Du betaler 36.000 kroner for en varmepumpe, river dit gamle gasfyr og dine radiatorer ned for at gøre klar – og så kommer der ingenting. Måned efter måned bor du i et hus uden varme, mens manden bag webshoppen lover, at det nok skal komme. Det gør det aldrig. Bag elvarme.dk står Elias Buch, en mand med en stribe konkurser bag sig, og hans kunder venter stadig – på deres varmepumpe eller på deres penge. Det her er historien om en af energikrisens koldeste forretninger.
Lad mig være ærlig om udgangspunktet: nogle af kunderne har politianmeldt for bedrageri, og én har fået rettens ord for at få sine penge igen. Men Elias Buch er ikke straffedømt, og han afviser kritikken – han siger, han bare venter på sin leverandør. Læs historien, se på fakta, og bedøm selv til sidst.
Da gasfyret røg ud, og varmen aldrig kom ind
I juli 2022 betalte Christian Sennefelder og hans kæreste 36.000 kroner for en varmepumpe til deres nye hus i Holbæk. Den skulle erstatte det gamle gasfyr i kælderen, og elvarme.dk lovede en forventet leveringstid på tre til seks uger. Så de gjorde det fornuftige: De afmonterede gasfyret og pillede radiatorerne ned i hele huset for at være klar.
Men varmepumpen kom aldrig. Og dermed sad de i et hus uden varme.
Mens de ventede, gik parret fra hinanden og satte huset til salg. Og man kan ikke sælge et hus uden varme. Så de måtte sætte det gamle gasfyr op igen og montere alle de gamle radiatorer på ny – penge ud ad vinduet for at afmontere, vente forgæves og montere igen. Ni måneder efter ordren ventede Christian stadig.
Søren betalte 80.000 – og fik intet
Christian er ikke alene. Søren Christiansen overførte 80.000 kroner til Elias Buch, da han lagde sin ordre i marts 2022. Den forventede leveringstid var dengang blot en til fire uger.
“Det er mange penge at have ude at løbe,” som Søren tørt konstaterer. Han har købt hus, der er masser, der skal laves – og pengene står bare bundet i en varmepumpe, han aldrig har set så meget som en skrue af. Buch påstår, at han har købt alle varer på nær et wifi-modul og selve monoblokken. Søren har aldrig set et eneste stykke af det.
Da Søren forsøgte at få sine penge tilbage og ophæve købet, mødte han en mur. Telefonen blev sjældent taget. Og når den endelig blev det, lød det altid, at “det går meget godt, vi finder ud af noget” – uden at der skete noget som helst.
“Din ordre har forputtet sig”
Da Kontants journalist selv fik Elias Buch i røret, fik man et fascinerende indblik i metoden. Svarene var en lind strøm af tomme løfter: “Det kigger vi lige på, og så får du svar inden for en dags tid.” Christians reaktion sagde det hele: “Elias, jeg er ked af at sige det, men jeg tror ikke på dig.”
Forklaringen på, hvorfor Christians penge ikke kom retur, var næsten poetisk i sin tomhed. Ordren havde, sagde Buch, “forputtet sig”. En ordre på 36.000 kroner, der bare var forsvundet i systemet. Som juristen i programmet bemærker: en ordre forputter sig ikke – og uanset hvad, er det Buchs eget ansvar at finde den.
Buch selv læner sig op ad et argument om, at der er indgået en “bindende aftale” via et skriftligt tilbud, og at der derfor hverken er fortrydelsesret eller returret. Det er, ifølge eksperten, ganske enkelt forkert.
Det siger loven faktisk
Her er det vigtige, hvis du selv står i en lignende situation. En mand, der har styr på købeloven og aftaleloven, gennemgik sagerne for Kontant, og hans dom er klar.
Kunderne har ret til at insistere på, at aftalen bliver opfyldt. Bliver den ikke det, har de ret til at ophæve købet. En manglende leverance er en væsentlig mangel, og når kunden beder om at hæve handlen, skal pengene betales tilbage “uden ophold”. Buch kan ikke fjerne fortrydelsesretten med en sætning i et tilbud – det er en grundlæggende ret i loven.
Med andre ord: Christian og Søren har hele tiden haft retten på deres side. Det fik flere af de andre kunder også at føle – de fik nemlig først deres penge tilbage, da de truede Elias Buch med fogedretten.
Konkurs, konkurs, konkurs, konkurs
Slår man Elias Buch op i det centrale virksomhedsregister, tegner der sig et mønster, der burde få enhver til at tøve. Han har tidligere ejet og drevet en stribe forskellige virksomheder – til synelade uden den store succes. “Konkurs, konkurs, konkurs, konkurs,” som journalisten konstaterer, mens listen ruller forbi.
Lad os være fair: det er ikke ulovligt at gå konkurs, og også hæderlige folk går konkurs. Men så mange? Det er ikke normalt. Og som Christian, der selv indrømmer, at han burde have undersøgt manden først, siger: “Jeg er træt af, at både jeg og mange andre er faldet i med begge ben.”
Et firma uden et sted
Hvor sidder elvarme.dk så henne? Det korte svar: ingen steder. Virksomheden havde firmaadresse først i Hvidovre, siden i Nakskov på Lolland. Men da Kontant kørte ud til adresserne, var der ingen forretning at finde.
I Nakskov stod der et fremmed navn på døren, huset var tomt, og en nabo kunne fortælle, at der ikke havde været nogen i huset de sidste par år. Buch selv kalder adresserne “postadresser til en internetbaseret butik”. Manden, der har taget imod hundredtusindvis af kroner fra danske familier, bor i en villa på Midtsjælland – knap to timers kørsel fra firmaadressen, hvor pakkerne aldrig kom fra.
Sygdom, stress og “folk som dig”
Da journalisten endelig fik fat i Elias Buch og spurgte, hvorfor han havde lovet at vende tilbage til en kunde inden for to dage – men så lod måneder gå – kom undskyldningerne. Han havde været syg. Han havde stress. Og så kom replikken, der siger alt: at “folk som dig forstyrrer med ting, som er irrelevante”.
En familie, der har levet en vinter uden varme, fordi de betalte 80.000 kroner for en vare, de aldrig fik, er altså “irrelevant”. Buch fastholdt, at han ikke havde lovet noget – kun “givet en forventning” – og at han ikke ville løse sagerne med DR. Kunderne var velkomne til at henvende sig, så ville han løse det med dem. Præcis det, de havde forsøgt i over et år.
Hvad kan vi lære af Elias Buch?
Det her er ikke bare en trist enkeltsag. Det er en konkret advarsel til alle, der overvejer at købe en varmepumpe – et marked, hvor 150.000 danske hjem allerede varmes op med en, og hvor tallet ventes at stige til over en halv million. Hvor pengene flyder, dukker fælderne op.
Før du betaler en krone, så gør dette:
- Betal aldrig hele beløbet forud for en vare, der ikke er leveret. Det var hele fælden her: fuld forudbetaling for en varmepumpe, der aldrig kom. Knyt betaling til levering, ikke til et løfte.
- Riv ikke dit gamle varmeanlæg ned, før den nye pumpe står klar. Christian afmonterede gasfyr og radiatorer i tillid til en leveringsdato – og endte i et koldt hus i månedsvis. Vent, til den nye løsning faktisk er på plads.
- Tjek firmaet og personen bag i CVR. En hurtig søgning afslører en stribe konkurser. Er der “konkurs, konkurs, konkurs” på cv’et, så gå videre til en anden.
- Vælg en installatør med autorisation og garantiordning. Vælg en, der er omfattet af VE-godkendelsesordningen og autoriseret på el eller VVS – så er du beskyttet, og du får adgang til tilskud.
- Kend din ret – og brug den hurtigt. Udebliver leverancen, har du ret til at ophæve købet og få pengene tilbage uden ophold. Hjælper det ikke, så gå til fogedretten. Det var dér, de andre kunder endelig fik deres penge.
Søren endte med at få rettens ord for, at Elias Buch skal betale de 80.000 kroner tilbage. Christian havde ved programmets afslutning hverken fået sin varmepumpe eller sine penge. To familier, to kolde vintre, og en mand, der stadig taler om “forventninger” og “forputtede ordrer”.
Bedøm selv. Men husk: en varmepumpe, du har betalt for, men aldrig får, giver præcis lige så meget varme som et løfte på en telefonsvarer.
– Skyggen
