Det begyndte med en gave.
Et tredages hotelophold. Morgenmad. Middag. Fri øl og vin. En weekend væk fra hverdagen. Den slags gavekort, man køber til sin mand, sine forældre eller en god samarbejdspartner, fordi det føles som en rigtig gave.
Så kom mailen fra hotellet.
Selskabet bag gavekortet var gået i betalingsstandsning. Hotellet havde ikke fået pengene. Opholdet var annulleret.
For gæsten var det en ødelagt weekend. For hotellerne var det en økonomisk katastrofe. Og for den danske offentlighed blev det starten på en af de mest opsigtsvækkende gavekortsager, som DR Kontant senere kaldte Den store gavekortkarrusel.
I centrum stod gavekortvirksomhederne Falken Ophold og Krone Oplevelser, et callcenter i Grenaa, tre hoteller, tusindvis af solgte gavekort og senere en straffesag mod Nick Thiemer Fogh og Julie Kajser Berg.
Historien blev ikke så enkel, som den først så ud på tv. DRs afdækning var dramatisk. Tiltalen flere år senere var bred og handlede om mange millioner. Men den offentligt omtalte dom i 2026 endte med at handle om ét hotel, Grand Hotel i Struer. Det er ikke en mindre vigtig historie. Det er den rigtige historie.
En gave, der pludselig var værdiløs
I efteråret 2020 begyndte problemerne at blive synlige på Hotel Klitrosen ved Slette Strand i Nordjylland.
Hotellet havde indgået aftaler med gavekortvirksomheder, som solgte ophold på hotellets vegne. Modellen var enkel på papiret: En kunde købte et gavekort hos mellemleddet. Når kunden senere bookede og indløste gavekortet, skulle hotellet have sin andel af betalingen.
Men det var ikke det, hotelejer Helle Petersen oplevede.
I B.T.s første store artikel om sagen fortalte hun, at hotellet ikke længere kunne indløse ophold, som kunder allerede havde betalt for. Hun sagde, at pengene ikke var kommet fra Krone Oplevelser, og at hotellet ikke kunne tage imod gæster uden betaling.
Det er den brutale mekanik i en gavekortsag: Gæsten føler, at opholdet er betalt. Hotellet føler, at opholdet ikke er betalt. Og mellemleddet, som har modtaget pengene, er væk, lukket eller uden mulighed for at betale.
I DR Kontants udsendelse møder man en kvinde, der har fået to gavekort i 40-års fødselsdagsgave. Hun og hendes mand havde arrangeret pasning til børn og dyr. De havde glædet sig til en weekend sammen. I stedet fik de besked om, at gavekortet ikke længere kunne bruges.
Den slags personlige fortællinger gjorde sagen forståelig. Det var ikke kun regnskaber, CVR-numre og konkursdatoer. Det var sommerferier, jubilæer, julegaver og planer, som røg i skraldespanden.
Hotel Klitrosen stod med det modsatte problem. Gæsterne havde et papir eller en kode, som så ud som en reservation. Hotellet stod med regningen for mad, værelser, personale og drift. Hvis hotellet tog imod alle gæsterne gratis, risikerede det selv at gå ned.
Det var derfor, hotellet begyndte at annullere ophold.
Forretningsmodellen: pengene kommer først, regningen senere
For at forstå sagen skal man forstå forretningsmodellen.
Et hotelgavekortfirma behøver ikke nødvendigvis eje et hotel. Det sælger adgang til en oplevelse, som et andet firma skal levere. Når modellen fungerer, er den smart for alle: Sælgeren skaffer kunder, hotellet får belægning, og kunden får et ophold til en attraktiv pris.
Men modellen har en sårbarhed. Pengene lander først hos gavekortfirmaet. Hotellet får først sine penge, når gavekortet skal indløses, eller efter den afregningsaftale parterne har lavet.
Det betyder, at gavekortfirmaet kan sidde med et hurtigt cashflow, mens forpligtelsen ligger fremme i tiden. Hvis firmaet sælger mange gavekort hurtigt, kan det ligne en succes. Men hvis pengene ikke bliver sat til side eller afregnet korrekt, vokser hullet for hver ny gavekortkode.
Det var præcis den bekymring, som hotelkilderne i Kontant beskrev.
