Den hedder formelt Den Selvejende Institution Fælleseje. Den blev stiftet af medlemmer af Tvinds Lærergruppe. Den har adresse på Skorkærvej 8 i Ulfborg, midt i Tvinds hovedsæde. Den ejer ifølge offentlige tal omkring 50 bygninger over hele Danmark. Den udlejer disse bygninger til 35 ud af 37 opholdssteder med tilknytning til Tvind. Den modtog i 2016 alene knap 34 millioner kroner af de 190 millioner offentlige kroner, kommunerne betalte til Tvind-relaterede opholdssteder. Den har en egenkapital på cirka 200 millioner kroner.
Den krævede husleje, der ifølge en valuar var højere end markedsprisen, indtil DR begyndte at stille spørgsmål. Den satte derefter huslejen ned med 80 procent på ét enkelt sted. Den anses indtil videre ikke af Socialtilsynet som en koncernlignende konstruktion. Den ejer ikke Mogens Amdi Petersen, og Mogens Amdi Petersen ejer ikke den. Det er den juridiske konstruktion, der gør, at den eftersøgte Tvind-stifter ikke kan retsforfølges for de millioner, der er samlet i fonden.
Når 190 millioner offentlige kroner hvert år flyder ind i Tvinds netværk af bo- og opholdssteder, går nogle af pengene til løn, andre til drift, og en bemærkelsesværdig stor del af pengene ender ét bestemt sted: i en erhvervsdrivende fond ved navn Den Selvejende Institution Fælleseje, beliggende i Ulfborg.
Fonden er Tvinds danske pengetank. Det er den juridiske konstruktion, der ejer cirka 50 ejendomme i Danmark, hvor Tvind driver skoler, opholdssteder, botilbud og andre institutioner. Det er fonden, hvis bestyrelse i årevis har sat huslejer på et niveau, en valuar har fundet højere end markedsprisen. Det er fonden, der har samlet en formue på omkring 200 millioner kroner.
Og det er fonden, der formelt ikke ejes af nogen identificerbar person, hvilket har stor betydning for, hvorfor Mogens Amdi Petersen kan bo i sit luksuskompleks i Mexico, mens hans imperium i Danmark blomstrer videre.
Hvad er Fælleseje?
Officielt hedder fonden Den Selvejende Institution Fælleseje. Den er registreret i CVR-registeret under nummer 67061217 med branchekoden 682040, “Udlejning af erhvervsejendomme”. Adressen er Skorkærvej 8, 6990 Ulfborg, hvilket også er adressen for selve Tvinds hovedsæde og for Det Nødvendige Seminarium.
Det er en erhvervsdrivende fond, det vil sige en selvejende institution med eget juridisk liv. En erhvervsdrivende fond har ingen ejere i den almindelige betydning. Den ejer sig selv. Den styres af en bestyrelse, der udskifter sig selv ved at vælge nye medlemmer, når gamle træder ud.
Konstruktionen der beskytter Amdi Petersen
Det er præcis denne konstruktion, der har gjort Fælleseje til et juridisk problem for danske myndigheder. Da Mogens Amdi Petersen og syv andre Tvind-topfolk blev tiltalt i 2002 for at have begået underslæb for 57 millioner kroner og skattesvig for 47 millioner kroner, var det en åbenlys forventning, at hvis de blev dømt, ville staten kunne søge erstatning gennem deres private formuer.
Problemet var, at de tiltalte ikke havde personlige formuer af nogen betydning. Som DR konstaterede i 2006: “Hverken Mogens Amdi Petersen eller de øvrige tiltalte råder over personlige formuer af nogen betydning. Hovedparten af Tvinds danske værdier er samlet i den selvejende institution, Fælleseje.”
Og pointen er afgørende: “Amdi Petersen og de øvrige syv tiltalte, som kan blive dømt til at betale erstatning, skat og sagsomkostninger, ejer ikke Fælleseje. Amdi Petersen har endda aldrig været medlem af Fællesejes ledelse.”
