En kurator er konkursboets vagthund. Når et selskab krakelerer med stor gæld, udpeger retten en advokat, der skal være helt uafhængig. Opgaven er at grave i, hvad der er foregået, og melde det til politiet, hvis der er svindel. Det er statens og kreditorernes sidste forsvarslinje. Men hvad nu, hvis vagthunden er en del af flokken? Det er præcis, hvad der skete i sagen om den københavnske advokat Khuram Riaz Ahmed. Han var kurator i mere end 90 konkursboer – og han endte med at blive afsat fra dem alle, lukke sin forretning og blive idømt fængsel for skatteunddragelse og hvidvask.
Lad mig slå det fast med det samme: Khuram Riaz Ahmed er ikke bare mistænkt. Han er dømt. Hans historie er et af de mest alvorlige eksempler på, hvordan et helt kontrolsystem kan sættes ud af kraft. Det kræver bare, at den forkerte mand sidder i kuratorstolen.
Advokaten, der dukkede op igen og igen
Et navn dukkede op gang på gang, da DR’s program Pengejægerne gravede i revisoren Johnny Hast Hansen. Revisoren var i årevis maskinrum for nogle af landets storsvindlere. Og navnet var Khuram Riaz Ahmed.
Siden 2015 var han blevet udpeget som kurator i mere end 90 konkursboer. I over en tredjedel af dem, altså mere end 30 selskaber, var der en direkte forbindelse til Johnny Hast Hansen. Det er ikke et mønster, man kan google sig fra.
Pengejægerne fik endda fat i en telefonaflytning fra en straffesag om groft momssvig. Her lagde Johnny Hast Hansen ikke skjul på forholdet. Skulle en tiltalt bruge en advokat, anbefalede revisoren netop Khuram Riaz Ahmed. For ham, sagde Johnny, “sidder jeg sammen med og kan styre tingene sammen med og har hele tiden kontakt med.”
En kurator, man kunne købe
Det mest opsigtsvækkende kom fra en anonym kilde med indgående kendskab til forretningen. Kilden sagde det rent ud: han var “primært en person, som man kan købe til, hvad man ønsker.”
Hvad fik man så for pengene? Ifølge kilden kunne man få ham til at lukke øjnene. Man kunne undgå anmeldelse til politiet og til skattemyndighederne for moms- og afgiftssvig. Og man kunne fjerne betydelige værdier fra konkursboer, før selskaberne gik ned. Man kunne, kort sagt, betale sig fra at blive opdaget.
Tallene understøtter mistanken på en måde, der er svær at bortforklare. Pengejægerne fik aktindsigt i de 36 seneste konkursboer, Khuram Riaz Ahmed havde afsluttet. I ikke en eneste af dem havde han fundet noget strafbart værd at melde til politiet. Til sammenligning ender normalt omkring hver tredje konkursbo med en politianmeldelse. Han fandt ikke så meget som et enkelt brud på bogføringsloven.
Klippet og klistret
Da journalisterne læste hans konkursredegørelser, blev billedet endnu mere afslørende. De samme formuleringer gik igen i sag efter sag – selv om der var tale om vidt forskellige selskaber. En byggeentreprise og et helt andet firma fik nøjagtig samme tekst om “faldende omsætning” og “stor konkurrence på markedet”.
Det lignede ikke en reel undersøgelse af, hvad der var foregået. Det lignede et dokument, der bare blev kopieret fra bo til bo.
Et af de selskaber, han var kurator for, var DGF Transport fra den store sag om momssvindel med luksusbiler. Selskabet skyldte statskassen knap fire millioner kroner, og bogføringen var forsvundet. Men Khuram Riaz Ahmed mente ikke, der var noget at melde til politiet. I et næsten identisk søsterselskab sad en anden kurator. Han sendte uden tøven sagen videre – selvom kravet her kun var en tiendedel så stort.
Da nettet strammede: afsat fra alle boer
Så begyndte det at gå stærkt. Pludselig kunne Pengejægerne se, at Khuram Riaz Ahmed var blevet afsat som kurator. Ikke i ét bo. Ikke i nogle få. Men i samtlige af sine mere end 30 aktive konkursboer på én gang.
Det var Gældstyrelsen, der havde bedt skifteretten om at skifte ham ud. Og det stoppede ikke der. Skifteretter rundt om i landet valgte endda at genåbne afsluttede konkursboer, hvor han havde været kurator. En af de overtagende kuratorer, Boris Frederiksen fra advokatfirmaet Poul Schmith – kammeradvokaten – kaldte det dramatisk og så vidt vides uden fortilfælde. At en kurator på den måde fratages alle sine boer, både de aktive og de lukkede, sker simpelthen ikke.
