Hayat Faizi – Kvinden der ikke måtte kaldes bedrager, men alligevel var det!

Den 12. januar 2024 fastslog Københavns Byret, at Hayat Faizi havde begået groft bedrageri og mandatsvig i 133 tilfælde. Det er ikke en slåfejl. Hundrede og tredive tre tilfælde. Mod fire kvinder og to virksomheder. For knap 900.000 kroner.

Retten satte en dato for strafudmålingen. Hayat Faizi mødte ikke op.

Retten satte en ny dato. Hun mødte ikke op igen.

En tredje dato. Stadig ingen Hayat Faizi.

I juli 2024 udsendte Københavns Politi en officiel efterlysning med navn og foto. Vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard forklarede, at de var bekymrede for, om hun på fri fod fortsatte sine kriminelle handlinger. Det var en bekymring, der med baggrund i hendes historik ikke var svær at forstå.

Ti dage efter efterlysningen fandt de hende. Den 14. august 2024 mødte hun endelig i retten. Her fik hun to år og seks måneders ubetinget fængsel og udvisning fra Danmark med indrejseforbud i tolv år. Hun ankede straks dommen.

Det er i korte træk historien om Hayat Faizi. Men den korte version fanger ikke det mest interessante ved sagen, nemlig at hun i årevis lykkedes med at holde kritikerne fra livet ved at stævne dem, der kaldte hende det, retten til sidst slog fast at hun var.

Hvem er Hayat Faizi

Hayat Faizi er født i Marokko og kom til Danmark som 19-årig. Hun bosatte sig i Koldingområdet og blev med egne ord en integreret del af lokalsamfundet. Hun var politisk engageret og var i en periode omkring 2011 medlem af Socialistisk Folkepartis lokalbestyrelse i Kolding. Hun blandede sig i tingene, anmeldte folk hun mente opførte sig forkert og var ikke bleg for at tage en diskussion offentligt.

På den måde er hun ikke det, man normalt forestiller sig, når man hører ordet seriebedrager. Ingen falsk identitet, ingen mystisk profil bag en computerskærm. Hayat Faizi opererede åbenlyst og med navn og ansigt i sit nærmiljø. Det var faktisk en stor del af metoden.

Frihedsbrevet var de første til at kortlægge omfanget af anklagerne mod hende, da de i maj 2023 offentliggjorde en større research. Her stod en lang række mennesker frem og fortalte om, hvordan de oplevede at være blevet snydt af den samme kvinde. Fælles for mange af historierne var, at Faizi havde kontaktet dem i sårbare perioder af deres liv. Skilsmisse. Sygdom. Økonomiske problemer. Det var dér hun dukkede op.

Metoden: bitcoin og falske løfter

Kernen i sagen, som Københavns Byret behandlede og dømte hende for, var bitcoin-svindel rettet mod kvinder.

Fremgangsmåden var konsekvent. Hayat Faizi kontaktede kvinder, typisk via Facebook-grupper og private beskeder, og præsenterede sig som en succesfuld bitcoin-investor. Hun tilbød dem at investere gennem hende, med løfter om at pengene ville vokse markant. En af ofrene, Janne Vibeholm, mødte hende netop på den måde. Det startede med kontakt i en Facebook-gruppe, udviklede sig til private beskeder, og endte med at Faizi sad hjemme hos Janne og fortalte om investeringstilbuddet, der potentielt ville fordoble hendes formue.

Pengene blev aldrig investeret. Der var ingen bitcoins. Der var ingen afkast. Der var bare en kvinde, der tog imod andre kvinders penge og beholdt dem.

Udover bitcoin-bedrageriet er hun ved Københavns Byret også dømt for at have holdt to store fester, en på en restaurant og en på et slot, uden at betale regningerne bagefter. Det er et lille, men sigende detalje i et samlet billede af en person, der systematisk lod andre betale for hendes liv.

Våbnet der holdt kritikerne tavse

Det mest bemærkelsesværdige ved historien om Hayat Faizi er ikke selve bedrageriet. Det er det, der skete med dem, der forsøgte at advare andre.

Hayat Faizi stævnede dem.

Når nogen kaldte hende bedrager offentligt, reagerede hun ved at indlede injuriesager mod dem. Og det virkede. I flere tilfælde fik hun faktisk medhold, fordi de anklagede ikke kunne dokumentere deres påstande juridisk korrekt. Det betød paradoksalt nok, at folk der selv oplevede sig som hendes ofre, ifølge det danske retssystem endte som skurke.

