Jens Peter Svendsen, bedre kendt som Låsby-Svendsen, er et navn, der klinger af både forargelse og fascination i Danmark. Han var ikke en moderne internetsvindler i et dyrt jakkesæt. Han var en klassisk, jysk krejler, der byggede et imperium på faldefærdige ejendomme, tvivlsomme hestehandler og en fuldstændig mangel på respekt for myndighederne.
Hans karriere strakte sig over mere end seks årtier, og hans metoder var lige så simple, som de var effektive: Køb billigt, sælg dyrt, og betal aldrig regningen, hvis du kan undgå det. Dette er den kronologiske historie om manden, der drev gæk med SKAT i årtier, og som endte med at skylde staten over 40 millioner kroner.
De tidlige år: Fra Himmerland til Låsby
Jens Peter Svendsen blev født den 6. december 1929 i landsbyen Østrup i Himmerland. Han voksede op under beskedne kår og kom allerede som 14-årig i lære som kommis i den lokale brugsforening. Det var her, han lærte de grundlæggende principper for handel, men det var først, da han forlod Himmerland, at hans karriere for alvor tog fart.
Syv år senere, som udlært kommis, rejste han til Østjylland. Han købte en mark ved den lille by Låsby øst for Silkeborg, og det var her, han fik sit berømte tilnavn. Låsby-Svendsen startede med en simpel brugtvognshandel, men udvidede hurtigt til en blandet landhandel. Han handlede med alt, hvad der kunne købes og sælges. Biler, møbler, tøj og skrammel.
Hans forretningsfilosofi var allerede dengang klar: Gældsæt folk. Gør dem en tjeneste, lad dem købe på kredit, og sørg for, at de altid skylder dig noget. Det var et princip, han skulle finpudse og perfektionere gennem hele sit liv.
Toustrup Mark: Imperiet bygges
I 1950’erne tog Låsby-Svendsen sit første store skridt mod at bygge et egentligt imperium. Han købte en mark ved Toustrup og etablerede en ensilagefabrik. Han udnyttede manglen på proteinfoder efter krigen og producerede sildeensilage, som han solgte til lokale landmænd.
Men Låsby-Svendsen var for entreprenant til kun at beskæftige sig med fiskefoder. Inden for få år var Toustrup Mark forvandlet til et enormt handelscenter. Der var købmandsforretning, cafeteria, auktionshal og endda en zoologisk have. Folk valfartede til Toustrup Mark for at købe billige, ofte vandskadede varer. Der var støvsugere, cykler, bildæk og plasticblomster.
Han byggede også boliger til sine arbejdere. 35 lejligheder bygget af slaggesten, som han selv opfandt og producerede. Arbejderne betalte ikke husleje i traditionel forstand, men blev i stedet trukket i løn for deres forbrug i købmandsforretningen og cafeteriet. Et lukket system, hvor pengene altid endte i Låsby-Svendsens lommer.
Det var også her, at nogle af de mest absurde historier opstod. I den zoologiske have havde han bjørne, en hvid bæver og en løve. Og i en af hallerne stod der pludselig 20 tanks fra forsvaret. Ingen vidste, hvorfor de var der, men de tiltrak folk. Låsby-Svendsen forstod tidligt, at opmærksomhed skabte salg.
Toustrup Mark var et sandt imperium, men det kollapsede i 1970, da bankmanden Brask Thomsen trak sin støtte, og stedet gik på tvangsauktion. Men Låsby-Svendsen var langt fra færdig.
Hjallerup Marked og hestehandlen
Samtidig med at han drev sine forretninger på Toustrup Mark, var Låsby-Svendsen også fast inventar på de danske markeder. I 1958 begyndte han at handle på Hjallerup Marked, og han forblev en institution der i over 40 år.
