Det var et lille selskab fra Tranbjerg i Østjylland. Det var registreret med en privatadresse hos en lokal socialpædagog. Det havde ingen reel aktivitet. Men på blot halvandet år hævede det otte millioner kroner i kontanter. Pengene blev hævet via et vekselbureau på Nørrebrogade i København. Pengene kom blandt andet fra fakturaer mærket “Top Gear”, “Skrillex” og “ICO Concert Promotion”. Det vil sige fakturaer relateret til store internationale koncerter i Danmark. BKK-gruppen blev tvangsopløst i 2013 uden at have afregnet skat eller moms. Selskabet er ifølge hvidvaskningsekspert Jakob Dedenroth Bernhoft et klassisk eksempel på et skraldespandsselskab. Det havde to stråmandsdirektører. En socialpædagog fra Tranbjerg og en bulgarsk mand. Begge nægter at vide noget om firmaet.
Når du betaler 1.000 kroner for en koncertbillet til Justin Bieber i Parken, går nogle af pengene til kunstneren. Nogle går til scenen. Nogle går til lyd og lys. Nogle går til mandskabet, der bygger det hele op.
Men en del af mandskabet blev ifølge DR’s dokumentar Afsløret aflønet sort. Kontant. I hvide kuverter. På en kro i Københavns Nordvestkvarter.
Det rejser et spørgsmål. Hvor kommer kontanterne fra? Banker udleverer ikke gerne 100.000 kroner i kontanter. Ikke uden grundige spørgsmål om formålet. Hvidvaskningsloven gør det vanskeligt.
Svaret ligger i et lille selskab fra Tranbjerg. Det hed BKK-gruppen.
Et selskab uden indhold
BKK-gruppen var registreret som en almindelig dansk virksomhed. Adressen var en privatbolig i Tranbjerg i Østjylland. Det er en mindre by lige syd for Aarhus.
Selskabet havde ingen reel aktivitet. Det havde ingen produktion. Det havde ingen ansatte i traditionel forstand. Det havde ingen kontor. Det havde ingen tjenesteydelser, der reelt blev udført.
Det havde kun én funktion. Det modtog penge på en konto. Det sendte pengene videre. Hurtigt. Til et vekselbureau. Hvor pengene blev hævet i kontanter.
Som hvidvaskningsekspert Jakob Dedenroth Bernhoft forklarede til DR: “Man kan sige, det er et skraldespandsselskab. Det kører et stykke tid. Det har kun det formål at hvidvaske penge. Og på et eller andet tidspunkt, når det kommer i søgelyset, så forlader man det jo bare. Og så bliver det tvangsopløst af det offentlige.”
8 millioner kroner på halvandet år
Hvor meget gik der gennem BKK-gruppen?
Ifølge dokumenter fra Skat, som DR fik adgang til, hævede BKK-gruppen 8 millioner kroner i kontanter på blot halvandet år. Pengene blev hævet i vekselbureauet Unitravel and Exchange på Nørrebrogade i København.
Det er mange penge for et selskab, der ifølge skattemyndighederne ikke havde nogen reel aktivitet. Det er endnu flere penge, når man tænker på noget vigtigt. Selskabet betalte aldrig skat af nogen af de penge. Det betalte heller ikke moms.
I 2013 blev BKK-gruppen tvangsopløst. Begrundelsen var, at selskabet ikke havde indleveret regnskaber. Det havde ikke afregnet skat og moms. Det opfyldte ikke nogen af de basale krav til en dansk virksomhed.
Det er præcis det forløb, Jakob Dedenroth Bernhoft beskriver som klassisk for et skraldespandsselskab. Selskabet bruges hårdt i en kort periode. Derefter bliver det opløst. Pengene er for længst hævet. Skatten betales aldrig.
Sådan fungerer et skraldespandsselskab
For at forstå BKK-gruppens rolle skal man forstå mekanismen bag et skraldespandsselskab.
Et firma har brug for at få udført en opgave. Det kan være opbygning af en koncertscene. Firmaet hyrer en underleverandør. Underleverandøren udfører arbejdet. Underleverandøren sender en faktura. Firmaet betaler.
Det skjulte led
Hvis underleverandøren vil aflønne medarbejderne sort, skal pengene væk fra det legale system. Det er her, skraldespandsselskabet kommer ind.
Skraldespandsselskabet er en tom skal. Det udsteder en faktura til underleverandøren. Som om det var skraldespandsselskabet, der reelt udførte opgaven. Underleverandøren betaler skraldespandsselskabet.
Derefter overfører skraldespandsselskabet pengene til et vekselbureau. Vekselbureauet hæver pengene i kontanter. Kontanterne udleveres til underleverandøren. Han kan nu aflønne sit mandskab sort.
På den måde har de oprindelige penge skiftet karakter. De er gået fra at være lovlige bankoverførsler til ulovlige sorte lønninger. Mellemleddet, skraldespandsselskabet, er forsvundet. Det betaler aldrig skat. Det opløses, når søgelyset bliver for hedt.
