Han var en tidligere narkosmugler. Han havde allerede afsonet tid i fængsel. Men da Bo Madsen kom bankende på døren med et forslag, sagde Claus Stokholm Larsen ja. Det skulle koste ham 15 års fængsel. Og gøre ham til en af Danmarks mest omtalte drabsmænd.
Claus Stokholm Larsen er ikke en mand, der fylder historiebøgerne. Han er ikke en storsvindler som Henrik Haugberg Madsen. Han er ikke en bagmand som Bo Madsen. Han er en mand, der gjorde det, som andre bad ham om. En mand, der tog jobbet, når pengene var rigtige.
Han er en lejemorder. Eller sådan blev han dømt for at være.
Historien om Claus Stokholm Larsen er historien om, hvordan et menneske kan ende i fængsel for en forbrydelse, som han hævder, han ikke begik. Det er historien om vidneudsagn, der ændrer sig. Det er historien om et juridisk system, der dommer uden et lig.
Fra narkotika til lejemord
Claus Stokholm Larsen var ikke helt ren, når Bo Madsen kom bankende på døren. Han havde en fortid. En fortid fyldt med narkotika.
Han havde været narkosmugler. Han havde været prøveløsladt fra en tidligere dom. Han manglede at afsone omkring fire et halvt år fra sin tidligere straf.
Men han var ikke helt ude af systemet. Han var ikke helt væk fra det kriminelle miljø. Han kendte folk. Han vidste, hvordan tingene fungerede.
Og så kom Bo Madsen. Bo Madsen havde et problem. Problemet hed Henrik Haugberg Madsen. Bo Madsen ville have Henrik af vejen. Og han var villig til at betale for det.
Claus Stokholm Larsen sagde ja. Det var en fatalt beslutning.
Hyret til at dræbe
Ifølge anklagemyndigheden var det simpelt. Bo Madsen hyrede Claus Stokholm Larsen. Larsen skulle slå Henrik ihjel. Betalingen skulle være økonomisk.
Bo Madsen overdrog syv ejendomsselskaber til Claus Stokholm Larsen. Det var betalingen for drabet. Det var betalingen for at blive en morder.
Den 11. november 2010 blev planen sat i værk. Henrik Haugberg Madsen blev lokket til en feriehytte på Enø. Bo Madsen var der også. Claus Stokholm Larsen var der også.
Hvad der præcist skete, er uklart. Men ifølge anklagemyndigheden blev Henrik skudt. Han blev dræbt. Og Claus Stokholm Larsen var den, der skød.
Derefter blev liget parteret. Det blev skaffet af vejen. Det blev gjort grundigt. Så grundigt, at det aldrig blev fundet.s
Vidneudsagnet der ændrede alt
Sagen ville måske aldrig være blevet løst uden et vidneudsagn. Et vidneudsagn fra en kvinde, der kendte Claus Stokholm Larsen meget godt.
Det var hans daværende kone.
I februar 2011 gik hun til politiet. Hun fortalte, at hendes mand havde tilstået. Han havde fortalt hende, at han havde skudt Henrik. Han havde parteret liget i bagagerum på en varevogn. Han havde skaffet det af vejen.
Det var et afgørende vidneudsagn. Det var næsten det eneste vidneudsagn, der kunne forbinde Claus Stokholm Larsen til drabet. Der var ingen fingeraftryk. Der var ingen DNA. Der var intet lig.
Men der var hendes ord. Og hendes ord blev troet af retten.
Senere skulle det vise sig, at hendes vidneudsagn var problematisk. Hun ændrede sin forklaring flere gange under de mange afhøringer. Men det ændrede ikke på dommen.
Fængslet og anklagerne
Claus Stokholm Larsen blev anholdt. Han blev varetægtsfængslet. Han blev tiltalt for mord.
I retten nægtede han sig skyldig. Han fastholdt, at han ikke havde dræbt Henrik. Han fastholdt, at han ikke vidste, hvad der var sket.
