Da Lis Fiskers mand døde, skulle hans dødsbo gøres op. Boet var stort, men enkelt. Alligevel sendte den bobestyrer, skifteretten havde udpeget – advokat Jens Bertel Rasmussen – en regning på næsten en halv million kroner. Han havde efter eget udsagn brugt 213 timer. Først satte skifteretten beløbet ned. Så satte Østre Landsret det ned igen – til under det halve. Det her er historien om, hvordan en sorg kan blive til en regning, du aldrig havde set komme. Og om hvorfor du altid skal klage.
Lad mig være helt præcis fra start. Jens Bertel Rasmussen er ikke sigtet eller dømt for noget. Han er en autoriseret advokat, der har sendt en regning, som en domstol siden har sat ned. Det er faktisk systemet, der virker. Men sagen, som DR Kontant afdækkede, viser et problem, der rammer helt almindelige danskere i deres allersværeste stund. Alt herunder bygger på DR Kontants program, på rettens afgørelser og på eksperternes vurderinger. Jens Bertel Rasmussen har fået mulighed for at svare, og hans svar er med.
Et simpelt bo – og en regning på 495.000 kroner
Lis Fisker mistede sin mand efter flere år med sygdom. Parret havde i god tid fundet en advokat, der skulle stå for det praktiske. Men på grund af en fejl i testamentet og uenigheder i familien udpegede skifteretten en bobestyrer. Det blev Jens Bertel Rasmussen.
Boet var ifølge Lis Fisker så enkelt, det næsten ikke kunne være enklere. En bankkonto, nogle værdipapirer, nogle aktier og en halv lejlighed, hun skulle overtage. Der var ingen strid om, hvem der skulle arve. Til gengæld var arven stor – værdier for næsten 14 millioner kroner.
Så kom regningen: 495.000 kroner. Bobestyreren havde efter eget udsagn brugt 213 timer på boet, til en timepris på 2.750 kroner inklusiv moms. “Jeg tænker, at det er rigtig mange penge for noget, der er så simpelt,” sagde Lis Fisker. “Det kan slet ikke være rigtigt, at der er brugt den tid på det.”
Da retten skar regningen ned – to gange
Lis Fisker gjorde det eneste rigtige. Hun klagede. Det kostede hende en ekstra advokat, men det betalte sig.
Først var skifteretten enig i, at salæret på 495.000 kroner var alt for højt. Retten satte det ned til omkring 300.000 kroner. Det var Jens Bertel Rasmussen ikke tilfreds med, så han ankede afgørelsen til Østre Landsret. Og her gik det den anden vej for ham. Landsretten var uenig i hans vurdering af arbejdsbyrden og satte salæret yderligere ned – til 218.750 kroner.
Fra knap 500.000 til godt 218.000. Lis Fisker sparede 277.000 kroner alene ved at klage.
To andre advokater, der selv arbejder som bobestyrere, kaldte over for DR hans tidsforbrug “voldsomt højt”. Den ene vurderede, at en korrekt, fast pris for netop dette bo ville ligge omkring 40.000 kroner inklusiv moms – en tiendedel af det oprindelige krav.
Jens Bertel Rasmussen hævede pengene for tidligt
Her er det punkt, hvor sagen for alvor skiller sig ud. Da Lis Fisker gennemgik de konti, bobestyreren var sat til at administrere, opdagede hun noget. Længe inden boet var færdigbehandlet, og inden skifteretten overhovedet havde godkendt salæret, havde Jens Bertel Rasmussen allerede hævet sit honorar fra boets konto.
Det må man ifølge brancheforeningen Danske Arveretsadvokater ikke. Reglen er klar: skal en bobestyrer have salær, før boet er afsluttet, skal skifteretten godkende det først. “Det er et no-go,” lød vurderingen i programmet.
Da DR’s reporter Jacob Kragelund spurgte Jens Bertel Rasmussen, hvorfor han hævede pengene, før boet var færdigt, kom der intet svar. Han blev på linjen, men tav. Til de øvrige spørgsmål sagde han, at han ikke havde nogen kommentarer, og at han havde ført tidsjournal på alle sagerne. Hans advokatfirma er siden gået konkurs.
En sorg, der blev til en kamp
Lis Fisker er ikke alene. DR Kontant fandt flere familier, der midt i sorgen blev mødt af en regning, de ikke forstod.
Britta og Henning Kornerup mistede deres yngste søn, Mathias, der tog sit eget liv som 22-årig i november 2023. Han efterlod en opsparing på 140.000 kroner og et håndskrevet ønske om, at den skulle deles i tre – en del til “jer, min familie”, en til hans ven Sille og en til hans ven Rasmus. Skifteretten i Esbjerg mente, at ordene “min familie” kunne dække over flere arvinger, og udpegede en bobestyrer for at skabe klarhed.
