Han er tømrer fra Sjælland. Hans firma Arnoldi Byg renoverede direktionsgangene på Hvidovre Hospital for 14 millioner kroner. Han satte sin egen kone Sara Arnoldi ind som direktør på papiret, mens han selv styrede det hele. Han drænede selskabet for 5,6 millioner kroner gennem skraldespandsselskaber, før han lod det gå konkurs med en gæld til Skat på flere millioner. Den næste dag åbnede han et nyt firma, AH Enterprise, der overtog driften, varebilerne, kunderne og hans private Porsche Cayenne. Ifølge konkursboets kurator er han den reelle ejer af det hele.
På et byggeri i Skærbæk i Sønderjylland ligger et privat annex til et hus. Det er ikke noget særligt. Det er ikke en virksomhed. Det er en almindelig privatbolig hos en mand ved navn Ronnie Jørgensen.
Ronnie Jørgensen aner intet om Arnoldi Byg, byggefirmaet der efter selskabsregisterets oplysninger har haft adresse på hans grund. Han kender ikke firmaet. Han har aldrig set nogen fra firmaet. Han har aldrig modtaget post til firmaet.
Det er sådan, det starter, når en kunde hos Rexkern på Amagertorv 15 i København pludselig får en ny adresse. Pludselig flyttes selskabets juridiske hjemsted fra Sjælland til Sønderjylland, fra en aktiv virksomhed til en privat have. Pludselig skifter selskabet retskreds, og en sjællandsk konkurssag bliver til en sag i Skifteretten i Sønderborg.
Det er ikke en tilfældighed. Det er konkursrytteri på højeste niveau.
Og bag det hele står Kenneth Arnoldi.
Konen som stråmand
Den officielle direktør for Arnoldi Byg var ikke Kenneth Arnoldi. Det var hans kone, Sara Arnoldi.
Ifølge konkursboets kurator var Sara Arnoldi en stråmandsdirektør indsat af sin mand. Det er den vurdering, der står i den officielle redegørelse fra skifteretten. Den reelle ejer og leder af selskabet var Kenneth Arnoldi selv.
Det er en bemærkelsesværdig konstruktion. Hvor Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen rejste til Tanzania for at finde stråmænd, eller indsatte sig selv som stråmænd i deres kunders selskaber, gjorde Kenneth Arnoldi det enkleste: han brugte sin kone.
Det har sine fordele. En hustru spørger man ikke om legitimation. En hustru tjekker bankerne ikke baggrunden på. En hustru kan sætte sin underskrift på papirer, uden at det vækker mistanke hos hverken kunder, kreditorer eller leverandører. Og hvis konkursen kommer, er det hustruen, der formelt står med ansvaret, mens den reelle ejer kan trække videre til næste selskab.
Det er en mørk variation af stråmandsmodellen. Det udsætter et familiemedlem for juridisk risiko. Det er på den anden side den mest tilgængelige stråmand, en svindler kan have. Og det fungerede, indtil DR’s dokumentarserie Afsløret begyndte at grave i sagen.
Hvidovre Hospital: Svindel på offentligt byggeri
I 2012 og 2013 blev direktionsgangene på Hvidovre Hospital renoveret. To bygninger, der blandt andet huser hospitalets ledelse, fik nyt tømrer- og malerarbejde for 14 millioner kroner.
Underleverandøren var Arnoldi Byg ApS.
Det vil sige, at danske skatteborgere har betalt for renoveringen via deres bidrag til regionens budget. Men de penge, der skulle have været betalt tilbage til samme skatteborgere som moms og skat, kom aldrig.
I stedet sendte Arnoldi Byg store beløb gennem tre såkaldte skraldespandsselskaber. Det er den klassiske kædesvigskonstruktion, hvor et selskab fakturerer ydelser fra et andet selskab, som så viderefakturerer til et tredje, og hvor papirsporet bliver mere og mere tåget, jo længere ned i kæden man kommer.
I bunden af kæden lå tre skraldespandsselskaber, der senere er gået konkurs med et samlet skattekrav på 28 millioner kroner. De selskaber blev brugt i en lang række andre svindelsager, ikke kun i Arnoldi Byg.
Den vekselkonto, hvor pengene endte, gav Kenneth Arnoldi mulighed for at hæve op til 5,6 millioner kroner i kontanter. Penge der formentlig er gået til sorte lønninger til håndværkerne på byggeriet. Penge, der definitivt ikke er gået til den offentlige kasse.
Hvidvaskeksperten Jakob Dedenroth Bernhoft sagde til DR: “Det kommer noget bag på mig, at man kan lave sådan noget svindel på sådan et stort, offentligt byggeri.”
Det er en mild formulering. Det er ikke kun overraskende. Det er et systemsvigt.
Bjørn og de brune kuverter
Bjørn Fischer er en af de håndværkere, der har arbejdet for Kenneth Arnoldi. Først i Arnoldi Byg og senere i AH Enterprise, det selskab, der overtog efter konkursen.
