En billig varmepumpe lyder som en god idé, når gaspriserne eksploderer. Men hvad nytter det, hvis monteringen efterlader et utæt gasrør, der i værste fald kan sprænge hele huset i luften? Flere danske familier købte en varmepumpe hos firmaet Coolenergi – og sad bagefter tilbage med pumper, der ikke virkede, og gasinstallationer, som fagfolk kalder direkte livsfarlige. Sikkerhedsstyrelsen har meldt firmaet til politiet tre gange. Det her er historien om, hvor galt det kan gå, når prisen er det eneste, der tæller.
Lad mig være præcis fra start. Coolenergi er ikke straffedømt, og firmaet afviste i sin tid en del af kritikken og skød skylden på en tidligere montør. Men selskabet bag Coolenergi er sidenhen gået konkurs – så de mange kunder, der føler sig snydt, må formentlig vinke farvel til deres penge. De dokumenterede fejl er så grove, at sagen er værd at kende, hvis du selv overvejer en varmepumpe. Bedøm selv til sidst.
Et tilbud i en krisetid
Da gaspriserne røg i vejret, ville alle af med deres gamle gasfyr. Problemet var bare, at der var måneders ventetid på de gode installatører. Derfor faldt flere familier over Coolenergi, der ifølge sig selv har speciale i luft til vand-varmepumper – og som kunne levere hurtigt og billigt.
Et par på Fyn betalte 93.422 kroner for en varmepumpe til deres udlejningshus, hvor en børnefamilie bor til leje. Christina Kær og hendes mand betalte 115.000 kroner for deres. Det var store investeringer, foretaget i god tro. Men det gik galt næsten med det samme.
Pumper, der ikke virkede
Hos parret på Fyn stoppede den nye varmepumpe efter blot to dage, fordi der dannede sig luft i systemet på grund af forkert rørføring. Penge ud ad vinduet.
Hos Christina Kær var billedet det samme. Montøren havde byttet om på nogle rør, så der kom snavs i brugsvandet. Da han forsøgte at løse problemet og forlod huset, steg vandtemperaturen så voldsomt, at familien måtte slukke for hele anlægget. Rørene var ikke isoleret, så varmen løb direkte ud. En ledning lå blottet, så regnvand kunne komme ind. Og da montøren manglede en vandslange, gik han ned i kælderen og klippede familiens egen af.
“Det var meget kreative håndværkere, vi havde ude,” som Christina tørt formulerer det. En byggesagkyndig er mindre diplomatisk: sådan ser en varmeinstallation ikke ud, og det er store investeringer, folk har lavet.
Den livsfarlige detalje: gassen
Her bliver det for alvor alvorligt. For at montere en varmepumpe skal det gamle gasfyr afmonteres – og gasrøret skal proppes korrekt af. Det gjorde Coolenergis montør ikke.
Hos en af familierne var det eneste, der holdt gassen tilbage fra at strømme ind i huset, en gammel kuglehane. Muffen var ikke skruet på. En fagmand, Kontant havde med ude, kalder det “super kritisk”. I værste fald kan der løbe gas ind i huset – og så taler vi ikke kun om sundhedsfare, men om regulær eksplosionsfare.
For at vise, hvor galt det kan gå, byggede Kontant et lille modelhus med et uafproppet gasrør og antændte gassen. Selv en lillebitte mængde gav et tydeligt smæld. Som eksperten forklarer: er et helt hus fyldt med gas i den rette blanding, og en eller anden tænder lyset, så ligner det “en flybombe, der slår ned” – taget ryger opad, væggene udad, og hele huset falder sammen. I Danmark har der gennem årene været flere ulykker med gaslæk i private hjem.
Ingen autorisation – og tre politianmeldelser
Hvordan kan det overhovedet ske? Svaret er enkelt. For at afmontere en gasinstallation eller tilslutte brugsvand skal man have en lovpligtig VVS-autorisation. Det havde Coolenergi som virksomhed aldrig.
Det er ikke nok at have en uddannet VVS’er ansat – autorisationen skal ligge hos selve virksomheden. I Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister kunne Kontant se, at Coolenergi slet ikke havde den. Og det er ikke gået myndighederne forbi: Sikkerhedsstyrelsen har tre gange meldt firmaet til politiet for et muligt brud på autorisationslovens regler for gas- og VVS-installationsarbejde. En sigtelse er ikke en dom – men tre anmeldelser er et alvorligt signal.
Anton og Astrid, der ejer et af husene, anmeldte selv Coolenergi til myndighederne. “Jeg føler, jeg har udsat min lejer for fare ved at vælge en hurtig montering,” siger Anton. “Jeg ville hellere have ventet de seks måneder.”
Når kunderne klager, får de ret
Der er noget, der tyder på, at kunderne har loven på deres side. Ankenævnet for Tekniske Installationer har behandlet klager over Coolenergis dårlige monteringer, og i mindst én afgørelse fik kunden medhold og ret til sine penge tilbage.
Problemet er bare, at det sjældent løser noget i praksis. Da Christina tilbød at finde en anden håndværker, hvis blot Coolenergi overførte pengene, var firmaets modspil, at hun gerne måtte hyre en anden – og så fakturere Coolenergi. Som hun selv siger: det ender med en faktura, der aldrig bliver betalt. Anton og Astrid gav op efter to uger uden varme og hyrede selv en ekstern VVS’er til at rette op på fejlene – for egen regning.