Det var her, han skabte sit ry som hestehandler. Han købte og solgte heste, og hans metoder var ofte stærkt kritisable. Han var kendt for at købe gamle, syge heste og sælge dem videre med stor fortjeneste. Det var også i denne periode, at han blev kendt for sine bilhandler, hvor biler ofte skiftede hænder flere gange på en dag, og hvor prisen kunne svinge voldsomt. En bil kunne starte på 48.000 kroner og ende på 14.000 kroner ti minutter senere, alt efter hvem der forhandlede.
Hans metoder var ofte på kanten af loven, og nogle gange over. I 1968 gik han konkurs for første gang. I 1977 modtog han sin første dom for bedrageri. Men det stoppede ham ikke. Tværtimod virkede det som om, at dommene kun gav ham mere blod på tanden.
Ejendomsspekulation og bordeller
Efter at have handlet med biler og heste i årevis, fandt Låsby-Svendsen sin mest lukrative og kontroversielle forretningsmodel: Ejendomsspekulation.
Han begyndte at opkøbe faldefærdige ejendomme over hele Danmark. Huse, som ingen andre ville have. Ruiner, der var uegnede til beboelse. Han købte dem for småpenge og lejede dem ud til mennesker på kanten af samfundet. Folk på overførselsindkomster, socialt udsatte og prostituerede.
Han skabte et enormt netværk af bordeller og udlejningsejendomme. Han udstedte pantebreve i disse ruiner, som han brugte som sikkerhed for lån og andre forretninger. Det var et pantebrevscirkus, der holdt hans forretning kørende, selv når husene var ved at falde sammen.
I 2002 blev han dømt for ulovligt salg af fyrværkeri, og i 2003 fik han en bøde for trusler mod dyreværnsfolk. Hans rygte var nu fuldstændig blakket, men han fortsatte ufortrødent.
Konkursen i 2009 og 80-årsfesten
I 2009 begyndte nettet for alvor at strammes. Siden 2003 havde Låsby-Svendsen konsekvent nægtet at aflevere selvangivelse og betale skat. Hans skattegæld var vokset eksplosivt, og SKAT havde endelig fået nok.
I juni 2009 blev Låsby-Svendsen erklæret konkurs ved Retten i Viborg. Hans gæld til staten var på det tidspunkt opgjort til over 40 millioner kroner. Konkursen betød, at hans ejendomme blev sat under administration, men Låsby-Svendsen lod sig ikke slå ud.
Trods milliongælden og konkursen valgte han at fejre sin 80-års fødselsdag med pomp og pragt i december 2009. Han lejede Tinghallen i Viborg og holdt en gigantisk fest for 200.000 kroner. Gæstelisten var en bizar blanding af familie, venner, kræmmere og de myndigheder, der havde jagtet ham i årevis. Han inviterede SKAT, politiet, anklagemyndigheden og fogedretten. Det var et klassisk Låsby-Svendsen træk. Et stort ‘fuck finger’ til systemet, finansieret af penge, han skyldte væk.
Festen blev dækket af medierne, og det understregede kun hans status som en mand, der levede efter sine egne regler. Han var en krejler til det sidste, og han nægtede at lade sig kue af en konkurs.
Drabstrusler mod SKAT
Men konflikten med myndighederne eskalerede. I november 2009, kort før sin fødselsdag, mistede Låsby-Svendsen besindelsen i en telefonsamtale med SKAT.
Han ringede til SKAT og truede med at skyde en navngiven pantefoged, som havde arbejdet for SKAT i over 20 år. Truslen var så alvorlig, at fogeden blev sygemeldt. I januar 2010 blev Låsby-Svendsen idømt 20 dages betinget fængsel for drabstruslerne.
I retten forklarede han, at han var frustreret over SKATs metoder, men dommeren var ikke i tvivl. Truslerne var reelle og strafbare. Det var et lavpunkt i hans karriere, og det viste, at presset fra myndighederne endelig var begyndt at tære på ham.
SKATs endelige opgør: Ruinerne jævnes med jorden
Efter konkursen i 2009 forsøgte kuratorerne at rydde op i Låsby-Svendsens ejendomsimperium. Det var en uoverskuelig opgave. Mange af husene var i en så elendig forfatning, at de var usælgelige.
