Forestil dig, at du sætter din dårligt gående svigermor af foran et hotel, hjælper hende ind ad døren, og kort efter har du tre regninger i din e-Boks for noget, du dårligt kan gennemskue. Det er, hvad der mødte Christian Vinter, da han besøgte Hotel Sønderborg Kaserne, hvor parkeringen administreres af selskabet Oparko. DR-programmet Kontant har set nærmere på sagen, og den er noget af et roderi.
Lad mig sige det rent fra start: Oparko er ikke dømt for noget og afviser at have handlet ulovligt. Men når et selskab sender tre fakturaer for 16 timer i byen, hævder, at en bil er kørt ind og ud med 46 sekunders mellemrum, og opkræver for en brandvej, ingen kan finde, så er der grund til at kigge godt efter. Lad os rede trådene ud.
Christian og de mystiske fakturaer
Det hele begynder uskyldigt. Christian skal overnatte på hotellet med sin kone og svigermor. I stedet for at parkere vil han bare læsse bagagen af og hjælpe svigermor ned ad trappen, inden han finder et sted at lade bilen op. Det tager fem til otte minutter.
Få dage senere ligger der en faktura fra Oparko på 250 kroner. Selskabet mener, han har parkeret i 14 minutter uden at betale, og oven i en døgnpris på 50 kroner lægger de et administrationsgebyr på 200 kroner. Men det stopper ikke der. For samme morgen får han to fakturaer mere. Ifølge Oparko er han kørt ind og ud af området to gange med blot 46 sekunders mellemrum, hvilket fysisk ikke kan lade sig gøre. Noget tyder altså på en fejl i det automatiske kamerasystem. På 16 timer i byen modtog Christian i alt tre gange døgnparkering plus gebyrer.
Brandvejen, der ikke fandtes
En af regningerne er for at holde på en brandvej. Problemet er bare, at Christian holdt på en invalideplads med sin svigermors handicapskilt tydeligt placeret i forruden. Da han spurgte Oparko, hvor brandvejen så var, fik han aldrig svar.
Det bliver kun mærkeligere. Ifølge skiltet skulle parkering på en brandvej koste en kontrolafgift på 1.940 kroner, men Christian fik en regning på cirka 250. Tallene hænger ikke sammen, og som han konstaterer: det giver slet ingen mening. Selskabet erkendte da også senere, at netop brandvejs-fakturaen var en fejl. De to andre fastholdt de.
Skiltene, der modsiger sig selv
En gennemgående klage er, at skiltene er umulige at forstå. Kontant viste eksempler frem, hvor to skilte på samme stander direkte modsiger hinanden: det øverste siger “standsning forbudt”, det nederste betyder “standsning tilladt”.
En ekspert er ikke i tvivl om, hvad der foregår. Når to skilte ikke kan passe samtidig, er det et skilt, der ikke giver mening. Og forretningsstrategien ligner, siger han, at man bevidst gør bilisterne usikre på, hvilke vilkår der gælder, så man har en anledning til at sende en efteropkrævning. Det er en attribueret ekspertvurdering, ikke en dom, men den er værd at have med, når du står og myser op på en skov af skilte.
Når man ikke kan tale med et menneske
Et fællestræk er, at det er nærmest umuligt at få fat i nogen. Ringer du til Oparko, får du at vide, at klager kun modtages skriftligt. Christian skrev til selskabet hele 12 gange, og hver gang fastholdt de, at der ikke var sket en fejl, samtidig med at rykkerne tikkede ind.
Som han selv beskriver det, bliver man en kastebold mellem hotellet og parkeringsselskabet, mens gælden vokser. Det er, mener kritikerne, sat i system. Du bliver kørt så træt, at du til sidst betaler bare for at slippe. Og det er præcis dér, forretningen ligger.
Følg pengene: hvem betaler hvem?
