Det er et opholdssted for udsatte børn og unge på Sydfyn. De kalder sig selv en institution der “emmer af omsorg”. Kommunerne betaler 93.000 kroner om måneden for hver anbragt ung. Men ifølge tidligere medarbejdere, anbragte og en intern logbog, som DR fik adgang til, var virkeligheden voldelig, kaotisk og dokumenteret skjult for myndighederne. På et halvt år registrerede den interne logbog 150 episoder med vold, trusler, våben, hærværk og ildspåsættelser. Til Socialtilsynet rapporterede ledelsen 17 episoder for et helt år. Da Socialtilsyn Midt bad om at se logbogen, viste det sig, at ledelsen havde redigeret og slettet i teksten inden udlevering. Forstanderen, der i mange år var medlem af Tvinds Lærergruppe, blev udskiftet. Det skærpede tilsyn blev fjernet. Påbuddene blev annulleret. Nakkebølle fortsatte.
På Sydfyn ligger et lille opholdssted ved navn Småskolen ved Nakkebøllefjord. Beliggenheden er smuk. Det gamle hovedhus emmer af karakter. Naturen ligger lige uden for vinduerne. På deres egen hjemmeside og i deres egne tilsynsrapporter beskriver de sig selv som en institution, hvor “beboernes trivsel er i højsædet”.
Det er hvad kommunerne ser, når de sender deres mest udsatte unge dertil. Kommuner skal betale omkring 93.000 kroner om måneden for én anbringelse på Nakkebølle. Det er penge, der i sidste ende kommer fra skatteborgerne. Det er penge, der skal sikre, at unge med adfærdsmæssige og sociale problemer får hjælp.
Hvad kommunerne ikke ser, er det Nakkebølle ikke har lyst til, at de ser.
Og det er en hel del.
Stedet bag de pæne facader
Nakkebølle er ét af cirka 37 opholdssteder i Danmark, der har tilknytning til Tvind. Tvind er den globale koncern, som Mogens Amdi Petersen stiftede i 1970, og som i dag tjener cirka 190 millioner kroner om året fra danske kommuner gennem netop denne type opholdssteder.
Forstanderen på Nakkebølle var i mange år Inger Bertelsen. Hun er ikke en tilfældig person. Hun er medlem af Tvinds Lærergruppe, det interne fællesskab af nogle hundrede mennesker, der har aflagt tre løfter: al deres tid, alle deres penge og al deres arbejdskraft skal tilhøre Tvind.
Også Nakkebølles bestyrelse var i mange år bemandet af medlemmer af Tvinds Lærergruppe. Bestyrelsesformanden hed Jørgen Balsen og var samtidig daglig leder på Lindersvold, et andet Tvind-tilknyttet sted.
Det er en konstruktion, der har sin egen indre logik. Institutionen er formelt selvstændig. Den modtager kommunale anbringelsesbetalinger. Men ledelsen og bestyrelsen består af mennesker, hvis primære loyalitet ligger hos det Tvind-fællesskab, de personligt har bundet sig til.
Og det er en konstruktion, der over årene har skabt et særligt klima på Nakkebølle.
Jannik og lydoptagelsen
DR’s dokumentarserie Afsløret fulgte i 2017 sagen om Nakkebølle. Det første konkrete vidnesbyrd kom fra en 15-årig dreng, vi her kalder Jannik. Jannik havde været anbragt på Nakkebølle, men hans mor hentede ham hjem efter en periode med mistrivsel.
Den udløsende episode var en magtanvendelse. En leder var blevet tilkaldt til en konflikt mellem forstanderen og en anden ung. Lederen beordrede pludselig Jannik op på sit værelse, selvom Jannik ikke var del af den oprindelige konflikt.
Episoden blev optaget på en telefon. Optagelsen viser, hvordan Jannik blev hævet ud af lokalet med magt, mens han forgæves spurgte: “Hvorfor tager du ved mig?”
Som Jannik forklarede til DR: “Det er dagligdag, han bruger magt.”
Magtanvendelser på opholdssteder for anbragte børn er ikke nødvendigvis ulovlige. Men de skal altid indberettes til både forældre, kommune og Socialtilsyn. Det er en grundlæggende del af det danske retssikkerhedssystem for anbragte unge.
Jannik var ikke alene om at opleve magtanvendelser som “dagligdag” på Nakkebølle. Som Janniks mor forklarede: “Jeg har ikke fået noget som helst at vide om, der er nogen registrerede magtanvendelser derovre fra.”
Whistleblowerne der prøvede
Inden Janniks historie nåede til medierne, havde flere medarbejdere på Nakkebølle allerede forsøgt at advare myndighederne.
Jørgen Lynge er pædagog og havde arbejdet på Nakkebølle. Han kontaktede Socialtilsynets whistleblower-linje, mens han stadig var ansat. Som han fortalte til DR: “Jeg sagde, det var helt galt på Nakkebølle. Der er overgreb, der blev lodet med journalerne, og ikke mindst sagde I er nødt til at sende nogle andre end de normale tilsynsførende, fordi dem som plejer at komme her, de kender lederen rigtig godt.”
Han bad konkret om to ting: at Socialtilsynet sendte andre tilsynsførende, og at de kom på uanmeldt besøg.
Socialtilsyn Midt gjorde det modsatte. De sendte de samme tilsynsførende, som havde været på Nakkebølle før. De kom på anmeldt besøg, hvor Nakkebølles ledelse havde tid til at forberede sig. Konklusionen i tilsynsrapporterne fortsatte med at være positiv.
Claus Dipong var også tidligere medarbejder. Han fortalte til DR, hvordan han blev angrebet af en elev og truet med en softgun mod øjet. Han fortalte om sokker fyldt med poolkugler brugt som våben, om knive, om skruetrækkere brugt som stikvåben. Han fortalte om en elev, der stak en anden elev ned.
Som Claus Dipong formulerede det: “Jeg har været 5½ år et andet sted. Der har jeg så at sige ikke oplevet det på den måde der. Det har jeg ikke.”
Begge whistleblowere stoppede i 2016. Som Jørgen Lynge sagde: “Den dag med pistolen, det blev min udgang.”
Mr. Nobody og den interne logbog
Det afgørende vendepunkt i DR’s afdækning kom, da de begyndte at modtage anonyme mails fra en person, der kaldte sig “Mr. Nobody”.
Mr. Nobody sendte DR adgang til Nakkebølles interne logbogssystem, “Planner for You”. Det er det system, hvor medarbejderne dagligt noterer, hvad der er sket på deres vagt. Indholdet var voldsom læsning.
“A har en smørkniv på struben af mig.”
“B har jagtet pedellen med en afbrækket lampe og forsøgt at ødelægge den dør, hvor pedellen gemte sig, med en stor haveflise.”
“C satte sig på mig og holdt mig fast om halsen, mens vil tage mine nøgler og mobil. Drengene morede sig over, at jeg var blevet skræmt og var temmelig rystet over deres overgreb.”
Ingen af disse episoder var blevet indberettet til myndighederne.
DR fik en uddannelseskonsulent, Tim Wig Andersen, til at gennemgå nogle af episoderne. Hans vurdering var entydig. Som han forklarede, da DR læste en episode op for ham om en anbragt, der truede med at skære pædagogens tunge af og stak hende med en passer: “Det skal indrettes til jer. Det er afgørende oplysninger i forhold til den unges måde at være på, måde at handle på, og dermed også opholdsstedets evne til at varetage den unges væren.”
DR talte 150 episoder med vold, trusler, våben, hærværk, ildspåsættelser og tyveri sammen. På et halvt år. På et eneste opholdssted.
I præcis samme periode, hele 2016, havde Nakkebølle afleveret en officiel opgørelse til Socialtilsynet over vold og trusler. Den officielle opgørelse omfattede 17 episoder.
For et helt år.
Mod 150 episoder for et halvt år ifølge den interne logbog.
“Et vetlrevet og veltilrettelagt tilbud”
Mens den interne logbog dokumenterede 150 voldsepisoder på et halvt år, lød konklusionen i Socialtilsyn Midts officielle rapport om Nakkebølle anderledes.
“Det er tilsynets konklusion, at Småskolen ved Nakkebøllefjord er et veldrevet og veltilrettelagt tilbud, hvor beboernes trivsel er i højsædet.”
“Opholdsstedet har meget fokus på at forebygge og håndtere magtanvendelser.”
Det er den officielle vurdering, som kommunerne baserer deres beslutninger på, når de skal vælge, hvor de skal anbringe deres mest udsatte unge.
Socialtilsyn Midt havde været på 11 besøg på Nakkebølle de seneste tre år. De havde talt med beboere, forældre, medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Som lederen af Socialtilsyn Midt forklarede til DR: “Billedet har været meget entydigt hele vejen igennem. Der er højt trivsel på stedet.”
Den vurdering var præcis modsat den virkelighed, der er dokumenteret i Nakkebølles egen interne logbog.
Som Jørgen Lynge formulerede det: “Socialtilsynets vurdering af Nakkebølle er helt skiv, altså mistænkelig skiv. Jeg har tidligere været på et meget velfungerende sted, som fik en god vurdering fra tilsynet. Nakkebølle er formentlig det dårligste sted i Danmark.”
Den ændrede logbog
DR’s afsløringer fik Socialtilsyn Midt til endelig at handle. De sendte denne gang nye tilsynsførende, og de kom på uanmeldt besøg.
Konklusionen i den nye tilsynsrapport var en helt anden. Socialtilsynet udstedte ni påbud og satte Nakkebølle under skærpet tilsyn. Tilsynsrapporten konstaterede, at Nakkebølles ledelse på flere områder, “som eksempelvis håndtering af magtanvendelser”, ikke havde levet op til sit ansvar.
Men det interessante var, hvad der skete, da Socialtilsynet konkret bad om at se en kopi af den interne logbog fra en periode på 14 dage. DR havde set den samme periode i deres egen kopi fra Mr. Nobody. Spørgsmålet var, om de to versioner ville være identiske.
Det var de ikke.
Som lederen af Socialtilsyn Midt udtalte til DR: “En stor del af teksten er identisk, men der er også ændret i teksten.”
I den version, Nakkebølle nu udleverede til myndighederne, var passager om vold og trusler blevet redigeret eller helt slettet.
På spørgsmålet om, hvilken interesse man kunne have i at ændre i journaler, der skal videregives til myndighederne, var svaret klart: “Jamen, den åbenlyse, at det er fordi der er nogle oplysninger man gerne vil have myndighederne ikke får.”
Det er en bemærkelsesværdig handling. Bevidst at ændre i officielle dokumenter for at skjule oplysninger fra det offentlige tilsyn. På et opholdssted for udsatte børn. Betalt af kommunale midler.
Inger Bertelsens udskiftning og det milde efterspil
Forstander Inger Bertelsen, der havde været ansvarlig for Nakkebølle gennem skandalen, blev udskiftet. Hun blev erstattet af Mads Kilden, den leder der oprindeligt havde foretaget magtanvendelsen mod Jannik. Også bestyrelsesformand Jørgen Balsen blev udskiftet. Hans efterfølger blev Mette Brøndum, et andet medlem af Tvinds Lærergruppe, der samtidig er leder af opholdsstedet Hellebæk.
Det er sigende, at samtlige udskiftninger skete inden for Tvind-fællesskabet. Inger Bertelsen blev erstattet af Mads Kilden. Jørgen Balsen blev erstattet af Mette Brøndum. Lærergruppen forblev i kontrollen. Bare med andre ansigter på toppen.
Og så skete det opsigtsvækkende.
I juli 2017 udgav Socialtilsyn Midt en ny tilsynsrapport. De fjernede samtlige ni påbud. De ophævede det skærpede tilsyn. Nakkebølle var godkendt igen.
DR konfronterede lederen af Socialtilsyn Midt med beslutningen. Hvordan kunne de fjerne påbuddene, når Nakkebølles ledelse bevidst havde manipuleret de dokumenter, der skulle udleveres til myndighederne? Svaret var: “Den leder som var ansvarlig for at udlevere det materiale til os, er der ikke mere.”
På spørgsmålet om, hvor reel den nye ledelse egentlig var, svarede Socialtilsynet: “Jamen, vi vurderer, den er meget reel.”
Det er et bemærkelsesværdigt udsagn, når den nye forstander er den samme mand, der lavede den magtanvendelse, som fik Janniks mor til at hente sin søn hjem fra Nakkebølle.
Hos organisationen Børns Vilkår var reaktionen anderledes. Som deres repræsentant udtalte til DR: “Det er forholdsvis et klokkeklart eksempel på, at der er forsøgt manipuleret med det tilsynsgrundlag, som der findes, og man så at sige ikke drager nogen konsekvenser på det. Det er jo sådan set bare en invitation til at fortsætte, som man hele tiden har gjort, og en accept af, at det er okay at svigte med oplysninger.”
Hvorfor vælger kommunerne et sted som Nakkebølle?
Et af de spørgsmål, der står tilbage efter Nakkebølle-sagen, er hvorfor kommunerne i så høj grad fortsætter med at vælge opholdssteder med tilknytning til Tvind, når der dokumenteret er problemer.
Svaret er pengene.
Som en af de tidligere medarbejdere på Nakkebølle forklarede til DR: “Kommunerne er pressede økonomisk, og så vælger de det billigste sted. Især når det er billige steder, som tilsynsmæssigt fungerer fint.”
Spørgsmålet bliver så, hvordan Tvind kan være billigere end konkurrenterne. Hvordan kan de drive opholdssteder med store huslejer og betale så meget mindre end andre operatører?
Svaret ligger i Tvind-fællesskabets særlige konstruktion. Medarbejderne, der er medlemmer af Lærergruppen, har afgivet tre løfter: al deres tid, alle deres penge og al deres arbejdskraft skal tilhøre Tvind. Det vil sige, at deres løn ikke er deres egen. Den indgår i fællesskabets fælles økonomi. Det giver opholdsstederne mulighed for at operere med lavere personaleomkostninger end konkurrenterne.
Dertil kommer ifølge tidligere medarbejdere, at Tvind-tilknyttede opholdssteder også gør brug af “frivillig eller gratis udenlandsk arbejdskraft til noget af det.”
Det er en konstruktion, der gør prisen konkurrencedygtig. Men det er også en konstruktion, hvor besparelserne kommer ved at have færre ansatte, mindre fagligt uddannede medarbejdere, og en kultur, hvor personalet er mere loyal over for Tvind-fællesskabet end over for de unge, de skal hjælpe.
Og det er præcis den dynamik, vidnesbyrdene fra Nakkebølle dokumenterer.
Den gamle Tvind-pædagogik på den forkerte målgruppe
En af de tidligere medarbejdere på Nakkebølle, Hariton Hte, havde været tilknyttet Tvind siden han som 15-årig startede på en af Tvinds efterskoler i 1970’erne. Han har arbejdet på flere af de Tvind-tilknyttede opholdssteder, herunder Nakkebølle.
Hans vurdering af, hvordan Tvinds pædagogik fungerer på den nuværende målgruppe af udsatte børn med psykiatriske diagnoser, er sigende:
“Hvis du er anbragt på et bo- og opholdssted, så kan der jo være mange grunde til det. Og som regel skal der noget særlig pædagogik til. Men problemet er bare, mange af de der værktøjer, alle måder at administrere på, det er fra dengang som bare lige blev ført over. De har egentlig ikke ændret noget nyt, andet end de har bare udskiftet eleverne, som var almindelige elever, til nogen der er hård og mere belastet og har brug for mere omsorg.”
Det vil sige: den pædagogik, der i 1970’erne blev udviklet til almindelige efterskoleelever, der frivilligt valgte at gå på en Tvind-skole, er den samme pædagogik, der nu anvendes på dybt traumatiserede unge med svære diagnoser. Den eneste forskel er målgruppen.
“Det er også derfor, det bliver ved med at gå galt gang efter gang efter gang,” som Hariton Hte formulerede det. “Den her målgruppe er meget behandlingskrævende. Psykiatriske diagnoser. Og der nytter det ikke noget, at man stiller sig op og laver et teaterstykke, og så tror man, at så har man lavet behandlingen.”
Hvad gør sagen særlig?
Sagen om Nakkebølle viser noget vigtigt om, hvordan systemisk svigt af udsatte børn kan fortsætte i årevis uden konsekvenser. Den indeholder fire elementer, der hver især er problematiske, og som tilsammen tegner et billede af et offentligt tilsynssystem, der ikke fungerer.
Manipulationen. Nakkebølles ledelse har dokumenteret manipuleret med de officielle indberetninger til Socialtilsynet. 17 voldsepisoder rapporteret for et helt år, mod 150 dokumenteret i den interne logbog på et halvt år. Det er en faktor 17 forskel.
Redigeringen. Da Socialtilsynet konkret bad om at se den interne logbog, leverede Nakkebølle en redigeret version, hvor passager om vold var slettet eller ændret. Det er ikke en uagtsom fejl. Det er bevidst manipulation med offentlige dokumenter.
Det manglende efterspil. Da manipulationen blev opdaget, var konsekvensen ikke en lukning af opholdsstedet, en politianmeldelse eller en permanent skærpelse af tilsynet. Konsekvensen var en udskiftning af forstanderen til en anden person fra samme Lærergruppe, og en hurtig ophævelse af det skærpede tilsyn.
Pengene der fortsætter. Trods alt dette modtager Nakkebølle stadig kommunale anbringelsesbetalinger. Trods alt dette tjener Tvind-tilknyttede opholdssteder stadig 190 millioner kroner om året fra det offentlige.
Det er ikke en historie om enkeltstående svigt. Det er en historie om et system, der gennem mange år har lært, hvordan man kan fortsætte med at trække penge ud af det offentlige system, uanset hvad der bliver dokumenteret.
Status i dag
Inger Bertelsen er ikke længere forstander på Nakkebølle. Hun er en del af det interne Tvind-fællesskab, og hvor hun arbejder i dag, er ikke offentligt tilgængelig information.
Jørgen Balsen er heller ikke længere bestyrelsesformand. Han er stadig daglig leder på Lindersvold.
Mads Kilden er den nye forstander. Mette Brøndum er den nye bestyrelsesformand. Begge er medlemmer af Tvinds Lærergruppe.
Nakkebølle drives videre. Det skærpede tilsyn er ophævet. Påbuddene er fjernet. Socialtilsyn Midt har efter DR’s afsløringer udsendt en ny rapport, der viser “en god udvikling”.
De anbragte unge er der stadig. Kommunerne betaler stadig 93.000 kroner om måneden for hver. Og hovedmanden bag det Tvind-system, der ejer det hele, Mogens Amdi Petersen, bor stadig i sit luksuskompleks i Mexico.
Hvis du har erfaringer med Nakkebølle, Tvind eller andre opholdssteder, kan du anmelde det via svindlere.dk.