Hotel Klitrosen oplyste i udsendelsen, at deres system på et tidspunkt viste omkring 6.000 solgte gavekort under Falken Ophold og cirka 6.000 under Krone Oplevelser. Hotelejerens egne beregninger pegede på, at mange tusinde gavekort muligvis stadig var derude. DR regnede på et muligt beløb i millionklassen.
Men de tal skal læses rigtigt. Det var hotelkildens og DRs beregning ud fra de oplysninger, de havde adgang til. Det var ikke en domstols fastslåede opgørelse. Det blev senere afgørende, da sagen nåede retten.
Kontants reportere spurgte det spørgsmål, alle stillede: Hvis gæsterne havde betalt, og hotellet ikke havde fået pengene, hvor var de så?
Nick Fogh svarede senere skriftligt til DR, at der var tale om en almindelig konkurs. Han forklarede, at langt flere gæster end ventet havde indløst gavekort under covid-19, og at virksomhedens udgifter havde opslugt pengene. Den forklaring fremgår af DRs artikel om udsendelsen.
Det var den første store konflikt i sagen. Hotellerne så et system, hvor de efter deres opfattelse ikke blev betalt. Nick Fogh beskrev en virksomhed, der var kollapset under et økonomisk pres.
Telefonen ringer, og pengene skifter hænder
En vigtig detalje i DRs fortælling var måden, gavekortene blev solgt på.
En af de kunder, som Kontant fulgte, fortalte, at hendes mand var blevet ringet op på vegne af sin virksomhed. Det er ikke tilfældigt. Telefonsælgere må i højere grad kontakte virksomheder end private forbrugere. Når en virksomhed køber et gavekort, kan det derefter ende som fødselsdagsgave, julegave eller firmagave til en privat person.
Det gør kæden længere. Sælgeren ringer til virksomheden. Virksomheden betaler gavekortfirmaet. En medarbejder eller ejer giver gavekortet videre. Den private modtager prøver senere at booke hos hotellet. Og hotellet skal til sidst have sin betaling fra gavekortfirmaet.
Jo flere led der er, jo sværere er det for den enkelte gavekortkøber at se, om hotellet faktisk har en aftale, om koden er registreret, og om pengene er afregnet. Køberen kan have en flot mail, en kode og en bookingbekræftelse. Det er stadig ingen garanti for, at hotellet ser samme information eller har modtaget sin andel.
Det var derfor, koderne blev så vigtige i DRs udsendelse. For hotellet var en kode ikke bare en kode. Den var dokumentation for, at et bestemt ophold skulle være betalt. Når koden ikke passede, eller når salget i gavekortfirmaets system ikke stemte med hotellets registrering, opstod der et hul mellem det, kunden troede var købt, og det, hotellet mente at have krav på betaling for.
Den mekanisme forklarer også, hvorfor sagen voksede hurtigt. Et enkelt gavekort kan være en mindre udgift. Men når der sælges mange gavekort før opholdene skal leveres, kan en lille fejl, en dårlig styring eller en manglende afregning blive til et stort problem på få måneder. Hotellet opdager ofte først omfanget, når gæsterne begynder at ringe for at booke.
Det er ikke i sig selv bevis for kriminalitet. Det er forklaringen på, hvorfor et gavekortmarked kan gå fra festlige telefonsalg til krise, aflysninger og konkurs, før kunderne forstår, hvad der er sket.
To selskaber, de samme hotelophold og et mønster, der blev sværere at forklare
DRs udsendelse handlede ikke kun om ét hotel og ét selskab.
Falken Ophold havde solgt gavekort. Krone Oplevelser havde også solgt gavekort. På papiret var der forskellige selskaber og forskellige registrerede roller. I praksis fortalte hotelkilderne til DR, at Nick Fogh var den person, de havde haft kontakt med i begge forløb.
CVR viser, at Julie Kajser Berg var registreret som stifter og direktør i Falken Ophold IVS fra 2018 til oktober 2020. Selskabet blev senere opløst efter konkurs.
CVR viser også, at Nick Thiemer Fogh var registreret som stifter og direktionsmedlem i Krone Oplevelser ApS. Selskabet hed tidligere Danske Hotel Ophold ApS og blev senere også opløst efter konkurs.