Det er den juridiske konstruktion i en nøddeskal. Den mand, der i praksis stiftede og styrede Tvind, har aldrig formelt været en del af den fond, hvor Tvinds danske værdier er samlet. På papiret kan han ikke retsforfølges for det, der ligger i fonden. På papiret er Fælleseje en selvstændig institution.
200 millioner kroner i egenkapital
Fællesejes økonomiske størrelse er bemærkelsesværdig.
Da DR i 2006 dækkede den verserende straffesag mod Mogens Amdi Petersen, opgjorde DR Fællesejes egenkapital til 174 millioner kroner. Værdien af de cirka 50 ejendomme, fonden ejede, blev opgjort til omkring 300 millioner kroner.
I 2018 var formuen vokset. Som Dagbladet Holstebro-Struer rapporterede på baggrund af regnskabet for 2018: “Fonden Fælleseje, som kontrollerer skolesamfundet Tvinds værdier, fik i 2018 et overskud på 6,5 millioner kroner efter skat og øgede sin egenkapital med 2,7 millioner kroner. Pengetanken rummer nu 196,9 millioner.”
Penge der primært kommer fra danske kommuner
Det er en bemærkelsesværdig formue. 196,9 millioner kroner i en fond, hvis primære indtægter er huslejer fra Tvind-tilknyttede opholdssteder, som ifølge en valuar er sat højere end markedsprisen, og som primært betales af danske kommuner.
Hvis man trækker en linje fra de kommunale anbringelsesbetalinger til den endelige opbevaring af pengene, er linjen forholdsvis kort. Kommune betaler opholdssted. Opholdssted betaler husleje til Fælleseje. Fælleseje samler formuen.
Det er ikke ulovligt. En erhvervsdrivende fond må gerne tjene penge på udlejning. En erhvervsdrivende fond må gerne have en stor egenkapital. Det er først, når man stiller spørgsmålet om, hvorvidt huslejen er sat på markedsvilkår, og hvorvidt der er reel armslængde mellem udlejer og lejer, at problemerne opstår.
Huslejen der var højere end markedsprisen
I 2017 fik Socialtilsyn Midt en valuar til at vurdere huslejen på tre Tvind-relaterede botilbud i Ulfborg, hvor Steen Conradsen er leder eller driftsleder.
Valuarens vurdering var klar. Som tilsynschef Ulla Bitsch Andersen formulerede det til DR: “Huslejen er for høj i forhold til, hvad markedslejen vurderes til at være.”
På de tre botilbud, hvor Steen Conradsen er den daglige ledelse, og hvor Fælleseje, som han selv er bestyrelsesmedlem af, er udlejer, har huslejen i årevis været højere end det, en uafhængig valuar ville vurdere som rimelig markedspris.
Den 80-procents huslejenedsættelse
Det er præcis den situation, lovgivningen om koncernlignende konstruktioner var designet til at fange. Når der er sammenfald mellem ledelse og bestyrelse på de enkelte enheder, og når der samtidig sker betydelig samhandel mellem enhederne, kan man ikke uden videre stole på, at priserne er fastsat på markedsvilkår.
På Småskolen ved Nakkebøllefjord, hvor huslejen ifølge DR’s research havde været 2,1 millioner kroner om året for et opholdssted med kun en lille håndfuld anbragte unge, satte Fælleseje efter DR’s spørgsmål huslejen ned med 80 procent.
Som Ulla Bitsch Andersen formulerede det tørt: “Det er helt usædvanligt.” Hun tilføjede, at hun aldrig havde stødt på en udlejer, der havde givet en huslejenedsættelse på 80 procent, “fordi det er helt usædvanligt.”
Det er det. På et normalt udlejningsmarked sætter udlejere ikke huslejen ned med 80 procent af medfølelse. De gør det kun, hvis de erkender, at huslejen aldrig burde have været så høj fra starten. Det er præcis det, Fællesej i realiteten erkendte med nedsættelsen.