Direktøren peger på en montør
Da Kontant opsøgte Coolenergi, traf de firmaets direktør, der i programmet omtales som Michael Simonsen, på det, der nærmest var et lager. Han ville helst svare på mail, men gav alligevel et par svar – og de fulgte et velkendt mønster.
De livsfarlige gasinstallationer? Det skyldtes “en tidligere montør, der har lavet noget bavl”. Men manden var ansat i Coolenergi, blev han mindet om. “Det er ting, han har anledt på egen hånd,” lød svaret, hvorefter direktøren medgav, at ansvaret jo “falder tilbage på os”. At firmaet aldrig havde haft en autorisation, forklarede han med, at den lå hos den ansatte – hvilket netop ikke er nok efter loven.
Det er en ansvarsfraskrivelse, ikke et forsvar. Du betaler firmaet, firmaet sender folk ud, og firmaet hænger på ansvaret – også når det går galt.
Coolenergis eget svar
For at være fair skal firmaets version med. Coolenergi skriver til Kontant, at problemerne skyldtes, at monteringsopgaverne var større, end kunderne på forhånd havde givet udtryk for – at de for eksempel ikke i tilstrækkelig grad havde forberedt det, de skulle. Det er kunderne lodret uenige i. De forstår ikke, hvordan det kan være deres ansvar, at pumperne ikke virker efter firmaets egen montering.
Coolenergi bestrider også, at gasinstallationerne blev efterladt forkert – selvom flere uafhængige fagfolk samstemmende fortæller det modsatte. Endelig oplyser firmaet, at det helt er stoppet med at montere varmepumper og nu kun vil sælge dem, fordi samarbejdspartnerne ikke kunne levere den aftalte kvalitet. Anmeldelserne fra Sikkerhedsstyrelsen havde firmaet ved programmets afslutning ikke svaret på.
Firmaet er gået konkurs – og advarslerne vælter ind
Siden sagen rullede, er det gået ned ad bakke for forretningen. Selskabet bag Coolenergi (CVR 43358235) er gået konkurs. For de kunder, der har anlagt sag og fået medhold i ankenævnet, betyder det formentlig, at de kan skyde en hvid pind efter pengene – en konkurs efterlader sjældent noget at hente for almindelige kunder, der står bagerst i køen.
Kigger man nærmere på coolenergi.dk, tegner der sig et billede, enhver forbruger bør lægge mærke til. Firmaets egne handelsbetingelser henviser til et selskab, der også er gået konkurs (CVR 43350986). Og klikker man på linket til privatlivspolitikken, møder man bare en side, der er “under opbygning”. Det er den slags små detaljer, der afslører meget: en forretning, hvor det juridiske fundament er smuldret, men hvor hjemmesiden stadig står og lokker med “Danmarks billigste varmepumper”.
På Facebook har de utilfredse kunder for længst fundet sammen. Der findes en advarselsgruppe mod Coolenergi, hvor folk deler deres oplevelser med fejlmonteringer, manglende svar og penge, de aldrig har set igen. Det er værd at slå op, før man overvejer at handle – for du er sjældent den eneste, og de andre har ofte lært lektien på den hårde måde.
Hvad kan vi lære af Coolenergi-sagen?
Det her er ikke bare en historie om ét firma. Det er en konkret advarsel til alle, der vil have en varmepumpe – og antallet stiger kun. I dag varmes over 150.000 danske hjem op med en varmepumpe, og tallet ventes at vokse til over en halv million. Hvor efterspørgslen er stor, dukker de hurtige og farlige løsninger op.
Før du vælger en installatør, så gør dette:
- Vælg en installatør med autorisation – og tjek den selv. Gas- og VVS-arbejde kræver, at selve virksomheden har autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen. Det er ikke nok, at “en ansat har den”. Slå firmaet op i autorisationsregisteret, før du siger ja.
- Vælg en, der er omfattet af VE-godkendelsesordningen. Det sikrer, at installatøren er specialiseret – og giver samtidig adgang til tilskud.
- Insistér på en garantiordning. Så er du beskyttet, hvis arbejdet er mangelfuldt, og du ikke skal betale to gange for at få det udbedret.
- Lad ikke prisen være det eneste, der tæller. Den billigste og hurtigste montering kan blive den dyreste – eller i værste fald den farligste. Var ventetiden seks måneder hos en autoriseret? Så vent de seks måneder.
- Tjek gasafproppningen, hvis dit gasfyr afmonteres. Et forkert afproppet gasrør er ikke et skønhedsproblem – det er eksplosionsfare. Få en autoriseret til at bekræfte, at det er gjort korrekt.
- Slå firmaet op i CVR, og læs handelsbetingelserne. En stribe konkurser eller handelsbetingelser, der peger på et konkursramt selskab, er et rødt flag. Tjek også, om der findes en advarselsgruppe på Facebook, før du betaler.
Coolenergi efterlod familier med varmepumper, der ikke virkede, og gasrør, der kunne have kostet dem livet. Firmaet skyder skylden på en montør og kunderne selv. Men det er dig, der bor i huset – og det er dig, der bærer risikoen, hvis det går galt.
Bedøm selv. Men husk: en billig varmepumpe er kun billig, hvis den ikke ender med at koste dig huset.
