Han var allerede dømt for bedrageri og underslæb, da han sammen med Mads Skov Frederiksen byggede Rexkern op til Danmarks mest organiserede stråmandsfabrik. Han brugte falske profilbilleder af en tilfældig forretningsmand i pressemeddelelser, opgav en svensk skinadresse og rekrutterede fattige tanzanianere som direktører i hundredvis af danske selskaber. Da DR konfronterede ham foran en frisør på Amagerbrogade, lagde han på i samme sekund navnet Victor Endosi blev nævnt. I 2023 blev den 54-årige idømt 2 års fængsel og en bøde på 11,2 millioner kroner.
På Amagertorv 15 i hjertet af København, en af landets dyreste adresser midt på Strøget, lå indtil 2018 en virksomhed ved navn Rexkern. Officielt var Rexkern en “selskabsfabrikant” der hjalp udenlandske kunder med at oprette danske selskaber. Reelt var virksomheden et industrialiseret stråmandssystem, der gennem en periode på mindst seks år bidrog til at sluse hundredvis af danske firmaer ind i moms- og skattesvindel, sort arbejde og hvidvask af penge.
To danskere stod bag. Mads Skov Frederiksen var den ene. Den anden, og den ældste, var Jesper Madsen.
En mand med fortid
Jesper Madsen var ikke en novice, da Rexkern startede sin aktivitet. Ifølge DR’s dokumentarserie Afsløret var han allerede tidligere dømt for bedrageri og underslæb, da han etablerede sig på Amagertorv 15.
Det forklarer en stor del af de mærkværdige forholdsregler, han tog for at skjule sin identitet. En tidligere dømt svindler kan ikke uden videre dukke op som direktør i et nyt selskab. Bankerne tjekker. Erhvervsstyrelsen tjekker. Kunderne tjekker. Når man har en historik, har man brug for en facade.
Jesper Madsen byggede flere lag af facade.
Det falske profilbillede
I en norsk pressemeddelelse fra Rexkern fandt DR’s journalist Jens Langhorn en tekst, hvor Jesper Madsen skriver om sig selv som regionsansvarlig i firmaet. Ved siden af teksten stod et professionelt foto af en forretningsmand i jakkesæt.
Manden på billedet var ikke Jesper Madsen.
Det var et tilfældigt stockfoto. Et generisk modelbillede af en forretningsmand, valgt fordi det udstrålede tillid og seriøsitet, og fordi det ikke kunne genkendes af nogen, der måtte have søgt på Jesper Madsens navn og fundet hans historik.
Bevidst valg af falsk identitet er ikke noget, der sker tilfældigt. Det er en metodisk forholdsregel, taget af en mand der ved nøjagtigt, hvad han er i gang med, og som har erfaring med konsekvenserne af at blive identificeret.
Den svenske skinadresse
Jesper Madsen var i offentlige registre registreret med en adresse i Sverige. Da DR’s journalister forsøgte at opspore ham på adressen, viste det sig, at han ikke boede der.
Sverige er et godt valg for en dansk svindler, der vil gøre sig svær at finde. Det er tæt nok på Danmark til, at man kan operere her, men juridisk i et andet land med andre myndigheder og andre samarbejdsformer. Når kuratorer eller anklagemyndigheder vil have fat i en mand med svensk adresse, åbnes en længere proces med international retshjælp, der kan trække ud i månedsvis.
Reelt var Jesper Madsen i København. På Amager. DR’s journalister fandt ham til sidst ved en frisør på Amagerbrogade og senere ved en Netto, hvor han trak hætten over hovedet og satte i løb.
Det dobbelte lag af stråmænd
På Amagertorv 15 havde 343 selskaber adresse, næsten alle gået konkurs eller tvangsopløst med en samlet ubetalt gæld til statskassen på mindst 340 millioner kroner. Det er beløbet, der fremgår af kuratorernes gennemgang af 45 af selskaberne. Det reelle tal er sandsynligvis langt højere.
Hvidvaskningseksperten Jakob Dedenroth Bernhoft beskriver Rexkerns metode som “et dobbelt lag af stråmænd”: først bruges en stråmand som direktør i de aktive selskaber. Når selskaberne er på vej i konkurs, overdrages de til en anden stråmand, ofte fra et land langt fra dansk jurisdiktion, så hverken kuratorer eller myndigheder kan finde dem.
Jesper Madsen og Mads Skov Frederiksen rejste til Tanzania for at rekruttere stråmænd. To fattige mænd fra byen Arusha, Eugene Masinde og Victor Endosi, afleverede en kopi af deres pas mod et lille beløb og blev efterfølgende registreret som direktører og ejere af danske selskaber, de aldrig havde hørt om. Victor Endosi alene havde foretaget ændringer i 64 danske selskaber, alle uden at vide det.