For Tvind-tilknyttede opholdssteder, der ikke blev konfronteret af DR, blev huslejen formentlig ikke ændret. Det er stadig de samme penge, der flyder fra danske kommuner via opholdssteder til Fælleseje.
34 millioner ud af 190 millioner
DR’s gennemgang af kommunale aktindsigter dokumenterede i 2017 et bemærkelsesværdigt tal. Af de 190 millioner offentlige kroner, danske kommuner betalte til Tvind-tilknyttede opholdssteder i 2016, blev knap 34 millioner overført fra 35 af bo- og opholdsstederne til Fælleseje som husleje.
Det vil sige: en sjettedel af alle de kommunale anbringelsesbetalinger til Tvind-systemet ender i Fælleseje.
Hvad det betyder for den enkelte anbringelse
Det er en bemærkelsesværdig andel. Hvis man som kommune betaler 100.000 kroner om måneden for en anbringelse på et Tvind-tilknyttet opholdssted, går omkring 17.000 kroner om måneden direkte i Fælleseje.
Det er ikke penge, der går til den unges behandling. Det er ikke penge, der går til personalet. Det er penge, der går til Fællesejes egenkapital, som vokser og vokser.
På en gennemsnitlig dansk anbringelse på 3 år ville det betyde, at en kommune i realiteten har overført over 600.000 kroner direkte til Fælleseje, bare for huslejen. Pengene, der skulle have gået til at hjælpe en udsat ung, ender i en fond.
Hvorfor er det ikke en koncernlignende konstruktion?
For at forstå, hvorfor Fælleseje og det øvrige Tvind-system stadig ikke anses som en koncernlignende konstruktion af Socialtilsynet, må man ind i den juridiske teknik.
For at en konstruktion er koncernlignende, kræver loven om socialtilsyn, at to ting er opfyldt: der skal være personsammenfald i ledelses- og bestyrelseskreds, og der skal være “ikke ubetydelig samhandel” mellem enhederne.
Personsammenfald er åbenlyst
Begge dele er åbenlyst til stede i Tvind-systemet. Personsammenfaldet er dokumenteret af DR, hvor centrale figurer som Steen Conradsen, Ingolf Damm, Anders Svensson og andre medlemmer af Tvinds Lærergruppe sidder i bestyrelserne for flere institutioner samtidig, ofte også med bestyrelsesposter i Fælleseje selv. Samhandlen er dokumenteret med de 34 millioner kroner, der årligt overføres som husleje.
Som Jes Fabricius Møller, historiker ved Københavns Universitet, formulerede det til DR: “Det er helt indlysende, at det er en koncernlignende konstruktion. Linket til lærergruppen er ikke nødvendigt for at komme frem til den konklusion. Alene det, at der er så mange gengangere i bestyrelserne og på lederposterne, det viser at de her, de er nært forbundne.”
Per Nikolaj Bukh, der var med i den ekspertgruppe, der udformede retningslinjerne for tilsynet med opholdssteder, har sagt det endnu klarere: “Hvis ikke det her det er koncernlignende, så kan jeg næsten ikke forestille mig hvad der skulle til.”
Lovgivningen der ikke fangede Tvind
Alligevel har Socialtilsynet i Region Midtjylland, der har det formelle ansvar for tilsynet med Tvind-systemet, indtil videre ikke truffet en formel afgørelse om, at der er tale om en koncernlignende konstruktion.
Knud Aabye, tidligere direktør for Socialstyrelsen, har kommenteret det selvkritisk til DR: “Jeg synes det er for dårligt. At jeg ikke har tænkt den tanke der. At jeg bliver forarvet på mig selv over, at jeg ikke har tænkt den tanke på det tidspunkt.”
Lovgivningen om koncernlignende konstruktioner blev oprindeligt udformet til en mindre version af det samme problem. Tvind var aldrig direkte på dagsordenen, da loven blev lavet. Og Tvind har siden konsekvent operereret lige under den juridiske radar.
