Hver stor hvidvasksag har en figur, der binder den pæne verden sammen med den kriminelle. En mand, der kender begge sider af bordet. I sagen om fakturafabrikken i Kolding var det Teddy Vendersbo – en tidligere jurastuderende og pokerspiller med forbindelser til det, de kriminelle kalder undergrundsbanken. Det var ham, der ifølge anklagemyndigheden styrede slagets gang i starten, da en helt almindelig maskinfabrik blev forvandlet til en pengevaskemaskine for over 200 millioner kroner.
Lad mig slå det fast med det samme: det her er ikke mistanke. Teddy Vendersbo tilstod, og han er dømt. Han fik tre års fængsel for sin rolle. Det her er historien om manden, der sad med kortene, da maskinfabrikken skiftede branche – fra metal til hvidvask.
Spilleren med de rigtige forbindelser
Teddy Vendersbo havde en broget baggrund. Han var tidligere jurastuderende – en mand, der altså kendte til lovens bogstav – men levede i stedet som pokerspiller. Og et eller andet sted i det liv havde han opbygget noget langt mere værdifuldt for den, der vil hvidvaske penge: kontakter til underverdenen.
Han var ifølge forklaringerne i retten på udkig efter selskaber, han kunne overtage. Det er ikke en usædvanlig jagt for folk i hans verden. Et selskab med en reel historik er guld værd, hvis man vil sløre sorte penge bag en facade af legitim forretning.
Beskeden fra fængslet
Forbindelsen til maskinfabrikken kom via en mand, Teddy Vendersbo aldrig selv havde sat sin fod på fabrikken for at møde – i hvert fald ikke i begyndelsen. Det var den tidligere bankrådgiver Kim Jensen, som under sin afsoning havde hørt om pokerspilleren og hans forbindelser. Bankmanden tog kontakt.
I retten blev tekstbeskederne mellem de to lagt frem. “Hej, mit navn er Kim. Vi har en fælles ven ved navn Bruno. Tjek det her selskab. Det kan købes billigt,” skrev bankmanden. Teddy Vendersbos svar gik lige til sagen: “Ser godt ud. Er der bankkonto?” “Ja, også i udlandet.” “Så er det jo en lækker en. Så kan vi køre meget igennem.”
Det var ikke en samtale om at redde en nødlidende metalvirksomhed. Det var en aftale om at sætte en fakturafabrik i gang.
Manden, der styrede slagets gang
Teddy Vendersbo endte ikke med at købe maskinfabrikken. Han havde ikke brug for at eje den. Han havde brug for, at den begyndte at producere falske fakturaer – og det gjorde den.
Sammen med fabrikkens direktør, Norbert Thybo Gregersen, og bankmanden satte han hvidvasken i gang. Maskinfabrikken udstedte fiktive fakturaer til virksomheder, der ville snyde med skat og moms. Pengene blev sendt til udlandet for at sløre sporet og kom retur som kontanter, der kunne bruges til sorte lønninger. Det var Teddy Vendersbo, der havde forbindelserne til undergrundsbanken, hvor de fedtede kontanter blev til pæne penge på udenlandske konti.
Anklagemyndigheden var ikke i tvivl om hans rolle. Han var manden, der styrede slagets gang i starten. Den, der koblede den ægte fabrik til det kriminelle netværk og fik maskineriet til at køre.
I skyggen til det sidste
Mens politiet den 17. marts 2021 slog til mod 13 adresser og anholdt seks personer, holdt Teddy Vendersbo sig i baggrunden. Hans navn blev nævnt flere gange under de første retsmøder mod de andre – men han var ikke selv anholdt. Han forblev i skyggen, mens de andre måtte forklare sig.
Det varede dog ikke evigt. Han blev som den sidste og syvende i sagskomplekset anholdt, og samme dag tilstod han sin rolle ved Retten i Frederiksberg. Dommen lød på tre års fængsel. I alt blev syv personer dømt i sagen, med straffe på op til seks år.
Skyggens dom
Sagen om Teddy Vendersbo viser en rolle, der findes i næsten alle store hvidvasksager: brobyggeren. Direktøren havde fabrikken. Bankmanden havde den finansielle viden. Men det var pokerspilleren, der havde forbindelserne – nøglen til den underverden, hvor sorte kontanter forvandles til hvide millioner.
Det er en kynisk og veltilrettelagt forbrydelse, hvor en hvid verden, der vil snyde i skat, mødes med en sort verden, der vil have sine penge renset. Og hver gang en sådan fakturafabrik kører, er det statskassen – og dermed os alle sammen – der betaler regningen i tabt moms og skat.
En tidligere jurastuderende vidste om nogen, hvor grænserne gik. Teddy Vendersbo valgte at sidde på den forkerte side af bordet og spille med andres – og statens – penge. Den indsats kostede ham tre år bag tremmer. Bedøm selv, om gevinsten var det værd.
