Han er medlem af Tvinds Lærergruppe og har bekendt sig til de tre løfter om at give al sin tid, alle sine penge og al sin arbejdskraft til Tvind. Han er leder eller driftsleder på tre Tvind-tilknyttede botilbud i Ulfborg, formand for to opholdssteder, bestyrelsesmedlem på et tredje, viceforstander på Det Nødvendige Seminarium, pædagogisk konsulent for Tvinds skoler i tre lande, og samtidig bestyrelsesmedlem hos Fællesej, den fond der udlejede bygningerne til hans egne botilbud til en husleje, som en valuar har fastslået var højere end markedsprisen. Han er ifølge tidligere Tvind-medlemmer en af bevægelsens mest “tro i tjenesten”. Og tidligere elever fra en Tvind-skole i England har anklaget ham for at have udøvet og accepteret grov vold i 1980’erne og 1990’erne. Han er aldrig blevet dømt for noget.
Hvis du vil forstå, hvordan Tvind som koncern fungerer i praksis, kan du ikke nøjes med at se på Mogens Amdi Petersen, der bor i Mexico, eller på de individuelle opholdssteder som Nakkebølle, hvor de pædagogiske skandaler udspiller sig.
Du skal se på de mænd, der binder det hele sammen. De ledere, der sidder med flere hatte på samme tid, og som gør det muligt for systemet at flytte penge mellem enheder uden at det udløser et øjenbryn hos myndighederne.
En af de mænd er Steen Conradsen i Ulfborg.
Lederen, viceforstanderen, konsulenten og bestyrelsesmedlemmet
På PTG Tvinds egen hjemmeside kan man læse Steen Conradsens egen kortfattede CV. Det er en sigende læsning.
Han er ifølge hjemmesiden:
- Leder af Botilbuddet PTG på Tvind i Ulfborg
- Leder af Opholdsstedet Armstrong på Lægårdvej i Holstebro
- Leder af Opholdsstedet Casablanca på Lægårdvej i Holstebro
- Viceforstander på Det Nødvendige Seminarium, den fireårige Tvind-læreruddannelse i Ulfborg
- Pædagogisk og skolekonsulent for en række småskoler, efterskoler, friskoler, husholdningsskoler og højskoler tilknyttet Skolesamvirket Tvind i Danmark, Norge og England
Det er bare det, han selv vælger at oplyse om sig selv.
DR’s dokumentarserie Afsløret har gennem aktindsigt hos Socialtilsynet kunnet kortlægge yderligere roller. Ifølge DR er Steen Conradsen også:
- Driftsleder på Individuelt Tilrettelagt Projekt (ITP) på Tvind
- Formand for det socialpædagogiske opholdssted Apollo
- Formand for opholdsstedet Lindknud
- Bestyrelsesmedlem på Småskolen på Christians Hede
Og den vigtigste rolle af dem alle:
- Bestyrelsesmedlem hos Fællesej, den erhvervsdrivende fond der ejer bygningerne på Tvind og udlejer dem til de samme botilbud, som han selv er leder af.
Han er altså både lejer og udlejer på samme tid. Han sætter sin egen husleje. Han forhandler med sig selv.
Som DR formulerer det: “Han er altså både lejer og udlejer.”
Manden bag stillingerne
For at forstå, hvorfor en mand kan have så mange roller på én gang, er man nødt til at forstå Tvinds Lærergruppe.
Lærergruppen er det interne fællesskab af nogle hundrede mennesker, der har bekendt sig til Tvinds idégrundlag. Det gør de ved at aflægge tre løfter: al deres tid, alle deres penge og al deres arbejdskraft tilhører Tvind.
Steen Conradsen er medlem af Lærergruppen. Han har afgivet de tre løfter.
I et detaljeret vidnesbyrd, som tidligere Tvind-medlem Steen Thomsen afleverede efter at have forladt Lærergruppen i 1998 efter 26 års medlemskab, beskrives Steen Conradsen som en af de mest “tro i tjenesten” inden for fællesskabet. Som Thomsen skrev: “Således modtager folk, der er meget tro i tjenesten, dyre ure og specielt dyre beklædningsgenstande. For eksempel bærer folk som Steen Conradsen, Bo Østergaard, Lotte Sørensen, Lene Jensen m.fl.”
Steen Thomsen har også beskrevet, hvordan medlemmer af Lærergruppen lever på lommepenge på typisk 600 kroner om måneden. Tøjet kommer fra Tvinds fabrik i Casablanca. Husleje og kost modtages ofte i forbindelse med en aftale med den institution, hvor man arbejder. Det har altid været tilstræbt, at skolernes økonomi kommer til at betale så meget som muligt af lærergruppemedlemmernes private udgifter.
