Erik Jensen kaldte sig selv “Danmarks nok mest kendte kommissionssælger”. Fra en adresse på Plutovej 2 i Hedensted byggede han et brand op på Facebook-videoer, blanke biler i solskin og et løfte, der lød næsten for behageligt: Giv mig din brugte bil, læn dig tilbage, og jeg sælger den for dig. Du slipper for bøvlet. Problemet var bare, at når bilen var solgt, kunne pengene have en tendens til at forsvinde – ind i Eriks egen lomme. I januar 2022 satte DR Kontant ham stolen for skud i udsendelsen “Brugte biler og brudte løfter”. Alene i 2021 havde han tabt 11 sager i byretten og var dømt til at betale tidligere bilejere 1,8 millioner kroner. Og når kunderne klagede offentligt, sendte han dem en bøde. Det her er historien om en mand, der gjorde det at tabe i retten til en forretningsmodel.
Der findes en bestemt slags svindel, som er værre end den dramatiske af slagsen. Ikke det store kup, ikke milliontyveriet med fart over feltet – men den lille, kværnende, opslidende variant, hvor offeret langsomt bliver malet ned. Hvor du ikke kan sove om natten, fordi din egen bil, dine egne penge, er forsvundet ind i et sort hul af ubesvarede opkald og tomme løfter. Det er den slags, der ødelægger hverdagen for helt almindelige mennesker.
Erik Jensen mestrede præcis den slags.
Konceptet, der lød så godt
Lad os lige få det tekniske på plads, for det er vigtigt for at forstå, hvor genialt – og hvor kynisk – systemet var skruet sammen.
Kommissionssalg betyder, at du ikke sælger din bil til forhandleren. Du betaler ham for at sælge den for dig. Bilen står hos ham, han laver salgsopstillingen, han taler med køberne, og når handlen er i hus, trækker han sit honorar fra og sender resten til dig. Hos Kommissionsbiler.dk kostede den fornøjelse typisk mellem 10.000 og 20.000 kroner. En af kunderne, Carsten Poulsen, betalte 19.900 kroner for at få Erik til at klare salget af sin Passat.
På papiret er det en fin idé. Du betaler en professionel for at styre dit salg, præcis som firmaet selv reklamerede med: du slipper for en masse arbejde og behøver ikke bruge tid på det. Som professionel bilforhandler påtager kommissionæren sig endda i udgangspunktet ansvaret for fejl og mangler ved bilen. Det forklarede Kim Østergaard, professor på CBS og ekspert i kommissionshandel, da Kontant gravede i sagen: forhandleren fungerer som det kommercielle bindeled mellem sælger og marked, ganske som en ejendomsmægler. Og ligesom en mægler har han en undersøgelsespligt – en forpligtelse til at tjekke bilen for mangler, før den sælges.
Men en model, der bygger på, at forhandleren får dine penge ind, før du gør, er kun lige så god som forhandlerens ærlighed. Og det var her, det hele faldt fra hinanden.
Carsten ventede over et år på sine egne penge
Tag Carsten Poulsen. Han satte sin Passat til salg gennem Kommissionsbiler.dk i maj 2020. Bilen havde kørt 92.000 kilometer, og processen virkede tillidsvækkende nem – nummerplade, kilometerstand, et par billeder, og så stod den til salg.
Efter en måneds tid kom der en mail fra Erik: han havde fået bud på bilen og kunne afregne 105.000 kroner i stedet for de aftalte 110.000, fordi en køber ville have et afslag på 5.000. Det lød rimeligt nok, så Carsten sagde ja.
Og så hørte han ikke mere.
Han skrev. Han sendte sms’er. Han ringede. Igen og igen, henover sensommeren og efteråret – en hel kalender af ubesvarede henvendelser, som Kontant kunne bladre igennem foran ham. Til sidst satte han sin advokat på sagen. Heller ikke advokaten kunne komme igennem. Erik Jensens forklaring på, hvorfor han ikke kunne udbetale de aftalte penge? At bilen havde haft et stort olieforbrug og krævet en helt ny motor til 35.000 kroner.
Der var bare ét problem med den forklaring. Den nye ejer af bilen bekræftede over for Kontant, at der aldrig var sat nogen ny motor i. Historien var, mildt sagt, opfundet til lejligheden.