Konservatives Rasmus Jarlov var en af dem, hun gik efter. Hans advokat havde ifølge Jarlov chikaneret ham med en injuriesag, fordi en anden person havde skrevet kritiske ting om Faizi i et af hans kommentarspor på sociale medier. Sagen endte med at blive afvist, men pointen er selve mekanismen. Jarlov udtalte til Ekstra Bladet, at han betragtede injuriesagerne som en bevidst del af hendes metode, og at det tilsyneladende havde været hendes normale fremgangsmåde at slå ned på dem, der kritiserede hende offentligt.

Faizi afviste den udlægning fuldstændigt.

Frihedsbrevet beskrev i deres research, hvordan offensiven med stævninger skabte en effektiv mur af tavshed. Folk der mente at have tabt penge til hende, holdt igen med at gå offentligt ud med det, fordi de frygtede at blive trukket i retten. En kvinde der ikke måtte kaldes bedrager, uanset hvad et stigende antal mennesker oplevede med hende.

Det varede frem til januar 2024, da retten satte to streger under det.

Flugten

Det er en ting at blive fundet skyldig i 133 tilfælde af groft bedrageri. Det kræver en særlig indstilling derefter at udeblive fra ikke ét, ikke to, men tre planlagte retsmøder, hvor straffen skulle fastsættes.

Da Københavns Politi offentliggjorde efterlysningen i juli 2024, sagde de direkte, at de opfordrede hende til at melde sig selv. En politiinspektør er normalt ikke typen, der sender den slags offentlige opfordringer, medmindre man har brugt alle andre muligheder.

Da Se og Hør i den periode som det første medie fik Hayat Faizi i tale, forklarede hun, at hun ikke forsøgte at løbe fra sin straf. Hun var sygemeldt, sagde hun. Om det var tilfældet er svært at afgøre, men faktum er, at politiet ikke kunne finde hende i måneder efter skyldkendelsen.

Da hun endelig mødte frem til strafudmålingen i august, var forsvaret stadig det samme. Hun accepterede dommens udfald, sagde hun, men ikke baggrunden for det. Dommen var ifølge hende selv ikke gået retfærdigt til.

Hun ankede på stedet.

Den 93-årige og sagen der faldt til jorden

Sideløbende med den sag, der endte med fængselsstraffen i august 2024, var der en anden og større sag under opsejling. Her var Hayat Faizi tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed mod en ældre kvinde fra Kolding, der på tidspunktet for retssagen var 93 år gammel.

Ifølge anklageskriftet, som Se og Hør fik aktindsigt i, foregik bedrageriet over en årrække. Faizi skulle angiveligt have overtalt kvinden til at låne hende penge med en fortælling om, at hendes samlever stod til at modtage en stor erstatning, som lånet ville blive betalt tilbage med. Over 17 hævninger blev der taget penge fra den ældre kvindes konto. Erstatningen kom aldrig.

Da pengene var brugt op, gik det ifølge anklageskriftet videre. Faizi skulle have skaffet sig adgang til den 93-åriges netbank og derefter udgivet sig for at være kvinden i en besked til hendes bank. Det samlede beløb i sagen løb op i 1,8 millioner kroner, med forsøg på at franarres yderligere et tilsvarende beløb.

Sagen nåede aldrig at blive behandlet ordentligt i retten.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi havde oprindeligt opgivet påtale i sagen, altså vurderet at der ikke var grundlag for at rejse tiltale. Det blev der klaget over til Statsadvokaten i Viborg, som omgjorde beslutningen. Og det skulle Hayat Faizi informeres om inden for en bestemt frist, via e-boks eller anbefalet brev.

Der blev i stedet sendt et almindeligt brev.

Det fandt anklageren fra Sydøstjyllands Politi ud af, da retssagen allerede var begyndt. Sagen faldt til jorden på stedet. Hayat Faizi blev frifundet i sagen om bedrageriet mod den 93-årige kvinde, ikke fordi hun blev fundet uskyldig, men fordi en medarbejder hos statsadvokaten havde valgt den forkerte forsendelsesmetode.

En 63-årig buschauffør, der havde hjulpet med at overføre de franarrede penge og dermed hvidvasket 1,3 millioner kroner af dem, fik dog alligevel sin dom. Han troede ifølge sin egen forklaring, at han hjalp med legitime bitcoinhandler. Retten troede ham ikke fuldt ud og dømte ham.

Det hemmelige ægteskab

Hvis du troede, at historien om Hayat Faizi ikke kunne blive mere bizar, så tro om igen. For mens hun svindlede ældre kvinder og gemte sig for politiet, levede hun et hemmeligt dobbeltliv.