Men retten troede ham ikke. I marts 2014 faldt dommen. Claus Stokholm Larsen blev idømt 15 års fængsel. Han blev dømt som den udførende morder.
Bo Madsen fik 13 år. Han blev dømt for medvirken til drab.
Claus Stokholm Larsen blev sendt til Renbæk Statsfængsel. Der afsonede han sammen med Bo Madsen. To mænd, der blev dømt for det samme mord. To mænd, der begge nægtede sig skyldige.
Tvivlen om skyldigheden
Siden dommen er der opstået betydelig tvivl. Både Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen hævder, at de er uskyldigt dømte.
De peger på manglen på tekniske beviser. De peger på vidneudsagnet, der ændrede sig. De peger på det faktum, at liget aldrig blev fundet.
Nogle juridiske eksperter har også udtrykt tvivl. En sag uden et lig er sjælden. En sag uden tekniske beviser er sjælden. En sag, der hviler så tungt på et vidneudsagn, der ændrer sig, er også sjælden.
En advokat forsøgte endda at skabe falske beviser. Han lavede et falsk postkort. Det skulle få det til at se ud, som om Henrik stadig levede. Advokaten blev tiltalt for bevisfusk.
Det hele bidrager til at skabe tvivl. Tvivl om, hvorvidt Claus Stokholm Larsen virkelig er skyldig.
Hvem er Claus Stokholm Larsen?
Claus Stokholm Larsen er ikke en mand, der tiltaler fantasien. Han er ikke en karismatisk svindler. Han er ikke en bagmand med stor intelligens.
Han er en mand, der gjorde, hvad andre bad ham om. En mand, der tog jobbet, når pengene var der. En mand, der endte i fængsel for en forbrydelse, som han måske ikke begik.
Han er også en mand, der blev brugt. Bo Madsen brugte ham. Bo Madsen havde brug for nogen, der ville gøre det beskidte arbejde. Claus Stokholm Larsen var den mand.
Men var han også morder? Det er det, som retssystemet siger. Det er det, som dommen siger.
Men er det sandt? Det ved kun Claus Stokholm Larsen. Og måske Bo Madsen. Og måske Henrik Haugberg Madsen, hvis han stadig lever.
Bedømmelse af Claus Stokholm Larsen
Grådighed: 6/10
Claus Stokholm Larsen tog jobbet for penge. For syv ejendomsselskaber. Det var grådigt. Men det var ikke den samme form for grådighed som Bo Madsen eller Henrik Haugberg Madsen. Det var mere desperation end grådighed. Han var prøveløsladt. Han havde intet. Pengene var fristende.
Folkelighed: 2/10
Han er ikke en mand, der fylder medierne. Han er ikke karismatisk. Han er ikke charmerende. Han er nærmest usynlig. Det er måske grunden til, at han blev valgt. Bo Madsen havde brug for nogen, der kunne forsvinde i mængden.
Kreativitet: 3/10
Han var ikke kreativ. Han var udførende. Han gjorde, hvad andre sagde. Der var intet kreativt ved det. Hvis han virkelig begik drabet, var det brutalt og direkte. Ikke kreativt. Ikke sofistikeret.
Konklusion
Historien om Claus Stokholm Larsen er en tragisk historie. Det er historien om en mand, der blev brugt. En mand, der blev sat i fængsel. En mand, der måske er uskyldigt dømt.
Eller det er historien om en morder, der blev fanget. En mand, der begik en grusom forbrydelse. En mand, der fortjener sin straf.
Sandheden ligger et sted imellem. Eller den ligger helt uden for det, vi ved. For uden et lig, uden tekniske beviser, uden en troværdig tilståelse, er det svært at vide, hvad der virkelig skete på Enø den 11. november 2010.
Claus Stokholm Larsen sidder i fængsel. Han afsonerer sin straf. Han venter på at blive løsladt. Og han hævder fortsat, at han er uskyldigt dømt.
Måske har han ret. Måske har han ikke. Men det er svært at være sikker.
