Anders Pinderup solgte træpiller til halv pris, mens en hel branche skreg på varer. Problemet var bare, at han hverken havde en fabrik, et lager eller en fortid, der kunne tåle dagens lys. Til gengæld havde han fem navne, to konkurskarantæner og en stribe danske familier, der nu sad uden varme og uden penge. Her er historien om et af de mest kyniske numre fra energikrisens vinter.
Da gaspriserne eksploderede i efteråret 2022, og Putins krig i Ukraine lukkede for importen fra øst, skete der noget med danskerne. Pludselig var den ydmyge træpille blevet det mest eftertragtede produkt i landet. Omkring 100.000 private hjem varmer sig med træpillefyr, og da hylderne tømtes og priserne tredobledes, gik der ren panik i befolkningen. Folk hamstrede. Folk frøs af skræk. Og som altid, når frygten tager over og fornuften holder fri – så dukker svindlerne op.
En af dem hed Anders Pinderup. I hvert fald den uge.
Tilbuddet, der var alt for godt
Forestil dig, at du har tre små børn, en nyindkøbt gård og et træpillefyr, der æder din opsparing. En palle træpiller, der året før kostede omkring 1.500 kroner, koster nu 6.500. Du regner og regner, og det hænger ikke sammen.
Og så finder du ham. En nystartet producent ved navn Pinderup Træpiller, der sælger til halv pris af alle andre på markedet. Hvad gør du?
Marianne og Poul bestilte straks ti paller til 35.600 kroner inklusiv fragt. Penge, de havde lånt i banken. “Vi havde tænkt, at så havde vi i hvert fald til at komme igennem vinteren – og så var der ro i sjælen,” fortalte Poul senere til DR Kontant. Roen varede præcis så længe, til medierne afslørede, hvem manden bag firmaet i virkeligheden var.
For Anders Pinderup var ikke nogen frelsende engel med en lastbil fuld af billig varme. Han var tidligere dømt for bedrageri, havde flere konkurser bag sig – og en vane med at skifte navn, hver gang det brændte på.
Manden med de fem navne
Her bliver det for alvor interessant. For “Anders Pinderup” er bare ét af mindst fem navne, samme mand har optrådt under gennem årene. Følg lige med her:
- Anders Blaudzun – stiftede AB Transport tilbage i 2008. Sandsynligvis det oprindelige navn.
- Anders Bengtson – i brug omkring 2019 og 2021.
- Anders Pinderup – taget i brug fra cirka 2022, da træpilleeventyret skulle sælges.
- Martin Jensen – brugt i en periode i Løgstør, hvor der blev drevet gårdbutik.
- Martin Juhl Jensen – det nuværende juridiske navn.
Fem navne på halvanden årti. Det er ikke et menneske, der leder efter sig selv – det er et menneske, der leder efter en ny gruppe ofre, hver gang det gamle navn er blevet googlet sønder og sammen. Et navneskift er svindlerens version af at vaske sit tøj: alt det beskidte forsvinder, og man kan starte forfra i en ren skjorte.
Og det virker. For hvem tjekker lige, om “Pinderup Træpiller” mon hed noget andet i forfjor?
Fabrikken, der aldrig fandtes
Her er det helt store spørgsmål: Hvordan kan man sælge træpiller til halv pris, når hele Europa mangler dem? Svaret er pinligt enkelt. Det kan man ikke.
Pinderup Træpiller lovede kunderne, at de selv ville producere de billige piller på en helt ny fabrik i en gammel industribygning i Nordjylland. På hjemmesiden stod der flot, at alt var udsolgt, og at leveringstiden var 30 til 60 dage. Klassisk knaphedsmanipulation – hvis det er udsolgt, må det jo være godt, ikke?
Da Kontant kørte til den lille by Agersted for at se den famøse fabrik under opførelse, mødte de … en tom bygning. En lokal beboer kunne fortælle, at der ganske rigtigt havde hængt et stort skilt med navnet Pinderup Træpiller på væggen. Det blev pillet ned igen dagen forinden. Tidligt om morgenen. Det er den slags timing, man kun ser, når nogen ved, at pressen er på vej.
Virkeligheden var, at firmaet kortvarigt havde haft adgang til lokalerne, men aldrig kunne blive enige om en lejekontrakt. Der var ingen fabrik. Der var ingen maskine. Der var ingen piller. Der var kun en hjemmeside, et CVR-nummer registreret på et helt almindeligt parcelhus – hvor en intetanende mand stod og åbnede andres inkassobreve – og ordrer for hele fire millioner kroner.
“Det plejer at være sådan, at når man sælger en vare, så har man varen, før man begynder at sælge den. I gør det omvendt. I sælger varen, og så vil I bygge fabrikken bagefter.”
Sådan lød det fra Kontants journalist. Og det er jo lige præcis dér, hele korthuset vælter.
Stråmanden, der hang vasketøj op
Nu kommer vi til en detalje, som Anders Pinderup næppe selv vil fremhæve. For da pressen begyndte at grave, dukkede der pludselig en helt ny direktør op i firmaet. En kvinde – Karina Hansen – som havde overtaget Pinderup Træpiller få dage forinden.
