Forestil dig, at du betaler for en drøm om en pænere krop og flyver til Litauen. Du kommer hjem med koldbrand i maven, et hul på størrelse med en femkrone og en brystvorte, der falder af. Forestil dig så, at det danske agentur, der lovede dig tryghed og en døgnbemandet akuttelefon, holder op med at svare – lige da du har allermest brug for dem. Bag rejseagenturet Luksuskirurgi står Michael Dalgaard Zile – en mand, de fleste danskere kender bedre under et andet kongerige: pornokongen Michael Zile. Det her er historien om en mand, der altid har solgt drømme om kroppen – og om de kvinder, der betalte prisen.
Lad mig sige det med det samme, for her betyder præcision alt. Michael Dalgaard Zile er ikke dømt for at drive Luksuskirurgi, og agenturet afviser kritikken. Det her er ikke historien om en domfældt svindler. Det er historien om en forretningsmand med en bemærkelsesværdig fortid og et agentur, der lover mere, end det leverer. Og det er historien om en stribe danske kvinder, der stod alene tilbage, da det gik galt. Bedøm selv til sidst.
Drømmen, der blev til “det rene helvede”
Lisette havde tabt 37 kilo. Efter to graviditeter hang maven og brysterne, og hun ville gerne have det lavet om. På nettet fandt hun Luksuskirurgi, der reklamerede med en såkaldt mommy makeover i Litauen til 46.000 kroner – mod op mod 100.000 i Danmark. Det foregik over telefon og mail. Hun sendte billeder, svarede på helbredsspørgsmål, blev godkendt af en kirurg, hun aldrig havde mødt, og bookede.
“Virkeligheden var noget helt andet,” fortæller hun. “Det var det rene helvede.”
Da brystvorten faldt af
Efter operationen fik Lisette koldbrand i maven. Hun endte med et hul på cirka en halv centimeters dybde og på størrelse med en femkrone. Og da hun skiftede plaster, faldt hendes venstre brystvorte simpelthen af. Den sad tilbage i en lille tråd. Da hun kontaktede Luksuskirurgis sygeplejerske, fik hun besked på at sætte den fast med sommerfuglestrips – den slags man lukker små snitsår med. En overlæge kalder det i programmet direkte for en fejl. At lægge plaster hen over sådan en defekt er at invitere til betændelse.
I dag har Lisette arvæv, hvor brystet faldt af, et følelsesløst område på maven og et hul, hvor “den sorte plomage” sidder. “Hvor meget makeover synes du, der er over det?” spørger journalisten. Lisettes svar: “Der er overhovedet ikke noget makeover. Jeg vil hellere kalde det et mareridt.”
Tryghedsløfterne, der ikke holdt
Det, der trak i Lisette og de andre kunder, var ikke kun prisen. Det var trygheden. Luksuskirurgi kalder sig et af Europas førende agenturer, lover at guide og hjælpe kunderne hele vejen – også efter hjemkomsten – og skilter med “dansk patientforsikring”, “24/7 sygeplejefaglig hjælp inkluderet i prisen” og en “døgnbemandet akutordning med sygeplejersker og læger”.
Mønsteret hos de utilfredse kunder går igen: i begyndelsen er agenturet lynhurtigt til at svare og utrolig hjælpsomt. Men i samme øjeblik der opstår komplikationer, forsvinder de. Mails går ubesvaret. Telefonen bliver ikke taget. “Det er frustrerende at have købt et produkt i Danmark, som man ikke får en skid hjælp til, når det er,” som en kunde siger.
Da Kontant selv ringede til den famøse døgnbemandede akuttelefon en aften, stod de som nummer et i køen i mere end en time. Telefonen blev aldrig taget. Forklaringen fra agenturet? Deres sygeplejerske havde været langtidssygemeldt.
Katja venter stadig
Katja var 22 år, da hun i 2015 fik sin første brystforstørrelse gennem Luksuskirurgi. Siden har hun måttet til Litauen flere gange for at få skiftet implantater. For omkring et år siden røg det ene implantat ned. Hun ringede med det samme, blev sendt til Litauen igen – og kom hjem med et bryst, der, som hendes kæreste siger, var “ødelagt”. “Det er jo ikke engang et bryst det der.”
Katja fik at vide, at hun ville høre fra agenturet efter et møde med kirurgerne den 6. december 2022. Da Kontant talte med hende, var der gået måneder. Da hun skrev til den sundhedsfaglige direktør, virkede svaret uforstående – som om de havde glemt, hvem hun var. Til sidst blev Katja træt af at vente og valgte at få en ny operation i Danmark. Luksuskirurgi oplyser, at hun er blevet tilbudt kompensation.