DR viste, hvorfor navnene skabte bekymring på Hotel Phønix i Brønderslev. Hotellet fortalte, at gavekortkoderne begyndte ikke at passe med deres egne systemer. Når en kode ikke kan valideres, kan hotellet ikke se, om det får betaling. Hotellet beskrev fejl, forklaringer om it-nedbrud og et samarbejde, der efter deres opfattelse ikke længere kunne fortsætte.
Så opdagede hotellet noget mere.
Ifølge DR begyndte et nyt selskab, Danske Hotel Ophold ApS, at sælge gavekort til Hotel Phønix, selv om hotellet sagde, at det ikke havde indgået en aftale med det selskab. DR viste, hvordan navnet lå tæt op ad Danske Hotellers eget brand. Hotellet sagde, at det efterfølgende bad om, at salget stoppede. Senere skiftede selskabet navn til Krone Oplevelser.
Det er her, udsendelsen får sin detektivfortælling. Ikke fordi DR fandt et enkelt dokument med alle svar, men fordi små brikker begyndte at ligge ved siden af hinanden: de samme typer gavekort, de samme hoteller, selskaber med skiftende navne, koder der ikke passede, og en person, som hotelkilderne igen og igen pegede på som deres kontakt.
Det er stadig vigtigt at huske, at DRs afdækning er journalistik. Den dokumenterer, hvad hotellerne sagde, hvad DR fandt, og hvad Nick Fogh svarede. Den er ikke det samme som rettens senere bevisvurdering.
Grand Hotel: da hotellet selv kom til at betale
Sagen blev særlig konkret på Grand Hotel i Struer.
I Kontant fortalte hotellet, at det efter sin egen opgørelse havde brugt omkring 800.000 kr. af egne penge på at tage imod gæster med gavekort fra Falken Ophold. Hotellets forklaring var, at de havde en aftale om at få en stor del af pengene på forhånd, men at det modtog betaling for langt færre gavekort, end der efter hotellets opfattelse var solgt.
Dagbladet Holstebro-Struer fulgte sagen med overskriften om et tab på 800.000 kr. efter gavekortfirmaets konkurs.
For hotellet var det ikke kun et spørgsmål om en udestående faktura. Når et hotel tager imod en gæst, leverer det værelse, mad, morgenmad, personale og varme. Udgiften er virkelig den dag, gæsten går ind ad døren. Hvis afregningen aldrig kommer, er det hotellet, der betaler.
Det er også derfor, sagen senere endte med netop Grand Hotel som den del, der ifølge den offentlige domsomtale førte til dom.
Callcenteret i Grenaa og de døre, der ikke blev åbnet
DR Kontants mest filmiske scener foregår ikke i en retssal. De foregår ved lukkede døre.
Journalisten Jacob Kragelund tog til adressen i Grenaa, hvor Krone Oplevelser skulle ligge. Der var et skilt, men ingen virksomhed. En nabo fortalte, at der tidligere havde været unge medarbejdere, telefonsalg og et bordtennisbord. Udlejeren sagde, at huslejen ikke var blevet betalt, og at han selv havde svært ved at få kontakt.
Det er en scene, der gjorde Kontant stærk. Den viste ikke en abstrakt konkurs. Den viste et fysisk sted, hvor der ifølge naboerne havde været aktivitet, men hvor der nu var stille.
DR opsøgte også adresser, der var registreret på selskaberne. En adresse viste sig at være et sommerhus. En anden førte ikke til et interview. På et tidspunkt bad Nick Fogh journalisten om at gå væk. Han ønskede ikke at lade sig interviewe på kamera.
Senere sendte han en mail til DR med sin forklaring. Han skrev blandt andet, at han havde solgt 7.500 gavekort til Hotel Klitrosen, men at virksomheden var blevet ramt af en langt højere indløsning end forventet. Han afviste, at der var tale om andet end en konkurs, og forklarede, at pengene var gået til virksomhedens udgifter.
Det er vigtigt, at begge sider af den scene står med. DR viste hoteller, der følte sig snydt. DR viste kunder med ubrugelige gavekort. Men DR gengav også Nick Foghs forklaring om konkurs, covid-19 og virksomhedsomkostninger.
Selskabernes kollaps og en separat bøde
Efter Kontant fortsatte selskabsforløbene i registre og boer.