Det vil sige: en mand som Steen Conradsen, der formelt har syv lederposter og flere bestyrelsesposter på Tvind-relaterede institutioner, modtager ikke nødvendigvis traditionel løn. Hans løn indgår i fællesøkonomien. Hans privatudgifter dækkes via institutionerne. Hans relation til pengene er fundamentalt anderledes end den almindelige lønmodtagers.
Hvad han har af privat formue, og hvad han har af bonusbetalinger eller andre ydelser, kan ingen uden for Tvinds interne kreds gennemskue.
Hus huslejen der var for høj
Det var DR’s dokumentarserie Afsløret, der fra 2017 begyndte at grave i økonomien hos de Tvind-tilknyttede opholdssteder. Sammen med avisen Kommunen.dk søgte de aktindsigt hos kommunerne og Socialtilsynet.
Deres researcher viste, at danske kommuner hvert år betaler 190 millioner kroner for anbringelser på opholdssteder med tilknytning til Tvind. I 2016 alene blev knap 34 millioner af disse offentlige kroner overført fra 35 af bo- og opholdsstederne til Fællesej.
Det vil sige: omkring en sjettedel af alle de offentlige penge, der går til Tvind-tilknyttede opholdssteder, ender hos en enkelt fond. En fond, der er stiftet af Tvinds Lærergruppe. En fond, hvor Steen Conradsen sidder i bestyrelsen.
Socialtilsyn Midt fik en valuar til at vurdere huslejen på tre Tvind-relaterede botilbud i Ulfborg. Det er de tre botilbud, hvor Steen Conradsen enten er leder eller driftsleder.
Som tilsynschef Ulla Bitsch Andersen formulerede det: “Huslejen er for høj i forhold til, hvad markedslejen vurderes til at være.”
Det er en bemærkelsesværdig konstatering. På de tre botilbud, hvor Steen Conradsen er den daglige ledelse, har huslejen til Fællesej, hvor Steen Conradsen er bestyrelsesmedlem, i årevis været højere end markedsprisen.
På spørgsmålet om, hvilken interesse han egentlig varetager i den konstruktion, svarede tilsynschefen til DR: “Jamen jeg tror du bliver forbløffet over de konstruktioner vi møder rundt omkring på tilbuddene ude i det danske land.”
På Nakkebølle, der ikke er knyttet til Steen Conradsen, satte Fællesej efter DR’s spørgsmål huslejen ned med 80 procent. Som tilsynschefen tørt konstaterede: “Det er helt usædvanligt.” En huslejenedsættelse på 80 procent er ikke noget, der sker på det normale udlejningsmarked. Det er noget, der kun sker, når et selskab erkender, at huslejen aldrig burde have været så høj.
Hvorfor er det vigtigt?
Den danske lovgivning har specielle regler for det, der kaldes “koncernlignende konstruktioner”. Reglerne er designet til at fange præcis den slags konstruktioner, hvor opholdssteder leier af nogen, de selv er forbundet til.
For at en konstruktion bliver anset for koncernlignende, skal to ting være opfyldt: der skal være personsammenfald i ledelses- og bestyrelseskreds, og der skal være “ikke ubetydelig samhandel” mellem enhederne.
På overfladen kan ingen seriøs iagttager se på Steen Conradsens roller og være i tvivl. Han er leder af tre botilbud. Han er bestyrelsesmedlem i den fond, der udlejer bygningerne til disse botilbud. Personsammenfaldet er hundrede procent. Samhandlen er millionbeløb.
Alligevel har Socialtilsynene indtil videre ikke betegnet Tvind-netværket som en koncernlignende konstruktion.
Per Nikolaj Bukh, der var med i den ekspertgruppe, der udformede retningslinjerne for tilsynet med opholdssteder, har til DR udtalt sig klart om sagen: “Hvis ikke det her det er koncernlignende, så kan jeg næsten ikke forestille mig hvad der så skulle til.”
Knud Aabye, tidligere direktør for Socialstyrelsen og medvirkende i udformningen af loven, har til DR sagt: “Jeg synes det er for dårligt. Altså jeg synes simpelthen det er for dårligt at jeg ikke har tænkt den tanke der. At jeg bliver forarvet på mig selv over, at jeg ikke har tænkt den tanke på det tidspunkt.”
Lovgivningen var altså aldrig designet til at fange Tvind. Den var designet til en mindre version af det samme problem, og Tvind har konsekvent operereret lige under den juridiske radar.
Engelske voldsanklager fra 1980’erne og 1990’erne
I 2019 dukkede en ny dimension af Steen Conradsens historie op.
Kommunen.dk og TV MIDTVEST afslørede, at tidligere elever fra en af Tvinds tidligere småskoler i England anklagede den daværende forstander, Steen Conradsen, for at have udøvet og accepteret vold i 1980’erne og 1990’erne.
Britisk politi har efterforsket sagen. Også dansk politi har undersøgt anklagerne. Ingen af myndighederne har fundet anledning til at rejse sigtelser. Senere har britisk politi dog valgt at genoptage sagen efter nye anklager om grov vold og om neddysninger af voldtægter på skolen.
