Når man taler om økonomisk kriminalitet i Danmark, falder snakken ofte på de farverige bagmænd. Dem med de dyre biler, de store armbevægelser og de glatte talegaver. Men bag enhver succesfuld selskabstømmer står der en revisor. En mand i et anonymt jakkesæt, der ved præcis, hvordan man flytter tallene, stifter skuffeselskaberne og finder de rigtige stråmænd. Johnny Hast Hansen var det store omrejningspunkt for Danmarks Radios Pengejægerne Sæson 1 Afsnit 1 & 2
For Per Ulrich Karpf og Jesper Koch Andersen var den mand Johnny Hast Hansen.
Han var revisoren, der opererede fra et parcelhus i Odense, og som i årevis fungerede som maskinrummet for nogle af landets mest berygtede svindlere. Lige indtil korthuset ramlede, og han selv endte med en dom på to et halvt års fængsel.
Manden med de 500 skuffeselskaber
Johnny Hast Hansens metode var lige så simpel, som den var effektiv. Fra sit parcelhus på Fyn stiftede han hundredvis af såkaldte IVS-selskaber (Iværksætterselskaber). Dem solgte han videre som færdigregistrerede pakkeløsninger for omkring 6.000 kroner stykket.
“Jeg stiftede 500 IVS-selskaber, og vi har aldrig haft aktivitet i dem,” fortalte han frejdigt til JydskeVestkysten i 2021.
Men selskaberne var ikke bare uskyldige skrivebordsøvelser. De blev brugt som værktøjer i et omfattende netværk af økonomisk kriminalitet. Et af selskaberne dukkede op i en sag fra Kolding, hvor en lokal iværksætter blev snydt for varer for 50.000 kroner af et falsk ejendomsselskab. Selskabet bag? Det var stiftet af Johnny Hast Hansen og trak tråde direkte til Per Ulrich Karpf.
Karpf nægtede naturligvis ethvert kendskab til sagen. Det samme gjorde Johnny Hast Hansen. Hans forsvar var altid det samme: Han stiftede bare selskaberne og solgte dem videre. Hvad køberne brugte dem til, var ikke hans problem.
Revisor for jetsettet
Men forbindelsen mellem Johnny Hast Hansen og de tunge drenge i branchen var ikke bare tilfældig. I 2020 blev han afsløret af DR’s program ‘Pengejægerne’ med skjult kamera.
Her fortalte Per Ulrich Karpf åbent til DR’s muldvarpe, at det var Johnny Hast Hansens revisionsfirma, der stod for at indsætte stråmænd, når gamle selskaber skulle tømmes og lukkes ned. Det var det perfekte setup. Karpf og Jesper Koch Andersen fandt selskaberne, og Hast Hansen leverede infrastrukturen og stråmændene til at tage skraldet.
Hast Hansen afviste alt. Han bekræftede ganske vist over for Ekstra Bladet, at han havde kendt Karpf i fem år og endda besøgt ham i fængslet. Han indrømmede også, at han havde betalt Karpfs husleje i Amaliegade som betaling for henviste kunder. Men stråmænd og selskabstømning? Det kendte han intet til.
Millionerne i kufferterne
Virkeligheden indhentede dog til sidst den fynske revisor. I 2020 blev han idømt hele 10 års konkurskarantæne for sin rolle i de mange tvivlsomme selskaber. Året efter gik han personligt konkurs med en gæld på 22,5 millioner kroner.
Men det mest opsigtsvækkende kapitel i sagen om Johnny Hast Hansen blev skrevet, da politiet begyndte at grave i hans personlige økonomi. Under en ransagning hos familiemedlemmer på Fyn fandt politiet ifølge Finans tre kufferter og poser proppet med kontanter. I alt 1,6 millioner kroner, som revisoren havde gemt for sine kreditorer.
Det var penge, han blandt andet havde tjent ved at svindle selve det system, han som revisor skulle forestille at kende indgående.
Mellem 2011 og 2015 udnyttede han en ordning, hvor borgere kan få dækket udgifter til rådgivning i skattesager. Han søgte systematisk om dækning for sine egne revisorydelser på vegne af kunder, der aldrig havde betalt en krone. På den måde malkede han statskassen for 2,4 millioner kroner.
Kovendingen i retssal 13
I november 2023 startede retssagen mod ham i Odense. Hast Hansen havde forinden bedyret sin uskyld over for pressen. Han forventede at blive pure frifundet.
Men bare to en halv time inde i det første retsmøde skete der noget uventet. Ifølge Fyens Stiftstidende rejste hans forsvarsadvokat sig op og meddelte, at Johnny Hast Hansen tilstod det hele. Bedrageriet. Skyldnersviget. De gemte millioner i kufferterne. Alt sammen.
Dommen lød på to et halvt års fængsel, hvoraf seks måneder var ubetinget, og han blev frakendt retten til at arbejde som revisor. At han slap så billigt, skyldtes udelukkende, at politiet havde været flere år om at efterforske sagen.
Opfølgning: Pengejægerne sæson 2 – karantænen, der ikke stoppede ham
Man skulle tro, at en fængselsdom og en konkurskarantæne ville sætte et endegyldigt punktum for en mand som Johnny Hast Hansen. Det gjorde de ikke. Da DR’s Pengejægerne vendte tilbage i sæson 2, blev det klart, at maskinrummet stadig kørte – bare med nye marionetter ved håndtagene.
Først det faktuelle. Siden den oprindelige sag er der afgjort flere sager mod Johnny Hast Hansen. Hans konkurskarantæne er undervejs blevet forlænget til hele ti år. Det betyder, at han i et helt årti ikke må stifte, eje eller lede en virksomhed. På papiret.