Bjørn Fischer fortalte til DR, hvordan lønnen blev udbetalt: “Det blev gjort op i løbet af ugen, og så fik du jo en kuvert i skuret den efterfølgende fredag, ud over lønnen simpelthen.”
Det er det reelle billede af, hvad de 5,6 millioner kroner i kontanter blev brugt til. Sorte lønninger, udbetalt i kuverter på byggepladsen. Skatteborgerne betalte renoveringsregningen via hospitalets budget. Kenneth Arnoldi sørgede for, at en del af de penge røg ud af systemet uden moms eller skat.
Bjørn Fischer var også vidne til, at det reelt var Kenneth Arnoldi, der styrede det hele. Som han fortalte til DR: “Det var Kenneth, der styrede det hele 100%. Han gik rundt som byggeleder sammen med dem fra kommunen og tilså, at det blev bygget rigtigt.”
Men formelt var Kenneth Arnoldi ingen steder at finde i selskabets papirer. Direktøren var Sara Arnoldi. Bagefter, da AH Enterprise overtog, var direktøren en anden stråmand. Aldrig Kenneth selv.
Adresseflytningen og Jesper Madsen
I februar 2014 gik Arnoldi Byg konkurs. Men inden det skete, var der gået en del forberedelser i gang.
Selskabet, der oprindeligt var et sjællandsk firma med store byggeopgaver på Hvidovre Hospital, fik pludselig en ny adresse. Den nye adresse var et anneks til Ronnie Jørgensens privatbolig i Skærbæk i Sønderjylland. Et sted, hvor ingen fra Arnoldi Byg nogensinde havde været, og hvor ingen post nogensinde blev modtaget.
Hvorfor flytte adresse til et fjerntliggende anneks i Sønderjylland lige inden en konkurs? Svaret er enkelt. Når adressen flyttes, ændres retskredsen. Konkurssagen vil blive behandlet af Skifteretten i Sønderborg i stedet for af en sjællandsk skifteret, hvor man måske havde set lignende sager før. Det gør kuratorens arbejde sværere. Det forsinker behandlingen. Det giver tid.
Samtidig blev en ny direktør pludselig indsat. Ikke Sara Arnoldi længere, men Jesper Madsen, en af bagmændene bag Rexkern. Den samme Jesper Madsen, der senere blev dømt 2 års fængsel for sin rolle i selskabsfabrikken på Amagertorv 15.
Hvorfor indsætte manden bag Rexkern som direktør lige inden konkursen? Igen er svaret enkelt. Jesper Madsen forklarede i skifteretten, at han “alene kommer ind i direktionen som en venetjeneste, men at han intet kender til, hvad der foregår i selskabet.” Det er den klassiske stråmandsforklaring. Og det fungerede. Kuratoren kunne ikke få oplysninger om, hvem der havde drevet selskabet. Pengene var væk. Sagen sandede til.
Efter Jesper Madsen blev selskabet “solgt” videre til Eugene Masinde i Tanzania. En mand, der aldrig havde hørt om hverken Arnoldi Byg, Skærbæk eller Kenneth Arnoldi. Sporet stoppede der. Konkursboet kunne ikke følge det videre.
Porschen, Mercedesen og en lukket pengekasse
Lige inden Arnoldi Byg gik konkurs, blev to af selskabets aktiver solgt. Den ene var en Porsche Cayenne. Den anden var en Mercedes Vito-varevogn.
Begge biler var solgt til andre selskaber, som kuratoren aldrig kunne komme til bunds i. Bilerne forsvandt formelt fra Arnoldi Bygs konkursbo. Men reelt forsvandt de ikke.
Bjørn Fischer fortalte til DR, at Kenneth Arnoldi efter konkursen fortsat kørte i en Porsche Cayenne. Den samme bilmodel, som Arnoldi Byg havde haft. Og det nye firma, AH Enterprise, brugte stadig samme Mercedes Vito-varevogn med Arnoldi-skiltet på siden, hvor man bare havde sat AH Enterprise-skilte på siden ovenpå. Den gamle Arnoldi-skrift kunne stadig anes igennem.
Det er konkursrytteri i renkultur. Selskabets aktiver sælges på papiret, så de er væk fra konkursboet. Reelt fortsætter de i drift i et nyt selskab, kontrolleret af de samme personer. Kreditorerne får ingenting. Skat får ingenting. Lønmodtagernes Garantifond må udbetale knap 3 millioner kroner i ubetalte lønninger.
Den reelle pengekasse er aldrig blevet åbnet for kuratoren. Den blev sat på pause, lukket og åbnet igen i AH Enterprise.
AH Enterprise: Samme firma, nyt navn
AH Enterprise blev stiftet umiddelbart efter Arnoldi Bygs konkurs i februar 2014. Med en ny stråmandsdirektør på papiret, men ifølge både Bjørn Fischer og hovedentreprenørerne på de store byggeprojekter var det reelt Kenneth Arnoldi, der styrede det hele.
