Han driver en enkeltmandsvirksomhed fra Mindevej 6 i Slagelse. Firmaet hedder Mentorkompagniet. Det skal ikke forveksles med Mentor-Kompagniet, et helt andet firma. Han tilbyder mentorhjælp til unge kriminelle. Hans mål er at hjælpe dem ud af kriminalitet og misbrug. Seks danske kommuner og en region har gennem fire år købt mentorydelser hos ham. Den samlede regning er 1,8 millioner kroner. Gentofte Kommune alene har købt timer for over en million. Men ifølge to anonyme kilder fra DR’s dokumentar Afsløret gav Morten Nielsen ikke reel mentorhjælp. Han delte i stedet pengene med de unge. Han lagde kontanter i en kuvert på en skole. Han overførte penge via MobilePay. Han instruerede de unge i at lyve over for kommunens sagsbehandlere om hashforbrug, så forløbet kunne forlænges. Han nægter alle anklager.
Lad os først forstå, hvad en mentor for unge kriminelle skal lave.
I Danmark bruger vi cirka 1 milliard kroner om året på mentorordningen. Pengene går blandt andet til at hjælpe unge ud af kriminalitet og misbrug. Tanken er enkel. En voksen person mødes med en ung kriminel. De arbejder sammen om at finde en vej ud af det kriminelle miljø. Den voksne hjælper med arbejdssøgning, skolegang, økonomi og psykisk støtte.
Når det fungerer, kan det være afgørende. Den unge får et reelt tilbud om en bedre fremtid. Familien får et pusterum. Samfundet får en borger, der ikke længere bidrager til kriminalitetsstatistikken. Det er penge godt brugt.
Men mentorordningen kan misbruges. Det viser sagen om Morten Nielsen og Mentorkompagniet.
Manden med firmaet i Slagelse
Morten Nielsen er en almindelig dansk mand. Han bor og driver virksomhed fra Slagelse. Hans firma hedder Mentorkompagniet.
Firmaet blev stiftet den 9. november 2011. CVR-nummeret er 26728037. Det er registreret som en enkeltmandsvirksomhed. Det vil sige, at Morten Nielsen personligt hæfter for firmaet. Han er også eneste ansatte.
Adressen er Mindevej 6 i Slagelse. Branchen er angivet som “hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.”
Det er værd at bemærke, at firmaet ikke skal forveksles med Mentor-Kompagniet, et helt separat firma. Det er to forskellige virksomheder med næsten samme navn. Det er kun Mentorkompagniet uden bindestreg, der hører til Morten Nielsen.
1,8 millioner kroner fra det offentlige
Mentorkompagniet er ikke et stort firma. Det er en mand med en computer, en telefon og en bil. Men det har modtaget bemærkelsesværdige beløb fra det offentlige.
Seks kommuner og en region har gennem de sidste fire år købt mentorydelser hos Mentorkompagniet. Den samlede regning er 1,8 millioner kroner.
Det største enkeltbeløb kom fra Gentofte Kommune. Den kommune har alene købt mentortimer for over en million kroner hos Morten Nielsen.
Hvad fik de unge for pengene?
Den centrale anklage i DR’s dokumentar er denne: De unge fik aldrig reel mentorhjælp. Pengene blev delt med dem som kontanter.
To anonyme kilder fortæller, at Morten Nielsen havde en aftale med sine klienter. Når pengene kom ind på hans konto fra kommunen, blev de delt mellem ham og den unge. Den unge fik ikke mentorhjælp. Han fik en check.
Begge kilder bekræfter samme mønster. Begge er tidligere klienter hos Mentorkompagniet.
“Han kommer ind til mig og foreslår…”
Den ene anonyme kilde forklarede til DR, hvordan aftalen blev etableret:
“Den her mentor, han kommer ind til mig. Og så foreslår han, at når pengene ligesom kommer ind på hans konto, så deler vi dem bare lige over. Og dropper alt det der mentorarbejde, der ellers skulle være. Så det var rent økonomisk det hele.”
