Forestil dig, at du har lejet et stort poolhus til hele familien. Børnene har glædet sig i ugevis. I kører de mange kilometer, åbner døren – og huset er allerede fyldt med fremmede mennesker. Sådan gik det for flere danske familier, der troede, de havde lejet et drømmesommerhus på Facebook. Manden bag svindlen viste sig at være en gammel kending: Martin Bryhl, OB-hooligan fra Odense, tidligere dømt for både vold og millionbedrageri. I december 2024 erkendte han sig skyldig i alle forhold. Det her er historien om, hvordan han gjorde det – og hvordan du undgår at blive det næste offer.
Lad mig slå én ting fast: Martin Bryhl er dømt. Han har afgivet fuld tilståelse i Retten i Odense. Så her er der ingen “påstået” eller “angiveligt”. Der er bare en mand, der solgte ferier, som ikke fandtes, og en stribe familier, der betalte prisen. Alt herunder bygger på DR Kontants program “Sommerhussvindlerne”, på retsdokumenter og på det, ofrene selv fortæller.
Drømmehuset, der var fyldt med fremmede
Anida Al Turfi ville samle hele familien fra Norge, Sverige og Lolland til nytår. De lejede et stort poolhus i Blåvand gennem en Facebook-annonce, af en mand, der kaldte sig Mogens Christensen. Da familien nåede frem, var huset allerede fyldt med mennesker. Der var ingen reservation. Der var ingen Mogens.
“Jeg var tæt på at græde, fordi alle sammen var på vej til os,” fortæller hun. “Penge er én ting. Det er selve oplevelsen. Mine børn havde glædet sig virkelig meget, og lige pludselig var der intet.”
Anne Dorthe Bering troede, hun havde lejet det samme luksushus i Blåvand – bare af en sød ældre dame ved navn Birgitte og hendes mand Per. Susi Lumholt troede, hun havde lejet et lækkert poolhus i Søndervig af en kvinde ved navn Dorthe. De havde alle lejet af de samme to Facebook-profiler. Bare med forskellige navne.
Sådan virkede sommerhus-svindlen
Metoden var nem og effektiv. Svindlerne overtog rigtige menneskers Facebook-profiler – ofte ældre mennesker – og skiftede navnene ud, så de passede til de sommerhuse, de “udlejede”. Profilerne så ægte ud. De havde venner, historik og et troværdigt billede af en ældre herre med en hund.
Billederne af husene var stjålet fra rigtige udlejningsbureauers hjemmesider. Det tager få sekunder at kopiere dem. Og for at ingen skulle advare ofrene, slog svindlerne kommentarsporet fra på annoncerne.
En central detalje: kunderne skulle altid betale med en straksoverførsel. Det er ikke tilfældigt. En almindelig bankoverførsel kan banken nemlig nå at standse. Det kan den ikke ved en straksoverførsel. Er pengene først hævet fra modtagerkontoen, er de tabt.
Selve profilerne købte svindlerne ofte færdigt på det såkaldte Dark Web – internettets mørke afkrog, hvor hackede Facebook-konti, kreditkort og meget andet sælges anonymt i kryptovaluta. De kriminelle behøvede ikke engang selv at hacke. De kunne bare købe adgangen.
Muldyrene, der blev fanget i midten
Hvor endte pengene så? Sjældent direkte hos bagmanden. Imellem ofret og svindleren sad et muldyr.
Et muldyr er en person, der lægger konto til. De blev typisk hvervet i Facebooks hjælpegrupper – julehjælp, madhjælp, den slags – hvor sårbare mennesker beder om hjælp. Pludselig ville en “venlig” fremmed overføre lidt penge. Bagefter kom forklaringen: “Ups, jeg kom til at sende for meget. Vil du ikke sende resten videre?” Og dermed var de uforvarende blevet hvidvaskere.
Flere af muldyrene i programmet blev truet med vold og med besøg på deres bopæl, da de nægtede at sende pengene videre. De sad med skylden, en tømt konto og en bank, der mistænkte dem. Imens sad bagmanden i sikkerhed.
Politiet, der måtte give op
Det værste for ofrene var, hvad der skete bagefter: næsten ingenting. Nida meldte sagen til politiet. Kort efter fik hun besked om, at efterforskningen var stoppet – sagen kunne ikke forventes opklaret med en rimelig indsats. Hun fik et brev med navn og adresse på den mistænkte og beskeden om, at hun selv kunne føre en civil retssag.