I årene frem mod 2014 gennemførte myndighederne en massiv oprydning. I alt blev 123 af hans faldefærdige ejendomme revet ned. Det var huse, der var farlige at opholde sig i, og som havde skæmmet lokalsamfund rundt om i Danmark i årevis. Nedrivningerne var det synlige bevis på afslutningen af Låsby-Svendsens ejendomseventyr.
Hans gæld var på dette tidspunkt vokset til omkring 60 millioner kroner. Penge, som staten aldrig kom til at se. Da boet endeligt blev gjort op, var der ikke en krone til kreditorerne. Låsby-Svendsen havde formået at bygge et imperium, dræne det for værdi, og efterlade regningen til skatteyderne.
Ligesom Jens Laustsen, der senere blev kendt for sine pyramidespil, forstod Låsby-Svendsen at udnytte systemets svagheder. Hvor Laustsen brugte digitale platforme og tyske partnere, brugte Låsby-Svendsen pantebreve og ruinboliger. Men grundprincippet var det samme: Find de sårbare, tag deres penge, og forsvind.
En nærmere kig på forretningsmetoderne
For at forstå Låsby-Svendsens succes, må man forstå hans metoder. Han var ikke en mand, der lagde langsigtede strategier eller lavede forkromede forretningsplaner. Han levede i nuet og greb de muligheder, der bød sig. Hans evne til at læse mennesker var hans største aktiv. Han vidste præcis, hvad folk ville have, og han vidste præcis, hvordan han kunne give dem illusionen af det, mens han selv stak af med profitten.
Hans bilhandler var legendariske, ikke kun for deres hurtighed, men for den åbenlyse mangel på moral. En bil kunne sælges med en defekt motor, og når køberen klagede, var Låsby-Svendsen allerede videre til den næste handel. Han brugte ofte stråmænd og mellemmænd for at sløre sine spor, hvilket gjorde det næsten umuligt for utilfredse kunder at få deres penge tilbage.
Når det kom til ejendomshandel, var hans metoder endnu mere kyniske. Han købte huse på tvangsauktioner for beløb, der ofte var lavere end prisen på en brugt bil. Derefter udstedte han pantebreve i husene for beløb, der langt oversteg deres reelle værdi. Disse pantebreve blev derefter solgt videre til intetanende investorer, der troede, de foretog en sikker investering i fast ejendom. Når husene uundgåeligt forfaldt, og lejerne stoppede med at betale, stod investorerne tilbage med værdiløse papirer, mens Låsby-Svendsen for længst havde indkasseret pengene.
De menneskelige omkostninger
Det er nemt at lade sig fascinere af Låsby-Svendsens frækhed og opfindsomhed, men man må ikke glemme de menneskelige omkostninger ved hans forretninger. Hans ruinboliger var ofte decideret sundhedsskadelige. De manglede ordentlig opvarmning, der var problemer med skimmelsvamp, og de sanitære forhold var elendige. Alligevel lejede han dem ud til mennesker, der ikke havde andre muligheder.
Han udnyttede systematisk de svageste i samfundet. Folk, der ikke kunne få et almindeligt lejemål på grund af gæld eller sociale problemer, var tvunget til at acceptere Låsby-Svendsens betingelser. Han vidste, at de ikke ville klage til myndighederne, fordi de frygtede at blive smidt på gaden. Dette skabte en kultur af frygt og afhængighed, som han kynisk udnyttede til at maksimere sin profit.
Mediernes rolle og offentlighedens fascination
Låsby-Svendsen forstod tidligt værdien af PR. Han elskede opmærksomheden og brugte medierne til at bygge sin egen myte. Når journalister konfronterede ham med hans tvivlsomme metoder, svarede han ofte med en kæk bemærkning eller en afvæbnende joke. Han spillede rollen som den snu jyske krejler til perfektion, og offentligheden elskede det.