Det er en bemærkelsesværdig formulering. Mentoren tager initiativet. Han kommer ind til den unge med et tilbud. Det er ikke den unge, der beder om kontanter. Det er mentoren, der foreslår konstruktionen.
Hvordan var den unge interesseret?
Den unge var på vej ud af kriminalitet. Han skulle have hjælp. Men han fik tilbudt en kort genvej. Som han forklarede til DR:
“Da jeg så muligheden for at tjene lidt ekstra penge. Og jeg godt vidste, den her mentor allerede gjorde det jo. Så hvad fanden er problemet? Jeg tager også et lille snert af de her penge.”
Det var den vej, han kom over til Morten Nielsen. Han havde hørt om systemet fra ældre venner i miljøet. Det var ifølge ham fast praksis. Mentorer gav penge eller gaver til deres klienter.
Kuverten i fredagscaféen
Hvordan foregik selve udvekslingen?
Den anonyme kilde forklarede til DR, at det ikke skete ved et almindeligt møde. Det skete i hemmelighed, på en skole, i en kuvert:
“Det var meget vigtigt for ham, når jeg skulle have pengene, at det var kontant. Så det var gerne sådan, at han for eksempel lagde dem over der i fredagscaféen. Og så kunne jeg gå derover og hente den her kuvert. På den måde var der ikke nogen, der så at vi udvekslede noget. Den skulle bare være mellem os to.”
Det er en sigende detalje. Den unge fik ikke pengene udleveret hånd til hånd. Han skulle hente en kuvert på en bestemt placering på en bestemt tid. Ingen så transaktionen. Den havde præg af en hemmelig aftale.
MobilePay som alternativ
Andre gange foregik betalingerne digitalt. DR har dokumentation for, at Morten Nielsen også overførte penge til de unge via MobilePay.
Det er en interessant detalje. MobilePay-overførsler kan ikke skjules. De efterlader et digitalt spor. Spor, som DR senere kunne dokumentere.
“Han instruerede mig i at lyve”
Det værste ifølge den anonyme kilde var ikke selve pengedelingen. Det var at Morten Nielsen ifølge kilden også instruerede den unge i at lyve overfor kommunen.
Som kilden forklarede til DR: “Hold dig klar i til de her møder. Jeg skulle bare sige til repræsentanten fra kommunen, at jeg var faldet tilbage i mit hashbrug. Og jeg havde svært ved at holde mig væk fra det. Og det var nemlig en rigtig stor støtte for, at jeg ligesom skulle stoppe med alt det her.”
Det er en bemærkelsesværdig manipulation. Den unge skulle påstå overfor kommunen, at han var faldet tilbage i hashbrug. Hvorfor? Fordi det ville give grund til at forlænge mentorforløbet. Det ville give Morten Nielsen flere timer at fakturere kommunen for.
Som kilden formulerede det: “Men det passede selvfølgelig ikke. Det var bare for at vi kunne lade som om mentorforløbet skulle fortsætte. Han kigger mig videre fra noget kriminalitet. Og så opfordrer mig jo faktisk til at gå ind i det igen. I og med at det er jo svindel, kan man sige.”
Det er præcis den ironi, der gør sagen alvorlig. En mentor, der skal hjælpe en ung ud af kriminalitet. Som i stedet selv begår kriminalitet og samtidig får den unge med på en ny svindel.
Den anden kilde bekræfter
DR fik fat i en anden tidligere klient hos Mentorkompagniet. Han bekræfter den første kildes historie:
“Jeg har haft mentor om morgen som mentor. Det fungerer på den måde, at hver måned til morgentimer han stod til kommunen, så fik han penge indbetalt på sin konto, som han så kom han kontanter. Så nogle gange så overførte han faktisk.”
Det er en uafhængig bekræftelse. To kilder, der ikke kender hinanden, fortæller samme historie. Begge har modtaget penge fra deres mentor. Begge har modtaget mindre mentorhjælp, end kommunen blev faktureret for.
