Han er manden bag Copenhagen Lashes. Bag Copenhagen Hair. Bag Lipsey. Bag Skintech. Og nu står han tiltalt for bedrageri af “særlig grov beskaffenhed” sammen med en marketing-iværksætter, der driver Danmarks største afslørede skyggehotel-netværk. Sebastian Møller Gaardsøe er det tredje navn i den såkaldte Aarhus-vennegruppe, som DR Kontant, Berlingske og senest Jyllands-Posten har dækket indgående.
Det her er historien om en webshopejer fra Randers, der gennem en abonnementsfælde fik 3.124.160 kroner ud af intetanende kunders konti på to måneder. Det er også historien om, hvordan han, mens politiet ransagede hans selskab, lykkedes med at pivotere til cannabisolie fra en baggård i Flensborg, og hvordan han senest er kommet retur til Randers via et nyt selskab. Først efter fire års sagsbehandling kom den formelle tiltale på bordet i oktober 2025.
Copenhagen Lashes: tilbuddet, der blev til en abonnementsfælde
Det startede som et tilbud, ingen kunne afslå. Copenhagen Lashes solgte et øjenvippeserum til 35 kroner per stykke. Reklamerne på Facebook lød på, at virksomheden skulle skifte emballage på sine produkter, og derfor solgte de ud til en latterligt lav pris. Det er den klassiske “vi rydder lageret”-vinkel, som de fleste forbrugere kender og opfatter som et reelt godt tilbud.
Da kunderne klikkede ind og lagde ordren, fik de leveret deres serum. Det undrede mange, at de få uger senere fik tre nye pakker af tre gange 520 kroner trukket på kortet. Ifølge DR Kontants reportage fra 2021 tog Copenhagen Lashes op til 1.500 kroner i måneden fra kundernes konti. Susan L. Tort fra reportagen var en af dem. Hun havde købt for 35 kroner. Hun fik 520 kroner trukket. Og så endnu et beløb. Hun forsøgte at få fat på selskabet. Der kom intet svar.
Susan var ikke alene. På Facebook samlede over 1.000 kunder sig i en gruppe, hvor de delte deres oplevelser. Ifølge TV2 Østjylland klagede omkring 1.000 personer over selskabet til Forbrugerombudsmanden. Kirsten Lomholdt fra Horsens, en af de klagende kunder, fortalte til TV2: “Det er noget svineri, fordi jeg har aldrig nogensinde bedt om det abonnement.”
Mekanikken bag abonnementsfælden
Mekanikken er klassisk og brutal. Tilbuddet på 35 kroner var blikfanget. Når kunden klikkede sig igennem, var der ingen oplysning om abonnement på hverken Facebook-tilbuddet eller på selve websiden, hvilket flere kunder bekræfter i DR Kontants og TV2 Østjyllands dækning. Susan Tort havde endda eksplicit skrevet til Copenhagen Lashes for at tjekke, om hun var bundet af et abonnement. Selskabet skrev tilbage, at det var hun ikke. Og så hævede de alligevel pengene.
Det opfylder den juridiske definition af bedrageri. Forbrugerombudsmanden formulerede det sådan til DR: hvor man bliver sat i en vildfarelse om, hvad aftalen går ud på, og hvor en tredjepart scorer en uberettiget vinding, mens forbrugeren ender med et formuetab. Det er ikke et gråzone-tilfælde. Det er straffelovens definition af bedrageri.
Politiet ransager: 30 anmeldelser udløser aktion
I januar 2021 ransagede Østjyllands Politis afdeling for Økonomisk Kriminalitet, sammen med Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center, virksomheden Copenhagen Lashes i Randers. Det fremgår af pressemeddelelsen gengivet af TV2 Østjylland. Sebastian Møller Gaardsøe blev sigtet for bedrageri samme dag. Politiet beslaglagde IT-udstyr og store mængder data.
Politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Østjyllands Politi sagde dengang til TV2: “Det er vores vurdering, at kunderne ikke er blevet informeret om abonnementet før deres køb, og derfor har vi sigtet ejeren for bedrageri.” Naboer i samme bygning bekræftede over for DR Kontant, at politiet havde været på adressen. En af dem fortalte, at der havde stået “kæmpe sække med retur” foran lokalerne. Andre kunder havde simpelthen sendt deres serum tilbage med posten, fordi de aldrig fik svar fra selskabet.
Selskabet bag: ECOM IVS og medejeren Thorbjørn Braad
Selskabet bag Copenhagen Lashes hed ECOM IVS. Ifølge eStatistik var Sebastian Møller Gaardsøe registreret som reel ejer med 100 procent fra den 29. marts 2019. Selskabet er stiftet af Møller Gaardsøe Holding IVS. Det er en klassisk holdingstruktur, som mange iværksættere bruger, men som også gør det lettere at flytte penge rundt mellem selskaber og at gå konkurs uden personlig hæftelse.
I oktober 2025 kom imidlertid en helt afgørende detalje frem. Ifølge Din Avis og Jyllands-Posten er der nu rejst tiltale mod Sebastian Møller Gaardsøe sammen med iværksætteren Thorbjørn Braad. Begge er ifølge anklageskriftet tiltalt som “reelle ejere” af ECOM IVS, selv om kun Sebastian Gaardsøe stod på papirerne. Thorbjørn Braad selv afviser ejerrollen og skriver til Jyllands-Posten, at hans tidligere bureau Scale Marketing “udelukkende har leveret markedsføringsydelser for Copenhagen Lashes som ekstern samarbejdspartner”. Den forklaring har politiet ifølge anklageskriftet ikke godtaget.
Det er værd at notere sig, hvem Thorbjørn Braad ellers er. Han er nemlig også manden bag det famøse skyggehotel-netværk Nest Collection, som HORESTA i 2026 politianmeldte for systematisk korttidsudlejning af helårsboliger i strid med loven. Nest Collection drev mere end 170 lejligheder via Airbnb og Booking.com med tilsammen over 18.000 anmeldelser. Braad har i april 2026 fået tre års konkurskarantæne som direkte konsekvens af Nest Collection-sagen. Det er ikke et tilfælde, at Sebastian Møller Gaardsøe og Thorbjørn Braad dukker op i samme anklageskrift. Det er det samme miljø. Det er den samme metode.
Tiltalen: 3,1 millioner kroner, momsunddragelse og særligt grov karakter
Anklageskriftet i Copenhagen Lashes-sagen, som Din Avis og Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, er stærk læsning. Politiet mener, at abonnementsfælden i perioden 1. november til 31. december 2020 alene har kastet 3.124.160 kroner af sig. På bare to måneder. Det er den ulovlige del. Det totale omsætningstal over hele perioden, hvor Copenhagen Lashes var aktiv, er ikke offentliggjort, men det er langt højere.
Udover bedrageri af “særlig grov beskaffenhed” er Sebastian Møller Gaardsøe og Thorbjørn Braad tiltalt for momsunddragelse, manglende bogføring i selskabet, manglende årsrapport, og for at have “undladt at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis og tilgængeligt for blandt andet kurator og Skattestyrelsen”. Politiet skriver, at de to har “undladt at registrere pengeoverførslerne”, så hverken kurator eller skattemyndighederne kunne følge dem. Det er ifølge politiet “omstændigheder, der karakteriserer forholdet som særligt groft”.
Sagen venter nu på at komme for domstolene. Hvis tiltalen står, og den ender i en domfældelse, taler vi om en sag, hvor strafferammen for særligt groft bedrageri er op til otte års fængsel.
Konkurskarantæne, personlig konkurs og forsvinden fra registrene
Allerede inden tiltalen var rejst, var konsekvenserne begyndt at hobe sig op. Sebastian Møller Gaardsøe har fået tre års konkurskarantæne. Det betyder, at han i tre år ikke må deltage i ledelsen af et selskab.
