Han startede på Tvinds Rejsende Højskole i 1974. Han indtrådte i Tvinds Lærergruppe i 1977. Han var i 1995-96 viceforstander på en Tvind-skole for palæstinensiske flygtningebørn. I 1999 startede han Magleby Skolecenter ved Skælskør, der i 2017 modtog 22 millioner kroner alene fra Slagelse Kommune. Han er medlem af Tvinds ledelse. Men da en mor til en døv dreng i maj 2016 specifikt spurgte, om Magleby Skolecenter havde noget med Tvind at gøre, afviste han det. Et år senere trak hun sin søn ud. To tidligere ledere på Magleby beskriver Ingolf Damm som den reelle leder bag stråmandsledere uden indflydelse. Lederne fik ikke engang adgang til regnskabskontoret. Da DR’s afsløringer kom, opsagde Slagelse Kommune samarbejdet. Borgmesteren trak sig kort efter i land efter et møde med Ingolf Damm.
I 1974 stod en ung mand af på en bus ved Tvinds Rejsende Højskole i Ulfborg. Han hed Ingolf Damm og var 20 år gammel. Den næste ni måneder skulle han tilbringe på en busrejse gennem Indien, Pakistan og Afghanistan, som dengang var en del af Tvinds koncept for at få verden ind i klasselokalet.
Tre år senere, i 1977, blev han optaget i Tvinds Lærergruppe. Han aflagde de tre løfter, der definerer dette fællesskab: al hans tid, alle hans penge og al hans arbejdskraft skulle herefter tilhøre Tvind.
Næsten 50 år senere, i 2026, er Ingolf Damm stadig medlem af Tvinds Lærergruppe. Han er stadig medlem af det fællesskab, hvis grundlægger, Mogens Amdi Petersen, bor i Mexico under Interpol-efterlysning. Han er stadig leder af Magleby Skolecenter, en af de største og mest succesfulde Tvind-tilknyttede institutioner i Danmark.
Og indtil DR’s dokumentarserie Afsløret i 2017 afdækkede hans rolle, var de danske kommuner i mange tilfælde ikke klar over, hvem han egentlig var.
Mona og hendes søn
Den 12. maj 2016 sad en kvinde til møde med repræsentanter fra Slagelse Kommune og fra Magleby Skolecenter. Mona Christensen havde et stort problem. Hendes søn var født døv, men en operation havde givet ham lidt hørelse. Han var udadreagerende, men ingen diagnose kunne forklare hvorfor. Han havde brug for hjælp, og hun havde brug for en skole, der kunne håndtere ham.
Repræsentanterne fra Magleby Skolecenter havde set drengens handlingsplaner fra tidligere skoler. De sagde, at de godt kunne tage sig af ham.
Mona blev glad. Men hun havde også hørt rygter. Magleby Skolecenter skulle angiveligt have noget med Tvind at gøre. Og Tvind ville hun ikke have noget med at gøre. Som hun forklarede til DR, førte ordet Tvind hendes tanker hen på “Mogens Amdi Petersen, der har snydt staten, tvivlsom pædagogik” og “noget sektlignende.”
Så hun spurgte direkte. Har Magleby Skolecenter noget med Tvind at gøre?
Repræsentanterne fra Slagelse Kommune og Magleby Skolecenter afviste det.
Mona sagde ja tak til pladsen.
Knap et år senere trak hun sin søn ud af Magleby Skolecenter. Han havde mistet et år af sit liv. Som hun selv sagde til DR: “Jeg vil sgu have en ordentlig undskyldning.”
På spørgsmålet om, hvorfor hun ikke fik at vide, at Magleby Skolecenter havde tilknytning til Tvind, svarede Ingolf Damm skriftligt: “Vores fokus på mødet var ikke rettet mod eventuelle udfald mod vores integritet, men derimod på Mike Bos situation.”