Fakturaerne fra koncertbranchen
DR fik adgang til BKK-gruppens kontoudtog. De viste interessante tekster på indbetalingerne.
Der stod “diverse ICO” på en overførsel. Der stod “ICO concert promotion” på en anden. Det var ikke hvilke som helst penge. Det var penge med direkte tilknytning til koncertarrangøren Kim Worsøes firma.
Der stod også navne på konkrete arrangementer. “Topgear”. “Skrillex”. Det var blandt de mange koncerter og shows, som DR’s anonyme kilde havde arbejdet på som sort stage hand.
Top Gear i marts og april 2012
I marts og april 2012 holdt verdenskendte Top Gear-værter seks shows i Forum i København. Det var store arrangementer. Tusindvis af danskere så showene.
I maj 2012 gik to pengeoverførsler ind på BKK-gruppens konto. Teksten lød “Topgear”. Beløbet var 215.000 kroner i alt. Pengene blev kort efter hævet i kontanter i vekselbureauet på Nørrebrogade.
Skrillex i samme periode
I maj 2012 gav den amerikanske DJ Skrillex koncert i Forum. 25 dage senere blev der overført 142.700 kroner til BKK-gruppen med teksten “Skrillex”. Også disse penge blev hævet i kontanter.
DR’s anonyme kilde bekræftede over for journalisterne, at han havde arbejdet sort til både Top Gear-showene og Skrillex-koncerten. Han havde fået sin løn udbetalt kontant. Hundrede kroner i timen. Sort. Uden papirer.
Mønstret er tydeligt. Pengene gik ind på BKK-gruppens konto. De blev hævet kort efter i kontanter. Kontanterne dukkede op som lønninger til stage hands på koncerter, der havde fundet sted få uger tidligere.
“Jeg er blevet personlig misbrugt”
Hvem stod bag BKK-gruppen?
På papiret stod en dansk mand fra Tranbjerg som direktør. Han havde også været registreret med selskabets adresse. DR’s journalist Jens Langhorn opsøgte ham fysisk på adressen.
Manden ville ikke tale meget. “Ja, ved du hvad? Jeg sidder også lige på malen. Er det noget, der er meget vigtigt?” sagde han ved døren.
Da Jens Langhorn forklarede, at det handlede om BKK-gruppen og koncertbranchen, kom svaret kontant. “I har ingen skid med mig at gøre. Jeg er blevet personlig misbrugt. Mit navn og adresse og konto.”
Han forklarede, at han havde haft indbrud. Personlige papirer var blevet stjålet. Identitetstyveri, sagde han. Han havde intet med BKK-gruppen at gøre. Han havde aldrig været til koncert i København. Han var ansat som socialpædagog i Aarhus Kommune.
Skat fortæller en anden historie
Men dokumenter fra Skat fortalte ifølge DR en anden historie. Den tidligere direktør havde overfor Skat selv forklaret, at han var blevet bedt om at træde ind i firmaet. Han havde aldrig fortalt overfor Skat, hvem der havde bedt ham om det. Men han havde altså været klar over, at han var direktør i et selskab.
Da Jens Langhorn konfronterede ham med Skats redegørelse, kom svaret kort. “Tusind tak for hjælpen.”
Han lukkede døren.
Den bulgarske direktør
BKK-gruppen havde også en anden direktør i selskabets levetid. Det var en bulgarsk mand, der ikke opholdt sig i Danmark. DR fik fat i hans telefonnummer.
Samtalen var også kort. På engelsk forklarede den bulgarske mand: “No company. Company is closed. We can’t talk about company.”
Da Jens Langhorn spurgte, hvorfor han ikke ville tale om det, kom samme svar. “This company is closed and I don’t want to talk about the company.”
Stråmandsmønstret
Det er det klassiske stråmandsmønster. To direktører. Begge nægter at vide noget om firmaet. Begge har gennem deres formelle roller modtaget og hævet millioner af kroner i kontanter. Begge er aldrig blevet retsforfulgt.
Ifølge DR’s kilder kan en eller flere af direktørerne være indsat som stråmænd. Det betyder, at de ikke nødvendigvis selv har fuldt overblik over, hvad firmaet blev brugt til. De reelle bagmænd holder sig skjult bag dem.
Som DR formulerede det: “Direktørerne i BKK-gruppen kan meget vel være uvidende om, hvad der reelt er foregået i firmaet. Da et skraldespandsselskab ikke betaler skat og moms, men hæver alle pengene, der går ind på kontoen, skal der bruges en stråmandsdirektør, så dem, der i virkeligheden styrer firmaet, ikke selv kommer i klemme.”
Vekselbureauet på Nørrebrogade
Hvor blev pengene hævet?
På Nørrebrogade i København lå indtil for nylig et vekselbureau ved navn Unitravel and Exchange. Det var den slags vekselbureau, hvor man godt kunne få kontanter udbetalt uden at der blev stillet alt for mange spørgsmål.
I 2017 blev de to ejere af Unitravel and Exchange idømt hver seks års fængsel. Dommen lød på hvidvask af 223 millioner kroner.