Kort efter lukkede Khuram Riaz Ahmed sin advokatforretning og sin hjemmeside. Hans mobilnummer blev viderestillet til en anden advokat, der havde forladt firmaet. Og han deponerede sin advokatbeskikkelse. Manden, der havde været kurator i over 90 boer, var med ét ude af branchen.
Pengene, der var trukket ud
Da kammeradvokaten gennemgik de overtagne boer, begyndte de at finde det, Khuram Riaz Ahmed tilsyneladende ikke havde fundet. Boris Frederiksen kunne fortælle, at de allerede havde identificeret en række sager, hvor der skulle rejses omstødelses- eller erstatningskrav.
Med andre ord: personer med tilknytning til selskaberne havde trukket penge ud, kort før selskaberne gik konkurs – på en måde, kuratoren burde have grebet ind over for. Det var præcis den slags, en uafhængig kurator er sat i verden for at opdage og standse. Khuram Riaz Ahmed havde ladet det passere.
Dommen: fængsel, bøde og rødt kort
I lang tid var det hele mistanke og anonyme kilder. Men i februar 2025 blev tvivlen fjernet. Ved Retten på Frederiksberg blev Khuram Riaz Ahmed i en tilståelsessag idømt to et halvt års fængsel for skatte- og momsunddragelse og hvidvask. Sagen var ført af National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK – Danmarks svar på FBI.
Han erkendte to ting. Det første handlede om hans egen forretning. Fra januar 2015 til december 2019 gav han forsætligt forkerte oplysninger om advokatvirksomhedens indtjening og salgsmoms. På den måde blev det offentlige unddraget i alt 2.114.511 kroner.
Det andet rammer lige ind i kuratorrollen. Han erkendte, at han som kurator for tre selskaber forsøgte at hjælpe andre med at få del i udbyttet af unddraget moms. Det skete fra december 2016 til juni 2020, og beløbet var i alt 6.957.483 kroner. Knap syv millioner kroner.
Manden, hvis opgave det var at afsløre svindel, blev altså dømt for det stik modsatte. Han hjalp andre med at score gevinsten af svindlen.
Straffen var en kombinationsdom på to et halvt års fængsel, hvoraf to år blev gjort betinget. Det skyldtes blandt andet, at han havde tilstået og tidligere havde siddet seks måneder i varetægt. Oveni fik han en bøde på 300.000 kroner. Og vigtigst af alt: han blev frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed. Det røde kort, som flere medier kaldte det.
NSK’s specialanklager Jeanni Andreeva lagde ikke fingrene imellem: “NSK har fokus på bekæmpelsen af rådgivere, der hjælper andre med kriminalitet, og derfor er jeg også tilfreds med, at retten har frakendt den dømte retten til at virke som advokat.”
Når mistanken bliver til dom
Det interessante ved sagen er, hvordan brikkerne faldt på plads. Pengejægerne og en anonym kilde tegnede et billede af en kurator, der kunne købes. En mand, der systematisk undlod at melde svindel til politiet. Mange ville måske afvise det som løse beskyldninger.
Men så kom afsættelsen fra alle boer. Og så kom dommen. Og den bekræftede præcis det billede. Her var en advokat, der ikke bare så den anden vej, men aktivt hjalp andre med at høste udbyttet af unddraget moms. Samtidig snød han selv statskassen for over to millioner kroner i sin egen forretning.
Det er værd at huske, hvorfor det her er så alvorligt. Når selskaber tømmes, og bogføringen “forsvinder”, er kuratoren den eneste, der kan grave det frem og råbe vagt i gevær. Sættes den person til salg, kan millioner forsvinde, uden at nogen opdager det. Som en advokat tørt bemærkede i programmet: i 99 ud af 100 tilfælde ville det aldrig blive afsløret.
Skyggens dom
Sagen om Khuram Riaz Ahmed handler om mere end én korrupt advokat. Den handler om et sårbart system. Et system, hvor en enkelt mand med den rigtige titel kan slukke for alarmen. Bagmænd som Per Ulrich Karpf og revisorer som Johnny Hast Hansen kan ikke operere alene. De har brug for folk i pæne jakkesæt – advokater, der lægger navn til, kigger den anden vej og leverer det juridiske røgslør.
Khuram Riaz Ahmed var ikke en tilfældig advokat, der overså en fejl i et regnskab. Ifølge sin egen tilståelse snød han både skattevæsenet selv og hjalp andre med at gøre det. Og det skete fra den ene stol i systemet, hvor man absolut ikke må. At han endte med at blive afsat fra alle sine boer, idømt fængsel og frataget sit advokatbevis er ikke en tragedie. Det er retfærdighed – og en sjælden gang en sejr til det system, han misbrugte.
Bag enhver storsvindler står der nogen, der holder paraplyen. I dette tilfælde stod der en kurator. Og nu står han uden sin kappe.