Sagen endte i byretten, og den 12. august 2021 faldt dommen klart ud: Kommissionsbiler.dk skulle betale Carsten de 105.000 kroner plus procesrenter for hele det år, han havde ventet, samt sagens omkostninger. Carsten havde på det tidspunkt ventet på sine egne penge i mere end et år. Lad det lige synke ind. Han skulle hyre en advokat og igennem en hel retssag for at få udbetalt pengene fra salget af sin egen bil.
Morten manglede 200.000 – og fik en telefonsvarer
Morten Egelunds historie er, hvis muligt, endnu vildere. Han solgte en Volkswagen Polo GTI gennem Erik. Bilen blev sat til salg til 239.900 kroner, og hans egen andel skulle være 220.000. Så ringede Erik og spurgte, om Morten ville give et afslag på 15.000, så hans del faldt til 205.000. Morten sagde ja.
Bilen blev solgt. Og så stod Morten og manglede 205.000 kroner.
Da Kontant ringede til Erik sammen med Morten, fik de en perfekt lille demonstration af, hvordan det plejede at gå. Først en telefonsvarer med beskeden om, at “vi aflytter ikke vores telefonsvarer”. Så, da de ringede igen, tog Erik den faktisk – kun for at henvise til sin “juridiske afdeling” og lægge på. Som Mortens advokat tørt konstaterede: der er tale om klart kontraktbrud, og en mand, der er “fuldstændig ude i tovene i forhold til at handle ordentligt og redeligt”.
Prisløgnen, der gik igen
Men det grimme kom først bagefter. Det viste sig nemlig, at den køber, der havde købt Mortens Polo, havde betalt de fulde 239.900 kroner. Køberen havde aldrig hørt om noget afslag. Afslaget på de 15.000, som Erik havde bedt Morten om at acceptere, var ren opfindelse. Erik havde solgt til fuld pris og puttet differencen i egen lomme. Køberens egen reaktion, da Kontant fortalte ham om det, var kort og kontant: “Svindel.”
Og det stoppede ikke der. Det nøjagtig samme mønster dukkede op i Carstens sag. Den nye ejer af hans bil havde betalt 130.000 kroner – ikke de 105.000, Carsten fik, og bestemt ikke med noget afslag på 5.000. Som CBS-professor Kim Østergaard konstaterede: at fortælle sælgeren, at bilen blev solgt for et lavere beløb, end den faktisk blev solgt for, er “dybest set bedrageri”. Et strafbart forhold.
To kunder. Samme præcise trick. Og en mand, der ifølge en tidligere ansat havde gjort det “flere gange”.
BMW’en med en bombe under motorhjelmen
Så er der Christer. Han og hans kæreste fandt en pæn BMW cabriolet på Kommissionsbiler.dks Facebook-side – “rigtig pæn”, renset og fotograferet fra alle vinkler, og solgt med den lune, overbevisende salgstale, Erik var så god til. De hoppede i.
Det, de ikke vidste, var, at bilen kom med en skjult last: en gammel gæld på 75.000 kroner fra den tidligere ejer, som der stadig var pant i. Erik lovede, at den pant ville blive slettet inden den første. Det blev den ikke. Hvis gælden ikke blev slettet, risikerede Christer som ny ejer, at banken til enhver tid kunne hente bilen igen.
“Jeg kan ikke sove om natten, og det ødelægger rigtig meget også i hverdagen,” fortalte han. Til sidst optog han en samtale med Erik på sin mobiltelefon – og den optagelse er næsten et destilleret portræt af mandens metode:
“Du skriver om en uge, kan jeg love dig for, at panten bliver slettet. Skal nok sørge for.”
En uge. Det blev til næsten fem måneder, før gælden endelig blev slettet. Fem måneder, hvor en familie levede med risikoen for, at deres bil kunne blive kørt væk under dem. Og da Christer i sin afmagt konfronterede ham, kom den replik, der mere end nogen anden indkapsler Erik Jensens forhold til sine kunder:
“Hvis du er utilfreds med mig, så fyr en jurist og så sæt ham på halsen af mig.”
