Mens hollandske strømmænd fik skylden i Hollændernetværket, sad der en dansker i kulissen og solgte selve maskineriet. Jens Gadegaard tilbyder helt åbenlyst at oprette engelske selskaber, sætte sig selv ind som direktør og koble en neobank på – så ingen kan se, hvem der står bag. Et skjult kamera fangede ham i at sige det højt. Her er historien.
Nogle svindlere gemmer sig. Jens Gadegaard gør faktisk det modsatte – han averterer. Ikke med skilte og Trustpilot-anmeldelser, for som han selv siger, har han ingen af delene. Men hvis du ved, hvem du skal spørge, og du har et problem med skattevæsenet, så er Jens Gadegaard manden, der kan få det til at forsvinde. Diskret. Fortroligt. Under radaren.
Lad mig vise dig, hvordan jeg faldt over ham.
Sporet fra Hollændernetværket
I afsløringen af Hollændernetværket – de tomme selskaber, der lod 370 millioner kroner sive ud af Danmark – fulgte Pengejægerne pengene videre ud i verden. Et af de selskaber, der modtog penge, var Let Solutions Limited i England. Det havde fået overført 6,6 millioner kroner fra netværket.
Og Let Solutions havde en dansk direktør: Jens Gadegaard.
En dansker, bosat i England, der ikke bare står bag ét selskab, men ifølge selskabsregistrene har været involveret i omkring 100 engelske selskaber. Det er ikke en mand med en virksomhed. Det er en mand med en forretningsmodel.
100 selskaber og en mistænkelig forbindelse
Det mest centrale af Gadegaards selskaber hedder CPE Services. Og firmaet lægger ikke skjul på, hvad det laver: det tilbyder at oprette og administrere firmaer i England på andres vegne. Ifølge selskabets eget materiale arbejder de ud fra England, Danmark og Holland.
Holland. Der var den igen.
Da Pengejægerne gennemgår de mange selskaber, Jens Gadegaard har fingrene i, dukker der et selskab op ved navn Advancing Trading Limited. Direktør: Jens Gadegaard. Ejer: René van Saun – den hollandske ayahuasca-guru, der var en af nøglefigurerne i Hollændernetværket og angiveligt skulle bo på det berømte, utilgængelige loft i Køge.
Så her har vi det: en dokumenteret tråd mellem danskeren, der sælger selskaber, og hollænderen, hvis selskaber vaskede millioner. Tilfældigheder findes, men det her ligner ikke en af dem.
Mødet på hotellet i København
For at finde ud af, hvad Jens Gadegaard egentlig sælger, sender Pengejægerne en muldvarp i byen. En mand med en troværdig dækhistorie: han har drevet et rengøringsfirma, han har oparbejdet en gæld til skattevæsenet på omkring 200.000 kroner, og han har en ny, lukrativ kontrakt på vej. Han har bare det der problem med skat.
De mødes på et hotel i København. Skjult kamera kører.
Og Jens Gadegaard holder sig ikke tilbage. Løsningen, forklarer han, er et nyt selskab i England – hvor Gadegaard selv kan træde ind som både direktør og ejer, så muldvarpens navn ingen steder optræder:
It could maybe be a good idea that you are not direct shareholder.
Det er, understreger han, langtfra første gang. Han har, som han selv siger, hundredvis af kunder:
We have 10, maybe sometimes 15 new customers a month – just for this setup.
Ti til femten nye kunder. Hver måned. Bare til dette ene trick. Og diskretionen er total – ingen får at vide, hvem han arbejder for:
We work under the radar. We never mention to anybody else who is working with us, because it’s confidential.
Til selskabet hører naturligvis en bankkonto i en neobank – samme type konti, der gjorde det umuligt for kuratorerne i Hollændernetværket at spore pengene. Selskabet kan være klar dagen efter, kontoen mandagen efter. Og så kommer sætningen, der siger alt:
It is a good way, and you’re outside EU. Nobody will snoop.