I april 2025 kunne Berlingske afsløre, at Hayat Faizi havde været hemmeligt islamisk gift med en fynsk politibetjent ved navn Elvir Abaz. At en dømt storsvindler er gift med en repræsentant for lovens lange arm, er i sig selv en skandale. Men det bliver værre.

Elvir Abaz blev selv tiltalt og senere dømt for tjenestemisbrug. Han havde i 29 tilfælde slået uberettiget op i politiets interne systemer og taget billeder af fortrolige oplysninger med sin private mobiltelefon. Sagen mod betjenten udviklede sig til et vildt drama i Retten i Odense, hvor blandt andet den kendte forfatter Sara Omar måtte bortvises fra tilhørerrækkerne, fordi hun råbte op om, at betjenten havde deltaget i en smædekampagne mod hende.

Ægteskabet mellem storsvindleren og betjenten holdt dog ikke. Og da de gik fra hinanden, greb Hayat Faizi til det våben, hun kender bedst: Løgn og manipulation.

Den falske voldtægt

I oktober 2022 ringede hun til Sydøstjyllands Politi og anmeldte Elvir Abaz for at have voldtaget hende ad to omgange i september samme år på en adresse i Odense. Hun påstod desuden, at han havde truet med at hente sin tjenestepistol og skyde både hende og sig selv. Det er utroligt alvorlige anklager, der kunne have sendt betjenten i fængsel i mange år og ruineret hans liv totalt.

Men politiet hoppede ikke på den. Efter en omfattende efterforskning, der strakte sig over flere år, konkluderede politiet, at anmeldelsen var “pure opspind”. Elvir Abaz kunne nemlig fremlægge en minutiøs og kronologisk dokumentation i form af Messenger-beskeder mellem ham og Hayat Faizi. Beskeder, der var sendt på præcis de tidspunkter, hvor voldtægterne angiveligt skulle have fundet sted. Beskederne var ikke fyldt med frygt og trusler, men var derimod af en “meget kærlig karakter”.

Konsekvensen? Hayat Faizi er nu tiltalt for falsk voldtægtsanmeldelse. Sagen er berammet til april 2026 ved Retten i Kolding. Hvis hun bliver dømt, venter der endnu en fængselsstraf til samlingen.

Som Elvir Abaz selv udtalte til Ekstra Bladet: “Stigmatiseringen rammer ikke kun én selv, men også ens familie og ens børn. Jeg tror, de fleste mænd ville, hvis de selv kunne vælge, hellere anklages for drab end voldtægt, som er langt mere stigmatiserende og forbundet med skam.”

At bruge en falsk voldtægtsanmeldelse som et hævnmotiv er ikke bare ulovligt; det er en hån mod de kvinder, der rent faktisk er ofre for overgreb. Det viser med al tydelighed, at der ingen grænser er for, hvor langt Hayat Faizi er villig til at gå for at ødelægge de mennesker, der står i vejen for hende.

Hvor er sagen nu

Hayat Faizi afsoner sin dom på to år og seks måneders ubetinget fængsel fra Københavns-sagen. Hun har anket dommen, og den skal behandles i landsretten.

Udvisningen med tolv års indrejseforbud gælder, medmindre landsretten ændrer på det. Anklagemyndigheden lagde ved strafudmålingen særlig vægt på, at hun ifølge deres opfattelse på skrupelløs vis havde gået efter sårbare ofre og trukket et spor af svindel og bedrag efter sig igennem en årrække.

Faizis forsvarer argumenterede for en kombinationsdom, hvor en del af straffen ville blive betinget. Det argument vandt ikke frem.

Sagen mod den 93-årige kvinde er faldet til jorden og kan ifølge retsreglerne ikke rejses igen. Den ældre kvinde og hendes familie har ikke fået retfærdighed i den sag. Det er statsadvokatens fejl, ikke domstolenes.

En straf og et spørgsmål

Hayat Faizi er nu en dømt kvinde. Det er dokumenteret og fastslået ved dom.

Men historien efterlader et ubehageligt spørgsmål, som ikke er nemt at svare på. Hvor mange af dem, der over årene forsøgte at advare andre mod hende, tav stille fordi de frygtede en stævning? Og hvor mange mistede penge til hende i den periode, som aldrig kommer med i nogen sag, fordi de aldrig anmeldte det?

133 domfældte forhold er mange. Men det er sandsynligvis ikke hele historien.