Randers Amtsavis skrev i marts 2021, at likvidatoren i Falken Ophold og Krone Oplevelser foreløbigt havde modtaget en række krav og ikke kunne finde aktiver i boerne. Artiklen gav et billede af mange mennesker og virksomheder, der havde noget til gode, men den var ikke en straffedom og ikke et endeligt tabskatalog.
Der var også en anden sag, som ofte blev nævnt sammen med gavekortene: Krone Oplevelser blev idømt en bøde på 40.000 kr. for ulovligt telefonsalg til fire indehavere af enkeltmandsvirksomheder på Robinsonlisten. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.
Den sag skal holdes adskilt fra hotelgavekortene. Det var en virksomhedsbøde om telefonsalg. Pressemeddelelsen nævner ikke Nick Thiemer Fogh eller Julie Kajser Berg som personligt dømte i den sag. Den dokumenterer heller ikke noget om Grand Hotel eller den senere bedrageridom.
Præcision er ikke kedelig. I en sag med mange selskaber og mange påstande er præcision selve forskellen på oplysning og støj.
Milliontiltalen: da sagen kom i retten
Der gik flere år, før sagen igen blev offentlighedens ejendom.
I juni 2025 skrev Randers Amtsavis, at Østjyllands Politi havde rejst tiltale mod Nick Thiemer Fogh og Julie Kajser Berg. Djursland i Dag beskrev samme tiltale.
Tiltalen var bred. Medierne gengav anklagemyndighedens påstand om, at parret i fællesskab havde solgt tusindvis af hotelgavekort gennem Falken Ophold og Krone Oplevelser uden at betale hotellerne deres fulde andel.
Randers Amtsavis skrev om et samlet gavekortsalg på over 23 mio. kr., en påstået uberettiget vinding på mindst 16,2 mio. kr. og beløb, som anklagemyndigheden mente var gået til hoteller og en privat konto. Sagen skulle ifølge artiklen have 11 retsdage.
Det var de tal, der igen gjorde historien eksplosiv. 16 mio. kr. er ikke en almindelig konkurs. Det er et tal, der får enhver til at se for sig, at tusindvis af kunder og virksomheder er blevet ramt.
Men tallet var en del af tiltalen. Det er ikke et domsbeløb. Begge tiltalte nægtede sig skyldige.
Det er den juridiske forskel, som enhver læser skal kende: En tiltale fortæller, hvad anklagemyndigheden mener, den kan bevise. En dom fortæller, hvad retten ender med at finde bevist.
Da sagen blev mindre, men ikke forsvandt
I februar 2026 faldt der dom.
Den mest detaljerede frit tilgængelige omtale er Din Avis’ artikel om sagen. Artiklen skriver, at Retten i Randers dømte et kærestepar fra Djursland for bedrageri mod Grand Hotel i Struer.
Ifølge artiklen fandt retten bedrageri for mindst en halv million kroner. Den mandlige part fik 10 måneders betinget fængsel. Den kvindelige part fik 8 måneders betinget fængsel for medvirken.
Din Avis navngiver ikke parret. Men Avisen Danmarks åbne forlagsindeks knytter direkte Nick Thiemer Fogh og Julie Kajser Berg til de samme straffe og til bedrageri af ét hotel.
Det afgørende er, hvad artiklen derefter fortæller.
Den oprindelige tiltale på mindst 16 mio. kr. blev ifølge Din Avis ved retsstart ændret til godt 3 mio. kr. og ét hotel. Artiklen oplyser, at parret blev frifundet for bedrageri mod Hotel Klitrosen, Hotel Phønix og gavekortkøberne, fordi retten ifølge artiklens gengivelse ikke fandt bevis for vildledning eller økonomisk tab i de forhold.
Det betyder ikke, at DRs program forsvinder eller at problemerne for kunder og hoteller aldrig fandt sted. Det betyder heller ikke, at dommen mod Grand Hotel forsvinder. Det betyder, at den brede historie blev prøvet i mindre dele, og at den offentligt beskrevne dom endte med ét af dem.
Den offentlige dækning forklarer ikke i detaljer, hvorfor straffene blev betingede. Sagen var omtalt fra 2020 og 2021, tiltalen kom i 2025, og dommen i 2026. Det er et langt forløb. Men uden dommen eller en retsbog kan man ikke skrive, at den betingede straf skyldtes én bestemt ting.
