Før OneCoin. Før Crowd1. Før de sociale medier gjorde det nemt at svindle millioner af mennesker. Dengang fandtes World Games Inc. (WGI). Det var et af de første store globale pyramidespil på internettet, og det trak et spor af ødelagte økonomier gennem Skandinavien i starten af 00’erne. Bagmændene bag WGI forsvandt ikke, da korthuset væltede. De lærte af deres fejl og byggede blot nye, endnu større pyramider.
Historien om World Games Inc. er historien om, hvordan moderne pyramidespil blev født. Det startede i Australien omkring 2001 under navnet Virtual Games Global (VGG). Konceptet var bygget op omkring et virtuelt “Stock Market Game”, hvor medlemmer kunne købe “aktier” og tjene penge på at rekruttere nye deltagere.
Da de australske myndigheder begyndte at stille ubehagelige spørgsmål og til sidst lukkede ned for operationen, gjorde bagmændene det, de altid gør: De skiftede navn og flyttede jagtmarken. Virtual Games Global blev til World Games Inc., og blikket blev rettet mod Skandinavien, Storbritannien og Canada.
Den australske bedrager i skyggen
Manden bag det hele var australieren Gregory James Kennedy. Han var ikke en hvem som helst. Før han kastede sig over pyramidespil, havde han slået sine folder inden for ejendoms- og lånesvindel i Western Australia. Hans metoder var så skruppelløse, at de endte med at blive diskuteret i det lokale parlament.
I World Games Inc. forsøgte Kennedy at holde en lav profil. Han indsatte stråmænd i ledelsen. Greg Young fik titlen som “president”, Conall McSorley blev pressetalsmand, og den schweiziske Jost Steinbruchel blev brugt som et europæisk ansigt udadtil. Selv trak Kennedy i trådene fra skyggen som “Non-executive Chairman”.
Når kritiske røster påpegede, at WGI-bagmanden Gregory James Kennedy delte navn og alder med den berygtede ejendomssvindler, benægtede selskabet pure enhver sammenhæng. Men det var selvfølgelig den samme mand.
Pyramidekongen Tor Anders Petterøe
I Skandinavien fandt WGI hurtigt en villig hær af promotere. En af de mest prominente var nordmanden Tor Anders Petterøe. Han var en mester i at sælge drømmen om økonomisk uafhængighed og fik hurtigt opbygget et enormt netværk af under-distributører.
Petterøe tjente millioner på World Games Inc. og fik i norske medier tilnavnet “Pyramidekongen”. Hans succes i WGI var ikke en enlig svale. Da WGI kollapsede, fortsatte han blot videre til det næste pyramidespil, Towah, og senere trak han i trådene i kulissen hos Crowd1.
Det er et klassisk mønster i branchen. De dygtigste promotere ved præcis, hvornår de skal hoppe af et synkende skib og tage deres netværk med over i den næste “unikke forretningsmulighed”.
Korthuset vælter
I sin storhedstid nåede World Games Inc. op på omkring 450.000 medlemmer på verdensplan. De første, der trådte ind, tjente store penge på rekrutteringsbonusser og stigende “aktiepriser” i det virtuelle aktiespil. Det er præcis sådan et Ponzi-scheme fungerer: De nye betaler de gamle.
Men i løbet af 2004 begyndte rekrutteringen at falde. Færre nye penge kom ind i systemet. I august 2004 stoppede udbetalingerne til de almindelige medlemmer næsten fuldstændigt. Kun en lille håndfuld i toppen, de såkaldte “World Leaders”, fik stadig penge.
Samtidig styrtede den virtuelle “aktiepris” med over 90 procent. Ledelsen i WGI gjorde, hvad pyramidespils-ledelser altid gør, når kassen er tom: De gav bankerne skylden. Tekniske problemer, lød undskyldningen. Pengene er lige på trapperne. Bare vent lidt længere.
Aspiritus: Gammel vin på nye flasker
I starten af 2005 var det slut. World Games Inc. indstillede driften. Men Gregory James Kennedy og hans kumpaner var ikke færdige med at malke medlemmerne.
De annoncerede, at WGI’s “aktiver” var blevet opkøbt af et nyt selskab ved navn Aspiritus N.V., baseret på de Nederlandske Antiller – et velkendt skattely. Medlemmerne fik at vide, at de penge, de havde stående på deres WGI-konti, ikke kunne udbetales, men i stedet blev konverteret til “units” i Aspiritus.
Disse units kunne, påstod ledelsen, senere sælges eller konverteres til aktier i det nye selskab. Der var bare ét problem. De nye units var prissat mindst ti gange for højt, og absolut ingen medlemmer formåede nogensinde at sælge dem og få rigtige penge ud.
I virkeligheden var “opkøbet” blot en omdøbning. Størstedelen af Aspiritus var ejet af Pacific Delta Investments Ltd, et selskab kontrolleret af Gregory James Kennedy. Ledelsen bestod af præcis de samme mennesker som i WGI.
Domme og konsekvenser
Mens medlemmerne mistede deres penge, begyndte myndighederne endelig at røre på sig. I Australien blev selskabet WorldPlay Services (der oprindeligt drev WGI) og Gregory James Kennedy dømt for ulovligt pyramidespil af den australske konkurrencemyndighed ACCC.
I Canada blev otte WGI-promotere sigtet i Alberta for at drive et ulovligt pyramidespil og lotteri. Der faldt også domme mod promotere i både Sverige og Finland, og sager blev forberedt i Danmark.
Men for de hundredtusindvis af almindelige mennesker, der havde troet på drømmen og investeret deres sparepenge, var løbet kørt. Pengene var væk, forsvundet ned i lommerne på bagmænd som Gregory James Kennedy og toppromotere som Tor Anders Petterøe.
World Games Inc. døde, men metoderne levede videre. Erfaringerne fra WGI dannede skole for næste generation af digitale pyramidespil. Da Jonas Werner og Johan Staël von Holstein årtier senere lancerede Crowd1, brugte de mange af de samme mekanismer. Og igen stod Tor Anders Petterøe klar i kulissen til at skumme fløden.
Svindlere.dk Bedømmelse: World Games Inc.
Grådighed: 9/10
At konvertere folks tabte penge til værdiløse “units” i et nyt fup-selskab (Aspiritus) for at forhale et kollaps er et træk, der kræver en særlig form for kynisme. Gregory James Kennedy malkede sine ofre til allersidste dråbe.
Folkelighed: 8/10
Med 450.000 medlemmer var WGI et af de første virkelig store internet-pyramidespil. De formåede at sprede sig over flere kontinenter og lokkede især mange skandinaver i fælden.
Kreativitet: 7/10
Det virtuelle “Stock Market Game” var en snedig måde at maskere et klassisk Ponzi-scheme på. Det gav illusionen af et rigtigt produkt og rigtige investeringer, selvom værdien udelukkende kom fra nye medlemmers indskud.
