efterfølgende videre ind i Frankrig. Læs mere om hvidvaskjægeren ved at klikke her.

Tidslinje over hvidvasksagens forløb

Siden Berlingske offentliggjorde den første artikel omkring hvidvasksagen i den estiske filial, er der sket en hel del – men hvad skete egentlig hvornår? Og hvor i sagen er vi nu? Få overblikket over sagens forløb i tidslinjen herunder.

Marts 2017: Berlingske offentliggør den første artikel om sagen

I artiklen fremgår det, at Danske Banks estiske afdeling har været brugt som led i hvidvaskning af enorme pengebeløb.

September 2017: Danske Bank igangsætter en ekstern advokatundersøgelse

Advokatfirmaet Bruun & Hjejle står for undersøgelsen af de økonomiske forhold i Danske Banks estiske filial.

Maj 2018: Det danske finanstilsyn fremlægger sin undersøgelse af sagen

Finanstilsynet kommer i sin rapport med 8 påbud og 8 påtaler til banken, men finder dog ingen grund til politianmeldelse.

Juli 2018: Estisk politi går ind i sagen

På dette tidspunkt begynder den estiske efterforskning af hvidvaskssagen.

August 2018: Bagmandspolitiet går ind i sagen

Først efter det estiske politi begynder det danske bagmandspoliti sin efterforskning.

Den 19. september 2018: Danske Bank fremlægger sin undersøgelse af sagen

Rapporten, som blev udarbejdet af advokaterne Bruun & Hjejle, konkluderer, at direktionen har levet op til sine juridiske forpligtelser i forbindelse med hvidvaskningen. Der er dog folk længere nede i systemet, der bør kigges nærmere på, mener de. Læs hele rapporten fra Bruun & Hjejle ved at klikke her.

I samme omgang meddeler Thomas Borgen, at han ønsker at fratræde sin stilling som administrerende direktør i Danske Bank.

Oktober 2018: Amerikanerne går ind i sagen

Myndighederne i USA meddeler, at de nu også efterforsker hvidvasksagen pga. mistænkelige beløb overført i amerikanske dollars.

November 2018: Danske Bank sigtes af Bagmandspolitiet

Banken sigtes for fire forskellige forhold. Dette offentliggøres i en pressemeddelelse fra Anklagemyndigheden – klik her for at læse den.

Begyndelsen af 2019: Politiet får ransagserkendelse

Politiet fik her lov til at undersøge 10 tidligere højtstående chefer i Danske Bank i forbindelse med hvidvasksagen.

Den 9. januar 2019: Gruppesøgsmål fra New York

Danske Bank blev for første gang sagsøgt af vrede aktionærer, der følte sig snydt af banken.

Den 7. februar 2019: Danske Bank sigtes af Tribunal de Grande Instance

Den franske domstol lægger sag an mod banken. Sagen drejer sig om overførsler på omkring 21,6 millioner euro fra Danske Banks afdeling i Estland til et selskab i Paris ejet af en fransk-russisk kvinde.

Den 19. februar 2019: Påbud om at lukke afdelingen i Estland

De estiske myndigheder giver Danske Bank en frist på 8 måneder til at lukke bankfilialen i Estland ned. Samtidig meddeler de, at banken ikke længere vil have lov til at drive forretning i landet. Ved samme lejlighed bliver det offentliggjort, at det estiske justitsministerium undersøger muligheden for at sagsøge Danske Bank for at ødelægge Estlands omdømme.

Den 3. marts 2019: Flere aktionærer kommer med

En anden gruppe aktionærer meldte sig på banen og lagde sag an mod banken. De samme aktionærer fremlagde 168 særskilte krav den 14. marts.

Den 16. – 18. marts 2019: Yderligere 64 aktionærer kræver erstatning

Mængden af vrede investorer vokser yderligere.

Den 27. december 2019: 63 investorer fremlægger et særskilt krav

Også mængden af krav til banken fortsætter med at stige.

Den 1. oktober 2019: Danske Bank lukker sin estiske afdeling

Danske Band levede den 1. oktober 2019 op til kravet fra de estiske myndigheder om at lukke deres estiske filial. Desuden meddelte de på denne dato, at de agtede at stoppe al aktivitet i Rusland og de baltiske lande.