Manden bag: Michael Dalgaard Zile
Slår man Luksuskirurgi op i CVR-registeret, står Michael Dalgaard Zile som direktør og ejer. Han er imidlertid bosat i Litauen og holder sig i baggrunden. Agenturet er i Danmark repræsenteret af medejer og “sundhedsfaglig direktør” Sabine Trustrup – hende kunderne taler med, og hende der forsvarer forretningen, da Kontant møder op på hovedkontoret i et indkøbscenter i Aarhus.
Og det er her, historien bliver mere end blot et utilfreds-kunde-program. For Michael Dalgaard Zile er ikke en hvilken som helst erhvervsmand. Han er en af Danmarks mest berygtede pornoproducenter.
Den farverige fortid
I årevis var fynske Michael Zile, som han er kendt i offentligheden, beskrevet som Danmarks eneste tilbageværende fuldtidspornoproducent. Han stod bag tusindvis af danske sexfilm og formidling af escortpiger. I 2000’erne udgav han endda en erindringsbog med titlen “Sex er mit liv” og lovede, at den ville “overskride borgerskabets yderste grænser”.
Han var ikke bleg om at provokere. Han blev bortvist fra en erotikmesse for ulovligt at vise samleje på scenen, og han stod bag en stribe omstridte “gang bang”-rekordforsøg, hvor en enkelt kvinde skulle have sex med så mange mænd som muligt. Forsøgene udløste voldsomme protester fra Dansk Kvindesamfund, Pornofrit Miljø og Dannerhuset, der krævede optagelserne forbudt. Zile selv var kendt for at omgive sig med “et vagtværn af bodybuildere” og for at gøre grin med sine kritikere.
Og så er der den alvorligste del. I sin tid blev Michael Zile trukket ind i en stor sag om grov menneskesmugling af unge baltiske kvinder til den danske sexindustri. Han blev nævnt i anklageskriftet i bordel-sagen ved retten i Aarhus, og Københavns Politi overvejede at sigte ham for rufferi. Men – og det her er afgørende – politiets telefonaflytninger førte aldrig til holdbare beviser mod ham. Han blev ikke dømt i sagen. Hans egen kommentar dengang var lige så kæk som alt andet: “Kom bare an. Jeg går ikke i panik.”
Det er altså en mand, hvis hele karriere er bygget på at sælge kvindekroppen – først på film, nu på operationsbordet i Litauen.
Klausulen, der kan koste liv
Her er detaljen, der får eksperterne til at reagere skarpest. I Luksuskirurgis patienterklæring står der, at hvis en kunde oplever komplikationer og søger hjælp andetsteds uden agenturets viden, så bortfalder både service og behandlingsgaranti.
Læs den lige en gang til. En kvinde med koldbrand eller en alvorlig infektion får reelt at vide, at hun risikerer at miste sin garanti, hvis hun søger hjælp i det danske sundhedsvæsen uden først at spørge agenturet. En overlæge kalder det i programmet for “meget skræmmende”. Patienter er loyale, og en sådan formulering kan få dem til at blive hjemme med en livstruende infektion eller blødning frem for at søge akut hjælp. Lisette fik direkte besked på, at hun ikke måtte kontakte det danske sygehusvæsen, så længe det var Luksuskirurgi, der havde lavet indgrebet.
Sabine Trustrup afviser fortolkningen og siger, at man altid kan komme i kontakt med dem, og at man da gerne må kontakte vagtlæge. Men der står sort på hvidt i erklæringen, at garantien bortfalder.
“Dansk patientforsikring” – et ord, der ikke betyder det, du tror
Et af de stærkeste tryghedssignaler i markedsføringen er ordene “dansk patientforsikring”. Men hvad dækker det egentlig over? Ifølge eksperterne ikke ret meget. Tager du til udlandet for at blive opereret, er du nemlig ikke dækket af de almindelige danske erstatningsregler. Du kan ikke klage til Styrelsen for Patientklager eller søge erstatning hos Patienterstatningen for en operation udført i Litauen. Det gælder kun indgreb foretaget i Danmark.
Sabine Trustrups forklaring er, at ordet bare betyder, at man stadig kan bruge det offentlige sundhedsvæsen, når man kommer hjem – ligesom hvis man brækker benet på skiferie. Men det er præcis dér, vildledningen ligger. Man bruger ordet “patientforsikring” om noget, der i virkeligheden bare er det skattefinansierede sygehus, vi alle har adgang til i forvejen. Det giver en falsk følelse af et sikkerhedsnet, der ikke findes.
