Forestil dig følgende scenarie, som desværre er blevet virkelighed for alt for mange: Du er en ældre medborger. Du har arbejdet hårdt hele dit liv, betalt din skat med glæde, og nu nyder du dit velfortjente otium. Du har sparet lidt op til børnebørnene og til uforudsete udgifter. En tirsdag eftermiddag ringer telefonen. Displayet viser, at det er politiet, der ringer. En dyb, rolig og tillidsvækkende stemme præsenterer sig som “Aksel Ravn” eller “Kommissær M” fra afdelingen for økonomisk kriminalitet.
Stemmen fortæller dig, at din bankkonto er under angreb fra internationale hackere. Men du skal ikke være bange, for politiet er på sagen. For at sikre dine hårdt tjente penge, vil de sende en civilklædt betjent ud til din adresse for at hente dit dankort og overføre dine penge til en “sikker konto”. En flink ung mand dukker op på din dørtrin, viser et (falsk) visitkort, og før du kan nå at sige “hvor er din uniform?”, er din livsopsparing forsvundet ud i den blå luft.
Hvem er det, der sidder i den anden ende af røret og trækker i trådene i dette kyniske teaterstykke? Hvem er manden, der uden at blinke frarøver ældre mennesker deres tryghed og opsparing? Mød Michael Sezgin Deniz – hovedmistænkt i Danmarks absolut største sag om telefonsvindel nogensinde.
Vi taler ikke om en lille svindlersag, hvor en knægt har snydt med en Playstation på Den Blå Avis. Vi taler om 25,1 millioner kroner, der er blevet stjålet fra 87 ofre. Dertil kommer forsøg på at stjæle yderligere 42,6 millioner kroner. Det er beløb, der får de fleste almindelige tyveknægte til at ligne kordrenge. Michael Sezgin Deniz har formået at sætte telefonsvindel i system på en måde, der er lige dele imponerende og dybt usmagelig.
I denne artikel dykker vi ned i historien om Michael Sezgin Deniz. Vi ser på, hvordan han gik fra at være en simpel gaderøver til at blive hjernen bag et internationalt svindelnetværk. Vi ser på hans metoder, hans livsstil, og ikke mindst: Hvorfor han i skrivende stund sidder under sydens sol i stedet for at ruske tremmer i et dansk fængsel.
Hvem er Michael Sezgin Deniz? Fra gaderøver til storsvindler
For at forstå, hvordan man kan ende som hovedmistænkt i en sag om svindel for over 60 millioner kroner, må vi spole tiden lidt tilbage. Michael Sezgin Deniz er 27 år gammel og har dobbelt statsborgerskab – både dansk og tyrkisk. Men hans karriere på den forkerte side af loven startede længe før, han begyndte at udgive sig for at være “Kommissær M”.
Allerede som 15-årig kom han i politiets søgelys. Mens de fleste andre teenagere brugte deres tid på at spille fodbold, gå til fester og bekymre sig om karakterer i skolen, havde Michael Sezgin Deniz andre interesser. Han deltog i et væbnet røveri mod en dagligvarebutik i Valby. Det var startskuddet til en kriminel løbebane, der kun skulle vokse sig større og mere alvorlig.
I årene der fulgte, blev hans straffeattest længere og længere. Den byder på domme for grov vold, trusler mod vidner og narkosmugling. Han var med andre ord ikke ligefrem et af Guds bedste børn. Det er et klassisk mønster for mange kriminelle: Man starter med den hårde, fysiske kriminalitet på gaden. Men på et tidspunkt finder de mest udspekulerede ud af, at der er langt flere penge at tjene – og langt mindre fysisk risiko – ved at sidde bag en skærm og en telefon.
I 2020 forsvandt Michael Sezgin Deniz fra Danmark. Måske brændte jorden under ham, måske var han træt af det danske vejr, eller måske så han bare større muligheder i udlandet. Uanset årsagen, så betød hans flugt ikke, at han stoppede sine kriminelle aktiviteter. Tværtimod. Det var fra sit eksil i udlandet, at han for alvor fik sat gang i den svindelmaskine, der skulle gøre ham til millionær på de danske pensionisters bekostning.
