Der er ét ord, der dukker op igen og igen i DR Kontant: konkurs. Bag det ord gemmer der sig en hel branche af mænd, der har gjort konkursen til en forretningsmodel. De stifter et selskab. De tager kundernes penge. De leverer dårligt eller intet arbejde. Og når regningerne hober sig op, lader de selskabet gå ned – og starter et nyt under et nyt navn. Velkommen til konkurskarrusellen. Den kører lystigt rundt, mens kunder, leverandører og skatteyderne betaler for billetten. En af dem, du møder her, hedder Mads Andersen – en håndværker, der ifølge DR Kontant tager kundernes penge og bliver ved, dom eller ej. Det her er historien om Mads Andersen og om, hvorfor næsten ingen stopper karrusellen.
Lad mig sige det med det samme: det er ikke ulovligt at gå konkurs. Det skal det heller ikke være. Systemet bygger på, at man må fejle og prøve igen. Men nogle har lært at udnytte præcis den tillid. De kører rundt på konkurskarrusellen med vilje. Alt det, du læser her, bygger på DR Kontants program om emnet, på domme og på det, ofrene og eksperterne fortæller.
Mads Andersen og de seks firmanavne
Lad os starte med et konkret ansigt. En håndværker og entreprenør ved navn Mads Andersen. Han har ifølge DR tidligere heddet Claus Andersen. Hans seneste firma, MM Totalentreprise, ophørte i januar 2023. Og her bliver det interessant: virksomheden havde haft seks forskellige navne på bare fire år.
Det er ikke et tilfælde. Det er et mønster.
Therese Olsen kender det mønster. Hun og hendes mand skulle have lagt trægulv i stuen. Mads Andersen tilbød at spartle og lægge gulvet for 8.000 kroner. Han kom, gik i gang, fik første rate – og overtalte hende til at betale resten med det samme. “Nu var vi ligesom i gang,” som hun fortæller. Så stoppede han med at svare. Arbejdet, han nåede, var ifølge Therese noget makværk, hun måtte starte forfra med. Pengene var væk.
Drømmen om et orangeri, der blev et mareridt
Jane og Linda Jul Engelbredt drømte om et orangeri ved deres sommerhus. De hyrede en entreprenør til at støbe fundament og lægge en sti. Resultatet var så elendigt, at en rigtig brolægger, de senere fik ud, var rystet. Hans førsteårslærling kunne have gjort det bedre, sagde han. Alle stenene skulle pilles op. Parret endte med at overskride budgettet med omkring 200.000 kroner for at rette fejlene.
En sen aften tjekkede Jane overvågningskameraerne. Inde i deres hjem rendte håndværkerne rundt – næsten nøgne, klokken 12 om natten, mens de så fjernsyn. De havde aldrig haft lov til at bo der.
Til krisemødet dukkede en redningsmand op i haven: Mads Andersen. Præcis den samme mand, som havde snydt Therese. Han tilbød at overtage projektet med rabat – “for svig og smerte”, som han sagde. Jane og Linda sagde ja. Han fik forudbetalte rater på 70.000 kroner. Så forsvandt han. Senere sendte han en ekstraregning på 177.500 kroner. Da de protesterede, tilbød han at frafalde den – mod 50.000 kroner kontant up front.
Stråmanden, der bare ville have sit navn tilbage
Hvordan kan en mand blive ved? En af nøglerne hedder stråmænd.
På Jane og Lindas fakturaer stod firmaet MM Totalentreprise – men CVR-nummeret tilhørte ifølge DR et helt andet selskab, Via Slibe ApS, der var under tvangsopløsning. Og direktøren i det selskab var en helt anden mand. Da Kontant ringede til ham, tegnede der sig et trist billede. Manden var syg, på førtidspension, og oversvømmet af breve fra kreditorer, han ikke turde åbne.
“Jeg er desværre naiv. Jeg vil gerne have renset mit navn,” sagde han. Han stod som direktør, fordi Mads Andersen ifølge ham ikke selv kunne. En stråmand, kort sagt – en person, der lægger navn til, så man ikke kan se, hvem der reelt står bag.
En tidligere selskabssvindler, der i dag lever uden kriminalitet og derfor er anonym, forklarede metoden til DR. Han fortalte om omkring 2.000 selskaber, falske fakturaer lavet på få minutter, og stråmænd, hvis pas og kørekort blev brugt til at oprette banker og købe varer på kredit. “Det er virkelig nemme penge,” sagde han. Et selskab kan stiftes på 48 timer. Så bliver det malket og lukket.
Konkurskarrusellens sorte osteklokke
En erfaren konkurskurator gav DR det måske bedste billede på problemet. Når du driver virksomhed i selskabsform, sætter du en osteklokke ned over dig selv, forklarede han. Og den osteklokke er malet sort. Ingen kan se, hvad der foregår derinde. Det eneste livstegn er et årsregnskab en gang imellem – hvis det overhovedet kommer.
Og når selskabet er tømt for værdier, sker der ofte ingenting. Sidste år gik mere end 7.000 danske selskaber konkurs. Knap 1.600 af dem blev ifølge DR tvangsopløst uden at blive undersøgt af en kurator – fordi der ikke var penge i boet til at betale for undersøgelsen. Med andre ord: jo grundigere du har tømt selskabet, jo større er chancen for, at ingen kigger efter.
Konkursrådet, der rådgiver Justitsministeriet, anbefalede allerede i 2018, at alle tvangsopløste selskaber skulle undersøges. Det er stadig ikke sket.