223 millioner kroner. Det er det samlede beløb, vekselbureauet ifølge dommen havde hvidvasket. Otte millioner af de penge kom fra BKK-gruppens konto.
Hvorfor en vekselbureau og ikke en bank?
En almindelig dansk bank kan ikke hæve store kontantbeløb uden spørgsmål. Banker er underlagt hvidvaskningsloven. De skal kende deres kunder. De skal kunne dokumentere, hvad pengene bruges til. De skal indberette mistænkelige transaktioner.
Vekselbureauer var indtil for få år siden mindre stramt reguleret. Det gjorde dem til ideelle led i hvidvaskningskonstruktioner. En lille handel kunne foretages over disken. Større beløb krævede bestillingstid, men ikke nødvendigvis lige så grundige spørgsmål som hos en bank.
Som DR’s research dokumenterer, var Unitravel and Exchange ikke det eneste vekselbureau, der har spillet en rolle i danske hvidvaskningssager. Men det var et af de mest aktive. Og dommen mod ejerne i 2017 var en af de største af sin slags i nyere dansk historie.
Hvor stort er problemet?
BKK-gruppen var ikke et enestående tilfælde. Det var ifølge DR’s research og senere mediedækning et af mange tilsvarende selskaber.
Andre lignende skraldespandsselskaber har figureret i Rexkern-sagen, hvor Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen drev et helt system af sådanne selskaber til hvidvask af moms og skat. Også i den såkaldte Operation Greed afdækkede politiet, hvordan 12 skraldespandsselskaber havde omsat for 530 millioner kroner på bare to år.
Det er en industriel form for økonomisk kriminalitet. Skraldespandsselskaber bruges som engangsredskaber. De stiftes. De fyldes med penge. De tømmes. De opløses.
Konstruktionen er klassisk for det, politiet kalder kædesvigssager. Pengene cirkulerer fra et legalt firma. De passerer et skraldespandsselskab. De ender i kontanter. Skatten betales aldrig. Det offentlige står tilbage med tabet.
ICO’s forklaring
Hvad sagde Kim Worsøe selv om BKK-gruppen?
Han afviste at have kendskab til firmaet. Som han forklarede til DR, havde ICO Concerts kun stået for én af de overførsler, der fremgik af BKK-gruppens kontoudtog. Det handlede om en faktura for en vagtopgave.
Den faktura var ifølge Kim Worsøe ikke sendt til BKK-gruppen direkte. Den var sendt til en mellemmand. Et firma ved navn BMT Produktion.
BMT Produktion var stiftet af Thomas Nikolaj Siben, der også var ejer af TNS Productions. Det var TNS Productions, der havde udbetalt sort løn til DR’s fotograf efter Celine Dion-koncerten i Royal Arena.
Mellemmandens forklaring
DR ringede til Thomas Nikolaj Siben for at få en forklaring. Hans svar var: “Helt ærligt, jeg aner ikke, hvem BKK-gruppen er. Det er noget, jeg må se på.”
Han ville ikke ringe tilbage. Som han sagde til DR: “Endnu engang, jeg gider ikke engang ringe tilbage for at sige et eller andet, fordi at det kommer ikke her igen. Jeg gider ikke udstille nogen.”
På den måde bliver ansvaret skubbet rundt i kæden. ICO siger, at BMT Produktion stod for opgaven. BMT Produktion siger, at de ikke kender BKK-gruppen. BKK-gruppens direktører siger, at de er blevet misbrugt eller ikke vil tale.
Tilbage står otte millioner kroner i kontanter, der er gået fra koncertbranchen via BKK-gruppen til vekselbureauet og videre ud i mørket. Skatten af de penge er aldrig blevet betalt.
Status i dag
BKK-gruppen eksisterer ikke længere. Selskabet blev tvangsopløst i 2013. Pengene er for længst forsvundet. Skatten af de otte millioner kroner er aldrig blevet betalt.
Vekselbureauet Unitravel and Exchange er ligeledes lukket. De to ejere blev dømt for hvidvask af 223 millioner kroner i 2017.
De to direktører i BKK-gruppen er aldrig blevet sigtet eller dømt. Den danske socialpædagog fra Tranbjerg arbejder ifølge ham selv stadig i Aarhus Kommune. Den bulgarske mand opholder sig uden for Danmark og afviser at tale om sagen.
Konstruktionen med skraldespandsselskaber lever videre. Som politiet selv har formuleret det i forhold til kædesvigsager: “Underleverandører uden ansatte indgår kontrakter med såkaldte skraldespandsselskaber, som er styret af stråmænd. Medarbejderne aflønnes sort og til en ringe løn. Bagmændene hæver udbyttet kontant eller overfører til konti i udlandet. Til slut bliver skraldespandsselskabet opløst uden afregning af skatter og moms.”
Det er præcis mønstret hos BKK-gruppen. Det er præcis mønstret, der fortsat bruges i 2026.
Hvis du har erfaringer med skraldespandsselskaber eller sort arbejde i en branche, kan du anmelde det via svindlere.dk.