“Jeg ser det som en winwin”
Den anden kilde tilføjede en sigende bemærkning til DR:
“Jeg kunne kun se en winwin situation for begge parter. Men det har være store konsekvenser. At en person, der er på vej ud af miljøet, og faktisk gerne vil have et godt liv, har fået en idé om han nok skal klare det her. At han så får en mentor, der faktisk er korrupt.”
Det er en mand, der har set systemet både indefra og udefra. Han forstår, hvorfor unge kriminelle vælger den nemme løsning. Men han forstår også, hvad det koster dem i sidste ende.
Telefonopkaldet med Morten Nielsen
DR’s journalist Jens Langhorn ringede til Morten Nielsen for at konfrontere ham med anklagerne. Samtalen blev optaget.
Reaktionen var kontant. Som Morten Nielsen forklarede til DR:
“Det er ikke korrekt. Jeg har ikke delt i porten med nogen som helst. Hvad fanden er det for noget at beskylde mig for?”
Han nægtede det første anklageled. Han havde ikke delt penge med klienter.
“Det er simpelthen lodret løgn”
På spørgsmålet om kuvert-systemet i fredagscaféen, kom svaret klart:
“Det er simpelthen lodret løgn.”
Men derefter dukkede MobilePay-dokumentationen op. DR havde beviser for, at Morten Nielsen havde overført penge til de unge via MobilePay. Den nægtelse var ikke længere mulig.
“Jeg har givet dem nogle penge”
Da DR konfronterede ham med MobilePay-dokumentationen, ændrede Morten Nielsen forklaring. Pludselig havde han givet penge:
“Jeg har givet dem nogle penge, hvis de har manglet penge. Og det har jeg ikke noget problem med.”
Det er den klassiske glidende erkendelse. Først fuldt nægt. Så ved dokumentation: ja, men det var almindelig hjælp.
“Det er mine egne penge”
På spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne havde forestillet sig, at deres mentorpenge skulle bruges sådan, kom Morten Nielsens forsvar:
“Jeg må bruge mine penge lige nøjagtigt som jeg har lyst til. Det har jeg da gjort. Hvis du vil se det, så har jeg da gjort det med mange andre unge mennesker også. Der er ikke en eneste sagsbehandler, der ikke ved, at jeg har hjulpet unge mennesker økonomisk. Det er der ikke. Det kan jeg garantere dig for.”
Det er en interessant retorisk konstruktion. Morten Nielsen hævder, at pengene, der er overført fra kommunen til hans konto, er hans egne penge. Han hævder også, at samtlige sagsbehandlere i de seks kommuner og den region, der har købt hans ydelser, var bekendt med, at han delte pengene med de unge.
“Du aner ikke en skid”
Da DR’s journalist fortsatte med at stille spørgsmål om, om dette var meningen med mentorordningen, blev tonen aggressiv:
“Jeg tror ikke, det er sådan mentorordningen egentlig var tiltænkt, da den blev lavet.” “Men det er jo fordi, du ikke aner en skid om, hvad mentorarbejde er.”
Det er en bemærkelsesværdig reaktion. En mentor, der skulle have ekspertise i at hjælpe unge kriminelle, tager til konfrontation med en journalist, der stiller faktuelle spørgsmål. Han antyder, at journalisten ikke forstår systemet. I virkeligheden var det Morten Nielsens egne ord, der dokumenterede problemet.
“Det er nye kriminalitet”
Hvordan reagerer ekspertmiljøet på Morten Nielsens forklaring? Som kommunernes landsforening formulerede det til DR:
“Jeg synes jo, det er dybt chokerende, at sådan en ting finder sted. Det er jo ny kriminalitet. I stedet for at hjælpe den unge ud af kriminalitet, så begår man en ny kriminalitet.”