I juni 2024 blev han ifølge Amtsavisen erklæret personligt konkurs. Det er et meget afgørende skridt. Personlig konkurs betyder, at det ikke længere kun er selskaberne, der hæfter. Det er hans privatøkonomi, der nu er under behandling. Det kommer typisk først, når kreditorerne har bevis for, at midler er flyttet over i privat sfære.
På de offentlige registre kan man følge tilbagetrækningen. Ifølge Paqle.dk og Ownr.dk er han trukket ud af direktion og ejerskab i selskab efter selskab. Møller Gaardsøe Holding IVS, hans personlige holdingselskab, er afregistreret. ECOM IVS er under tvangsopløsning. I februar 2024 er han ifølge Paqle heller ikke længere registreret som reel ejer af Canavita Denmark ApS, hans seneste forsøg på at vende tilbage til erhvervslivet under et nyt brand.
Cannabis-pivoten: fra Randers til Flensborg og hjem igen
Mens politiet efterforskede Copenhagen Lashes, var Sebastian Møller Gaardsøe allerede videre. DR Kontant fandt ham på en baggårdsadresse i Flensborg, hvor han var registreret som ejer af cannabisolie-firmaet Canavita UG. Det er den samme model, som flere andre i miljøet bruger. Tysk CVR-nummer. Tysk adresse. Hundredvis af virksomheder registreret på samme bygning. Når den danske retsorden lukker døren, åbner svindleren bare en ny på udenlandsk territorium.
Forklaringen, som Canavita selv giver på sin hjemmeside, er fagligt set ikke usand. CBD-olie må ifølge dansk regulering ikke sælges fra en dansk adresse, fordi den udvindes af cannabisplanten. Derfor måtte selskabet starte fra Flensborg. Det er sandt. Men det forhindrer ikke, at adressen i Flensborg er en lageradresse i en baggård, hvor flere andre firmaer i samme miljø også er registreret.
I juni 2023 skiftede Canavita karakter. Da blev Canavita Denmark ApS stiftet med adresse på Lille Voldgade 9 i Randers C. Selskabet er registreret i branchen “Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje”. Sebastian Møller Gaardsøe ejede oprindeligt 50 procent. Lars Neergaard-Petersen ejede de andre 50 procent. I februar 2024 stod Sebastian ikke længere som reel ejer. Forklaringen ligger lige for. Han havde fået konkurskarantæne. Han kunne ikke stå på papiret. Men ejerskabet kan i praksis være flyttet til en stråmand, mens den reelle styring ligger samme sted som før.
I dag findes Canavita.dk som en dansk forbrugervendt webshop. Den positionerer sig som “Skandinaviens største producent af CBD olie” med 30 dages tilfredshedsgaranti og 24 timers levering. Det er en betydelig opskalering fra baggården i Flensborg.
Vennegruppen og Aarhus-økosystemet
Sebastian Møller Gaardsøe er ikke alene. Han er en del af det samme miljø som Mark Haugaard og Halfdan Harring fra Myposture og Gigabutik, samt Emil Schmidt fra Smile Bright og Edison Home. Læs vores artikler om Mark Haugaard og Halfdan Harring og om Emil Schmidt for de fulde forløb.
Forbindelsen er dokumenteret af både DR Kontant og Berlingske. Jonas Rimer Hansen, erhvervsjournalist på Berlingske, har gennem flere år afdækket gruppens aktiviteter. Han har til DR formuleret det som “historien om en vennegruppe fra Aarhus-området, som i årevis har åbnet og lukket webshops i et væk”. Modellen er den samme på tværs af personer og selskaber. Webshoppen kører hårdt. Klagerne kommer ind. Trustpilot fyldes op. Selskabet skifter navn. Adressen flytter. Konkursbegæringen kommer. Et nyt selskab starter samme sted med en lidt anden vinkel.
Det er værd at notere sig, at Copenhagen Lashes ifølge transkripterne fra DR Kontant ikke var Sebastian Møller Gaardsøes første webshop. Han stod tidligere bag Copenhagen Hair, hvor kunder klagede over et dårligt produkt, som ikke kunne returneres. Han stod bag Lipsey, som flere kunder på Trustpilot kaldte et “fupfirma” med falsk reklame. Og han stod bag Skintech, et hudplejeprodukt, som mødte kritik for at være uden effekt. Mønsteret er klart. Copenhagen Lashes var bare den, der til sidst blev fanget af systemet.