Sådan fungerer Michael Sezgin Deniz’ kyniske svindelmaskine
Hvordan kan man stjæle 25 millioner kroner over telefonen? Det kræver et system, og det kræver, at man er fuldstændig blottet for empati. Michael Sezgin Deniz og hans netværk benyttede sig af en metode, der kaldes “spoofing”. Det er en teknisk finte, der gør det muligt at manipulere det telefonnummer, der vises på ofrets display. Så når svindlerne ringede op, stod der “114” eller “Politi” på skærmen hos den ældre medborger.
Allerede der er paraderne nede. For vi danskere har en grundlæggende tillid til autoriteter. Når politiet ringer, så lytter vi. Og det var præcis denne tillid, Michael Sezgin Deniz udnyttede til fulde.
Svindelnummeret fulgte et fast manuskript, nærmest som i en velinstrueret teaterforestilling. Først blev ofret skræmt. “Der er uregelmæssigheder på din konto,” lød det. “Nogen forsøger at optage et lån i dit navn.” Panikken spreder sig hos ofret. Derefter kommer redningen: “Men bare rolig, vi er politiet, og vi skal nok hjælpe dig.”
For at gøre illusionen komplet, arbejdede svindlerne i et hierarki. Der var “callerne”, der sad i udlandet og foretog opkaldene. De var trænede i at lyde professionelle, myndige og beroligende. Og så var der “chaufførerne” eller “løberne” hjemme i Danmark. Det var dem, der blev sendt ud til ofrenes adresser for at hente kreditkort, koder og i nogle tilfælde endda kontanter og smykker.
Når “Kommissær M” havde overbevist fru Jensen om, at hendes penge var i fare, fortalte han hende, at en civil betjent var på vej. Chaufføren dukkede op, ofte pænt klædt på og med et falsk politi-visitkort. Han overtog dankortet, og inden fru Jensen havde lagt røret på, var hendes konto tømt. Pengene blev lynhurtigt overført gennem et netværk af muldvarpekonti og hvidvasket, så de var umulige for det rigtige politi at spore.
Det er en metode, der er så kynisk, at man næsten mangler ord. At målrette sin kriminalitet mod samfundets svageste og mest tillidsfulde borgere, kræver en helt særlig form for skruppelløshed. Men for Michael Sezgin Deniz var det bare forretning.
Michael Sezgin Deniz på skjult kamera: Lyserøde drinks og storhedsvanvid
Hvis man gik og troede, at en mand, der har snydt ældre mennesker for millioner, ville ligge søvnløs om natten af dårlig samvittighed, så kan man godt tro om igen. Michael Sezgin Deniz har nemlig vist sig at være særdeles stolt af sit “arbejde”.
I TV 2’s fremragende dokumentar Den falske politikommissær får offentligheden et unikt og skræmmende indblik i svindlerens tankegang. Dokumentarholdet formåede at spore ham til den thailandske ferieø Phuket. Her sendte de en undercover-journalist ind for at mødes med ham på en strandbar. Og med skjult kamera rullende, begyndte Michael Sezgin Deniz at tale over sig.
Der sad han, i badetøj på en eksotisk strand, mens han nippede til en lyserød drink af et plastikglas. Der var ingen tegn på anger, ingen tegn på frygt for politiet. Tværtimod fremstod han som en arrogant forretningsmand, der gerne ville prale af sin succesfulde “virksomhed”.
“Det er mit system,” forklarede han bramfrit til undercover-journalisten, mens bølgerne brusede i baggrunden. “Jeg betaler husleje, chauffører og alt det der. Jeg har folk i Danmark, der kører rundt og samler pengene ind. Jeg har konti, hvor jeg casher ud.”