Det er ikke en sætning, en mand siger, hvis han har tænkt sig at betale frivilligt. Det er en sætning fra en mand, der ved præcis, hvor besværligt og dyrt det er for en almindelig dansker at gå rettens vej – og som har gjort den viden til en del af forretningen.
De falske roser på Trustpilot
Hvordan kan en forretning med den slags metoder overleve? Svaret hed til dels Trustpilot – og her bliver det rigtig grimt.
Cecilie, en tidligere ansat, der selv havde stået bag kameraet og optaget Eriks salgsvideoer, begyndte at studse over et mønster. Hver gang der landede en negativ anmeldelse på Trustpilot, dukkede der prompte tre til fem strålende femstjernede anmeldelser op. Anmeldelser, hvor hun ikke kunne genkende hverken bilerne eller kunderne. “100% topservice.” “Bare ros.”
Da hun spurgte sig for internt, indrømmede en medarbejder det glatte ud: det var firmaet selv, der sad og skrev de positive anmeldelser. Cecilie havde endda i en periode siddet og takket pænt for de flotte ord – i den tro, at hun svarede rigtige kunder. I virkeligheden takkede hun en kollega.
Kontant tog fat i Trustpilot, som undersøgte sagen. Konklusionen var krystalklar: mange af de femstjernede anmeldelser var falske, oprettet via et domæne knyttet til Kommissionsbiler.dk. Trustpilot endte med at slette 113 falske anmeldelser på et år og lægge en decideret advarsel på profilen. Tænk på det næste gang, du scroller ned over en stribe perfekte anmeldelser og tænker, at det da må være et solidt firma.
Da Erik blev konfronteret direkte, nægtede han pure: “Nej, det gør vi ikke.” Bordet fangede ikke. Beviserne lå der.
Da din egen mund kostede 5.000 kroner om dagen
Og nu til det mest opsigtsvækkende af det hele – den del, der løfter sagen fra “elendig kundeservice” til noget, der ligner et regulært angreb på helt grundlæggende rettigheder.
I den kommissionskontrakt, kunderne skrev under på, gemte der sig en bestemmelse, der lød omtrent sådan: hvis kommittenten – altså dig, kunden – fremsætter usande eller udokumenterede beskyldninger offentligt, skal der betales en erstatning til kommissæren på 5.000 kroner per dag. Til Erik.
Da Carsten – efter at have vundet i retten – skrev en sober og sandfærdig anmeldelse på Trustpilot om, hvor lang tid han havde ventet på sine penge, kom svaret prompte. Først en mail om, at han skulle slette anmeldelsen. Og i samme ombæring en faktura på 5.000 kroner. Så endnu en på 10.000. Så endnu en på 5.000. I alt bøder for 20.000 kroner – for at fortælle sandheden om sin egen oplevelse.
Sin egen sherif
Erik kaldte det selv en del af “vores forretningsbetingelser”. Han ville ikke have, at “twisten” skulle blive til “mudderkasteri på nettet”. CBS-professor Kim Østergaard kaldte det noget helt andet: en “skræmmekampagne”, designet til at forhindre offentligheden i at få indblik i, hvad manden gik og lavede. Han havde aldrig set noget lignende i en forbrugerkontrakt. Aldrig. Og hans juridiske vurdering var klokkeklar – en sådan bestemmelse ville en domstol betragte som ugyldig mellem parterne. Du kan ikke aftale dig ud af din egen ytringsfrihed.
Erik var uenig. I et af programmets mest afslørende øjeblikke insisterede han på, at han godt kunne være “sin egen sherif” og uddele bøder til højre og venstre, så længe han på forhånd havde fortalt kunden, hvad spillereglerne var. Det interessante er selvfølgelig, at det var Erik selv – og ingen andre – der afgjorde, hvornår en anmeldelse var “usand”. Et system, hvor anklageren også er dommer.
Pointen er ikke til at tage fejl af: hvis du ville anmelde Kommissionsbiler.dk, skulle anmeldelsen helst være positiv. Ellers kostede det.
Halvandet år senere kom den endelige dom over den praksis. Forbrugerombudsmanden slog i en lignende sag fast, at den slags tavshedsklausuler både var og er ulovlige. Forbrugere må ikke pålægges tavshed. Erik havde altså ikke bare opført sig usselt – han havde gjort det med et juridisk værktøj, der ikke holdt vand.
11 nederlag på ét år – og en mand, der nægtede at indrømme dem
Her er tallet, der binder hele historien sammen. Alene i 2021 tabte Erik Jensen 11 sager i byretten. Hver eneste gang blev han dømt til at betale bilsælgere de penge, de i månedsvis havde haft til gode. Samlet beløb: 1,8 millioner kroner. Oveni havde Kontant kendskab til hele 30 bilsælgere, der enten havde ventet meget længe eller stadig kæmpede for at få deres penge.
Der tegner sig et meget tydeligt billede her – billedet af en mand, der først betaler, når han taber i retten. Og selv da kun måske. Forsinkelsen var ikke en fejl i systemet. Forsinkelsen var systemet. Hver måned, en sag trak ud, var en måned, hvor Erik sad på pengene, og kunden sad på en advokatregning og en søvnløs nat.
Da Kontants vært direkte konfronterede ham med dommene – dato efter dato, nederlag efter nederlag – kom et af de mest grotesk afslørende svar i hele udsendelsen:
“Det der er jo en byretsdom, ikke også? Så længe vi ikke er i landsretten og højesteret …”
Tænk lige over den logik. En byretsdom tæller ikke rigtig, for man kunne jo i teorien anke. Spurgt om han havde god samvittighed, svarede han ja – og tilføjede, at “der har nogle dage på kontoret, der er lidt mere træls end andre”. Og da han blev presset på, hvorfor 30 kunder skulle kæmpe for deres penge, faldt forklaringen tilbage på det evige offer-narrativ:
“Jeg er træt af, at folk lyver om deres biler. Jeg er rigtig træt af det.”
Det er manden i en nøddeskal. 11 tabte sager, 30 utilfredse kunder, falske anmeldelser, ulovlige bøder – og det er de andre, der lyver. Det er en figur, vi kender alt for godt her på siden. Den, der har tabt i retten igen og igen, men aldrig, aldrig peger fingeren indad.
En vigtig nuance – for vi postulerer ikke
Her skal jeg være helt ærlig med dig, for det hører med til sandheden, og jeg fortæller historier baseret på fakta, ikke på løse rygter.
Erik Jensen er ikke straffedømt for svindel eller bedrageri. Sagerne mod ham var civile sager om kontraktbrud – altså om penge, han skyldte og ikke betalte, ikke straffesager afgjort af en kriminaldommer. Da Motor-magasinet dækkede konkursen, indsatte de endda efterfølgende en rettelse, hvor de fjernede ordet “svindler” om ham, fordi det ikke var korrekt i juridisk forstand. Den nuance fortjener at stå tydeligt.
Ordet “bedrageri” i denne sag kommer fra to steder: fra CBS-professor Kim Østergaard, der vurderede, at prisløgnene var strafbart bedrageri, og fra en af køberne, der kaldte det “svindel” og “bedrageri”. Det er deres vurderinger – veldokumenterede og fagligt funderede, men ikke en dom.
Og på en måde er det netop dét, der gør sagen så frustrerende. Erik Jensen opererede hele tiden i en gråzone, der var “lovlig nok” til at trække enhver tvist gennem måneders bureaukrati. Han udnyttede, at det danske retssystem er indrettet sådan, at du som forbruger selv skal slæbe ham i byretten for at få dit tilgodehavende – og at politiet typisk vinker dig af med, at det er en civil sag. Det er ikke et hul i loven, han kravlede igennem. Det er et helt system, han satte sig til rette i.
Riget falder – tre gange
Men selv den slags fandenivoldskhed indhenter en til sidst. Efter at Kontant havde sat lyset på ham i bedste sendetid, gik det stærkt ned ad bakke i Hedensted.
Først forsøgte Erik at slå igen. Han lagde en video ud på de sociale medier, hvor han benægtede hele programmet, og han truede oven i købet DR med at klage til Pressenævnet. Men allerede dagen efter var videoen pillet ned igen. Kommentarsporene blev lukket, og kort efter forsvandt virksomheden helt fra de sociale medier. De famøse bøder til utilfredse kunder? Dem trak han pludselig tilbage.