Det er ikke amatørarbejde. Det er industriel svindel.
“Aggressiv svindel” som forretningsmodel
Henrik Sjørslev, advokat i DLA Piper, har siddet med flere af de konkursramte Rexkern-selskaber som kurator. Han har set virksomhedens markedsføringsmateriale og kalder det “aggressiv svindel”.
På Rexkerns hjemmeside fandtes et fotografi af fængselstremmer. Teksten forklarede uden omsvøb, at en direktør kan blive holdt ansvarlig for strafbare forhold begået i hans selskab. Men Rexkern havde løsningen: hvad med at indsætte en stråmandsdirektør? “En stråmandsdirektør tager vægten af dine skuldre.”
Som Henrik Sjørslev udtalte til DR: “Det er meget aggressivt, for det er sat i system, og det er aggressivt markedsført. Rexkern tilbyder, at man kan undlade at skulle møde op i Skifteretten og forklare sig. Man risikerer ikke konkurskarantæne, og ingen vil interessere sig for, om virksomheden har udstedt ulovlige lån til ejeren.”
Det er en præcis beskrivelse af Jesper Madsens forretningsmodel. Han solgte ikke bare en service. Han solgte friheden fra konsekvenser.
Jesper Madsen som stråmand for sig selv
I et af de mest opsigtsvækkende eksempler fra DR’s dokumentar viser det sig, at Jesper Madsen selv blev indsat som direktør i en af Rexkerns kunder, byggefirmaet Arnoldi Byg i Skærbæk i Sønderjylland, lige inden selskabet gik konkurs.
I skifteretten forklarede Jesper Madsen, at han “alene kommer ind i direktionen som en venetjeneste, men at han intet kender til, hvad der foregår i selskabet.”
Det er den klassiske stråmandsforklaring. Den passer perfekt på Eugene Masinde i Tanzania, der reelt ikke kendte til de selskaber, han var registreret som direktør for. Den passer ikke på Jesper Madsen. Han kendte i den grad til virksomheden. Han var en af bagmændene bag selve det system, der havde leveret stråmænd til Arnoldi Byg.
Da Arnoldi Byg endelig blev “solgt” videre, var det til Eugene Masinde i Tanzania, der aldrig havde hørt om hverken Arnoldi Byg eller Skærbæk. Sporet ophørte der. Statskassen så aldrig sine penge igen.
Den hykleriske venetjeneste-forklaring i skifteretten er sigende. Jesper Madsen brugte den juridiske terminologi fra sit eget system mod et system, der har svært ved at gennemskue netop den slags konstruktioner.
Erkendelsen der ikke var nok
Da DR’s research lå klar, kontaktede journalisten Jens Langhorn Jesper Madsen telefonisk. Madsen bekræftede, at han havde stået for at oprette en række selskaber gennem Rexkern. Det er en bemærkelsesværdig erkendelse, fordi den modsiger den senere skriftlige forsvarsstrategi, hvor Rexkern blev fremstillet som en uskyldig selskabsopretter godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Men da Langhorn nævnte Victor Endosis navn og det forhold, at den tanzanianske stråmand havde foretaget ændringer i 64 danske selskaber, lagde Jesper Madsen på.
Senere, da Langhorn opsøgte ham fysisk på Amager, gik han ind i en Netto for at slippe væk fra spørgsmålene. Da han kom ud, trak han hætten over hovedet og satte i løb. Det er ikke en mands adfærd, der har det rigtige svar parat.
Begge bagmænd, Jesper Madsen og Mads Skov Frederiksen, har siden afvist at stille op til interview. De har skriftligt svaret DR, at Rexkern “rigtig nok har oprettet selskaber for andre, men at de har været godkendt til det af Erhvervsstyrelsen, og at de ikke har noget kendskab til, hvad der er sket i disse selskaber efter de har oprettet dem.”
Operation Square og dommen
I slutningen af 2017 slog politiet til mod bagmændene bag Rexkern. Operationen blev kaldt Operation Square og kom efter aflytninger og observationer. Anmeldelsen var året forinden kommet fra en kurator i et selskab, der var gået konkurs, og fra Skattestyrelsen.
Efterforskningen førte til en omfattende straffesag, der blev delt i to dele. Den første del blev afgjort i Københavns Byret i efteråret 2022. Den anden del blev afgjort i Københavns Byret den 27. november 2023.
Dommen, der ikke blev anket, lød for Jesper Madsens vedkommende:
2 års fængsel og en bøde på 11,2 millioner kroner.