Ingen vil snage. Det er hele varen i én sætning.
Flugten gennem parkeringskælderen
Da Pengejægerne bagefter venter udenfor hotellet for at få Jens Gadegaard i tale med åben pande, er han allerede væk. Han er smuttet ud gennem parkeringskælderen. Manden, der lever af, at ingen skal kunne se ham, forsvinder – passende nok – ud ad bagdøren.
Så de ringer ham op i stedet. Og her viser Gadegaard den disciplin, han selv pralede af på hotellet. Han benægter alt:
Jeg aner ikke, hvad du taler om. Det er ikke noget, jeg kender noget som helst til.
Han vil ikke engang bekræfte, at han er direktør i de selskaber, hvor han faktisk står registreret som direktør. Han gør, som han sagde til muldvarpen: han går under radaren, og hvis noget kommer frem, udtaler han sig ikke om noget som helst.
En af eksperterne i programmet lægger ikke fingrene imellem, da han ser klippet fra hotellet:
Når jeg ser sådan et klip, bliver jeg ikke engang ked af det. Jeg bliver rasende. Her har vi at gøre med en, der overtræder enhver hæderlighedsnorm.
Først benægtelse – så en delvis indrømmelse
Men benægtelsen holder ikke hele vejen. I de mails, der følger, krakelerer historien.
Pludselig kender Jens Gadegaard alligevel godt til CPE Services. Og han kender også godt til Let Solutions – selskabet, hvor han står som både direktør og ejer, og som modtog 6,6 millioner kroner fra Hollændernetværket. Han fastholder dog, at overførslerne er “nye oplysninger” for ham, og at han intet kender til Kuramo, det selskab, der sendte de fleste af pengene.
Hans forklaring på selve forretningen er bemærkelsesværdig: han indsætter, skriver han, kun stråmandsdirektører i firmaer, hvis hans klienter har en “plausibel grund” til at ønske det.
Det helt oplagte spørgsmål – om det at ville skjule sine aktiviteter for skattevæsenet tæller som en plausibel grund – svarer han aldrig på.
Op til redaktionens deadline skriver han igen. Nu har han “stoppet samarbejdet” med de omtalte firmaer. Og han beklager, at han på mødet med muldvarpen tilbød en ydelse, “som kan misforstås” – en ydelse, han efter eget udsagn ikke længere tilbyder.
En ydelse, der kan misforstås. Jeg har set båndet. Der var, ærligt talt, ikke meget at misforstå.
Skyggens dom
Det interessante ved Jens Gadegaard er, at han på en måde er ærligere end de fleste, jeg skriver om. Han skjuler ikke, hvad han laver – han skjuler bare, hvem han gør det for. Hele hans forretning er bygget op om ét eneste løfte: at ingen kommer til at kunne se, hvad der foregår.
Det er værd at huske, at Jens Gadegaard ikke er dømt for noget. Han benægter at have gjort noget ulovligt, og han har ikke ønsket at lade sig interviewe. Men hans egne ord på et skjult kamera, hans rolle som direktør og ejer i selskaber, der har modtaget millioner fra et mistænkt hvidvasknetværk, og hans dokumenterede forbindelse til en af hovedmændene – det er ikke noget, jeg har fundet på. Det står og taler for sig selv.
Og det er præcis derfor, en mand som ham er værd at kende. For det er ikke de larmende svindlere, der koster os mest. Det er de stille af slagsen, der sælger selskaber som var det forsikringer, kobler en neobank på og lover dig, at ingen vil snage.
Næste gang nogen tilbyder dig en løsning, der lyder for nem – et selskab i udlandet, en direktør du ikke selv behøver være, en konto ingen kan kigge ind i – så husk Jens Gadegaard. Og spørg dig selv, hvem der i sidste ende betaler for, at andre kan gå under radaren.
Det gør vi. Hver gang.