Det er ikke et enkeltstående svigt. Det er systemet. Tal fra politiets enhed NSK viser, at otte ud af ti sager om it-relateret økonomisk kriminalitet bliver henlagt. Beløbene er små, sagerne ressourcetunge, og bagmændene sidder ofte i udlandet. Som en ekspert tørt konstaterede: for bagmændene er det reelt risikofri kriminalitet.
Et billede afslørede alt
Men i denne sag knækkede koden. Et af muldyrene fik en dårlig mavefornemmelse, da hun skulle aflevere kontanter til en fremmed mand. Så hun tog et billede af ham.
Det billede førte DR Kontant frem til en mand fra Odense: Martin Bryhl. Et andet muldyr bekræftede, at det var den samme mand, hun havde afleveret penge til.
Og da man først havde navnet, væltede fortiden frem.
Hvem er Martin Bryhl?
Martin Bryhl er ikke nogen novice. Han er kendt fra hooligan-miljøet omkring OB. Under VM i Rusland i 2018 blev han tilbageholdt af russiske myndigheder for at kaste tunge ølkrus under en dansk landskamp. Han er flere gange dømt for vold.
Og han havde svindlet på Facebook før. I 2020 blev Martin Bryhl idømt tre års fængsel for databedrageri for knap fem millioner kroner. Metoden lignede til forveksling den nye: han brugte hjælpegrupper på Facebook, fik folk til at udlevere deres CPR-nummer og NemID, bildte dem ind, at de optog lån gennem ham – og fik pengene udbetalt til muldyrkonti. Samme opskrift, ny indpakning. Oven i blev han også dømt for besiddelse af kokain.
Han var endda medlem af Facebook-grupper som “Sommerhusudlejning i Danmark”, hvor de falske annoncer blev slået op. Manden gemte sig ikke. Han gik bare efter, hvor der var penge at hente.
Tilståelsen i Odense
I juli vendte en 33-årig mand hjem fra et udlandsophold og blev anholdt af politiet. Han var sigtet for at stå bag sommerhus-svindlen. Manden var Martin Bryhl.
Sigtelsen voksede sig stor: 70 forhold om groft bedrageri for i alt 659.000 kroner. Og i december 2024 erkendte Martin Bryhl sig skyldig i alle forhold ved Retten i Odense. Ifølge fynske medier havde han i mellemtiden festet en stor del af pengene op.
Så her sluttede karrusellen – i hvert fald denne gang. Men metoden lever videre hos andre. Og det er derfor, du skal kende den.
Sådan undgår du sommerhus-svindlen
Det her er advarslen, for det er højsæson for præcis denne svindel hver eneste ferie. Gør sådan her, før du lejer et sommerhus af en fremmed på nettet:
Lej via et etableret udlejningsbureau. Ja, det kan være dyrere. Men du betaler for en sikkerhed, du ikke får i en Facebook-gruppe. Et tilbud, der er markant billigere end alle andre, er ofte for godt til at være sandt.
Brug aldrig straksoverførsel til en privat udlejer. Det er svindlerens foretrukne metode, netop fordi banken ikke kan standse den. Betal med kort eller via et bureau, hvor du har en køberbeskyttelse.
Vær kritisk over for annoncen. Er kommentarsporet slået fra? Ringer udlejeren fra skjult nummer? Vil de kun mødes “en anden gang”? Det er røde flag. Husk, at billeder og navne nemt kan være stjålet – selv en profil med venner og historik kan være hacket.
Pas på “hjælpegrupper”, der vil sende dig penge. Hvis en fremmed pludselig vil overføre penge til din konto og bede dig sende noget videre, så sig nej og gå. Du er ved at blive gjort til muldyr – og det er dig, banken og politiet kommer efter, ikke bagmanden.
Slå tofaktorgodkendelse til på din egen Facebook. Så er det ikke nok for svindlerne at kende dit password. Det er sådan, de stjæler de profiler, de senere bruger til at snyde andre.
Martin Bryhl er bag tremmer nu. Men der sidder andre derude med præcis samme opskrift. Den bedste beskyttelse er en sund mistro – og en familie, der ikke ender foran et fyldt poolhus med skuffede børn på bagsædet.