Hans samarbejdspartner Mads Skov Frederiksen fik 2 år og 6 måneders fængsel og en tillægsbøde på 11,8 millioner kroner. En 45-årig medskyldig med en mindre rolle fik 1 år og 3 måneder, hvoraf 9 måneder var betingede, plus en bøde på 3,7 millioner kroner.
Dommen omhandlede tre konkrete selskaber, Ramtov ApS, KC-Entreprenør og Byggeservice IVS og Bezzi ApS, der mellem april 2013 og december 2017 udskrev falske fakturaer for cirka 28 millioner kroner. Pengene blev overført til konti i udlandet, blandt andet i Tyrkiet. De tre dømte nægtede sig alle skyldige.
Mindre fængselsstraf, samme rolle
Det er værd at bemærke, at Jesper Madsen fik en lavere fængselsstraf end Mads Skov Frederiksen, til trods for at han var den ældste, mest erfarne og tidligere dømte af de to. Forskellen ligger formodentlig i, at Mads Skov Frederiksen formelt var direktør og senere økonomidirektør i de tre dømte selskaber, mens Jesper Madsen havde en mere skjult og rådgivende rolle. Hans formelle stilling var “samarbejdspartner”.
Det er præcis den klassiske rolle for en mand, der allerede har en straffeattest. Man holder sig væk fra de formelle titler. Man holder sig væk fra papirer, der underskrives. Man arbejder bag kulisserne og overlader frontfiguren til en yngre kollega uden den belastende fortid.
I dommens lys virker det ikke som en tilfældig arbejdsdeling. Det virker som en bevidst strukturering af risiko.
En lov der kom for sent
Sagen om Rexkern udløste politisk handling. Efter DR’s dokumentar i 2018 vedtog Folketinget en ny lov, der gav Erhvervsstyrelsen bedre muligheder for at samkøre data om selskabsstifterer, konkurskarantæner og personer, der gentagne gange dukker op samme sted i landet i forbindelse med konkursramte selskaber.
Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR, sagde dengang om Rexkern: “Det, der kunne have bonnet ud, var, at nogle af de samme personer går igen ved oprettelsen af virksomhederne og kan være klumpet sammen det samme sted i København.”
Det er en præcis beskrivelse af Jesper Madsens fortid. En tidligere dømt mand, der dukker op som “regionsansvarlig” i et selskabsopretterfirma og senere viser sig at have rekrutteret stråmænd i Tanzania, burde have udløst alarmer i myndighedernes systemer. Det gjorde det ikke, fordi systemerne på det tidspunkt ikke kunne samkøre den slags information.
Loven kom i 2018. Jesper Madsens dom kom først i 2023. I de fem mellemliggende år nåede flere af de 343 selskaber at gå konkurs uden, at kreditorerne fik deres penge.
Det reelle samfundsøkonomiske tab
Den straffesag, Jesper Madsen blev dømt i, omhandlede 13,8 millioner kroner i skatteunddragelse gennem tre specifikke selskaber. Det er det, der kunne bevises i retten.
Det reelle tal er langt højere. De 343 selskaber på Amagertorv 15 skylder samlet mindst 340 millioner kroner til statskassen. Det vil sige, at den dom Jesper Madsen sidder på i dag, kun dækker omkring 4 procent af den dokumenterede skade fra Rexkern.
Resten af pengene, de over 326 millioner kroner, ses formentlig aldrig igen. De er for længst fløjet ud af landet, vekslet i Tyrkiet eller forsvundet i selskabsstrukturer, som kuratorer ikke har ressourcer til at følge til ende.
Sammenligningen med konkursryttere som forretningsmodel er åbenlys. Jesper Madsen drev ikke selv selskaber, der gik konkurs. Han leverede infrastrukturen, der gjorde det muligt for andre at drive selskaber, der gik konkurs på en kontrolleret måde, hvor pengene var ude inden kuratoren var inde.
Status i dag
Jesper Madsen er 54 år og soner sin dom. To år bag tremmer og en bøde på 11,2 millioner kroner. Dommen blev ikke anket.
Hvorvidt han nogensinde betaler bøden, er en anden sag. Erfaringer fra lignende sager viser, at de dømte sjældent har værdier, der kan dække den slags beløb. Pengene er for længst sendt videre.
Rexkern er lukket. Amagertorv 15 huser i dag andre virksomheder. Men Eugene Masinde og Victor Endosi i Arusha har stadig deres navne registreret som direktører og ejere af danske selskaber, der nu er gået konkurs med store gældsposter. Hvis nogen en dag skulle ringe til dem og spørge om, hvad der skete, kan de stadig kun svare, at de fik et besøg fra to danskere, der ville have en kopi af deres pas.
Hvis du eller nogen du kender er blevet snydt af et selskab, der senere viste sig at være en stråmandskonstruktion, kan du anmelde bedrageri via svindlere.dk.