Hvorfor mon en mand, der lige har solgt for fire millioner, frivilligt giver roret fra sig midt i stormen? Svaret giver sig selv. Anders Pinderup havde “en broget fortid og ønskede ikke at stå frem,” som det så elegant blev formuleret. Oversat: Han havde brug for et rent navn på papiret, mens han selv kunne blive i kulissen.
Karina Hansen blev fanget af Kontant, mens hun hang tøj op i haven. Hun afviste først at tale, men indvilligede senere på en parkeringsplads i Brønderslev. Og her er det værd at trække vejret. For uanset hvad man tænker om hende, så er det hende, der nu sidder med det juridiske ansvar – mens manden, der byggede hele svindelnummeret, holder sig væk.
Kunne kunderne føle sig sikre, blev hun spurgt. “Ja, det kan de,” svarede hun. På spørgsmålet om, hvorvidt hun med garanti kunne sige, at ingen mistede deres penge, lød det noget mindre overbevisende: “Det er sgu da helst ikke værd. Ej, det var ikke sådan helt en garanti.”
Nej. Det var det bestemt ikke.
Sådan ender et træpilleeventyr
Det tog ikke lang tid, før hele konstruktionen kollapsede. Hjemmesiden forsvandt. Firmaet blev lukket ned i CVR-registret. Og Anders Pinderup – eller hvad han nu hedder i dag – fik af Skifteretten i Kolding tildelt en konkurskarantæne. Faktisk en dobbelt konkurskarantæne, for han havde allerede en i forvejen. Det betyder, at han i tre år ikke må have en ledende stilling i nogen virksomhed.
Nordjyllands Politi gik ind i sagen og sigtede to personer for databedrageri. Kundernes penge blev beslaglagt. Samtidig måtte politiet efterforske trusler mod folkene bag firmaet fra rasende kunder – for så vidt forståeligt, men aldrig vejen frem.
Marianne og Poul fik fire måneder senere endelig deres 35.000 kroner tilbage. Heldet var med dem. Det var det ikke for alle.
Pinderup var ikke alene – hold hovedet koldt
Det triste er, at Anders Pinderup langt fra var den eneste, der lugtede en let gevinst den vinter. Krisen åbnede sluserne for svindlere i alle afskygninger:
En privat “sælger” på Facebook, der kaldte sig Kasper, tog imod knap 21.000 kroner fra et par for fire paller, der aldrig dukkede op. Han indrømmede senere blankt over for Kontant, at han havde snydt ti mennesker og brugt fremmedes adresser. Pengene var væk.
Værre gik det for maskinfabrikanten Michael Sørensen, der overførte hele 730.000 kroner til en angiveligt portugisisk producent for otte lastbiler træpiller. Han fik tilsendt en flot video af en kørende fabrik for at føle sig tryg. Det viste sig at være en stjålet video fra en fabrik i Tyrkiet, cirka 4.000 kilometer fra den portugisiske adresse, der i øvrigt lå i et shoppingcenter. Da pengene var betalt, kom kravet om et “certifikat” til 40.000 euro oven i. Det klassiske efterskud – du har allerede betalt, så du betaler nok lidt mere for ikke at tabe det hele. Michael fik aldrig en eneste pille.
Tre forskellige svindlere. Tre udgaver af samme nummer. Og én rød tråd: et tilbud, der var for godt, og et offer, der havde for travlt med at sige ja.
Hvad kan vi lære af Anders Pinderup?
Lad os være helt skarpe, for det her er hele pointen. Svindlere som Anders Pinderup lever ikke af at være geniale. De lever af, at vi er bange, har travlt og gerne vil tro på det gode tilbud. Når en hel branche er udsolgt, og én enkelt aktør pludselig sælger til halv pris – så er det ikke held. Så er det en advarsel.
Husk de røde flag, hver gang en handel virker for nem:
- Prisen ligger markant under alle andres. Ingen forærer dig penge.
- Du skal betale hele beløbet eller et stort depositum forud, før varen findes.
- Firmaet er nystartet, svært at komme i kontakt med, og adressen passer ikke med det, de fortæller.
- Der dukker pludselig et ekstra gebyr op – et “certifikat”, et “depositum”, en “told” – som du skal betale for at få det, du allerede har betalt for.
- Personen bag har skiftet navn eller selskab flere gange. Et hurtigt CVR-opslag afslører mere, end du tror.
Et minuts research på et navn og et CVR-nummer kunne have sparet de her familier for både penge og søvnløse nætter. Det lyder hårdt, men det er sandheden: den bedste beskyttelse mod en svindler er ikke politiet eller banken. Det er dig selv, lige før du trykker overfør.
Anders Pinderup hedder formentlig noget andet, næste gang han dukker op. Det gør svindlen ikke. Den ligner sig selv hver eneste gang – og det er præcis derfor, du kan spotte den, hvis du holder hovedet koldt og pengene i lommen, lige til du ser varen.
Bedøm selv. Men køb aldrig fra en fabrik, der ikke er bygget endnu.