I 2022 og senere er der vedtaget ændringer til socialtilsynsloven, der styrker det økonomiske tilsyn og koncernreglerne. Men indtil en formel afgørelse er truffet, kan Fælleseje fortsætte med at opkræve huslejer, som ifølge en valuar er for høje.
Pengene cirkulerer
Hvis man følger en typisk pengestrøm gennem Tvind-systemet, ser det således ud:
En dansk kommune sender en udsat ung til et Tvind-tilknyttet opholdssted. Lad os sige det er Småskolen ved Nakkebøllefjord. Kommunen betaler 93.000 kroner om måneden, et ret almindeligt niveau for danske anbringelser.
Hvor pengene faktisk havner
En del af pengene går til løn til medarbejderne. Mange af lederne er medlemmer af Tvinds Lærergruppe, der har aflagt de tre løfter om at give al deres tid, alle deres penge og al deres arbejdskraft til Tvind. Deres løn indgår i Lærergruppens fælles økonomi.
En del af pengene går til husleje til Fælleseje. Som vi har set, blev huslejen på Nakkebølle indtil DR’s afsløringer sat højere end markedsprisen.
En del af pengene går til serviceydelser. Ifølge DR’s research er Tvind-systemet kendetegnet ved, at de fleste serviceydelser, herunder IT, undervisningsmateriale og kurser, leveres af andre Tvind-tilknyttede selskaber.
En del af pengene går til “Den Moderne Metode”, DMM, et undervisningssystem udviklet af Tvind, som ifølge tidligere medarbejdere skulle betales for, selv hvis det ikke blev brugt.
Og en del af pengene går til de udenlandske medarbejdere fra Det Nødvendige Seminarium, der ifølge DR arbejder gratis i ni måneder mod kostologi og lommepenge på cirka 50 euro om måneden.
Det er svært at gennemskue for kommunerne
Hvor stor en andel af de oprindelige 93.000 kroner, der reelt går til den unges behandling, og hvor stor en andel der forsvinder ind i Tvinds interne økonomi, er det stort set umuligt for kommunen at gennemskue.
Som DR formulerede det: “Det der i virkeligheden er tilfældet, er at Tvind lejer sig ind hos sig selv. Pengene i Tvind cirkulerer inden for Tvinds eget system.”
Status i dag
Fælleseje eksisterer stadig. Den selvejende institution har stadig sin adresse på Skorkærvej 8 i Ulfborg. Den ejer stadig størstedelen af de bygninger, hvor Tvind-tilknyttede opholdssteder driver deres virksomhed.
Fra et regnskabsmæssigt synspunkt har den haft en bemærkelsesværdig udvikling. I 2008 lå overskuddet på 11 millioner kroner om året. I 2018 var det skrumpet til 6,5 millioner. Men egenkapitalen er fortsat vokset til omkring 200 millioner kroner.
I 2022 og 2024 er der vedtaget ændringer til socialtilsynsloven, der i teorien skal styrke det økonomiske tilsyn med koncernlignende konstruktioner. Indtil videre har det dog ikke ført til, at Tvind-netværket formelt er blevet anerkendt som en koncernlignende konstruktion.
Den mand, der i 1970’erne stiftede Tvind, Mogens Amdi Petersen, er stadig efterlyst af Interpol og bor i Mexico. Han har aldrig været medlem af Fællesejes bestyrelse. Han ejer ikke fonden. Han kan ikke retsforfølges for det, der ligger i fonden.
Og imens fortsætter danske kommuner med at betale 190 millioner kroner om året til Tvind-tilknyttede opholdssteder. Cirka en sjettedel ender stadig hvert år i Fælleseje, hvor formuen vokser videre.
Hvis du har erfaringer med Tvind, Fælleseje eller andre opholdssteder med tilknytning til netværket, kan du anmelde det via svindlere.dk.
