Rasmus Trads syntes Kurt Thorsen var en led fyr. Det kunne alle danske tv-seere erfare, da PFA-skandalen rullede for fuld offentlighed. Hvor mange faldt for den charmerende skurk Thorsen, fik Rasmus Trads ikke nær samme opbakning – ikke mindst pga. sin bitre og sammenbidte facon, når pressen stod klar til at få kommentarer fra hovedpersonerne. 

Da PFA-sagen udspillede sig for fuld offentlighed

De fleste kan sikkert stadig genkalde sig Kurt Thorsens muntre og runde ansigt foran retten, når endnu en konfrontation med sin tidligere samarbejdspartner var under opsejling. Rasmus Trads indtog en helt anden rolle. Her var der ikke plads til smil og spil for medierne på samme måde. Det var ikke så få eder og forbandelser, der blev slynget efter Thorsen, når pressen stillede skarpt på de to kombatanter efter endnu et retsmøde.

Forfalskninger af underskrifter er en farlig leg. Det måtte både Thorsen – daværende underdirektør i PFA Pension – og Trads erkende, da visionerne om et stort børsnoteret ejendomsselskab samt en ferieby i Spanien og luksuslejligheder i Tuborg Havn styrtede sammen. Det blev kendt, at det hele blev båret af falske garantier, samt salg og lån for millIarder af kroner. Falske dokumenter for i alt 3,6 milliarder kroner – mine damer og herrer, det fortjener i den grad en plads på listen over de største fuskerier set på dansk jord.

1996 er året, hvor den første hensigterklæring om et samarbejde mellem de to PFA-ansatte sker. I 1997 forfalsker administrerende direktør i PFA Byg, Rasmus Trads, så sin chefs underskrift på en fuldmagt til 112 millioner kroner. Herefter går det i de følgende år slag i slag med at skaffe endnu flere midler via fusk af varierende karakter. Både Thorsen og Trads lader det ene lån efter det andet underskrive – som oftest vha. falske fuldmagter. Hvad man ikke selv har, kan man jo snyde sig til – sådan syntes fremgangsmåden at være, og det gik jo faktisk rigtig godt i starten … Lige indtil affæren begynder at blive afsløret i 1999.

Hvor Thorsen i dag stadig benægter sin skyld i sagen, var Rasmus Trads hurtig til at vedkende sig sin andel af svindelen. I det faktum skal man se en stor del af den vrede, som Kurt Thorsen blev genstand for.

Her er der ingen tvivl om, hvad Rasmus Trads mener om Kurt Thorsens ageren under retsagen

 

Et fængselsophold med udbytte

Trads er den første til at ryge i isolationsfængsel pga. mistanken om gigantisk svindel. To dage senere må Thorsen samme vej, men måden sigtelserne gribes an på er vidt forskellig. Trads tilstår – Thorsen benægter, og sådan ruller skandalen videre for fuld kraft – til stor underholdning for hele Familien Danmark foran nyhederne i tv.

Rasmus Trads endte med at modtage en lidt mildere dom end Thorsen, som blev udpeget som hovedbagmanden – og som i øvrigt heller ikke ville vedkende sig sit ansvar. Fire års fængsel blev det til for Trads 11. januar 2002. Han endte dog ikke med at sidde hele perioden ud. Faktisk blev tiden bag tremmer også brugt på at tage en journalistisk diplomuddannelse. i 2004 blev Trads løsladt, hvorefter han afsonede resten af dommen som samfundstjeneste i mediekoncernen Eniro indtil maj 2006. Noget godt kom der altså for Rasmus Trads ud af et af danmarkshistoriens helt store svindelnumre.

Rasmus Trads i bagklogskabens ulideligt klare lys

Jeg fatter ikke, at jeg var så dum at gøre det. Så klart udtrykker Rasmus Trads sig om sin rolle i PFA-skandalen efter dommen er afsonet. Her taler vi virkelig om en mand, som ønsker at komme videre fra den mørkeste del af sit liv. Noget, der på ingen måde kan siges om modparten.

Familien blev svigtet og skylden over at have kastet skam over forældrene i Viborg vil for altid sidde i den bedrageridømte tidligere administrerende direktør født i 1945.

Advokat af uddannelse bevægede Niels Rasmus Trads Rasmussen sig sikkert opad i systemet i erhverslivet. En rejse, der som bekendt endte med et massivt ansvar på en af de tungeste poster i PFA byg. Her blev det hele dog sat over styr af, hvad der bedst kan betegnes som massivt misbrug af sin stilling. Med over 100 medarbejdere under sig, storslåede forretningsmiddage og adskillige milliarder at holde styr på, skulle man ellers tro, at det var nok. Men sådan udspillede historien sig som bekendt ikke. Begyndelsen på enden bliver skudt i gang, da den flamboyante byggematador Kurt Thorsen en dag i midten af 90’erne dukker op på Trads’ kontor – and the rest is history, som man siger

Forført af en byggematador

Følger man Rasmus Trads’ udlægning af hele sagen, blev han forført og taget ved næsen af Kurt Thorsen – en mand med overtalelsesevner ud over det sædvanlige. Da den første underskrift var forfalsket, var der ingen vej tilbage. Thorsen ville have mere og mere – byggeprojekterne skulle finanseres, så titlen som byggematador kunne opretholdes. Og hvad havde Rasmus Trads så personligt ud af det? Ingenting, hvis man spørger hovedpersonen selv, der den dag i dag blusser i kinderne, når talen falder på den folkelige Kurt Thorsen.

Kun et opkald fra chefen André Lublin – hvis navn blev forfalsket på den første fuldmagt – forhindrede selvmord den morgen, hvor det stod klart for Trads, at der ingen udvej var. Konen var kørt på arbejde og verden faldt sammen – indtil telefonen ringede. Lublin gjorde det klart for Trads, at det ikke var værd at ofre sit liv for. Herefter startede den lange proces med at tage sin straf og komme ud på den anden side.

Man kommer virkelig til at sætte pris på, at der er ting her i tilværelsen ud over et stort job og en fed løn, der har betydning. Det er de nære værdier, der tæller. Sådan slutter Rasmus Trads sin efterrationalisering i et interview ikke lang tid efter afslutningen på afsoningen. En mand, der tog sin straf, og som kom ud på den anden side – men aldrig har vinket farvel til en kæmpe følelse af skyld og manglende tilgivelse overfor sig selv.

Kan du huske, da Bertel Haarder gik amok for rullende kameraer? Her sættes udbrudet op imod Trads legendariske raseri overfor Kurt Thorsen. To legendariske raserianfald, som fortjener en sammenligning. 

Læs mere om Rasmus Trads:

Artikler:

Bøger: