Forestil dig en bank uden et eneste hovedkontor. Uden filialer. Uden kontoudtog, kvitteringer eller så meget som en post-it med dit navn på. Og forestil dig så, at der hvert år strømmer milliarder af kroner gennem den. Velkommen til hawala – et flere hundrede år gammelt overførselssystem, der fungerer helt uden om bankerne, myndighederne og enhver form for kontrol.
Ordet hawala er arabisk og betyder ganske enkelt overførsel. Men bag det uskyldige ord gemmer der sig et verdensomspændende netværk, som i de forkerte hænder bliver til en pengemaskine for sort økonomi. DR’s Pengejægerne har afdækket, at systemet trives i bedste velgående – også her i Danmark. Lad mig forklare dig, hvorfor det er så genialt, hvorfor det er så svært at stoppe, og hvorfor det burde bekymre dig mere, end du måske tror.
Sådan virker hawala
Princippet er næsten pinligt simpelt, og det er netop derfor, det er så svært at komme til livs. Forestil dig to hawala-mænd, hver sit sted i verden. Den ene tager imod en bunke kontanter fra dig i København. Så ringer han til den anden, lad os sige i Damaskus, og beder ham udbetale et tilsvarende beløb til din modtager.
Og det er sådan set det. Der bliver aldrig sendt en eneste krone mellem de to mænd over nogen grænse. De afregner indbyrdes på et senere tidspunkt, ofte gennem helt andre handler eller modgående overførsler. Derfor er der ingen transaktion at spore, ingen overførsel at fryse og intet papirspor at følge.
Det er præcis dét, der gør metoden så effektiv. Et almindeligt banksystem skriver alt ned. Der er regler, der er ID-krav, og der er tilsyn. Hawala har ingen af delene. Som en ekspert tørt formulerer det: systemet er i virkeligheden en kopi af et banksystem, bare uden alt det, der gør en bank kontrollerbar.
Hawala findes i Danmark – og det tog ikke lang tid at bevise
Spørgsmålet var, om systemet rent faktisk findes herhjemme. For at undersøge det allierede Pengejægerne sig med en mand med syrisk baggrund og sendte ham rundt til en håndfuld adresser i København, som rygterne i indvandrermiljøet udpegede. Resultatet var nedslående tydeligt.
Det første stop var et lille rejsebureau på Frederiksberg. Her fik de næsten med det samme bekræftet, at manden kunne overføre penge anonymt til både Syrien og Iran, også større beløb. Han indrømmede åbent, at det var ulovligt, men forsikrede samtidig med et skuldertræk: bare stol på mig, så stoler jeg på dig. Ingen papirer, ingen garanti, kun et håndtryk.
Turen fortsatte. En restaurant i Nordvestkvarteret havde tidligere haft hawala-overførsler på det uofficielle menukort, men havde lige nu problemer – alle deres samarbejdspartnere sad i fængsel, som det blev forklaret. Et kombineret veksel- og rejsebureau tilbød overførsler helt uden ID. Og i en guldforretning på Nørrebro kunne man også få arrangeret en overførsel, dog spurgte de som det eneste sted faktisk ind til, hvor pengene kom fra.
Kort sagt: hawala er ikke et fjernt, eksotisk fænomen. Det foregår i rejsebureauer, restauranter, vekselkontorer og guldforretninger, som du formentlig går forbi uden at ane det.
Tillid er hele systemet – og hele svagheden
Et gennemgående træk på hele turen var, at systemet udelukkende hviler på tillid. Der findes ingen kontrakt, ingen garanti og intet på skrift. Som kunde har du alene hawala-mandens ry og rygte at læne dig op ad. Bygger han et godt renommé over tid, kommer kunderne af sig selv. Beder du om en garanti, bliver der blot rystet på hovedet.
Det lyder næsten charmerende gammeldags. Og lad os være ærlige: for ærlige migrantarbejdere, der sender en månedsløn hjem til familien i et land uden et fungerende banksystem, er hawala faktisk en billig og effektiv løsning. Langt de fleste hawala-penge i verden er sådanne helt almindelige, ærlige overførsler.
Men netop fraværet af spor er guld værd for dem med mindre pæne hensigter. Hvis du sidder på en bunke kontanter fra narkohandel og gerne vil have værdien ud af landet, så slipper du for at smugle sedlerne over grænsen med al den risiko, det indebærer. Du betaler bare hawala-systemet for at flytte værdien for dig. Usynligt og effektivt. Og det er her, den ærlige undergrundsbank bliver til kriminalitetens foretrukne pengekanal.
Da DR sendte 10.600 kroner til Damaskus
For at se systemet i funktion med egne øjne besluttede Pengejægerne sig for at prøve det af. De ville sende 10.600 kroner til Syrien gennem manden fra rejsebureauet på Frederiksberg, ham med 30 års erfaring som hawala-mand.
Men pengene skulle ikke afleveres på Frederiksberg. Manden henviste dem videre til en samarbejdspartner i Odense. Så på en parkeringsplads i den vestlige del af byen blev de 10.600 kroner i kontanter rakt over til en fremmed mand. Ingen navne, ingen kvittering, intet andet end en kort udveksling på en p-plads.
To dage senere kom beskeden: modtageren skulle stille sig på et bestemt gadehjørne i Damaskus. Og ganske rigtigt dukkede der en mand op på knallert, fuldstændig upåvirket af, at det hele blev filmet på en mobiltelefon, og udbetalte pengene – nu vekslet til syriske pund. Fra en parkeringsplads i Odense til et fortov i Syrien på 48 timer, helt uden om enhver bank, ethvert tilsyn og ethvert spor. Sådan virker det i praksis.