Og hvem tjener så på det? Her bliver det afslørende. Kontant ringede til hotellets ejer, der bekræfter, at det er hotellet som pladsejer, der får betalingen for selve parkeringen. Oparkos egen direktør bekræfter det samme: pengene for at parkere tilfalder pladsejeren.
Så hvad lever parkeringsselskabet selv af? Jo, det tjener reelt først noget, når det kan eftersende opkrævninger til de bilister, der glemmer at betale eller på anden måde holder forkert. Det giver et tankevækkende incitament. Som transportministeren konkluderer: forretningsmodellen går ikke ud på at leve af, at folk parkerer, men på at opkræve diverse afgifter og gebyrer. Oparkos direktør forsvarer sig med et modspørgsmål: giv mig navnet på en virksomhed i det her land, der driver forretning uden at have det formål at tjene penge. Et fair point, men det forklarer stadig ikke de 46 sekunder.
Reglerne, selskabet skal følge
Lad os lige have loven på plads, for den er klar. En kontrolafgift skal afleveres fysisk af en p-vagt og sidde i forruden. I sommer slog transportministeren fast, at man ikke længere må eftersende afgifter til folks e-Boks uden en forudgående aftale.
Oparkos træk er at kalde regningen en faktura i stedet for en kontrolafgift. Men flere eksperter påpeger, at det stadig ikke er lovligt at eftersende, bare fordi man skifter navn på regningen. Og adgangen til Motorstyrelsens nummerpladeregister, som selskaberne bruger til at finde din adresse, er kun tilladt, når en p-vagt fysisk har udstedt en afgift. Christians nummerplade var ikke registreret hos selskabet, så der var intet kundeforhold. Det helt samme mønster ramte Poul Madsen hos Danmarks største, Apcoa, hvis sag er værd at læse for sig.
Hvad siger Oparko?
For god ordens skyld skal selskabets version med. Oparko ønskede ikke at stille op til et tv-interview, men svarede skriftligt og pr. telefon.
Først fastholdt selskabet, at alle tre fakturaer var korrekte. Efter Kontants henvendelse erkendte de, at brandvejs-fakturaen var en fejl, begået af en medarbejder, der havde svaret lidt for automatisk. Og til sidst gik direktøren længere og erkendte, at selskabet i en række sager har fejlet i sin betjening af bilisterne. Oparko vil nu lave tydeligere skilte, stoppe med at sende opkrævninger for ophold under 15 minutter, og måske helt slette gælden i de mindste sager. Samtidig er selskabet, med direktørens egne ord, rødglødende uenig med ministeren og tvivler på, at han overhovedet har hjemmel til stramningerne.
Skyggens råd
Lad mig give dig værktøjet, så du ikke betaler i panik. For du er bedre stillet, end branchen håber.
Husk grundreglen: en kontrolafgift skal sidde i din forrude eller overrækkes personligt af en p-vagt. Får du i stedet en faktura i din e-Boks, uden at du har en aftale med selskabet, så er det værd at gøre indsigelse. Klag altid skriftligt, så du har det på papir, og lad dig ikke stresse af rykkere. Tag et billede af skiltene, hvis de er uforståelige eller modsiger hinanden. Og brug transportministeriets postkasse, privatparkering@trm.dk, hvis du har fået en efteropkrævning uden en forudgående aftale. Vil du læse om andre, du skal holde øje med, så har jeg samlet en stribe advarsler her på siden.
Oparko afviser at have gjort noget ulovligt, og det skal stå klart. Men når et selskab selv erkender, at det har fejlet i en række sager, så betal aldrig en mystisk regning, før du har gjort indsigelse. Vi følger sagen og vender tilbage, NÅR der er nyt.
– Skyggen
Kilder
- DR, Kontant: udsendelse om den private parkeringsbranche (dr.dk)
- Udtalelser fra transportministeren, en parkeringsekspert samt hotellets ejer, gengivet i programmet
- Oparkos egne skriftlige og telefoniske svar til Kontant
- Oparko A/S, CVR-nr. 37127485