Det er nærmest surrealistisk at lytte til. Manden taler om sin svindelring, som om det var en lovlig logistikvirksomhed. Han ser sig selv som en CEO, der styrer sine ansatte og sørger for, at “varerne” bliver leveret. At varerne i dette tilfælde er stjålne pensionsopsparinger fra grædende ældre mennesker, lader ikke til at strejfe ham et sekund.
Det er denne totale mangel på moral, der gør sagen om Michael Sezgin Deniz så speciel. Han er ikke en desperat mand, der stjæler for at overleve. Han er en kynisk bagmand, der stjæler for at finansiere et liv i sus og dus, mens han griner af de ofre og det politi, han har snydt.
Hvor er de 25 millioner kroner blevet af? Luksusbiler og en slettet Instagram
Når man svindler sig til 25,1 millioner kroner, så skal pengene jo bruges på noget. Og hvis man hedder Michael Sezgin Deniz, så bruger man dem ikke på at bygge skoler i Afrika eller investere i grønne aktier. Nej, man bruger dem på at iscenesætte sig selv som en rigtig “boss”.
Før hans navn blev kendt i offentligheden, og før navneforbuddet blev ophævet af Østre Landsret, levede han et meget synligt liv på de sociale medier. På sin nu slettede Instagram-profil delte han gavmildt ud af sin nyvundne rigdom.
Billederne talte deres eget tydelige sprog: Her poserede Michael Sezgin Deniz foran dyre, lejede sportsvogne. Her var billeder fra eksotiske luksusrejser til steder som Dubai og Thailand. Og ikke mindst var der billeder, hvor han decideret badede i kontanter. Billeder, hvor han sad omringet af absurde mængder sedler, der flød som konfetti omkring ham.
Det er en klassisk adfærd for moderne svindlere. Pengene i sig selv er ikke nok; man skal også vise verden, at man har dem. Man skal flashe sin succes, også selvom den er bygget på tårer og stjålne dankort. For ofrene må det være en ekstra kniv i hjertet at vide, at de penge, de havde sparet op til deres alderdom, er blevet brændt af på lyserøde drinks, lejede Lamborghinier og dyre designerure i udlandet.
Men festen varer sjældent evigt. Selvom han levede det søde liv i Thailand og spillede konge på Instagram, så rykkede nettet sig langsomt tættere sammen om ham. Københavns Politi havde ham i kikkerten, og i november 2025 blev han varetægtsfængslet in absentia ved Københavns Byret. Det betyder kort sagt, at dommeren har besluttet, at han skal fængsles, men at politiet endnu ikke har kunnet fange ham til at sætte ham i cellen.
Tyrkiet og Michael Sezgin Deniz: Hvorfor er han ikke bag tremmer?
Dette bringer os til det store, frustrerende spørgsmål: Hvis politiet ved, hvem han er, og de endda har ham på video, hvor han tilstår sine forbrydelser – hvorfor sidder Michael Sezgin Deniz så ikke i et dansk fængsel lige nu?
Svaret ligger i storpolitik og international jura. Efter at jorden brændte under ham i Thailand, og TV 2-dokumentaren kom for tæt på, valgte han at rykke teltpælene op. Flere uafhængige kilder, herunder politiet, bekræfter, at han i øjeblikket befinder sig i den tyrkiske ferieby Alanya. Her bor han angiveligt hos sine forældre.
Og her har vi humlen: Michael Sezgin Deniz har både dansk og tyrkisk statsborgerskab. Og Tyrkiet har en meget klar, men for Danmark meget frustrerende, regel: De udleverer som udgangspunkt aldrig deres egne statsborgere til retsforfølgelse i andre lande.
Så lige nu befinder vi os i en absurd situation. Den hovedmistænkte i Danmarks største telefonsvindelsag sidder i en ferieby i Tyrkiet og nyder livet. Han er internationalt efterlyst via Interpol, hvilket betyder, at han ikke kan rejse ud af Tyrkiet uden at blive anholdt. Men så længe han bliver inden for Tyrkiets grænser, er han i sikkerhed for det danske politi. Han har reelt set taget sig selv som gidsel i et land, der fungerer som hans personlige “friby”.
