Han dukkede op på skærmen som den kompetente livvagt, der lærte kendte danskere selvforsvar. Han turnerede i medierne med dramatiske beretninger fra frontlinjen i Ukraine. Og bag kameraerne solgte han livvagtskurser til soldater, politifolk og vagter for op til 85.000 kroner pr. kursist. Ud af 28 kursister, TV 2 talte med, var ingen kommet i arbejde. Nu smuldrer fortællingen om Rasmus Elehrs.
Forestil dig, at du er vagt. Du har altid drømt om at gøre en forskel. Du googler rundt og finder en mand, der optræder på landsdækkende tv som livvagt, der har trænet kendte danskere. Han fortæller, at han har et hold, der arbejder i Afrika. Der er job på vej. Du kan blive en del af det.
Du taler med familien om, at du skal være væk i en til to måneder ad gangen. Alt er okay. Du betaler 50.000 kroner for kurset.
Jobbet i Afrika kommer aldrig.
Det er Thomas Lauritsens historie. Og han er langt fra alene.
Manden på skærmen
Rasmus Elehrs fra Østjylland opbyggede sin offentlige profil metodisk og med stor sans for, hvad der skaber troværdighed.
I flere tv-programmer optrådte han som kompetent livvagt og underviste kendte ansigter i selvforsvar og sikkerhedsbevidsthed. Han underviste komiker Jan Gintberg, realitystjernen Irina Olsen og børneværten Mille Gori i, hvordan man er livvagt. De optrædener gav ham noget, der er svært at købe sig til: mediemæssig troværdighed.
Da den russiske invasion af Ukraine brød ud den 24. februar 2022, var Rasmus Elehrs hurtigt fremme. Han fortalte til TV 2, at han allerede var på vej afsted. Kort efter rapporterede han fra frontlinjen i et interview, der fik ham til at fremstå som en erfaren og modig soldat, der satte livet på spil for ukrainernes frihed. Han fortalte om hårde kampe, intense skudvekslinger, om døde og sårede liggende tilbage på jordens og om russere, der flygtede og efterlod deres sårede.
Det var stærk læsning. Og det var historier, som mange medier gerne ville have.
Fortællingen fra Ukraine
I de måneder der fulgte, turnerede Rasmus Elehrs rundt i det danske mediebillede med sin ukrainehistorie. Til TV 2 fortalte han om hårde kampe. I et interview med Radio IIII fra august 2022 fortalte han, at han affyrede sit våben mod russerne. Han beskrev, hvordan hans enhed fik til opgave at tømme russiske skyttegrave.
Han fortalte, at han havde været i Ukraine 11 gange på tre år.
Forsvarskommandoen oplyser til TV 2, at Rasmus Elehrs ikke har været udsendt af det danske Forsvar. Forsvaret tilføjer, at de “ser generelt med stor alvor på potentielle tilfælde af svindel samt misbrug af Forsvarets navn og omdømme.”
Det er en skarp udmelding. Den rejser det åbenlyse spørgsmål: Hvad var Rasmus Elehrs egentlig militære baggrund?
Ukraineopholdet der skrumpede
I TV 2-dokumentaren I hælene på en svindler, sæson 2, der udkom i februar 2026, fortæller to uafhængige kilder en markant anden historie om Rasmus Elehrs’ tid i Ukraine.
Ifølge kilderne har Rasmus Elehrs ikke været i direkte kamp med den russiske hær. Han har faktisk ikke engang været tæt på.
De ukrainske grænsemyndigheder har ifølge TV 2 kun registreret, at Rasmus Elehrs indrejste i Ukraine én enkelt gang. Den tur varede 11 dage.
En anonym soldat, der var i samme enhed som Rasmus Elehrs i Ukraine, bekræfter dette over for TV 2. Soldaten er anonym fordi han har kæmpet for den ukrainske hær i over tre år, og russerne har udlovet en dusør for at finde ham. Soldaten fortæller, at Rasmus Elehrs kun var på én patrulje under sine 11 dage i Ukraine, og at der under den patrulje ikke var kontakt med russerne.
Hvad angår historien om at affyre sit våben mod russerne, er forklaringen ifølge den anonyme soldat en anden: den eneste gang Rasmus Elehrs affyrede sit våben, var ved en fejl. Det skete på det hotel, hvor de udenlandske soldater opholdt sig.
