Amanda Jacobsen Scorecard

Amanda Jacobsen kom til Danmark fra Iran som 17-årig. Hun fik smag for det søde liv i overhalingsbanen og fandt ud af, at snyd betalte sig – lige indtil den ikke gik længere. Men så er det jo godt, man altid kan finde Gud i stedet. 

Gate Gourmet er en international catering-virksomhed, der leverer mad til flyselskaber. I 2011 ramte man alle nyhedsmedier – men af den helt forkerte grund. Man havde ikke slået verdensrekorder for omsætning, man var heller ikke pionerer indenfor bæredygtig flymad. Tværtimod var den administrerende direktør blevet bortvist for svindel i den helt tunge afdeling.

Velkommen på forsiden, sagde bl.a. Ekstra Bladet og Amanda Jacobsen var pludselig et navn, der blev vendt flittigt i kaffepauser over det ganske land.

Men hvordan kunne det komme så vidt – og hvad er der siden blevet af hovedpersonen i hele affæren?

Amanda Jacobsen – fra catering-dronning til Horserød Statsfængsel

Historien om Amanda Jacobsen og Gate Gourmet-svindelen er hurtig, barsk og minder om mange andre svindelsager.

Amanda Abromansen kom til Danmark fra Iran som næsten voksen. Her i landet viste hun hurtigt talent for at stige i graderne – for enhver pris. Hun fandt også kærligheden, da hun i 2004 giftede sig og ved denne lejlighed blev til en Jacobsen i stedet for Abromansen.

I Gate Gourmet blev Amanda Jacobsen først ansat finansdirektør. Ansættelsesforholdet forløb dog ikke uden problemer, da man hen ad vejen fik sikkerhed for, at der var blevet fiflet lidt for meget med sandheden på Jacobsens cv. Faktisk førte det til en fyring – men senere til en genansættelse som administrerende direktør i catering-firmaet. Og det er her hele affæren for alvor tager fart.

Frem til sin endelige fyring og afsløring i 2010 formåede Amanda Jacobsen at overføre i omegnen af 130 millioner fra firmaet til egne konti. Forfalskning af underskrifter kontoudskrifter var vejen frem. Pengene gik til at finansiere et liv på 1. klasse i alle henseender.


I Bedrag på 1. klasse får du historien fortalt af Amanda Jacobsens tidligere bodyguard

Hvorfor dog svindle i så stor stil? 

Her er vist tale om den gode gamle med, at mere ville have mere. Og når man først er kommet så godt i gang, er det svært at stoppe igen. Amanda Jacobsen blev efter eget udsagn også presset til at fortsætte, da der var implicerede, som ikke ønskede, at svindleriet skulle have en ende.

5 år i absolut luksus blev forvandlet til et helvede i retssalene og en mand, der tog sit eget liv. Svindelsager har det med at få alvorlige følger for alle implicerede – Gate Gourmet-skandalen er et forfærdeligt eksempel på dette.

Efter mandens selvmord tilstod en angrende Amanda Jacobsen alt i retten. 4 et halvt års fængsel blev straffen. Samtidig blev alle værdier og ejendomme inddraget. Det var i sandhed højt at flyve og dybt at falde – og en høj pris at betale. Ikke mindst for Amanda Jacobsens to børn, som havde mistet deres far – og var uden mor i en årrække.

Afsoningen fandt sted i Horserød Statsfængsel og Gate Gourmet så frem imod at blive kendt for andet end svindelsager i millionklassen.

Et nyt liv som kirketjener

Amanda Jacobsen
Læs meget mere om hele skandalen i Operation Mermaid

Djævelen kan friste selv den bedste, hedder det sig. Om det var, hvad der skete for Amanda Jacobsen må være op til den enkelte at bedømmer. Sikkert er det dog, at Jacobsen efter udstået straf har taget hul på et helt andet liv.

Der er langt fra sportsvogne, strandvejspalæ, og Rolex-ure til et ydmygt liv som kirketjener. Men det er ikke desto mindre, hvad Amanda Jacobsen kan skrive på sit cv i dag.

Den fremtrædende sognepræst Kathrine Lilleør samlede en forsmået sjæl op efter tiden i fængsel. Tavlen var vasket ren og straffen udstået. Alle fortjener en ny chance – også selvom man har bedrevet svindel over en årrække.

Amanda Jacobsen fandt trøst i at vende sig mod Gud under sit fængselsophold. Det havde været en lidelsesfuld proces at få tæppet hevet væk under sig i fuld offentlighed – og samtidig miste sin mand. Nu går dagene med stille eftertænksomhed, rengøring i Kirken og uddeling af salmebøger.

Læs mere om Amanda Jacobsen her: