Han var daglig leder af entreprenørfirmaet FH Byg ApS i Glostrup og København. Han bedragede leasingselskaber for 72 millioner kroner gennem fiktive gravemaskiner, betonknusere og minigravere, der kun eksisterede på papiret. Han snød statskassen for 6,5 millioner kroner i moms. Og sammen med et medlem af rockergruppen Bandidos afpressede han en sjællandsk mand for næsten en million kroner, indtil manden i marts 2013 ikke kunne mere og tog sit eget liv. Politiet sammenlignede sagen med Stein Bagger og IT Factory-sagen. Bo Hansen meldte sig syg 15 gange. Og da dommen endelig faldt i Østre Landsret i november 2024, slap han med fodlænke i seks måneder.
På et tidspunkt i 2009 rykkede politiet ud til en adresse i Glostrup. Anledningen var konkursen af entreprenørselskabet FH Byg ApS, og kravene i konkursboet var enorme. 195 millioner kroner. I dagene efter beslaglagde Fogedretten en stribe entreprenørmaskiner og biler ved en større aktion på Amager.
Men noget stemte ikke. Antallet af maskiner, politiet og fogedretten kunne finde, svarede ikke til det, der ifølge selskabets papirer skulle have været.
I de følgende måneder voksede mistanken om, at FH Byg havde brugt en metode, som dansk politi efterhånden var blevet bekendt med fra blandt andet Stein Bagger og IT Factory-sagen: fiktive aktiver, opfundne maskiner, leasingaftaler på ting der ikke fandtes i virkeligheden.
Hovedmanden i FH Byg-sagen var Bo Hansen.
Steinbakker-metoden i ren udgave
Metoden, FH Byg brugte, er kendt som Steinbakker-metoden, opkaldt efter en tidligere svindelsag. Princippet er enkelt og effektivt:
Du indgår en leasingaftale med et leasingselskab om en dyr entreprenørmaskine. På papiret eksisterer maskinen. Den har et serienummer. Den har en pris. Leasingselskabet udbetaler pengene til sælgeren. Maskinen leveres tilsyneladende til entreprenørfirmaet.
Det eneste problem er, at maskinen aldrig har eksisteret.
I 2007 og 2008 voksede FH Bygs leasede aktiver fra 16 millioner kroner til 82 millioner kroner. Fra det ene år til det næste. En vækst, der i en almindelig entreprenørvirksomhed ville være ekstraordinær. I FH Bygs tilfælde var det fordi, en stor del af maskinerne var ren fantasi.
Bedragerierne omfattede betonknusere, mørtelværk, flismaskiner, teleskoplæssere og minigravere. En anden medarbejder udstedte fiktive fakturaer til leasingselskaberne. Pengene strømmede ind. Maskinerne fandtes ikke.
Da politiet endelig rykkede ud i 2009, var skaden allerede sket. Leasingselskaberne var bedraget for 72 millioner kroner. Statskassen var snydt for 6,5 millioner i moms. Selskabet gik konkurs med krav for 195 millioner kroner i alt.
En politichef sammenlignede sagen direkte med Stein Bagger og IT Factory.
Afpresningen og selvmordet
Men FH Byg-sagen handler ikke kun om papirsvindel og leasingselskaber. Den handler også om en mand der mistede livet.
I marts 2013 satte en 49-årig mand sig i sit hus et sted i Danmark og skrev et afskedsbrev til sine pårørende. Brevet startede med sætningen: “Jeg er her ikke mere.”
Han gik over i ladebygningen ved siden af sit hus. Og der tog han sit eget liv.
I afskedsbrevet skrev han, at han havde fået en gæld på fire til fem millioner kroner. Han var blevet truet med pistol og tæsk. Han kunne simpelthen ikke mere.
Den mand, der ifølge afskedsbrevet stod bag afpresningen, var Bo Hansen. Sammen med et medlem af rockergruppen Bandidos havde Bo Hansen ifølge politiet truet manden gennem fire år til at betale store summer. I retten kunne kun ét konkret tilfælde af grov afpresning bevises: i alt 960.500 kroner ekstraheret fra et menneske, der til sidst ikke så nogen anden udvej end at tage sit eget liv.
De pårørende har ikke turdet stå frem åbenent. Som en pårørende sagde til DR’s dokumentar Afsløret: “Jeg frygter helt klart for mit liv.”
Det er en sjælden form for ærlighed. En familie der har mistet en kære person, og som stadig flere år efter selvmordet er bange for at tale åbenent om, hvad der skete.
Sygemeldingerne der trak sagen i langdrag
Politiets efterforskning af FH Byg-sagen tog tid. Lang tid. Fem år gik der, før der lå et anklageskrift klar. Det er bemærkelsesværdigt for en sag af denne størrelse, og det er den første del af forklaringen på, hvorfor sagen endte med at vare i over 15 år.
Den anden del er Bo Hansens egen indsats for at forhindre dommen i at falde.
Det første retsmøde var i januar 2015. Bo Hansen meldte sig syg.
Det næste retsmøde. Han meldte sig syg.
Og det næste. Og det næste. I alt 15 gange meldte han sig syg gennem 2015, 2016 og 2017. Hver gang fremlagde hans forsvarer en lægeerklæring fra den samme læge, der hævdede, at den hovedtiltalte var for syg til at møde i retten.
Retslægerådet, den øverste retslægelige myndighed i Danmark, blev bedt om at vurdere sygemeldingerne. Tre gange underkendte Retslægerådet lægens vurderinger og fastslog, at Bo Hansen var rask nok til at møde i retten.
Og hver gang skete der det samme: kort før næste retsmøde dukkede en ny lægeerklæring op fra samme læge, med en ny diagnose eller en ny forværring, der fik dommeren til alligevel at acceptere fraværet.
Bo Hansens tidligere forsvarsadvokat Michael Bjørn Hansen forklarede selv mekanismen til DR efter han var udtrådt af sagen: “Det er jo at en lægeerklæring, hvis den er udfyldt på den rigtige blanket og giver de rigtige oplysninger, så giver det anledning til lovligt forfald.”
Han tilføjede: “Hvis man fortsætter ud af den teknik, så kan jeg ikke umiddelbart se, hvor der er en grænse.”
Det er en juridisk teknik, der i princippet kan trække en sag ud i det uendelige.
Cirkus og parodi
Den frustration, sagen vakte i retssystemet selv, var håndgribelig.
En forsvarsadvokat for en af medskyldige tiltalte, Christian Laubjerg, beskrev forløbet for DR som “en juridisk tragedie.” En anden forsvarsadvokat i sagen, Betina Hald, kaldte det “en ren parodi på retsvæsenet.”
En frustreret anklager beskrev i 2016 sagen som “et cirkus.”
Det var ikke kun frustration over Bo Hansens individuelle handlinger. Det var frustration over et system, hvor en tiltalt med tilstrækkeligt kynisk planlægning kan udskyde retfærdigheden i årevis.
Og det var frustration over de ofre, der måtte vente. De pårørende til den afpressede mand. Leasingselskaberne. Statskassen. Og de fire medtiltalte, hvis sager også blev forsinket fordi hovedtiltalte ikke ville møde op.
Stenrig og forretningsaktiv mens han er “for syg”
Mens Bo Hansen var “for syg” til at møde i retten i FH Byg-sagen, var han ifølge DR’s research aktiv på andre fronter.
På et Facebook-billede fra perioden ses han deltage i en studenterfest mellem to retsmøder, hvor han ellers havde meldt sig syg.
Mere alvorligt: han var samtidig involveret i flere nye selskaber.
I 2012 og 2013 driver han selskabet Vellinge Maskinpark AB i Sverige, der beskæftiger sig med handel med entreprenørmaskiner. I marts 2012 går det selskab konkurs.
I 2013 dukker han op som direktør i rejsebureauet Ving Tours (oprindeligt Viva Invest). Selskabet går hurtigt konkurs med 18 millioner kroner i ubetalte krav. Kurator Boris Frederiksen oplyser til DR, at selskabet desuden havde forsøgt at få udbetalt 11 millioner kroner fra Lønmodtagernes Garantifond, hvilket Boris Frederiksen havde en mistanke om var et fiktivt krav.
I 2014 starter han byggefirmaet HVL Montage. Firmaet får et stort nedrivningsjob i Nakskov, hvor 47 slovakiske arbejdere ifølge fagforeningen 3F arbejder uden ordnede løn- og ansættelsesforhold. 3F vinder en sag mod HVL Montage og firmaet idømmes 600.000 kroner i ubetalte feriepenge og pension. Pengene bliver aldrig betalt. 3F’s lokale repræsentant beskrev HVL Montage til DR med ét ord: “Platuluger.”
En mand, der hævder at være for syg til at møde i retten, men som starter byggefirmaer, driver rejsebureauer og maskinpark-selskaber, opretter nyt selskab efter nyt selskab uden at indfri sine forpligtelser. Det er en sigende kontrast.
Faderen og de medtiltalte
Bo Hansen var ikke alene i FH Byg-sagen. Oprindeligt var fem personer tiltalt. En af dem var Bo Hansens far, der på tidspunktet for tiltalen var 77 år gammel.
Det er en sigende detalje. Konstruktionen omkring FH Byg var ikke noget Bo Hansen byggede alene fra bunden. Det var et familieforetagende, eller i hvert fald et samarbejde mellem familiemedlemmer og medsammensvorne.
I juli 2022, mere end 12 år efter politiet rykkede ud, faldt dom mod de fire medsammensvorne i Københavns Byret. Tre fik betingede straffe på mellem tre år og fire et halvt års fængsel. En 60-årig blev frifundet, da retten ikke fandt det bevist, at han vidste, maskinerne ikke eksisterede. En 48-årig mand, der havde været direktør i selskabet JBT Trading og udstedt de fiktive fakturaer, fik straf for sin del af bedragerierne.
Bo Hansens egen sag blev udskilt og fortsatte separat. Det betød, at han kunne fortsætte med at trække sin egen del af sagen ud, mens medskyldige fik deres domme.
Byretsdommen 2020 og det tidligere strafregister
I september 2020, mere end 11 år efter politiet rykkede ud, faldt dommen mod Bo Hansen i Københavns Byret.
Han blev fundet skyldig i bedrageri mod leasingselskaberne for cirka 78 millioner kroner. Han blev fundet skyldig i momssvindel for 7,3 millioner kroner. Og han blev fundet skyldig i ét konkret tilfælde af afpresning af den sjællandske mand for 169.000 kroner i december 2012 og januar 2013, samt et forsøg på yderligere afpresning for 165.000 kroner i marts 2013.
Det er bemærkelsesværdigt, at retten kun fandt det bevist, at Bo Hansen havde afpresset manden for konkrete beløb i en kort periode, selvom politiets oprindelige tiltale lød på afpresning gennem fire år. Det er den slags juridiske bevismæssige nuancer, der sker når en sag trækkes ud i årevis og beviser bliver svækkede.
Straffen var fire et halvt års ubetinget fængsel og en bøde på 7,3 millioner kroner.
Det var en tillægsstraf. Det vil sige en straf, der kommer oveni en tidligere dom. Bo Hansen var nemlig allerede blevet idømt to år og tre måneder i en anden sag om økonomisk kriminalitet, en sag fra Næstved. Mange af de kriminelle forhold i FH Byg-sagen var begået efter den første dom, men inden han var blevet indkaldt til afsoning.
Bo Hansen nægtede sig skyldig. Og han ankede dommen.
Landsretsdommen 2024: Rabat for at trække sagen ud
Den 15. november 2024 faldt så den endelige dom i Østre Landsret. 15 år efter Bo Hansen først blev sigtet.
Landsretten fandt Bo Hansen skyldig i bedrageri for 72 millioner kroner, momssvindel for 6,5 millioner kroner og grov afpresning af en mand for 960.500 kroner, der endte med at tage sit eget liv. Forbrydelserne blev takseret til fængsel i fem år.
Men her kommer den juridiske kreativitet. Fordi sagen havde varet så længe, mente landsretten, at Bo Hansen havde krav på et betydeligt strafnedslag. Hovedparten af straffen, fire et halvt år, blev gjort betinget.
Tilbage var seks måneder ubetinget fængsel.
Og selv det er ikke nødvendigvis fængsel i traditionel forstand. Domme på den længde kan af Kriminalforsorgen omdannes til fodlænke. Det betyder, at Bo Hansen formentlig ikke skal tilbringe en eneste dag bag fysiske tremmer.
Et mindretal på to af de seks dommere i Landsretten mente, at Bo Hansen burde have tre års ubetinget fængsel. Anklagerne havde krævet seks års ubetinget. Resultatet blev seks måneder, der formentlig afsones med fodlænke.
Bo Hansens advokat Michael Bjørn Hansen havde tidligere bemærket til DR, at hans klient var “interesseret i at få sagen overstået.” Sagen tæller anderledes på den ene side: Bo Hansen har gennem 15 år trukket sagen ud så systematisk, at den nu har vundet ham en effektiv strafrabat på fire et halvt år.
Hvad gør sagen særlig?
FH Byg-sagen er en af de mest opsigtsvækkende sager om økonomisk kriminalitet i nyere dansk historie, og den indeholder flere lag.
Skalaen. 72 millioner kroner i bedrageri mod leasingselskaber, 6,5 millioner i momssvindel, og 195 millioner kroner i samlede konkursfordringer. Det er på samme niveau som Stein Bagger og IT Factory-sagen.
Metoden. Fiktive aktiver og leasingsvindel er en klassisk metode, men sjældent gennemført i det omfang, som FH Byg gennemførte den. Stein Bagger gjorde det i IT Factory. Bo Hansen gjorde det i FH Byg.
Det menneskelige offer. Forskellen på FH Byg og mange andre store økonomiske sager er, at FH Byg ikke kun bedragede juridiske personer. Bo Hansen og hans Bandidos-medsammensvorne afpressede et konkret menneske, der til sidst tog sit eget liv. Det giver sagen en menneskelig alvor, som ren papirsvindel ikke har.
Systemfejlen. Den sigende del er hvad sagen viser om det danske retssystem. En tiltalt der systematisk udnytter sygemeldinger, der bruger Retslægerådet-underkendelser som lærdom til næste lægeerklæring, og som i sidste ende får strafrabat for selv at have forsinket sin egen sag, fortæller os noget vigtigt om svaghederne i retsplejeloven.
Som senioranklager Flemming Petersen formulerede det til retsrapportøren: “En behandlende egen læge kan blive påvirket af en patient, der har en klar interesse i at få en erklæring, som kan betyde lovligt forfald.”
Det er en pæn formulering for det, der i realiteten er en mekanisme, hvor en tiltalt kan købe sig en venlig lægeerklæring og dermed udskyde retfærdigheden i flere år.
Status i dag
Bo Hansen er aldrig blevet straffet i nogen meningsfuld grad for sine handlinger. Den dom han har fået, kan afsones med fodlænke. Den afpressede mand er stadig død. Leasingselskaberne har stadig deres tab. Statskassen mangler stadig de 6,5 millioner i moms.
Og Bo Hansen kan til sit eget liv tilskrive, at han ved at trække sagen ud i 15 år har gjort den juridiske takst for sine handlinger næsten symbolsk.
Det er ikke en historie med en konklusion, der tilfredsstiller den almindelige retsfølelse. Det er en historie om, hvordan en mand med tilstrækkeligt kynisk planlægning kan misbruge retssystemet til sin egen fordel.
Hvis du eller nogen du kender har været udsat for afpresning eller bedrageri, kan du anmelde det via svindlere.dk.