Han blev en slags antihelt. En mand, der turde udfordre systemet og snyde de fine herrer i København. Selv når hans ofre var almindelige mennesker, formåede han ofte at fremstille sig selv som den lille mand, der kæmpede mod et stift og bureaukratisk system. Denne evne til at manipulere den offentlige mening var en afgørende faktor for hans langvarige succes.
SKATs årelange kamp
Kampen mellem Låsby-Svendsen og SKAT var episk og strakte sig over årtier. SKAT forsøgte gentagne gange at få ham ned med nakken, men han var altid et skridt foran. Han gemte sine penge i komplicerede selskabskonstruktioner, brugte stråmænd og nægtede konsekvent at samarbejde.
Når SKAT endelig fik fat i en af hans ejendomme, var den ofte belånt til op over skorstenen med værdiløse pantebreve, hvilket gjorde det umuligt at inddrive gælden. Hans strategi var at udmatte myndighederne gennem endeløse retssager og bureaukratiske forhindringer. Og det virkede. Det tog SKAT over ti år at få ham erklæret konkurs, og selv da var det meste af hans formue for længst forsvundet.
Arven efter krejlerkongen
Selvom Låsby-Svendsen er død, lever hans arv videre. Han ændrede måden, vi ser på svindel og forretningsmoral i Danmark. Han viste, at det var muligt at opbygge et imperium baseret på løgn og bedrag, så længe man var fræk nok og havde den rette karisma.
Hans metoder bliver stadig studeret og kopieret af moderne svindlere. Selvom de i dag bruger internettet og kryptovaluta i stedet for brugtvogne og ruinboliger, er de grundlæggende principper de samme: Udnyt folks grådighed og naivitet, skab en illusion af værdi, og forsvind før regningen skal betales.
Låsby-Svendsen var en unik figur i dansk historie. Han var en mand, der inkarnerede både det bedste og det værste ved den danske krejlerånd. Han var charmerende, opfindsom og fuldstændig blottet for skrupler. Han vil blive husket som Danmarks største svindler, men også som en mand, der forstod at underholde sit publikum.
Psykologien bag en storsvindler
Hvad driver en mand som Låsby-Svendsen? Psykologer og eksperter i økonomisk kriminalitet har længe diskuteret, hvad der får mennesker til at begå systematisk svindel gennem et helt liv. For Låsby-Svendsen handlede det tilsyneladende ikke kun om pengene. Det handlede om spillet. Det handlede om at vinde over systemet, om at bevise, at han var klogere end myndighederne og sine ofre.
Han udviste mange af de klassiske træk, der kendetegner succesfulde svindlere: En enorm selvtillid, en evne til at rationalisere sine handlinger og en total mangel på empati for sine ofre. Når han blev konfronteret med de elendige forhold i sine ruinboliger, slog han det ofte hen med, at lejerne var heldige at have tag over hovedet. Han så ikke sig selv som en skurk, men som en forretningsmand, der blot udnyttede de muligheder, der bød sig.
Denne evne til at fralægge sig ansvaret var afgørende for hans succes. Han lod sig aldrig tynge af skyldfølelse eller anger. For ham var hver handel en ny udfordring, et nyt spil, der skulle vindes. Og han spillede spillet bedre end de fleste.
Lokalsamfundenes kamp
Mens Låsby-Svendsen fejrede sine triumfer, var det lokalsamfundene rundt om i Danmark, der betalte prisen. Hans ruinboliger var en konstant kilde til frustration for naboer og lokalpolitikere. Husene tiltrak kriminalitet, stoffer og social uro, og de skæmmede bybilledet i årevis.
Kommunerne forsøgte gentagne gange at gribe ind, men de stødte ofte panden mod en mur af bureaukrati og juridiske spidsfindigheder. Låsby-Svendsen kendte loven bedre end de fleste kommunale sagsbehandlere, og han vidste præcis, hvordan han kunne trække sagerne i langdrag. Det var først, da staten endelig greb ind og begyndte at rive husene ned, at lokalsamfundene fik fred.