De danske myndigheder, herunder Justitsministeriet, har udtalt, at de arbejder “målrettet og meget dygtigt” på at få ham udleveret. Vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard Madsen fra Københavns Politi har udtalt, at han er “meget fortrøstningsfuld om, at det nok skal ske”, og at det blot er et spørgsmål om tid. Men “tid” er en relativ størrelse i international jura. Der kan gå måneder, og der kan gå år.
Indtil da må de 87 ofre leve med bevidstheden om, at manden, der stjal deres penge, stadig er på fri fod. Og Michael Sezgin Deniz kan fortsætte med at drikke sine drinks – om end de nok ikke bliver serveret på en strandbar i Phuket længere, men snarere på en altan i Alanya.
Et samfundsproblem af dimensioner
Sagen om Michael Sezgin Deniz er ikke bare historien om en enkelt svindler. Det er historien om et voksende samfundsproblem. Telefonsvindel – eller vishing, som det kaldes på fagsprog – er eksploderet i Danmark de seneste år. Alene fra 2023 til 2024 steg antallet af sager med svimlende 181 procent. Kriminelle netværk har fundet ud af, at det er nemmere at stjæle penge gennem telefonen end ved at bryde ind i folks huse.
Det er en form for kriminalitet, der efterlader dybe ar. Mange ofre mister ikke bare deres penge; de mister også deres stolthed og deres tillid til andre mennesker. Det er dybt traumatiserende at finde ud af, at man er blevet snydt af en person, man troede var en flink politibetjent, der ville hjælpe en. Mange ældre skammer sig så meget over at være faldet for tricket, at de slet ikke anmelder det. Derfor er mørketallet i disse sager enormt.
Når vi på svindlere.dk vælger at skrive så indgående om Michael Sezgin Deniz, er det ikke kun for at udstille hans gerninger. Det er også for at advare. For selvom han lige nu gemmer sig i Tyrkiet, så sidder der andre klar til at overtage hans plads i svindel-hierarkiet. Der sidder altid nye “callere” klar i udlandet, og der er altid nye unge mænd i Danmark, der er klar til at lege “chauffører” for hurtige kontanter.
Har du haft Michael Sezgin Deniz eller “Aksel Ravn” i røret?
Sagen om Michael Sezgin Deniz er et skoleeksempel på, hvor kynisk og organiseret moderne svindel er blevet. Det er ikke længere bare en ensom ulv, der prøver lykken. Det er veldrevne, internationale organisationer, der opererer med forretningsplaner, manuskripter og hvidvaskningsnetværk.
Hvis der er én ting, du skal tage med dig fra historien om “Kommissær M”, så er det dette: Politiet ringer aldrig og beder dig om at overføre penge. De beder aldrig om dine koder. Og de sender aldrig en mand ud for at hente dit dankort.
Hvis du får et opkald fra en person, der udgiver sig for at være fra politiet, banken eller Nets, og som beder dig om at udlevere personlige oplysninger eller overføre penge – så læg på. Smæk røret i. Det er ikke uhøfligt; det er sund fornuft. Og hvis du er i tvivl, så ring selv til politiets hovednummer på 114 og spørg, om de har forsøgt at få fat på dig.
Michael Sezgin Deniz har måske stjålet 25 millioner kroner, og han har måske haft et par sjove år i Thailand. Men regningen skal nok blive betalt på et tidspunkt. Indtil da vil vi her på svindlere.dk fortsætte med at holde øje med ham – og alle de andre, der forsøger at leve af at snyde ærlige mennesker.
Kender du til lignende svindelnumre, eller har du selv været udsat for telefonsvindel? Del gerne dine oplevelser, så vi sammen kan advare andre og forhindre, at flere ender i kløerne på folk som Michael Sezgin Deniz.