Hvor er Sebastian Møller Gaardsøe i dag?
En simpel Google-søgning viser, at Sebastian Møller Gaardsøe ikke længere har en stor, aktiv selvpromoverende online-profil på samme måde som Mark Haugaard. Hans LinkedIn-profil er nedtonet. Hans navn dukker primært op i nyhedssøgninger og i de offentlige selskabsregistre via erhvervplus.dk, paqle.dk og ownr.dk.
Det giver god mening. Han kan ikke længere lovligt stå i ledelsen af et selskab på grund af konkurskarantænen. Han er personligt konkurs siden juni 2024. Og han venter på, at en bedragerisag for over 3 millioner kroner kommer for retten, med Thorbjørn Braad som medtiltalt. På den slags tidspunkter er det den sikre strategi at være så lidt synlig som muligt.
Canavita.dk kører videre under Lars Neergaard-Petersens formelle ejerskab. Om Sebastian Møller Gaardsøe stadig har en uformel rolle i selskabet, er ikke bekræftet offentligt. Men det interessante er, at selskabet er flyttet retur til Randers, blot få hundrede meter fra hvor Copenhagen Lashes havde sin oprindelige adresse. Vennegruppen forsvinder ikke. Den bytter bare brands.
Hvad sagen viser om dansk webshop-svindel
Sagen om Sebastian Møller Gaardsøe er måske den mest klare af alle sagerne fra Aarhus-vennegruppen. Den viser modellens komplette livscyklus.
Fase 1: Lanceringen
Find et lavt-kost produkt. Importer det i mængder. Byg en webshop med dansk udseende. Markedsfør gennem hårde Facebook- og Instagram-kampagner. Brug et fristende tilbud som blikfang, gerne med en “vi skal skifte emballage”-historie eller lignende.
Fase 2: Abonnementsfælden
Når kunden tager imod det billige tilbud, lægges automatisk et abonnement på. Det fremgår ikke tydeligt af hverken reklame eller webside. Når kunden skriver og spørger, bekræfter selskabet skriftligt, at der ikke er noget abonnement. Pengene trækkes alligevel. Det er sigtet for bedrageri.
Fase 3: Konkursen
Klagerne hober sig op. Trustpilot bliver hård. Forbrugerombudsmanden begynder at kigge. Selskabsnavnet skiftes til noget anonymt. Adressen flyttes. Konkursbegæringen indgives. Millionerne er for længst trukket ud.
Fase 4: Pivoten
Et nyt selskab oprettes inden for uger. Helst i en helt anden branche, så Forbrugerombudsmandens fokus ikke umiddelbart følger med. Gerne med en udenlandsk adresse for at gøre håndhævelsen sværere. Når selskabet er stabiliseret, kan det evt. flyttes tilbage til Danmark under et formelt ejerskab hos en samarbejdspartner.
Fase 5: Den juridiske venteposition
Hvis politiet alligevel når frem, har personlig konkurs to fordele. Den lukker for adgangen til personlig tilbageholdelse af midler, og den signalerer, at der ikke er noget at hente. Konkurskarantæne accepteres som omkostning ved at gøre forretning.
For systemet er svagheden, at det fra første politianmeldelse i januar 2021 tog over fire og et halvt år, før den formelle tiltale blev rejst i oktober 2025. I de fire et halvt år nåede Sebastian Møller Gaardsøe at åbne et nyt selskab i Tyskland, returnere til Danmark, blive personligt konkurs, og lade Canavita.dk vokse til en betydelig forbrugervendt webshop. Hvis han ender med at få en betinget dom, vil regnestykket samlet set kunne se ud, som om svindlen var det forretningsmæssigt rigtige valg.
Det er præcis det signal, et velfungerende strafferetligt system ikke må sende.