Det gjorde de, selvom det var åbenlyst, at det var forældrene, det handlede om. Mathias’ to ældre søskende gav endda afkald på arven for at fjerne enhver tvivl. Det ændrede ingenting. Boet skulle behandles af en bobestyrer, advokat Dan B. Larsen, der i øvrigt selv kaldte boet “simpelt” og medgav, at det kunne have undgået bobestyrerbehandling. Da regnskabet var gjort op, fik Britta og Henning hver knap 20.000 kroner. Salæret til advokaten endte på 25.000 kroner.
“Havde Mathias vidst det her, var han blevet stjernetosset,” siger hans far. “Sorgen er gået over i vrede.”
Når det koster penge at klage
Den tredje historie handler om Dennis Lund, der mistede sin far i 2022 og var eneste arving. Boet bestod af et hus, en gammel bil og lidt gæld. Dennis ordnede selv det meste – han solgte både huset og bilen. Bobestyreren, advokat Hans Henrik Wulitzer, gav først et overslag på 31.500 kroner. Så blev det pludselig fordoblet.
Da Dennis klagede over regningen, skete der noget bemærkelsesværdigt. Bobestyreren ville have yderligere 15.000 kroner for at svare på klagen – fem sekretærtimer og fem advokattimer. Med andre ord: det skulle koste ekstra at brokke sig.
“Klage skal koste meget penge, fordi man ytrer sig om, at man ikke er tilfreds,” som Dennis sagde. Skifteretten endte med at give ham medhold og satte det endelige salær ned til 50.000 kroner. Hans Henrik Wulitzer har efterfølgende forklaret til DR, at det ekstra salær skyldtes, at Dennis ikke kun klagede over prisen, men også over selve behandlingen – og at hans honorar kun oversteg arven, fordi det var opgjort inklusiv moms.
Et system uden konkurrence
Hvordan kan det her overhovedet ske? Fordi der mangler konkurrence. Hvert år dør omkring 54.000 danskere. I cirka 6.000 tilfælde udpeger skifteretten en bobestyrer – en særligt udvalgt advokat, der så har jobbet de næste ti år, og hvor sagerne kommer helt af sig selv. Tilsammen indkræver bobestyrerne et trecifret millionbeløb om året.
Og prisen kan svinge voldsomt alt efter, hvor du bor. I de mindre boer – hvor der er aktiver for op til cirka 200.000 kroner – kan advokatens andel udgøre omkring 40 procent af det hele. Efterlader afdøde 200.000 kroner, kan salæret altså ende på 80.000.
Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, lagde ikke fingrene imellem over for DR. “Det er et område, hvor konkurrencen ikke har det godt,” sagde han. Myndighederne har konkrete forslag: man behøver ikke nødvendigvis være advokat for at blive bobestyrer, kredsen bør udpeges oftere og på baggrund af konkurrence, og bobestyreren bør som udgangspunkt vælges af arvingerne i stedet for af skifteretten. Den daværende justitsminister Nick Hækkerup lovede at gå videre med anbefalingerne. Det er nu flere år siden, og ifølge Justitsministeriet er der endnu ikke gennemført initiativer på baggrund af rapporten.
Sådan beskytter du dig – klag, klag, klag
Det her er, hvor advarslen kommer ind. For en dag står du måske selv der, midt i sorgen, med en regning, der ikke giver mening. Gør sådan her:
Skift privat, hvis du kan. I langt de fleste dødsboer kan arvingerne selv stå for skiftet – et såkaldt privat skifte – uden en dyr bobestyrer. Skifteretten er faktisk forpligtet til at vejlede om den mulighed. Spørg ind til den.
Bed altid om et salæroverslag på skrift. Få at vide, hvad det forventes at koste, før nogen går i gang. Og bliv ved med at spørge, hvis tallet pludselig stiger.
Og frem for alt: klag over et salær, du synes er for højt. Det er gratis, og det virker. I de klager, skifteretterne behandlede mellem 2009 og 2019, fik arvingerne helt eller delvist medhold i hver fjerde sag. Og af de 31 salærklager, der siden 2014 er endt i landsretten, blev salæret sat ned i tre ud af fire – i nogle tilfælde med 70-80 procent. Lis Fisker sparede 277.000 kroner. Dennis Lund fik sit salær sat ned. Det kan næsten ikke betale sig at lade være.
Overvej billigere hjælp. Der findes i dag jurister, der hjælper arvingerne fra sidelinjen ved et privat skifte for nogle få tusinde kroner – langt fra de salærer, sagerne her handler om.
Sorgen er svær nok i sig selv. Du skal ikke også betale en formue for at komme igennem den. Spørg, forstå – og klag, hvis tallet ikke giver mening.
Har du selv stået med en urimelig regning fra en bobestyrer, du gerne vil advare andre om? Så skriv til mig – men husk, jeg bringer ikke løse rygter uden dokumentation. Se flere advarsler her.