Dansk Socialrådgiverforening var enige: “Ja, det er snyd. Det er jo ikke meningen. Mentoren er sat i verden for at hjælpe borgeren til at opnå et formål. Det er ikke til at snyde kommunen for penge.”
Det er en bemærkelsesværdig kommentar. Foreningen, der repræsenterer hovedparten af de fagprofessionelle, der arbejder med mentorforløb, kalder selve konstruktionen for “snyd.”
Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd, der forsker i effekten af mentorordninger for unge kriminelle, var også klar i sin reaktion:
“Jeg tænker, at sådan en aftale er foruroligende. Den svigter den unge på flere planer. Det er et kæmpe svigt. Fordi man er sat i verden for at hjælpe den unge ud af sine komplekse problemstillinger. Og i stedet for så er man med til at grave den unge dybere ned i problemstillingerne og lede dem ud i mere kriminalitet.”
Det er den centrale pointe. En mentor for unge kriminelle, der deler pengene med dem, gør ikke kun et dårligt stykke arbejde. Han gør aktivt skade. Han lærer den unge, at kriminalitet betaler sig. Han bekræfter den unges syn på samfundet som et system, der kan udnyttes.
Kommunerne reagerer
Efter DR’s afsløringer kontaktede redaktionen de seks kommuner og den region, der havde købt ydelser hos Mentorkompagniet.
Ingen af kommunerne kunne bekræfte, at de havde været klar over, at Morten Nielsen gav penge til de unge.
Gentofte Kommune, der har betalt det største enkeltbeløb (over en million kroner over fire år), skrev til DR: “Det er naturligvis på ingen måde en del af aftalen med mentor, at der kan ske en viderebetaling til borgeren.”
Det modsiger Morten Nielsens egen påstand om, at “der er ikke en eneste sagsbehandler, der ikke ved, at jeg har hjulpet unge mennesker økonomisk.”
Det giver to muligheder. Enten har Morten Nielsen løjet over for DR om kommunernes viden. Eller også har kommunerne løjet over for DR om deres egen viden. Den anden mulighed er meget mindre sandsynlig.
Morten Nielsen fastholder
Efter DR’s konfrontation har Morten Nielsen ikke ønsket at udtale sig yderligere på tv. Han har ikke trukket sine udsagn tilbage. Han har ikke modificeret sin forklaring offentligt.
I en efterfølgende SMS til DR fastholdt han ifølge dokumentaren sin position. Han må give penge til unge, hvis han finder det nødvendigt. Han mener, at sagsbehandlerne er bekendt med praksissen.
Det er en bemærkelsesværdig fastholdelse. Trods to anonyme kilder, trods MobilePay-dokumentation, trods udtalelser fra kommunernes landsforening om “ny kriminalitet”, står Morten Nielsen ved sin position. Han har ikke ændret én eneste detalje af sin oprindelige forklaring.
Status i dag
Mentorkompagniet er ifølge offentlige registre stadig en aktiv virksomhed. CVR-nummeret er stadig 26728037. Adressen er stadig Mindevej 6 i Slagelse. Morten Nielsen er stadig eneste ejer.
Morten Nielsen er aldrig blevet retsforfulgt for sin forretningsmodel. Der er ikke blevet rejst sigtelse mod ham. De seks kommuner og den region har efter afsløringerne ikke meldt ham til politiet.
Det betyder også, at han teknisk set kan fortsætte sit virke. Han kan tilbyde mentorhjælp til kommuner, der ikke er bekendt med DR-afsløringerne. Han kan fakturere for mentortimer.
De 1,8 millioner kroner, som det offentlige har betalt til Mentorkompagniet på fire år, er ikke krævet tilbage. Pengene er for længst brugt. Den hjælp, kommunerne troede de betalte for, er aldrig blevet leveret.
De unge, der havde det hårdest i livet, fik en mentor, der efter alle solemærker har ledt dem længere ind i kriminalitet i stedet for ud af den.
Hvis du har erfaringer med mentorordningen, kan du anmelde det via svindlere.dk.