Så kom faldet for alvor. Den 25. februar 2022 blev Kommissionsbiler.dk taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Horsens, og den 1. marts 2022 var virksomheden officielt erklæret konkurs. Eventyret på Plutovej 2 var slut.
Kuratoren, der skulle rydde op i ruinerne, gjorde et bemærkelsesværdigt fund. Der var opgjort krav for 24,5 millioner kroner, og konkursen efterlod et hul på 9,9 millioner kroner. Det eneste lyspunkt for de mange snydte kunder var, at kuratoren stik imod sædvane forventede, at der faktisk ville blive en sjat penge til overs til dem.
Og Erik? Han stoppede ikke ved én konkurs. Han gik konkurs tre gange. Det sidste selskab, hans holdingselskab, blev konkurs-opløst af Retten i Horsens den 24. marts 2023 – dokumenteret i Statstidende. Med sig i faldet tog manden fra Hedensted alle sine selskaber.
Sådan undgår du den næste Erik Jensen
Det her er ikke bare en underholdende gyser om en faldet “eventyrkonge” i brugtvognsbranchen. Der ligger en konkret og kontant lære i den for enhver, der overvejer at lade en anden sælge sin bil – eller for den sags skyld købe en brugt bil gennem et kommissionsfirma. For modellen er sårbar netop dér, hvor pengene skifter hænder.
Før du skriver under og afleverer dine nøgler, så stil dig selv disse spørgsmål:
- Hvem får pengene først? Hvis forhandleren modtager hele købesummen og derefter skal afregne med dig, har du givet ham al magten og dig selv al risikoen. Insistér på en aftale, hvor pengene fra køber går via en sikret konto eller udbetales til dig uden unødigt mellemled.
- Hvad googler du frem? Søg på firmaets navn sammen med ord som “svindel”, “klage”, “Kontant” eller “retssag”. Erik Jensen tabte 11 sager på ét år og figurerede gentagne gange på Bilklage.dk hos Ankenævn for Biler. Den slags efterlader et tydeligt digitalt fodspor – hvis man gider kigge.
- Stol aldrig blindt på Trustpilot. En mur af femstjernede roser, der alle lyder ens og dukker op i klynger, er et advarselstegn, ikke et kvalitetsstempel. 113 af stjernerne på Kommissionsbiler.dk viste sig at være falske. Læs de negative anmeldelser – det er dem, der fortæller sandheden.
Tjek papirerne, før du skriver under
- Læs det med småt – især om aflysning og bøder. Hvis en kontrakt forbyder dig at udtale dig offentligt eller truer med bøder for kritik, så løb skrigende bort. Den slags klausuler er ulovlige, og et firma, der skriver dem ind, fortæller dig præcis, hvad det er bange for.
- Få alt på skrift, og dokumentér alt. Mundtlige løfter fra en charmerende sælger med en god Facebook-video er ingenting værd, når pengene udebliver. Gem hver mail, hver sms, hvert tilbud. Det var netop dokumentationen – sms-loggen, lydoptagelsen, fakturaerne – der til sidst fældede Erik Jensen.
- Tjek den salgspris, køberen faktisk betalte. Hvis din kommissionær beder dig acceptere et “afslag”, så er der intet i vejen for, at du selv kontakter køberen og spørger, hvad bilen rent faktisk blev solgt for. Det var den simple manøvre, der afslørede prisløgnene i både Mortens og Carstens sag.
Erik Jensen solgte tryghed og bekvemmelighed. “Du slipper for bøvlet,” lovede han. I virkeligheden var bøvlet det eneste, hans kunder fik med hjem – sammen med søvnløse nætter, advokatregninger og månedsvis af kamp for at få deres egne penge. Den “konge”, der kaldte sig Danmarks mest kendte kommissionssælger, endte med tre konkurser, et hul på næsten ti millioner kroner og et navn, der for altid er bundet til en aften i bedste sendetid på DR.
Festen er slut for Eventyret på Plutovej. Sørg for, at det ikke bliver din bil, den næste af hans slags forsøger at sælge bag din ryg.
– Skyggen
