Jens Thygesen er kendt fra fjernsynet som den rare sundhedsekspert i DR-serien “Fede forhold”. Han ejer fem lægeklinikker rundt om i Danmark. Problemet er bare, at patienterne i dem aldrig har set ham. “Ham har jeg sgu aldrig set,” som en borger i Thyborøn sagde til DR Kontant. I stedet dukker Jens Thygesens navn op et helt andet sted – i en fremmed klinik, hvor han ifølge DR har lavet 88 henvisninger til scanninger, uden at de nye ejere anede det. En ekspert kalder det “en form for bedrageri”. Det her er historien om en læge, der tilsyneladende har fundet ud af, at man kan tjene godt på et ydernummer – også selvom man stort set aldrig selv kigger forbi.
Lad mig slå én ting fast med det samme: Jens Thygesen er ikke dømt for noget. Alt det, du læser her, bygger på DR Kontants afdækning, på vurderinger fra eksperter i sundhedsjura og på det, lægerne og patienterne selv fortæller. Thygesen har sin egen forklaring, og den får du også. Men når man lægger brikkerne sammen, tegner der sig et billede, som er værd at kende – især hvis du selv er patient i et af hans lægehuse.
Manden ingen i Thyborøn har mødt
Det starter i Thyborøn på den jyske vestkyst. Som så mange små byer havde de svært ved at finde en ny familielæge, da den gamle gik på pension. Til sidst blev byens eneste klinik købt af en læge fra en helt anden landsdel – den 74-årige Jens Thygesen.
Da DR Kontants reporter Jacob Kragelund gik rundt i byen med et billede af ejeren, var meldingen påfaldende ens fra borger til borger: ingen havde set ham. “Ham har jeg sgu aldrig set,” lød det. “Det er ham, der er pengemanden, der har købt det hele, så han kan få nogle penge fra Region Midt. Det er en pengemaskine.” En anden, der havde været patient i klinikken i årevis: “Jeg har aldrig været inde ved ham.”
Og det er ikke kun i Thyborøn. Jens Thygesen ejer ifølge DR i alt fem almindelige lægeklinikker – i Thyborøn, Esbjerg, Kolding, Sorø og Tyholm. Da Kontant ringede rundt til dem, var svaret det samme overalt: ejeren er her ikke til daglig. “Jeg ved jo knap, hvor han er henne,” som en medarbejder sagde.
Hvad loven faktisk kræver
Her er det vigtigt at forstå reglerne, for det er dem, hele sagen hænger på.
For omkring ti år siden ændrede Folketinget sundhedsloven, så en læge kunne eje op til seks klinikker – såkaldte ydernumre – i stedet for kun én. Tanken var god: man ville sikre lægedækning i de tyndt befolkede områder, hvor det er svært at få læger til at slå sig ned. Men der følger et klart krav med. Lægen skal selv praktisere, og det skal være vedkommendes hovedbeskæftigelse at drive klinikkerne.
Som en ekspert i sundhedsjura forklarede til DR: man kan ikke forestille sig en læge, der har seks ydernumre og så i øvrigt aldrig er i nogen af klinikkerne. Det er lægen, der er personligt ansvarlig for, at patienterne bliver behandlet korrekt. Og det ansvar er svært at løfte fra en stol 400 kilometer væk.
For det er præcis dér, Jens Thygesen blev fundet.
400 kilometer væk – på et kurhotel
Mens patienterne i Thyborøn aldrig så deres ejerlæge, fandt DR ham på arbejde i en privat sundhedsklinik ved det mondæne Kurhotel Skodsborg nord for København. Indtil for nylig ejede han selv en privatklinik samme sted, Thygesen Health, hvor velhavende kunder ifølge DR kunne betale op til 60.000 kroner om året for et sundhedsabonnement. Hjerteundersøgelser til over 12.000 kroner, konsultationer til 1.500.
Med andre ord: Mens de offentlige patienter i Vestjylland kæmpede for at komme til en læge, sad ejeren og passede betalende privatkunder i Nordsjælland. Det er lovligt at have en privatklinik. Men det rimer skidt på kravet om, at det skal være ens hovedbeskæftigelse at drive de fem offentlige klinikker, man står som ejer af.
Jens Thygesens 88 henvisninger i en fremmed klinik
Så bliver det for alvor interessant. I april 2022 købte to læger en klinik i Vejle. Kort efter opdagede de, at en læge med initialerne J brugte deres interne IT-system til at lave henvisninger – blandt andet til helkrops-scanninger, som de selv aldrig henviser til.
“Jeg blev først bange og tænkte, der er gået et eller andet galt i vores system,” fortalte den nye ejer, Mette, til Kontant. Men det var ingen systemfejl. Da de gravede i det, viste det sig at være Jens Thygesen, og at der i alt var lavet 88 henvisninger, som de intet kendte til – til patienter, der ikke engang var tilmeldt deres klinik.
For at lave henvisninger i en kliniks navn skal man have et ansættelsesforhold eller en aftale med klinikken. Det havde Thygesen ifølge de nye ejere ikke. Og dér bliver det alvorligt. Som DR’s ekspert vurderede: “Det er simpelthen ulovligt det her. Og når man giver sig ud for at være en klinik, som man ikke er, så kan man også overveje, om det ikke er et udtryk for en form for bedrageri.”
Da Thygesen ifølge Mette pludselig dukkede op uanmeldt i klinikken og blev konfronteret, “så han rigtig skyldig ud”, som hun beskrev det. Hendes gengivelse af hans ord: “Hvis du ikke går videre med sagen, så stopper det nu.”