Den 24. januar 2020: Endnu 9 investorer sagsøger banken

Flere investorer melder sig på banen. På dette tidspunkt lå det samlede søgsmål på 6,3 milliarder danske kroner.

Den 5.  februar 2020: Danske Bank sagsøges for 7,6 milliarder kroner af aktionærer

Her kom det frem, at det samlede søgsmål fra aktionærerne på nuværende tidspunkt (24. februar 2020) lyder på 7,6 milliarder danske kroner. Aktionærerne er utilfredse med den mængde information de har fået omkring hvidvasksagen i Estland.

Hvordan foregik hvidvasksagen – hvad er hvidvask egentlig?

Hvidvask er i grove træk et forsøg på at sløre, at en sum penge er tjent på kriminel vis og/eller, at der ikke er betalt skat af dem. Sådanne penge kaldes ”beskidte” eller ”sorte” penge. Man har altså til hensigt at få det til at se ud som om, at de penge, som man har tjent ulovligt – ”sorte” penge – er lovlige – ”hvide” penge.

Der findes flere forskellige metoder til at hvidvaske penge. Her vil der tages udgangspunkt i de metoder, hvor der bruges en bank til hvidvaskningen, idet det er de metoder, der er blevet brugt med Danske Bank som mellemled. Det er vigtigt at understrege, at det ikke var Danske Bank, der udførte selve hvidvasken. Den estiske filial blev blot brugt som ”vaskemaskine” af de kriminelle, hvilket banken så igennem fingre med.

En relativt simpel måde, hvorpå man kan vaske sorte penge hvide er ved at oprette en konto i en bank, der ikke stiller spørgsmål ved de store summer, man sætter ind på sin konto, og derefter flytte pengene til en virksomhed i ”skattely”. Skattely er et udtryk, der bruges om et land, hvor skatten er væsentligt lavere end det land, hvor virksomhedens ejere reelt er fra. Det vil sige, at ved at registrere sin virksomhed i et land med skattely, kan man nøjes med at betale meget lidt i skat.

Derudover opererer lande med skattely med en vis diskretion, og fører kun overfladisk kontrol med virksomhedernes økonomiske færden. På den måde kan man skjule, hvis pengene ikke er helt lovlige, hvilket gør det attraktivt for kriminelle.

Virksomheden der oprettes i skattely er ofte ikke en rigtig virksomhed, men blot et selskab uden reelle aktiviteter oprettet med det formål at hvidvaske penge.

Metoden forklares meget enkelt i denne video:

Et andet og mere konkret eksempel fra Danske Banks estiske afdeling kunne være dette:

  1. Kriminelle fra Aserbajdsjan opretter en konto i Danske Bank til selskabet Hilux Services LP, som er registreret i London.
  2. Banken undersøger ikke den nye kunde eller virksomhedens forretningsmodel, som den ellers er forpligtet til.
  3. Et firma i Aserbajdsjan, der er ejet af de samme kriminelle, som ejer Hilux Services LP, bestiller en mængde varer i udlandet – det kunne eksempelvis være stole – med Hilux Services LP som mellemled. Firmaet i Aserbajdsjan bestiller altså stolene af Hilux, som så bestiller stolene fra den udenlandske virksomhed, der producerer dem.
  4. Danske Bank overfører pengene fra Hilux Services LP’s konto til stoleproducenten og sender fakturaen til Hilux Services LP. Stolene har kostet 10 euro stykket.
  5. Nu modtager Hilux Services LP stolene og sender dem videre til virksomheden i Aserbajdsjan. De sender også en faktura med stolene, men i stedet for at skrive, at stolene kostede 10 euro stykket, som de rent faktisk gjorde, eller et lidt højere beløb, så Hilux Services LP sikrer sig en fortjeneste, skriver de et mindre beløb – eksempelvis 2 euro stykket.
  6. Virksomheden i Aserbajdsjan modtager stolene og sælger dem videre til 10 euro stykket. Nu har de på lovlig vis fået et stort overskud på stolene – ifølge den falske faktura fra Hilux Services LP – og pengene er dermed vasket hvide og kan ikke spores tilbage til noget kriminelt.

Dette er et eksempel på, hvordan hvidvasken blandt andet er foregået gennem Danske Bank. Disse transaktioner kunne aldrig være blevet foretaget, såfremt Danske Bank havde levet op til sit ansvar om at kontrollere sine kunder og holde øje med mistænkelige overførsler.