Stråmanden og pensionisten
I praksis fortsatte revisionsfirmaet på Fyn. Da Johnny Hast Hansen ikke længere selv måtte stå som direktør, blev posten overtaget af en mand ved navn Kurt Christian Hein. Han er pensionist og bor i Ringe. Pludselig stod han som direktør i hele ti forskellige selskaber. I otte af dem havde han overtaget direktørtitlen direkte fra Johnny Hast Hansen, da karantænen ramte.
Da Pengejægerne ringede til Kurt Christian Hein, stod det klart, at han ikke anede, hvad der foregik. “Jeg laver en god handel, troede jeg,” lød det. På spørgsmålet om de konkursboer, der flyttede hjem til hans egen privatadresse, svarede han blot: “Det kan jeg ikke svare dig på, for det er ikke noget, jeg har haft med at gøre.” En klassisk stråmand. Et navn på papiret, der skal dække over, hvem der i virkeligheden trækker i trådene.
De tamme kuratorer
Den virkelig opsigtsvækkende del af sæson 2 handlede dog ikke om revisoren selv. Den handlede om de advokater, der skulle holde øje med ham – kuratorerne.
Når et selskab går konkurs, udpeger retten en kurator. Hele hans opgave er at være en uafhængig vagthund: at grave i, hvad der er foregået, og melde svindel til politiet. Det er det værn, hele systemet hviler på. Og det er præcis det værn, Johnny Hast Hansen ifølge Pengejægerne satte ud af kraft. Han sørgede for, at det var hans egne folk, der sad på posten.
Den ene var advokat Ole Maare fra Odense. Han drev sit advokatfirma fra nøjagtig samme adresse som Johnny Hast Hansens revisionskontor. De delte endda medarbejdere. Kammeradvokaten fandt en “smoking gun”: en medarbejder, der var lønnet af revisionsfirmaet, sendte mails ud i advokatens navn. Ole Maares rolle blev beskrevet som “en marionetdukke”. Han endte selv med en bøde fra Advokatnævnet, en personlig konkurs og en deponeret beskikkelse.
Den anden var advokat Khuram Riaz Ahmed fra København. Han var kurator i mere end 90 konkursboer, hvoraf over 30 havde en direkte forbindelse til Johnny Hast Hansen. En anonym kilde beskrev ham som en mand, “man kan købe til, hvad man ønsker”. Senere blev Khuram Riaz Ahmed afsat som kurator i samtlige af sine aktive boer på én gang. Og i 2025 blev han idømt to et halvt års fængsel for skatteunddragelse og hvidvask.
Razziaen, hvor revisoren selv sad i lokalet
Den mest sigende scene i hele sæson 2 udspillede sig på revisionsfirmaets adresse, Golfsmedevinget 6 i Odense. Kammeradvokaten havde fået rettens ord for at hente materiale fra hele 27 konkursboer på én gang. Med på turen var en dommer og to politibetjente.
Det blev en omfattende operation. En låsesmed måtte tilkaldes for at bryde et aflåst skab op, fordi nøglen var “væk”. Men det helt afslørende var, hvem journalisterne fik øje på inde i lokalet. Det var Johnny Hast Hansen selv.
Manden med ti års konkurskarantæne, som “på papiret” for længst var ude af ledelsen, sad altså stadig fysisk på kontoret, da myndighederne rykkede ind. Det er svært at finde et tydeligere billede på, hvor lidt en karantæne betyder for en mand, der ikke har tænkt sig at stoppe.
Efter razziaen begyndte de overtagende kuratorer at finde det, de tamme kuratorer aldrig havde fundet: en række krav om omstødelse og erstatning. Altså penge, der var trukket ud af selskaberne, før de gik konkurs.
Når svindlerne peger på hinanden
Til sidst kom der mails fra hovedpersonerne – og de er værd at lægge mærke til. Ole Maare, der tidligere selv havde oplyst, at han drev sin virksomhed fra adressen, afviste nu pludselig at have drevet advokatvirksomhed fra Golfsmedevinget overhovedet.
Og Johnny Hast Hansen? Han sendte en mail, hvor han vendte pilen mod sin gamle kontorfælle. Det var, skrev han, Ole Maares advokatvirksomhed, der havde været ansvarlig for konkursbehandlingerne. Men han afviste ikke, at han havde henvist konkurserne til både Ole Maare og Khuram Riaz Ahmed.
To mænd, der i årevis delte adresse og ansatte, peger nu fingre ad hinanden. Det er sjældent et tegn på, at alt er gået ærligt til. Og det understreger pointen, der løber gennem hele sagen: selv en fængselsdom og en ti års karantæne var ikke nok til at stoppe en mand, der kender systemets blinde vinkler bedre end systemet selv.
Skyggens dom
Sagen om Johnny Hast Hansen er lærerig, fordi den viser, hvordan den professionelle svindel fungerer i praksis. Bagmænd som Per Ulrich Karpf og Jesper Koch Andersen kan ikke operere i et vakuum. De har brug for revisorer, advokater og rådgivere, der er villige til at kigge den anden vej og levere de juridiske og regnskabsmæssige røgslør.
Hast Hansen var ikke bare en tilfældig revisor. Han var en integreret del af maskinrummet. Han masseproducerede de skuffeselskaber, som svindlerne brugte til at skjule sig bag, og han var ifølge bagmændene selv manden, der leverede stråmændene, når regningen skulle betales.
At han til sidst faldt på sin egen grådighed og blev taget med 1,6 millioner kroner i kontanter gemt i kufferter hos familien, er næsten for poetisk. Det viser med al tydelighed, at uanset hvor pænt jakkesættet er, så er grådigheden den samme.