To forklaringer, der ikke passer sammen
Jens Thygesens egen udlægning ændrede sig undervejs – og det er værd at lægge mærke til.
Først forklarede han over telefon til Kontant, at han havde en aftale med de tidligere ejere og Alles Lægehus om, at han måtte bruge systemet, så længe han betalte husleje for et lokale i klinikken. Men i et senere skriftligt svar var forklaringen en helt anden: nu fik han adgang til henvisningssystemet, ikke fordi han lejede et lokale, men fordi han havde vagter for Alles Lægehus.
To forskellige forklaringer på det samme. Og som eksperten tørt bemærkede: adgangen til at lave henvisninger har intet at gøre med, om man betaler husleje. Den kræver et fagligt ansvar for de patienter, der hører til klinikken.
Scanninger til raske mennesker
Indholdet i henvisningerne fik også eksperterne til at løfte øjenbrynene. Ifølge DR henviste Jens Thygesen blandt andet raske patienter til dyre helkrops-MR-scanninger. I ét tilfælde var begrundelsen, at patienten havde en “skæv næse”. I et andet henvistes en patient til tre forskellige specialundersøgelser samme dag. En af de henviste patienter havde han efter alt at dømme slet ikke set.
En professor i almen medicin kaldte det næring til overdiagnostik – at undersøge raske mennesker for alt muligt, finde “alle mulige dimser og dutter” og dermed gøre raske til patienter. “Lægefagligt viser al evidens, at han ikke hjælper dem. Han skader dem,” lød vurderingen i programmet.
Og her er den ubehagelige kobling, som DR’s ekspert pegede på: Thygesens betalende privatpatienter i Thygesen Health gav op til 60.000 kroner om året. “Han kan med andre ord være i lommen på de patienter, som betaler,” som det blev formuleret – med en risiko for, at de økonomiske interesser kommer til at veje tungere end de lægefaglige.
Jens Thygesens eget forsvar er, at han hjælper sine patienter, og at det er det, de ønsker. Det kan godt være, patienterne ønsker scanningerne. Men som professoren påpegede: det gør dem ikke til god lægegerning.
“Det tør jeg slet ikke”
Det mest sigende øjeblik kom måske, da Jacob Kragelund ringede til Thygesen for at stille spørgsmål. Svaret var ikke en forklaring. Det var: “Åh nej tak. Du må hellere sende det skriftligt. Det tør jeg slet ikke sådan noget der.”
Og i en optaget telefonsamtale med de nye ejere i Vejle, som indleder DR’s program, hører man Thygesen sige noget, der siger alt om, hvad han frygtede. Da han bliver mødt med, at “hvis du ikke har gjort noget forkert, så bliver der vel ikke nogen sag”, svarer han: “Det gør der altid. Det ved du også godt. Hvis pressen kommer på, så ved du udmærket godt, ligesom jeg, at så kommer der en sag, og det vil jeg være meget, meget ked af det.”
En mand, der intet har at skjule, plejer ikke at være så bange for pressen.
Pengemaskinen bag
Jens Thygesen driver ikke selv de fem klinikker til daglig. Det gør sundhedskoncernen Alles Lægehus, som han har lavet aftale med. Det er en konstruktion, hvor lægen står som ejer på papiret – og hvor koncernen, ifølge DR, tager langt størstedelen af overskuddet. Thygesen får oplyst 10 procent af overskuddet og en procent af omsætningen.
Den model – hvor en stor koncern reelt driver klinikkerne, mens en ofte fraværende ejerlæge lægger navn til ydernummeret – har eksperter kaldt en “stråmandsklinik”. Og Alles Lægehus er ikke et lille foretagende. Koncernen er i dag en del af den internationale Capio- og Ramsay-gruppe, en af verdens største private udbydere af sundhedsydelser. Men det er en historie for sig – og den vender vi tilbage til.
Hvad du skal være opmærksom på
Her kommer pointen, for det handler om dig som patient.
Hvis din lokale lægeklinik er blevet købt op af en ejerlæge, du aldrig ser, så er det værd at være vågen. En praktiserende læge skal være speciallæge i almen medicin – det er en uddannelse i at se hele mennesket i sammenhæng. Det er ikke det samme som en fraværende ejer, hvis hovedinteresse ligger et helt andet sted.
Og bliver du tilbudt en helkrops-scanning eller en stribe undersøgelser, du ikke selv har bedt om, så spørg hvorfor. Ifølge eksperterne i DR’s program er det sjældent en god ting at scanne raske mennesker for en sikkerheds skyld. Det fører til overdiagnostik, unødig bekymring og behandling af “fund”, der aldrig ville være blevet til noget. Du har ret til at sige nej tak.
Du har også ret til at se din egen journal og dine egne afregninger på sundhed.dk. Gør det. Mange af de mennesker, DR talte med, anede ikke, hvad der var blevet skrevet på i deres navn, før nogen viste dem det.
Jens Thygesen er som sagt ikke dømt for noget. Men en læge, der ejer fem klinikker, han aldrig er i, og hvis navn dukker op på 88 henvisninger i en klinik, han ikke arbejder i, er værd at holde øje med. Det gør myndighederne nu. Og det gør vi også.
Kender du til svindel eller kritisable forhold, måske fra en branche du selv kender indefra? Så skriv til mig – men husk, jeg bringer ikke løse rygter uden dokumentation. Læs flere advarsler her.