Regningen lander hos os alle
For det er netop det offentlige, der ender med at samle stumperne op. På Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Aarhus Universitetshospital fortæller overlæger om et stigende antal patienter, der kommer hjem fra udlandet med alvorlige komplikationer. For ti år siden så man dem næsten ikke. Nu kommer de flere gange om året, og de er ekstremt ressourcekrævende – mange har været indlagt i flere omgange.
“Komplikationer er dyre,” som en ledende overlæge siger. Og de tager plads fra blandt andet kræftpatienter, som sundhedsvæsenet i forvejen har svært ved at nå. “Vi tager os tid, men vi har ikke tid. Vi har ikke sengene, vi har ikke operationsstuen.” En anden læge sætter forretningsmodellen på spidsen: “Det er en god forretning at tilbyde billig kirurgi og så få folk sendt væk, hvor de ikke kan komme tilbage – og så lade andre tage den dyre komplikation.”
Det skal retfærdigvis siges, at det her ikke kun handler om Luksuskirurgi. Andre danske agenturer sælger samme slags rejser. Kvinder som Nikita og Karina blev svigtet efter operationer booket gennem helt andre, mindre bureauer – i Tyrkiet og Litauen. Problemet er en hel branche. Men Luksuskirurgi er det største og mest profilerede danske navn – og manden bag det er Michael Dalgaard Zile.
Luksuskirurgis eget svar
For at være helt fair: Luksuskirurgi er rygende uenig i kritikken. Agenturet understreger, at de hvert år har hundredvis af glade kunder, der føler sig holdt i hånden – også når det “en sjælden gang” ikke går som forventet. Flere af kunderne i programmet er ifølge agenturet blevet tilbudt kompensation, som de har valgt ikke at tage imod. Sabine Trustrup afviser, at en patient skulle have fået besked på “bare at sætte et stykke plaster på”, og fastholder, at kunderne undersøger markedet grundigt og ved, hvad de går ind til: “Vi er meget åbne og ærlige.”
Det står for agenturets egen regning. Læseren må selv veje det op mod de kvinder, der stod tilbage med arvæv, huller og en telefon, ingen tog.
Hvad kan vi lære? Sådan beskytter du dig selv
Det her er ikke bare en historie om én mand med en farverig fortid. Det er en konkret advarsel til enhver, der overvejer en billig skønhedsoperation i udlandet. Kirurgi er kirurgi – der følger altid en risiko med, og den risiko bliver ikke mindre af, at indgrebet er billigt og foregår 1.500 kilometer hjemmefra.
Før du booker noget som helst, så gør dette:
- Kræv en fysisk forundersøgelse hos den kirurg, der skal operere dig – i god tid. I Danmark er der lovkrav om mindst en uges betænkningstid. I udlandet møder du ofte først kirurgen kort før operationen, hvor du reelt allerede har sat det ene ben på operationsstuen. En seriøs klinik kan finde på at sige nej. Et agentur, hvor det “altid ender i en operation”, bør få alarmklokkerne til at ringe.
- Gennemskue trygheds-ordene. “Dansk patientforsikring” betyder ikke, at du er dækket som ved en operation i Danmark. Bliver du opereret i udlandet, kan du hverken klage til Styrelsen for Patientklager eller søge erstatning via Patienterstatningen. Få på skrift, præcis hvad du er dækket af – og af hvem.
- Sæt dig ind i klage- og erstatningsreglerne i operationslandet. Det er dér, dine rettigheder skal gøres gældende, hvis noget går galt – ikke i Danmark.
- Vær på vagt over for klausuler om “behandlingsgaranti”. En kontrakt, der får dig til at tøve med at søge akut hjælp i det danske sundhedsvæsen, kan i værste fald koste dig livet. Din sundhed kommer altid før en virksomheds garanti.
- Google folkene bag agenturet. Et hurtigt opslag fortæller dig, hvem der reelt ejer forretningen, og hvad de har lavet før. Det kan ændre din beslutning.
Michael Dalgaard Zile har solgt drømme om kroppen i hele sit liv – på film og nu på operationsbordet. Men en film kan slukkes. En mislykket operation sidder på kroppen resten af livet. Den tryghed, et agentur lover dig på en hjemmeside, er kun så meget værd som den hjælp, du rent faktisk får, når brystvorten falder af og ingen tager telefonen.
Bedøm selv. Men husk: det billigste tilbud kan blive det dyreste, du nogensinde har sagt ja til.