Hvor stort et beløb er blevet hvidvasket gennem Danske Bank?

På den forklarede måde er det altså lykkedes Danske Banks ”non-resident costumers” at bruge banken som ”vaskemaskine” og dermed sløre deres formuers kriminelle ophav og undgå at betale skat.

Det samlede hvidvaskede beløb lyder på ikke mindre end 1500 milliarder danske kroner.
Et ubegribeligt stort beløb, der har endt med at have store konsekvenser for Danske Bank, bankens investorer, samt bankens medarbejdere.

Danske Bank har udtalt, at de agter at donere overskuddet til velgørende formål:

Mange af pengene skal angiveligt gå til bekæmpelse af hvidvask i fremtiden.

Hvilke konsekvenser har sagen haft?

En af de største og mest alvorlige konsekvenser for Danske Bank efter hvidvaskskandalen må uden tvivl siges at være de mange søgsmål, som er rejst af myndigheder både i Danmark, Estland, USA og Frankrig. Derudover er mange aktionærer blevet vrede og føler sig snydt. Ifølge aktionærerne skulle banken have informeret dem om situationen i Estland langt tidligere, end de gjorde.

De mange sager er dog ikke de eneste konsekvenser, som sagen har haft for Danske Bank.

Danske Banks aktiekurs

Som Danmarks ældste og største bank, har Danske Bank i mange år haft en høj aktiekurs, idet det har været en troværdig og stabil virksomhed at investere i. Billedet er dog noget anderledes efter hvidvaskskandalen.

Faktisk blev Danske Banks aktiekurs halveret som følge af hvidvasksagen. Noget som har gjort utrolig ondt på investorer verden over.

Den amerikanske finansgigant, Citigroup, har dog udtalt, at de anbefaler deres kunder at købe aktier i Danske Bank, da de mener, at det er en god forretning. De tror på, at banken fortsat er en sund og profitabel virksomhed på trods af ledelsesmæssige udfordringer og et skadet omdømme. Er aktier i Danske Bank en god investering? Klik her og vurder selv.

Ny direktør og bestyrelsesformand i Danske Bank

Efter sagens omfang blev kendt i offentligheden, er der sket flere ændringer i Danske Banks direktion.

Allerede på dagen for offentliggørelsen af Danske Banks interne undersøgelser – den 19. september 2018 – valgte Thomas Borgen at fratræde sin stilling som administrerende direktør i banken. I stedet kom Jesper Nielsen til at fungere som midlertidig øverste leder.

I oktober 2018 forsøgte bestyrelsen at få indsat Jacob Aarup-Andersen som administrerende direktør, men forslaget bliver afvist af finanstilsynet, da de mente, at han havde for lidt ledelseserfaring til at kunne løfte opgaven.

I november 2018 bad Danske Banks hovedaktionær, A.P. Møller Holding, om en ekstraordinær generalforsamling. Her blev Karsten Dybvad, direktøren for Dansk Industri, valgt som bankens nye bestyrelsesformand. Dette betød samtidig, at daværende bestyrelsesformand Ole Andersen måtte aftræde sin post.

Den 1. juni 2019 blev hollandske Chris Vogelzang indsat som ny administrerende direktør i banken, imens Jesper Nielsen kunne fortsætte som medlem af direktionen. Jesper Nielsen blev dog fyret i sommeren 2019.

På den måde har Danske Bank med nye direktionshold gjort et forsøg på at vinde kunder og aktionærers tillid tilbage og forbedre deres omdømme.

Thomas Borgen

Thomas Fredrich Borgen blev født den 27. marts 1964 og er norsk statsborger. Borgen er forhenværende administrerende direktør i den norske ”Fokus Bank” – et datterselskab i Danske Bank-koncernen. Thomas Borgen indtrådte i Danske Banks ledelse i 2009, hvor han fik ansvaret for bankens udenlandske aktiviteter og dermed også bankfilialen i Estland. Den 16. september 2013 tiltrådte Borgen som administrerende direktør hos Danske Bank.

På trods af at den eksterne advokatundersøgelse af den estiske filials økonomi konkluderede, at Thomas Borgen havde levet op til sit juridiske ansvar i forbindelse med hvidvasksagen, meddelte han den 19. september 2018 efter offentliggørelsen af rapporten, at han agtede at stoppe som direktør i banken.