Et detalje, der ikke er uvæsentlig: på et billede taget kort efter patruljen, et billede som Rasmus Elehrs sendte til flere medier som dokumentation for sin Ukraine-tur, fremstår han ifølge soldaten helt ren. Som i, ikke snavset af kamp.
Til de skiftende tidsangivelser, der varierede fra tre uger til Jyllands-Posten, til knap en måned til TV 2, til tre år i dokumentaren, svarer Rasmus Elehrs, at han har begået fejltagelser, dog “aldrig med overlæg for at snyde eller svindle nogen.”
Han fastholder at have været i Ukraine 11 gange. Grænsemyndighedernes registreringer siger én gang.
Livvagtskurserne: Fra 18.000 til 85.000 kroner
Parallelt med medieprofilen byggede Rasmus Elehrs en forretning op som livvagtsinstruktør.
Konceptet var enkelt. Han tilbød kursusforløb til soldater, politifolk, vagter og andre der drømte om en karriere som livvagt i udlandet. Priserne lå mellem 18.000 og 85.000 kroner pr. kursist, afhængigt af forløbets omfang.
Og han solgte drømmen effektivt. Til Thomas Lauritsen lovede han et hold, der allerede arbejdede i Afrika. Til andre kursister løb løfterne i samme retning. TV 2 har set beskeder, som Rasmus Elehrs sendte til kursister under kursusforløb:
“Pt. har vi folk i US, UK og Asien.”
“Det hold, vi kører nu, skal alle sydpå umiddelbart efter kursus.”
“Vil du lige bekræfte, at du vil tage 2-3 gange 28 dage i Afrika. Og hvor hurtigt kan du rejse?”
Ud af de 28 tidligere kursister, som TV 2 talte med, var ingen kommet i arbejde som livvagt. Nogle havde betalt for kurser, de slet ikke fik. Flere havde forgæves meldt Rasmus Elehrs til politiet.
Til kursisterne lagde han også FN ind i salgsargumentet. Ifølge kursister fortalte han dem, at jobmulighederne var mange på grund af et samarbejde med FN og specifikt med en navngiven FN-chef. En kursist optog en samtale med Rasmus Elehrs, som TV 2 har hørt i fuld længde. Her siger Rasmus Elehrs:
“Jeg kender Samuel, der er den operative chef, fordi jeg selv har været dernede så mange gange. Vi har lavet et samarbejde, så når man har taget et kursus hos os, så er man clearet af FN.”
Ingen kursister er registreret som ansat af FN som følge af kurserne.
Forsvarets Kompetencefond betalte med
Det er ikke kun private, der tabte penge.
Forsvarets Kompetencefond betalte omkring 40.000 kroner for to kurser hos Rasmus Elehrs. Da TV 2 forelagde dette for Forsvaret, svarede de, at de vil undersøge, hvilke skridt de kan tage i forhold til de kurser, de har betalt for.
Også Kolding Kommune er involveret. Arbejdsmarkedschef Maja Decovski udtaler til TV 2: “Vi tager kraftigt afstand fra Rasmus Elehrs og finder det yderst beklageligt, at en ledig borger er forsøgt hjulpet videre i et kursusforløb, der efterfølgende har vist sig at være svindel uden reelle jobmuligheder.”
Det er bemærkelsesværdigt. Vi taler ikke om en privat aktør, der alene har tiltrukket sårbare enkeltpersoner. Vi taler om en mand, hvis kursusvirksomhed nåede ind i det offentlige systems støttesystemer og trak midler fra Forsvarets egne kompetencefonde.
MMA-kæmper med aflyst kamp
Rasmus Elehrs’ identitetsbygning stoppede ikke ved livvagt og Ukraine-soldat.
Han optrådte i en promoveringskamp forud for et MMA-stævne og fortalte i den forbindelse, at han havde været udsendt af Forsvaret flere gange. Forsvaret afviser dette. Og Rasmus Elehrs aflyste sin planlagte MMA-kamp kort inden stævnet.
Det er endnu en facet af det mønster, som dokumentaren tegner: en mand der systematisk opbygger et billede af sig selv som handlingens mand, krigerens mand, den erfarne mand, der har set og gjort ting, andre kun drømmer om. Et billede, der bruges til at sætte prisen på kurser og skaffe kursister.