Men skaden var sket. Mange små byer havde måttet leve med Låsby-Svendsens ruiner i årtier, og det havde sat dybe spor i lokalsamfundene. Hans forretninger havde ikke kun økonomiske konsekvenser, men også sociale og menneskelige.
Det evige spil
Låsby-Svendsens liv var et evigt spil. Et spil om penge, magt og anerkendelse. Han elskede at provokere og udfordre grænserne for, hvad der var acceptabelt. Hans 80-års fødselsdag i Tinghallen var det ultimative udtryk for denne mentalitet. Han inviterede sine fjender til fest for at vise dem, at han stadig var i live, at han stadig spillede spillet, og at han stadig var Låsby-Svendsen.
Selv da han var erklæret konkurs og skyldte staten millioner, nægtede han at give op. Han fortsatte med at handle, med at krejle og med at snyde. Han kunne simpelthen ikke lade være. Det var en integreret del af hans personlighed, en drivkraft, der holdt ham i gang helt til det sidste.
I dag står Låsby-Svendsen som et monument over en svunden tid. En tid, hvor svindel var mere håndgribeligt og direkte. Han var en mand af folket, en krejler, der forstod at tale til folks laveste instinkter. Hans historie er en advarsel om, hvad der sker, når grådighed og mangel på moral får frit spil. Men det er også en fascinerende fortælling om en mand, der nægtede at bøje sig for systemet, og som levede sit liv præcis, som det passede ham.
Tæppeimporten og de absurde handler
Før han for alvor blev kendt som ejendomsspekulant, var Låsby-Svendsen involveret i utallige andre former for krejleri. En af de mest kendte var hans tæppeimport. Han annoncerede med salg af “ægte orientalske tæpper” til spotpriser. Folk strømmede til, overbevist om at de gjorde deres livs handel. I virkeligheden var tæpperne ofte billige maskinfremstillede kopier fra Østeuropa. Når kunderne opdagede bedraget, var Låsby-Svendsen for længst videre til næste by.
Han var også en mester i at skabe hype omkring ingenting. Som du nævnte, brugte han udtrykket “at se giraffen” til at tiltrække folk. Han havde aldrig en rigtig giraf, men han vidste, at hans eget rygte var nok til at trække folk til. Folk kom til hans stand på markederne, ikke nødvendigvis for at købe noget, men for at “se giraffen” – for at se manden, myten, legenden Låsby-Svendsen i levende live. Og når de først var der, var han mester i at overtale dem til at købe noget skrammel, de ikke havde brug for.
Hans bilhandler var et kapitel for sig. Han kunne sælge den samme bil flere gange på en dag. I en kendt anekdote fra et program med Peter Ingemann startede prisen på en bil på 48.000 kroner. Ti minutter senere, efter lidt “forhandling”, var prisen nede på 14.000 kroner. Det var et spil, og Låsby-Svendsen elskede det. Han vidste præcis, hvor meget han kunne presse folk, og hvornår han skulle slå til.
Låsby-Svendsen vs. Moderne Svindlere
Når man sammenligner Låsby-Svendsen med nutidens svindlere, træder forskellene tydeligt frem. Moderne økonomisk kriminalitet foregår ofte i det skjulte, bag skærme og komplekse digitale netværk. Det er ansigtsløst og distanceret. Låsby-Svendsen var derimod alt andet end ansigtsløs. Han var til stede. Han stod på markederne, han forhandlede ansigt til ansigt, og han så sine ofre i øjnene.
Denne direkte kontakt krævede en særlig form for kynisme, men det gav ham også en fordel. Han kunne bruge sin karisma og sin veltalenhed til at overtale folk på en måde, som en e-mail eller en falsk hjemmeside aldrig kan. Han var en mester i at læse kropssprog og tilpasse sin salgstale til den enkelte kunde.
Samtidig var hans svindel forankret i fysiske objekter. Biler, heste, huse. Det gav hans forretninger en fernis af legitimitet. Folk kunne røre ved de ting, de købte, hvilket gjorde det sværere for dem at indse, at de blev snydt. Moderne svindlere sælger ofte koncepter, kryptovaluta eller løfter om fremtidige afkast. Låsby-Svendsen solgte noget håndgribeligt, selvom det håndgribelige ofte var værdiløst.