Mads Andersens dom, der ikke stoppede noget
Her er det, der virkelig bør gøre dig vred. Mads Andersen var ifølge DR i retten i januar året før udsendelsen, fordi han havde snydt en række andre kunder – taget pengene uden at lave arbejdet. Han fik en betinget dom på seks måneders fængsel.
Allerede en måned efter dommen snød han Therese.
Han blev også i 2022 indstillet til en konkurskarantæne, blandt andet fordi han ikke havde afleveret årsregnskab eller bogføringsmateriale. Men han blev frifundet, da retten vurderede, at der var meget lidt aktivitet i selskabet. Da Kontant opsøgte ham, ville han ikke svare. “Du skal ikke komme på min bopæl,” lød det. Hans advokat afviser efterfølgende, at der er begået noget strafbart, og hævder, at der var uenighed om, hvad tilbuddene indeholdt.
Han er ikke dømt for sagerne med Therese eller Jane og Linda. Men mønstret er svært at overse.
Makkerparret, der endte i Dubai
Mads Andersen er ikke alene på karrusellen. Et andet eksempel er makkerparret bag webshoppen My Posture, der solgte holdningskorrigerende t-shirts. Selskabet bag gik konkurs med omkring 25 millioner kroner i gæld, mens direktørerne ifølge DR brugte store summer på rejser og en dyr penthouselejlighed – og senere rykkede mod Dubai. De fik konkurskarantæne i 2022.
Den historie har jeg skrevet om før. Du kan læse hele sagen om Mark Haugaard og Halfdan Harring her. Pointen i denne sammenhæng er enkel: det er den samme karrusel, bare med dyrere billetter.
Konkurskarantæne – hullet i værnet
Konkurskarantæne lyder hårdt, men har længe haft en svaghed. Den betyder, at man ikke må deltage i ledelsen af et selskab. Men man må gerne eje det. Og man må gerne være ansat. Og frem for alt: man kan sætte en stråmand ind og køre videre i “onkels eller bedstefars navn”, som kuratoren tørt sagde.
Oven i det var registret over personer med konkurskarantæne længe ikke offentligt. Du kunne altså ikke selv tjekke, om håndværkeren ved døren havde en karantæne.
Her er den gode nyhed – og den friske opdatering. Kort efter Kontants program fremsatte regeringen et lovforslag om netop dette. Det blev vedtaget den 23. maj 2024 og trådte i kraft 1. juli 2024. Tanken er, at offentligheden skal kunne slå konkurskarantæner op. Men her to år senere halter den fulde gennemførelse stadig i praksis – it-systemerne har ladet vente på sig. Oplysningerne er begyndt at dukke op i CVR, men brug det med forbehold, indtil registret kører fuldt.
62.277 henlagte sager
Hvorfor stopper politiet ikke bare svindlerne? Fordi der er alt for mange af dem. I 2023 blev der ifølge tal, DR forelagde justitsministeren, henlagt 62.277 sager om økonomisk kriminalitet. Fem år tidligere var tallet 14.526. Det er mere end en firdobling.
Forklaringen er blandt andet, at mange af sagerne er små og ofte begås langt fra Danmarks grænser, hvilket gør dem svære at efterforske. Men resultatet er, at den almindelige håndværkerkunde, der melder sin sag, ofte får samme svar: vi kan ikke gøre noget. Som en af ofrene sagde: “Case closed.”
En mulig løsning, som flere eksperter peger på, er at undersøge alle tvangsopløste selskaber. Det vil ifølge Domstolsstyrelsen koste op mod 45 millioner kroner om året. Flere mener, det er pengene værd, fordi der svindles for langt større beløb. En anden idé er et depositum ved selskabsstiftelse – et mindre beløb, der ligger klar til at betale for en undersøgelse, hvis selskabet senere går konkurs.
Sådan beskytter du dig mod en konkursrytter
Indtil systemet er strammet op, er du din egen bedste beskyttelse. Det her er den mest klassiske form for svindel, og den rammer både private og virksomheder. Vil du forstå mønstret til bunds, så læs min gennemgang af konkursryttere, når grådighed bliver en forretningsmodel. Og gør så sådan her, før du hyrer en håndværker eller handler på kredit:
Tjek firmaets historik i CVR. Slå CVR-nummeret op. Se, hvor gammelt selskabet er, om det har skiftet navn flere gange, og om den samme person står bag en stribe lukkede selskaber. Mange navneskift på kort tid er et rødt flag.
Forudbetal aldrig hele beløbet. Betal i rater, der følger arbejdet. En seriøs håndværker beder ikke om det hele, før jobbet er lavet. I det øjeblik nogen presser på for fuld forudbetaling, skal alarmklokkerne ringe.
Bed om referencer og en skriftlig aftale. Få tilbuddet, tidsplanen og betalingsplanen på skrift. Ring til tidligere kunder. Et CVR-nummer på en faktura er ikke i sig selv et bevis på noget som helst – tjek, at nummeret rent faktisk tilhører det firma, du handler med.
Tjek for konkurskarantæne. Slå personen og selskabet op i CVR. Registret er på vej til at blive fuldt offentligt, og selv delvise oplysninger er bedre end ingen.
Konkurskarrusellen stopper ikke af sig selv. Den stopper først, når der ikke er flere, der køber billet. Sørg for, at det ikke bliver dig.
Har du selv mistet penge til en konkursrytter, du gerne vil advare andre om? Så skriv til mig – men husk, jeg bringer ikke løse rygter uden dokumentation. Se flere advarsler her.