Svindelspecialist Sune Gabelgård, der udtaler sig i dokumentaren, er ikke i tvivl om, hvad han ser: “Det er jo smart af Rasmus at bruge troværdige medier til at opbygge en historie om sig selv. Det kan jeg godt forstå, at kursisterne falder for. Når man har drømme og ambitioner, så er vi nemme at manipulere.”
Hvad siger Rasmus Elehrs selv?
Rasmus Elehrs har givet skriftlige svar til TV 2 i forbindelse med dokumentaren. Hans position er konsekvent: han har begået fejltagelser, men “aldrig med overlæg for at snyde eller svindle nogen.”
Han fastholder Ukraine-fortællingen. Han fastholder, at han har været der 11 gange. Han antyder, at anklagerne kommer fra “en klar rød tråd i den lille gruppe mennesker, som er gået sammen for at ødelægge mit navn og ry.”
Det er en klassisk reaktion fra en person, der er konfronteret med modstridende dokumentation. Skyld flyttes til en sammensværgelse af fjender fremfor at forholde sig konkret til de specifikke udsagn, de ukrainske grænsemyndigheders registreringer eller de 28 kursister, der ikke fik det lovede job.
Hvorfor virker det?
Sagen om Rasmus Elehrs er et lærebogeksempel på, hvad svindelspecialister kalder “authority fraud”, troværdighedssvindel. Mekanismen er simpel, og den er effektiv netop fordi den udnytter systemer, vi normalt stoler på.
Medierne som legitimeringsværktøj. Når en person optræder på landsdækkende tv og underviser kendte danskere, skabes en implicit godkendelse. Ingen af os tænker, at tv-redaktioner ansætter svindlere som instruktører. Det behøver de heller ikke at gøre. Rasmus Elehrs behøvede blot at præstere overbevisende i de timer, kameraet kørte.
Drømmesalg til motiverede mennesker. Kursisterne var ikke naive. De var soldater, politifolk og vagter med ambitioner om at gøre en forskel. Dem er det paradoksalt nok nemmere at manipulere, fordi de har en dyb indre motivation som sælgeren kan spille på. Som Sune Gabelgård formulerer det: “Når man har drømme og ambitioner, så er vi nemme at manipulere.”
Institutioner som facade. At nævne FN ved navn og påstå et samarbejde med en specifik FN-chef er ikke en tilfældig detalje. Det er et bevidst valg af den mest troværdige institution, man kan forestille sig. Ingen kursist tænker på at ringe til FN og tjekke, om en mand fra Østjylland virkelig er “clearet” af dem.
Militærhistorien som kapital. At påstå at have kæmpet i Ukraine er ikke bare en heroisk historie. Det er dokumentation for, at man har vist mod og kunnen under ekstreme forhold. Hvem er bedre egnet til at lære andre at beskytte liv, end en mand der selv har risikeret sit?
Det er kun et problem, hvis historien ikke passer.
Konklusion: Hvad ved vi sikkert?
Det er vigtigt at holde sig til, hvad der er dokumenteret.
Rasmus Elehrs er ikke dømt for noget. Sagen er under efterforskning på tidspunktet for dokumentarens udsendelse, og der foreligger ingen dom.
Hvad der er dokumenteret er følgende:
Ud af 28 kursister, TV 2 talte med, er ingen kommet i arbejde som livvagt. Nogle kursister betalte for kurser, de ikke modtog. Forsvarets Kompetencefond betalte 40.000 kroner for kurser hos ham. Kolding Kommune distancerer sig offentligt fra ham og bruger ordet “svindel.” Forsvarskommandoen afkræfter, at han har været udsendt af Forsvaret. De ukrainske grænsemyndigheder har kun registreret ét indrejsestempel. En soldat fra hans enhed i Ukraine afviser de centrale elementer i hans krigsfortælling.
Og svindelspecialist Sune Gabelgård kalder ham uden tøven for en “garvet svindler.”
Thomas Lauritsen betaler stadig af på de 50.000 kroner, han lånte i banken for at finansiere drømmen om at blive livvagt. Jobbet i Afrika kom aldrig.