Den 7. maj 2019 blev han som en af de 10 tidligere chefer i banken sigtet af Bagmandspolitiet som følge af hvidvasksagen. Han er desuden sigtet af den førnævnte amerikanske pensionsfond ”Plumbers and Steamfitters”, og den 20. februar 2020 kom det frem, at 155 investorer sagsøger Thomas Borgen personligt for 2,7 milliarder kroner. Søgsmålet er rejst af det belgiske firma ”Deminor”, der er specialister i sager om erstatningskrav. Investorerne mener, at de ikke blev tilstrækkeligt informeret om, hvad der foregik i den estiske bankfilial. Samtidig er Danske Banks aktiekurs halveret, og de har dermed lidt et gigantisk økonomisk tab.

Thomas Borgen er altså havnet i noget af en kattepine efter hvidvaskskandalen. Der er dog til dato (24. februar 2020) endnu ikke faldet dom i nogen af sagerne.

Ændringer i ledelsen hos Finanstilsynet

Der kommer nok ikke som en overraskelse, at man i Danske Bank anså det for nødvendigt med nye kræfter i direktion. Det kan imidlertid komme bag på nogle, at der i det danske finanstilsyn også skete udskiftninger i ledergruppen i forbindelse med hvidvaskskandalen.

Henrik Ramlau-Hansen

Erhvervsmanden Henrik Ramlau-Hansen er tidligere økonomichef i Danske Bank og havde derfor en stor del af ansvaret for de mistænkelige transaktioner, der foregik i Estland i den periode, hvor han var direktør. Ramlau-Hansen forlod sin stilling i banken i 2016, hvorefter han besatte stillingen som formand for finanstilsynet.

Da tilsynet i begyndelsen af 2018 skulle udarbejde en rapport omkring Danske Banks estiske filial, var det i første omgang en rodet affære. De medarbejdere, der skulle lave undersøgelsen, kunne nemlig risikere at krydse klinger med deres øverste leder.

Under granskelsen af den estiske filials økonomi, var Henrik Ramlau-Hansen fritstillet og havde altså ingen indflydelse på udarbejdelsen af rapporten. Da rapporten blev offentliggjort, valgte han at aftræde som formand. Senere er han blevet sigtet af Bagmandspolitiet i hvidvasksagen.

Nye politiske tiltag mod hvidvask

Efter Danske Bank-skandalen mente politikerne er der var grobund for en række nye tiltag i kampen mod hvidvask.

Et af tiltagene er en ordning, hvor bankerne kan ”indefryse” mistænkelige pengeoverførsler, så politiet får tid til at kigge på sagen, inden transaktionen går igennem.

Politikerne blev derudover enige om at udvide det såkaldte ”fit-and-proper”-krav. Det indebar før i tiden, at Finanstilsynet kunne erklære folk fra direktionen i bankerne for uegnede til at være en del af ledelsen. Det kan tilsynet stadigvæk, men nu kan de også ramme medarbejder længere nede i organisationen.

Ydermere blev det vedtaget, at bøderne i forbindelse med hvidvask skulle stige med 700%. Det gør de danske hvidvaskbøder til nogle af de absolut hårdeste i Europa.

Slutteligt fik både Bagmandspolitiet og Finanstilsynet tilført seks millioner kroner ekstra til at efterforske sager om hvidvask.

Konklusion

Det kan konkluderes, at Danske Bank med al sandsynlighed har kendt til hvidvaskningen længe før, den estiske filial blev lukket ned.

Der er endnu ikke faldet nogen domme i sagen. Banken er tiltalt i både Danmark, Estland Frankrig og USA. Også nogle af de tidligere medarbejdere er sigtet i sagen – særligt tidligere administrerende direktør Thomas Borgen er ramt, idet det for nylig kom frem, at 155 investorer sagsøger ham for 2,7 milliarder kroner.

Skandalen har medført fatale konsekvenser for banken. Aktiekursen er faldet dramatisk, direktionen er udskiftet og politikerne har taget initiativ til nye tiltag i kampen mod hvidvask.

Tilbage er der ikke andet at gøre end at vente i spænding på sagernes afgørelser.

[1] Karsten Dybvad, bestyrelsesformand i Danske Bank

Links til andre artikler om sagen

Bøger om sagen