Steen Conradsen er i dag leder af et botilbud og et anbringelsessted på Tvind i Ulfborg, hvor han modtager unge mennesker fra danske kommuner.
Som tilsynschef Ulla Bitsch Andersen fra Socialtilsyn Midt udtalte til TV MIDTVEST om voldsanklagerne: “Jeg ville have svært ved at se, hvordan vi kunne føre skærpet tilsyn med stederne. Det handler om nogle meget gamle forhold.”
Holstebro Kommune, der havde to unge mænd anbragt på Tvind i Ulfborg, valgte at “skærpe opmærksomheden” efter afsløringerne. Som sektionsleder Mads Larsen formulerede det: “Det betyder selvfølgelig, at vi vil lave en opfølgning på de to drenge og kigge på, om der skulle være noget på spil for dem.”
Kommunen.dk har forsøgt at kontakte Steen Conradsen om sagen. Han er ikke vendt tilbage.
Manden der ikke vil tale
DR’s journalist Jens Langhorn forsøgte gennem dokumentarserien at få Steen Conradsen i tale. Det lykkedes ikke.
Som DR opsummerede i den ledsagende artikel: “DR har kontaktet en lang række lærergruppemedlemmer samt ledere og bestyrelsesmedlemmer på opholdssteder med tilknytning til Tvind. Ingen af dem har haft lyst til at stille op til et interview.”
I stedet fik DR ved en tilfældighed et par ord fra Anders Svensson, et andet lærergruppemedlem og leder af opholdsstedet Bustrup, der kort dukkede op ved Tvinds årlige OL i Ulfborg.
Anders Svenssons besked til DR var standardlinjen fra Tvind: “Vi er selvstændige uafhængige virksomheder. Hvis du nu kigger på hvert eneste sted, et sted for sig, så kan du se, at der kun er en minimal samhandel.”
Det er den linje, der gennemsyrer alle udtalelser fra Tvinds Lærergruppe. Hver institution er på papiret uafhængig. Hver kontrakt er på papiret indgået mellem to uafhængige parter. Det forhold, at samtlige aftaler i praksis indgås mellem mennesker, der har afgivet de tre løfter til Tvinds Lærergruppe, og hvis primære loyalitet ligger hos fællesskabet, fremstår som juridisk irrelevant.
Det er præcis denne konstruktion, som Steen Conradsen er den menneskelige illustration af. På papiret er han syv forskellige personer i syv forskellige roller. I praksis er han én mand med ét sæt loyaliteter.
Pengene der cirkulerer
For at forstå, hvorfor en konstruktion som Steen Conradsens er problematisk, kan man se på Tvinds økonomi som et helt system.
Når en dansk kommune betaler 100.000 kroner om måneden for at anbringe en ung på et Tvind-tilknyttet opholdssted, går nogle af pengene til løn. Lønnen går ofte til medarbejdere, der er medlemmer af Lærergruppen, og hvis private økonomi er en del af Tvinds fælles økonomi.
Andre dele af pengene går til husleje. Huslejen går til Fællesej, der ejes af Tvinds Lærergruppe og hvor mennesker som Steen Conradsen sidder i bestyrelsen.
Yderligere dele går til serviceydelser. Disse ydelser leveres ofte af andre Tvind-tilknyttede selskaber, som driver IT, betalingsadministration eller kursusydelser.
Skole og undervisning på opholdsstedet sker ofte gennem et undervisningsmateriale ved navn Den Moderne Metode, DMM, der ifølge DR udvikles og licenseres af Fællesej. Selv hvis opholdsstedet ikke bruger DMM, har bestyrelsen i flere tilfælde besluttet, at man skal betale for licensen alligevel.
Det er denne cirkulation af penge mellem enheder, der ifølge alle eksperter, DR har talt med, opfylder kriterierne for en koncernlignende konstruktion. Hvis Steen Conradsen ikke er den menneskelige illustration af denne cirkulation, så er ingen det.
Status i dag
Steen Conradsen er stadig leder af PTG Tvind, Botilbuddet Armstrong og Botilbuddet Casablanca. Han er stadig viceforstander på Det Nødvendige Seminarium. Han er stadig pædagogisk konsulent for Tvinds skoler i Danmark, Norge og England.
Han er aldrig blevet dømt for noget. De engelske voldsanklager har ikke ført til sigtelse. De danske myndigheder ser indtil videre ikke Tvind som en koncernlignende konstruktion.
Mens danske kommuner stadig sender deres mest udsatte unge til hans institutioner, og mens skatteborgernes penge stadig cirkulerer i det system, han er en central del af, lever Steen Conradsen videre i Ulfborg, i sit Tvind-fællesskab, med sine syv hatte.
Hvis du har erfaringer med opholdssteder på Tvind, kan du anmelde det via svindlere.dk.