Nicks svar: “Vi er ikke dømt for at have snydt kunder”
Efter den tidligere artikel på Svindlere.dk skrev Nick Thiemer Fogh til redaktionen.
Hans hovedbudskab var, at han og Julie Kajser Berg ikke er dømt for at have snydt kunder for 16 mio. kr. Han bad om dokumentation for, hvor i dommen det skulle stå. Han skrev, at den konkrete dom handlede om et hotel og et beløb omkring 500.000 kr.
På det punkt ligger hans beskrivelse tæt på den offentlige domsomtale. Din Avis beskriver en dom mod Grand Hotel og en frifindelse vedrørende gavekortkøberne. Avisen Danmarks indeks knytter de konkrete straffe til ham og Julie Kajser Berg.
Nick Fogh afviser også enhver forbindelse til fupindsamlinger, velgørenhed, udsatte eller syge børn. Den forbindelse er ikke dokumenteret i det kildemateriale, der ligger bag denne artikel. Derfor er den heller ikke en del af fortællingen her.
Det er ikke en teknikalitet. Når man skriver om navngivne mennesker og alvorlige forhold, er det afgørende at holde sig til det, der kan dokumenteres. Den korrekte historie er stærk nok: værdiløse gavekort, hoteller i økonomisk knibe, et tomt callcenter, en bred milliontiltale og en senere dom mod ét hotel.
Hvad kan forbrugere, hoteller og samfundet lære?
Gavekort er ikke bare en gave. De er forudbetalte penge.
Når du køber et gavekort gennem et mellemled, låner du i praksis dine penge til den virksomhed, der udsteder eller sælger gavekortet. Du håber, at virksomheden stadig findes, når gaven skal bruges. Du håber, at virksomheden har afregnet med stedet, der skal levere oplevelsen. Og du håber, at koden i systemet stadig virker.
Den første læring er derfor enkel: Køb helst oplevelsesgavekort direkte fra hotellet, restauranten eller oplevelsesstedet. Så går pengene direkte til den virksomhed, der skal levere varen. Forbrug.dk beskriver også, at gavekort kan være svære at bruge eller inddrive, hvis virksomheden bag går ned.
Den anden læring handler om prisen. Hvis et weekendophold med middag, morgenmad og fri drikkevarer sælges meget billigt, skal man spørge, hvem der egentlig betaler forskellen. Et godt tilbud er ikke nødvendigvis et dårligt tilbud. Men en meget lav pris kræver en forretningsmodel, der holder hele vejen til hotellets regning.
Den tredje læring er til hotellerne. Et hotel bør ikke kun stole på, at der kommer penge senere. Det bør have direkte adgang til en løbende oversigt over solgte gavekort, aktive koder og afregning. Det bør kunne lukke en kode øjeblikkeligt, hvis afregningen ikke sker. Og det bør ikke lade et mellemled opbygge store forpligtelser uden en sikkerhed, en fast afregningsrytme eller forudbetaling.
Den fjerde læring er til myndigheder og offentlighed. Gavekortbranchen kan se enkel ud, men den rummer et alvorligt problem med afstand mellem betaling og levering. Kunderne betaler nu. Hotellerne leverer senere. Mellemleddet sidder med pengene imens. Det kræver gennemsigtighed, fordi skaden kan vokse længe, før den bliver synlig.
Endelig er der en læring i selve fortællingen om sagen. Store tal og dramatiske tv-billeder er ikke det samme som en dom. Men en snævrere dom gør heller ikke en sag ligegyldig. Den fortæller præcis, hvad retten ifølge den offentlige dækning fandt grundlag for at dømme i.
Historien i én sætning
Gavekortene blev solgt, hotellerne sagde, at pengene ikke kom, DR Kontant fulgte sporene gennem selskaber, koder og lukkede døre, og sagen endte år senere med en offentlig omtalt dom mod Grand Hotel i Struer, mens de bredere forhold om kunderne og de to andre hoteller ifølge domsomtalen ikke førte til dom.
Det er en fortælling om dårlig kontrol, svigtende afregning, tillid på kredit og et system, hvor regningen til sidst lander hos dem, der står længst væk fra pengene: gæsten med gavekortet og hotellet med det tomme værelse.