Det er en bemærkelsesværdig formulering. En mor stiller et direkte spørgsmål om tilknytning til Tvind. Spørgsmålet bliver afvist. Et år senere fastholder lederen, at det ikke var hans fokus at adressere “udfald mod vores integritet”.
Det vil sige: lederen anser et direkte spørgsmål om Tvind-tilknytning for at være et “udfald”, ikke en helt legitim forespørgsel fra en bekymret mor.
Lederen der byggede sit eget skolecenter
Ingolf Damms karriere efter optagelsen i Lærergruppen følger et klassisk Tvind-spor.
Han var u-landskonsulent for Tvind i Europa. Han var i 1995-96 viceforstander på en Tvind-drevet skole for palæstinensiske flygtningebørn i København. Og i 1999 startede han Magleby Skolecenter i den tidligere Magleby Folkeskole ved Skælskør på Vestsjælland.
Magleby Skolecenter er ikke en lille institution. Det er i dag en virksomhed med over 90 ansatte og cirka 80 børn og unge. Centret består af fem juridisk selvstændige enheder med hver sit CVR-nummer: Behandlings- og Specialskolen Magleby, en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), Opholdsstedet Golfstrømmen, Opholdsstedet Søholt og Botræningen Magleby.
Hver enhed har sin egen bestyrelse. Hver enhed er på papiret uafhængig. Hver enhed kører med sin egen økonomi.
Men ifølge Magleby Skolecenters egen hjemmeside er Ingolf Damm den ledende skikkelse i hele konstruktionen. Hans navn fremgår som leder. Og hans navn fremgår også som bestyrelsesmedlem i Fonden Magleby, der driver Botræningen Magleby.
I 2016 modtog Magleby Skolecenter alene 22 millioner kroner fra Slagelse Kommune. Det gjorde Slagelse Kommune til den enkeltkommune i Danmark, der betalte flest penge til Tvind-relaterede tilbud i 2016.
Stråmandsledere og det aflåste regnskabskontor
To kvinder ved navn Birgitte Stavbo og Dorthe Smidt Jørgensen var i en periode formelt ledere på henholdsvis ét af opholdsstederne og bostedet under Magleby Skolecenter. De var ikke medlemmer af Tvinds Lærergruppe. De fandt først ud af, at de var en del af et større Tvind-samarbejde, efter at de var blevet ansat.
I jobannoncen var Tvind aldrig på tale. Under ansættelsessamtalen var Tvind aldrig på tale. Først da Dorthe Smidt Jørgensen kom ned på selve Magleby Skolecenter og så plakater med “Tvind Vinterkoncert” på væggene, begyndte hun at spørge. Spørgsmålene blev ifølge hende negligiseret.
Det blev senere klart for dem, at de formelt var ledere, men ikke reelt havde nogen selvstændig indflydelse. Som Dorthe Smidt Jørgensen forklarede til DR: “Set i bagklogskabens ulidelige klare lys, så er de ikke specielt selvstændige. Jeg var på nogle punkter mere leder af navn end af gavn.”
Den reelle beslutningsmagt lå hos Ingolf Damm, der ifølge de tidligere ledere “sad og kunne overrule” det, de havde besluttet.
Birgitte Stavbo havde som leder af et botilbud ikke engang adgang til regnskabskontoret. Hun havde ingen nøgle. Hun kunne ikke se, hvor pengene gik hen.
På spørgsmålet om, hvorfor hun ikke fik adgang til økonomien, svarede hun til DR: “Jeg tror det handler om at jeg blev for nysgerrig på, hvor pengene forsvandt hen, og hvad vi fik ind, og hvad der skulle kanaliseres nogle andre steder hen.”
Hun begyndte at undre sig over, hvor unge fra Magleby blev sendt hen. Det viste sig at være steder som Hornsy Højfjeldshotel i Norge, et hotel med tæt tilknytning til Tvind, hvor unge med diagnoser blev sendt for at “skåle sne og rydde sne” eller arbejde i køkkenet. Hvad det kostede kommunerne, kunne hun ikke se. Hvad det kostede de unge i forhold til deres behandling, kunne hun heller ikke vurdere.
De udenlandske medarbejdere fra Det Nødvendige Seminarium
En anden del af Magleby Skolecenters drift, som Birgitte Stavbo og Dorthe Smidt Jørgensen ikke havde indflydelse på, var de udenlandske medarbejdere.
Som Birgitte Stavbo forklarede til DR: “Den her udenlandske arbejdskraft, fik op nogen som du skaffede som leder af botilbuddet? Nej. De kom lige pludselig dumpende fra den ene del til den anden. Fra den ene dag til den anden, fra forskellige andre steder af det der hele det der system.”
DR fik kontakt til en af disse udenlandske medarbejdere. Lucy Morales fra Frankrig så i 2014 et opslag på internettet om at kunne komme og rejse i Afrika. Opslaget viste sig at være fra Det Nødvendige Seminarium (DNS), Tvinds egen læreruddannelse i Ulfborg. Hun betalte penge for at gå på uddannelsen, og pengene kunne optjenes gennem arbejde på Tvind-relaterede institutioner.
Hun blev sendt til Magleby Skolecenter. Hendes opgave var at holde øje med børnene i hjemmet og kostskolen om natten. Hun arbejdede ni måneder gratis i den forstand, at hendes løn gik til DNS som tilbagebetaling for uddannelsen. Selv fik hun lommepenge på cirka 50 euro om måneden.
Hun var ikke pædagogisk uddannet. Hun talte ikke dansk. Hun udførte arbejdsopgaver, som de danske socialarbejdere normalt skulle have udført.
Som en af de tidligere ledere på Magleby formulerede det til DR: “Det er sindssygt, hvor mange timer gratis de får ud af det. Vi snakker om social dumping.”
For Magleby Skolecenter er konstruktionen åbenlyst økonomisk fordelagtig. Når man får et månedsbeløb på 100.000 kroner per anbragt ung, og en del af nattepasningen kan udføres af en gratis fransk medarbejder uden faglige forudsætninger, så er der penge tilovers til andre formål.
Vandt udbud på autismeområdet trods manglende fagkompetence
Det er ikke kun de almindelige opholdspladser, Magleby Skolecenter har på sin liste. I 2017 vandt Magleby Skolecenter, sammen med Botilbuddet DNS på Tvind, et fælleskommunalt udbud på behandling af autister.
Otte kommuner gik sammen om udbuddet med Holbæk Kommune i spidsen. Formålet var ifølge Holbæk Kommune at sikre “den bedst mulige kvalitet” til “den bedste pris”.
Magleby Skolecenter var blandt vinderne.
Problemet, ifølge den tidligere leder Dorthe Smidt Jørgensen, var bare, at Magleby ikke var fagligt klædt på til opgaven. Der var ifølge hende ikke specialuddannet personale til at varetage den tunge autistiske målgruppe.
På spørgsmålet om hvorfor Magleby så bød på opgaven, svarede Dorthe Smidt Jørgensen til DR: “Det er et godt spørgsmål. Jeg tænker, det kan være, fordi at der er et hul for unge med autismespektrumforstyrrelse, som ikke kan bo hjemme, og som ikke kan bo i en selvstændig lejlighed, så tænker jeg, der må være et marked.”
Heidi Tammestrup, formand for Landsforeningen Autisme, var voldsom bekymret. Hun udtalte til Folketingets socialudvalg: “Jeg er voldsomt bekymret over, at man har valgt at lade en koncern som Tvind vinde udbud af anbringelse for Holbæk. I Tvind sættes anbragte autister sammen med udviklingshemmet domsanbragte. Jeg har endda fundet et sted, hvor Tvind skriver, at de to grupper har mange ting til fælles.”
Ingen fra Magleby Skolecenter eller DNS ønskede at stille op til interview om autismeudbuddet. De skrev til DR, at de er godkendt af Socialtilsynet, også til at tage sig af autister.
Da DR’s hold dukkede op på Magleby for at filme stedet, blev de afvist ved porten. De fik ikke lov til at komme ind.