Det nye firma fik også store byggeopgaver. Blandt andet var de involveret i en ombygning af kontorlokaler til en fagforening og en større ombygning af et plejehjem på Amager, der skulle omdannes til kollegium.
Det er samme mønster som før. Offentlige eller halvoffentlige byggerier. Store kontrakter. Sort arbejde i baggrunden. Brune kuverter på byggepladsen om fredagen.
Men pludselig en dag var Kenneth Arnoldi væk. AH Enterprise gik konkurs. Lønmodtagernes Garantifond måtte igen ind og udbetale lønninger, denne gang for knap 3 millioner kroner. Skattevæsenet manglede indbetalinger for over 6 millioner kroner.
Bjørn Fischer var midt i et stort byggeri på Amager, da firmaet kollapsede. Han havde overarbejde, han havde et stort antal timer til gode den måned, og pludselig var firmaet væk. Han fik sin løn fra Lønmodtagernes Garantifond, ikke fra Kenneth Arnoldi.
“Det kan jeg sgu dårligt huske”
Da DR’s journalist Jens Langhorn endelig fik fat i Kenneth Arnoldi telefonisk og spurgte til Arnoldi Byg, var svaret bemærkelsesværdigt: “Ja, det kan sgu dårligt huske, hvordan sammen dengang. Det er jo flere år siden.”
Det er en sigende reaktion. En mand der hævder ikke at kunne huske et selskab, han ifølge kuratoren reelt drev, som renoverede direktionsgangene på Hvidovre Hospital, og som han ifølge Bjørn Fischer dagligt gik rundt på byggepladsen som byggeleder.
Senere opsøgte DR’s hold ham fysisk. Han havde ingen kommentar til, hvorfor hans selskaber havde hvidvasket millioner gennem skraldespandsselskaber. Han havde heller ingen kommentar til, hvilken rolle Rexkern havde spillet i konstruktionen.
Tavshed er en rationel forsvarsstrategi for en mand, der kunne risikere strafansvar. Det er også en strategi, der virker, fordi det danske retssystem har svært ved at føre sager om økonomisk kriminalitet, hvor papirsporet bevidst er sløret og de formelle direktører er kone eller fremmede stråmænd.
Kenneth Arnoldi er aldrig blevet dømt for noget i forbindelse med Arnoldi Byg eller AH Enterprise. Kuratorens vurdering af, at han er den reelle ejer, er ikke det samme som en straffedom.
Hvad gør sagen særlig?
Sagen om Kenneth Arnoldi er måske den mest typiske form for konkursrytteri i nyere dansk erhvervshistorie. Den indeholder alle de klassiske elementer:
Stråmandsdirektør. En person uden reel indflydelse står på papiret. I dette tilfælde hans egen kone.
Aktiver overført før konkurs. Porschen og Mercedesen sælges på papiret til andre selskaber, men fortsætter i drift i den reelle ejers nye firma.
Adresseskift før konkurs. Selskabet flyttes til en fjern adresse for at ændre retskreds og forsinke kuratorens arbejde.
Brug af kommercielle stråmandsleverandører. Jesper Madsen og Rexkern indsættes i sidste sekund for at sløre ejerskabet.
Eksport af direktørrolle. Selskabet “sælges” til en tanzaniansk stråmand, hvor sporet stopper.
Nyt selskab opretter med samme drift. AH Enterprise overtager kunder, biler og medarbejdere uden at overtage gælden.
Manglende strafferetlig opfølgning. Ingen er dømt. Kuratorerne kan beskrive mønsteret, men har ikke beføjelser til at retsforfølge. Skat kræver pengene, men kan ikke få dem.
Det er ikke en spektakulær sag som Rexkern-bagmændene Mads Skov Frederiksen og Jesper Madsen. Det er den helt almindelige variant. Tømreren, der har forstået, hvordan systemet kan udnyttes. Den slags, der formentlig foregår dagligt rundt omkring i Danmark, og som vi som samfund mister milliarder af kroner på hvert år.
Status i dag
Kenneth Arnoldi er aldrig blevet dømt for noget i forbindelse med Arnoldi Byg eller AH Enterprise. Begge selskaber er gået konkurs. Skat har tabt millioner. Lønmodtagernes Garantifond har udbetalt knap 3 millioner kroner. Hospitalsrenoveringen på Hvidovre er fortsat skattefinansieret af de danske borgere, der også betalte for sorte lønninger, der aldrig blev beskattet.
Sara Arnoldi står stadig formelt opført som direktør i Arnoldi Bygs konkursbo. Eugene Masinde i Tanzania står som den sidste ejer.
Kenneth Arnoldi selv er en fri mand.
Hvis du eller nogen du kender er blevet snydt af en konkursrytter, kan du anmelde bedrageri via svindlere.dk.