Hawala og hvidvask: sagen om Operation Osak
Her bliver det for alvor grumt. For hawala er nemlig den manglende brik i den store hvidvask gennem fakturafabrikker, som hele Pengejægerne-serien har handlet om.
Tag sagen Operation Osak. Her blev en mand ved navn Hasnat Sidik Ahmed idømt fem års fængsel og en tillægsbøde på svimlende 128 millioner kroner. Han tilstod at have drevet et hvidvasknetværk med 12 fakturafabrikker. Og hans helt særlige rolle? Hans kontakter til hawala-netværket.
De over 100 millioner kroner i kontanter, som fakturafabrikkernes kunder fik tilbage, kom ifølge ham alle sammen fra hawala. Mekanikken er snedig: kunderne overfører penge til fabrikkernes bankkonti, og de penge tilhører nu reelt hawala-systemet, der straks sender dem videre ud i verden. Til gengæld leverer hawala kontanterne tilbage til kunderne. Hasnat sendte to nevøer ud for at hente de kontanter hos forskellige hawala-mænd, der opererede under dæknavne. Én med dæknavnet GNG drev officielt et værksted og leverede 38 millioner i kontanter. En anden, med kodenavnet frisør, drev en frisørsalon på Nørrebro, hvor der blev hentet over 12 millioner. Du kan læse hele Operation Osak-sagen for dig selv, og jeg har også gennemgået den oprindelige Operation Greed for at vise, hvor stort spillet bliver.
Fra narkopenge til våben og terror
Det er ikke kun sort arbejde og skattesnyd, hawala bliver brugt til. Hos politiet ser man systemet dukke op i stadig flere sager om organiseret kriminalitet. Rockere og bander, der lever af narkohandel, bruger hawala til at sløre, hvor pengene egentlig stammer fra.
Og så er der den helt mørke ende. Internationalt har der været adskillige sager, hvor midler indbetalt hos hawala-mænd er endt i terrorvirksomhed. Som en ekspert tørt påpeger: ingen går ned i en dansk bank og laver en overførsel til en terrorgruppes konto. Pengene tager andre veje – og her er hawala uhyggeligt effektivt.
Pengejægerne fulgte sporet helt til ende, og det er foruroligende læsning. De penge, danske fakturafabrikker sender ud af landet, bliver lavet om til varer. Helt konkrete varer. Det kan være modermælkserstatning, smør og kemikalier, men efterforskningen fandt også papirmaskiner, armerede biler og endda leverancer fra et tjekkisk våbenfirma. Varerne sendes videre mod Mellemøsten – Irak, Syrien, Libanon og Libyen – ofte med Tyrkiet som det helt centrale knudepunkt. På den måde omgås systemet både banksektorens overvågning og de internationale sanktionslister. Det her er, med en eksperts ord, en direkte omgåelse af vores sanktionssystemer.
Hvorfor det er næsten umuligt at stoppe
Myndighedernes muligheder for at kontrollere hawala er reelt ikke-eksisterende. Og det er der en logisk grund til: hawala-mænd er ikke registreret nogen steder. Du kan ikke google dig frem til den lokale agent. Dem, der bruger systemet, kender manden i forvejen gennem netværk og anbefalinger. Sådan er det bygget, og sådan har det fungeret i århundreder.
Det paradoksale er, at myndighedernes egen indsats kan have gjort det værre. Ifølge en anonym kilde, der kender systemet indefra, har forsøgene på at dæmme op for hvidvask i banksektoren faktisk styrket hawala-netværket, fordi de kriminelle penge skubbes over i det system, der er sværest at overvåge.
Og omfanget er enormt. Et sted i verden sidder der efter al sandsynlighed nogen med, hvad en kilde kalder verdens største Excel-ark, og holder styr på hundredtusindvis af transaktioner. Det kører ikke på kladdehæfter og notesblokke. Det er gennemorganiseret, automatiseret og internationalt. For at komme det til livs kræver det ifølge eksperterne et gigantisk samarbejde på tværs af politi, banker og myndigheder i en lang række lande. Det er ikke en opgave, ét politikorps kan løse alene.
Skyggens dom
Lad mig være helt ærlig med dig. Du kommer formentlig aldrig selv til at stå på en parkeringsplads i Odense med en konvolut fyldt med kontanter. Men hawala rager dig alligevel, for det er smøremidlet, der får hele hvidvaskmaskinen til at køre rundt. Hver eneste krone, der vaskes hvid og forsvinder ud af landet, er en krone, du og jeg betaler oveni i skat. Det vurderes, at der hvidvaskes for op mod 68 milliarder kroner om året i Danmark. Det er penge, der kunne have finansieret en pæn bunke sygehuse.
Så hold øje med de små, anonyme overførselssteder, der lover at flytte penge uden ID og uden spor. Et rejsebureau, der pludselig også kan sende kontanter til Mellemøsten, eller en guldforretning med en skuffe til hawala ved siden af den lovlige Western Union. Lyder det for nemt og for diskret, så er det sjældent, fordi nogen vil dig det godt.
Vi følger pengene videre og vender tilbage, NÅR der er nyt fra jagten på de usynlige milliarder.
– Skyggen
Kilder
- DR, Pengejægerne (sæson 4, afsnit 3 og 4): dr.dk
- Operation Osak, dom ved Københavns Byret (gengivet i Pengejægerne)
- Udtalelser fra politi, kuratorer, journalister og eksperter i samme program