Manden bag bestyrelsesmøderne
Da DR’s afsløringer udløste politisk opmærksomhed, blev Ingolf Damm inviteret til at holde oplæg for Landsforeningen Autisme om Magleby Skolecenters metoder. Han accepterede.
Men da han opdagede, at DR’s journalist også var med til mødet, ændrede han mening. Som DR’s journalist Jens Langhorn fortalte i programmet: “Ingolf Damm har ikke lyst til at fortælle om Maglebys metoder og kvalifikationer, hvis vi også er til stede.”
DR’s hold ventede udenfor mens oplægget blev holdt. Efter mødet fik Landsforeningen Autismes formand stillingen formuleret klart. På spørgsmålet om, hvorvidt hun nu var betrygget i, at Magleby var et godt sted for autister, svarede hun: “Nej, bestemt ikke. Det er et sted, hvor folk ikke er ordentlig fagligt klædt på.”
Hun tilføjede: “De siger jo, at de blander kun målgrupper, hvis det er til gavn for autisten. Når man kan sidde med den overbevisning, så har man sgu ikke forstået det.”
Slagelse Kommune trækker i land
Da DR’s afsløringer ramte skærmen i oktober 2017, var reaktionen fra Slagelse Kommune kontant.
Borgmester Stén Knuth (V) udtalte umiddelbart efter DR-udsendelsen til Sjællandske: “Efter at have set DR-udsendelsen om Tvind og Magleby Skolecenter, hvor Slagelse Kommune har 32 børn, har jeg bedt kommunens administration om at stoppe samarbejdet under de regler, som hører sig til. Det kan ikke gå for hurtigt.”
Slagelse Kommune havde i 2016 betalt 22 millioner kroner til Tvind-relaterede steder. Det var den største enkeltkommune-bidragsyder i landet. Borgmesteren ville opsige samarbejdet.
Men så skete der noget interessant. Kort efter holdt borgmesteren et møde med Ingolf Damm.
Efter mødet trak Stén Knuth i land. Samarbejdet var ikke længere “stoppet”. Det var nu “sat på standby” mens forholdene blev undersøgt. De 89 anbragte børn og unge på Magleby ville ikke mærke ændringer. Det ville bare ikke være muligt at anbringe nye børn.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling. En borgmester, der dagen før erklærer, at samarbejdet ikke kan opsiges hurtigt nok, modificerer sin position væsentligt efter ét møde med skolelederen. Hvad der konkret blev sagt på mødet, er ikke offentligt tilgængeligt.
Magleby Skolecenter i dag
I 2026 er Magleby Skolecenter stadig i drift. Ingolf Damm er stadig leder. Cirka 80 børn og unge er stadig anbragt på centret. Bestyrelsen i Fonden Magleby har Ingolf Ingemann Damm som medlem.
De juridiske enheder er stadig formelt selvstændige. Bestyrelserne er stadig bemandet med personer, hvoraf mange ifølge DR’s research er medlemmer af Tvinds Lærergruppe eller har tætte forbindelser dertil.
Magleby Skolecenters egen hjemmeside beskriver i dag virksomheden som en, der “lægger særlig vægt på, at alle bliver en aktiv del af fællesskabet.”
Magleby Skolecenter omtaler ikke Tvind eller Lærergruppen direkte. Tvind nævnes i en bisætning på samarbejdssiden, hvor det fortælles, at fondene “indgår i interessefællesskabet Tvind.”
Den 12. maj 2016 ville den formulering have været en hjælp for Mona Christensen. Men hun fik den ikke. Hun fik en afvisning af, at Magleby Skolecenter overhovedet havde noget med Tvind at gøre.
Hendes søn mistede et år af sit liv. Hun fik aldrig den ordentlige undskyldning, hun ønskede.
Hvis du har erfaringer med Magleby Skolecenter, Tvind eller andre opholdssteder, kan du anmelde det via svindlere.dk.