Konklusion: Et komplekst eftermæle
At vurdere Låsby-Svendsens eftermæle er en kompleks opgave. På den ene side var han en hensynsløs svindler, der ødelagde liv, ruinerede lokalsamfund og stjal millioner fra statskassen. Han var en mand uden skrupler, der kynisk udnyttede de svageste i samfundet.
På den anden side er det svært ikke at beundre hans ukuelighed og hans evne til altid at overleve. Han var en overlever i ordets reneste forstand. Han nægtede at lade sig definere af samfundets regler og skabte sit eget regelsæt. Han var en provokatør, en entertainer og en mesterlig historiefortæller.
Låsby-Svendsen vil blive husket. Ikke som en helt, men som en af de mest farverige og kontroversielle figurer i nyere dansk historie. Hans navn er blevet synonymt med krejleri og svindel, og hans historier vil blive fortalt i mange år fremover. Han var Danmarks største krejler, og der vil sandsynligvis aldrig komme en som ham igen.
Røveriet og myten om de sorte penge
Gennem hele sin karriere var Låsby-Svendsen omgivet af rygter. Et af de mest vedholdende var, at han lå inde med enorme summer i sorte penge. Folk troede simpelthen ikke på, at en mand, der handlede så meget kontant og aldrig betalte skat, ikke havde gemt millioner af kroner væk et hemmeligt sted.
Dette rygte fik alvorlige konsekvenser. Låsby-Svendsen og hans kone blev udsat for et voldsomt hjemmerøveri, hvor røverne var overbeviste om, at de ville finde en formue i kontanter. Men de tog fejl. Der var ingen millioner gemt under madrassen. Låsby-Svendsen tjente mange penge, men han brugte dem også, og hans forretninger var ofte et kaotisk puslespil af gæld og pantebreve, snarere end en solid bankkonto.
Røveriet var en tragisk påmindelse om, at de myter, han selv var med til at skabe, kunne vende tilbage og ramme ham selv. Men selv efter røveriet fortsatte han sit liv som krejler, tilsyneladende uanfægtet af den fare, han havde været i.
Eftermælet og døden
De sidste år af sit liv levede Låsby-Svendsen et mere tilbagetrukket liv. Hans helbred svigtede, og hans imperium var væk. Men han forblev en kendt figur i offentligheden.
Han døde den 3. juli 2020 i en alder af 90 år. Han blev gravsat på havet, langt væk fra de jyske marker, hvor han havde skabt sit navn.
Hans død markerede afslutningen på en æra. Han var den sidste af de store, gammeldags krejlere. En mand, der handlede med håndslag og kontanter, og som aldrig brugte en computer til sine forretninger. Han var foragtet af mange, men også beundret af nogle for sin evne til altid at finde et smuthul.
Sønnen går i faderens fodspor
Men Låsby-Svendsens arv lever videre. Ikke kun i de historier, der stadig fortælles om ham, men også i hans familie.
Hans søn, Peter Svendsen, har overtaget dele af faderens forretningsmodel. I november 2023 afslørede en TV2-dokumentar, at sønnen var gået i faderens fodspor. Peter Svendsen havde tjent millioner på at udleje ejendomme til bordeldrift, præcis som sin far.
Det viser, at æblet ikke falder langt fra stammen. Låsby-Svendsens metoder var måske primitive, men de var effektive. Og de bliver stadig brugt i dag.
Låsby-Svendsen var Danmarks ukronede krejlerkonge. Han efterlod sig en gæld på over 60 millioner kroner, hundredvis af nedrevne ruiner, og en plads i den danske svindelhistorie, som ingen nogensinde vil kunne tage fra ham.
| Bedømmelse | |
| Grådighed | 10/10 |
| Folkelighed | 10/10 |
| Kreativitet | 10/10 |
