Skrevet af Skyggen
Forestil dig, at du køber en brugt bil til en rigtig god pris. Den kører fint den første uge. Så begynder den at lave mærkelige lyde, og kort efter går den bare i stå ude på motorvejen. Du ringer til forhandleren for at få hjælp – og får at vide, at du ingen reklamationsret har, for bilen er solgt i “formidling”. Velkommen til den verden, DR-programmet Kontant har gravet i hos Autotorvet, der kalder sig Danmarks største bilformidler.
Lad mig sige det med det samme: ingen er dømt for noget her, og Autotorvet afviser at have gjort noget galt. Men det mønster, Kontant har dokumenteret, er værd at kende, før du selv kører op på pladsen med checkhæftet. For det handler om en konstruktion, der i bedste fald er forvirrende – og i værste fald koster dig dyrt.
Hvad er et formidlingssalg – og hvorfor er det så smart for forhandleren?
Lad os lige have det tekniske på plads, for det er hele kernen. Når du køber en brugt bil hos en almindelig forhandler, har du to års reklamationsret. Går der noget galt med bilen, kan du gå tilbage til forhandleren og kræve det udbedret.
Den ret forsvinder ved et såkaldt formidlingssalg. Her optræder forhandleren nemlig blot som mellemmand mellem to private – lidt som en ejendomsmægler, der sælger dit hus uden selv at eje det. Bilen tilhører på papiret en privat sælger, og forhandleren tjener bare et formidlingssalær på handlen.
Og her bliver det interessant. For når forhandleren ikke ejer bilen, hæfter han heller ikke for den. Det betyder, at han kan sætte langt skarpere priser end konkurrenterne, fordi han aldrig risikerer at skulle betale for en dyr reparation efter salget. Som en jurist tørt konstaterer over for Kontant: det er en model, der giver en klar konkurrencefordel – så længe kunden ikke ved bedre.
Anjas Citroën gik i stå
Tag Anja Koldmos. Hun fandt en brugt Citroën Grand C4 Picasso hos Autotorvet til en pris, der lå 5 til 10 procent under de andre forhandlere. Hun prøvede bilen, alt virkede fint, og hun købte den.
Den første uge kørte den også godt. Så kom lydene. Og da hun en dag drejede af motorvejen, lukkede bilen simpelthen ned og gik i stå.
Anja tænkte naturligt nok, at hun måtte have fat i forhandleren. Men der var ikke noget at komme efter. Ifølge Autotorvet havde hun købt bilen som formidlingssalg – altså uden den normale reklamationsret. Hun endte selv med at betale godt 12.000 kroner hos sin egen mekaniker for at få bilen gjort sikker at køre i.
Bilerne uden en privat sælger
Her begynder tingene at slå knuder. For et formidlingssalg forudsætter jo, at der findes en privat sælger, som bilen sælges på vegne af. Men da Anja bad om sælgerens navn, ville Autotorvet ikke oplyse det. Begrundelsen? GDPR.
Den forklaring fik en jurist til at ryste på hovedet. Som han siger til Kontant, er der jo ikke tale om personfølsomme oplysninger – undskyldningen med GDPR er “en sang for de varme lande”. Og det stopper ikke ved Anja. Kontant indsamlede ti slutsedler fra forskellige købere hos Autotorvet. På samtlige stod der “formidlingssalg” – og på ingen af dem stod navnet på den privatperson, bilen angiveligt blev solgt for.
Som juristen påpeger: én forglemmelse kan ske. Men når det er gennemgående i ti kontrakter, ligner det noget systematisk. Og uden et sælgernavn har køberen jo ingen mulighed for at gå tilbage til den, der efter sigende skulle hæfte for bilen.
BMW’en, der skiftede frakke
Så er der historien om Lars Guldbrand, der købte en Tesla hos Autotorvet og gav sin hvide BMW i bytte. I den handel blev Autotorvet altså ejer af BMW’en. Helt almindelig byttehandel.
Tre uger senere dukkede den samme BMW op hos en ny køber, Rasmus – solgt som et formidlingssalg på vegne af en privat. Men bilen havde jo ikke en privat sælger. Den tilhørte Autotorvet, der lige havde taget den i bytte. En jurist kalder det at handle “mod bedre vidende” og tilføjer, at man her nærmest kunne fristes til at sige, at der handles svigagtigt.
Det pudsige er, at den nye afdelingsleder, Rasmus Olesen, selv stod som sælger på papirerne. Da Kontant spurgte ham, hvorfor han brugte ordet formidling, når der ikke var tale om det, lød svaret, at det måtte kunderne selv undersøge hjemmefra. Køberen Rasmus blev oven i handlen tilbudt at tilkøbe en “forsikring” mod fejl – en udgift, juristen kalder helt unødvendig og decideret vildledende, fordi reklamationsretten allerede burde have dækket ham gratis.
Sporet til Lindholm biler og Henrik Bollerslev
Hvor kommer alle de her biler så fra, hvis ikke fra private? En tidligere medarbejder fortæller Kontant, at mange af bilerne ankommer til Autotorvet på store autotransportere fra forhandleren Lindholm biler i Viborg – og altså ikke fra privatpersoner.
Og her bliver koblingen interessant. I det centrale virksomhedsregister fremgår det, at indehaveren af Lindholm biler, Henrik Bollerslev, samtidig er medejer af Autotorvet. Han blev kåret som årets brugtvognsforhandler i 2021 – samme år, han blev medejer af Autotorvet. Med andre ord sælges forhandlerbiler videre forklædt som private formidlingssalg, uden reklamationsret.
Henrik Bollerslev afviser i et skriftligt svar, at en konkret kundes bil har tilhørt Lindholm biler. Han skriver desuden noget bemærkelsesværdigt: at Autotorvet slet ikke sælger biler i formidling, men udelukkende i såkaldt kommissionssalg – og at det altid har været sådan. Den udmelding skal vi vende tilbage til, for den er noget af en kovending.
Importbiler fra hollandske auktioner
Kontant ville teste, hvor bilerne reelt kommer fra. De udtog en stikprøve på ti elbiler, der var til salg hos Autotorvet, og slog stelnumrene op i Motorregisteret.
Resultatet var entydigt: ingen af de ti biler var registreret i Danmark. De var altså importeret fra udlandet. Et opslag på nettet afslørede, at flere af dem var solgt på bilauktioner i Holland.
Det er svært at få til at rime på et formidlingssalg fra en dansk privatperson. Ifølge den tidligere medarbejder bliver netop den slags importbiler solgt med en historie om, at de har kørt i Danmark og været ejet af en privat. Da Kontant ringede og spurgte til en konkret importbil, fastholdt Autotorvet alligevel, at det var en privat, der ejede den.
5.000 kroner for at slette en dårlig anmeldelse
En anden køber, Lasse, fik en Renault Zoe, der brød sammen efter tre uger. Han måtte selv betale 10.000 kroner for at få den repareret. Frustreret skrev han en ærlig, dårlig anmeldelse på Trustpilot om manglende ansvarstagen og forsøg på at undgå reklamationsforpligtelser.
Allerede dagen efter ringede en af afdelingslederne, Kurt. Tilbuddet: 5.000 kroner, hvis Lasse fjernede sin anmeldelse igen. Lasse følte sig, med sine egne ord, bestukket – og det er jo netop sådan, en virksomhed kan få sit gennemsnit til at se pænt ud, når de fleste kunder vælger forhandler ud fra stjernerne. Autotorvet oplyser til Kontant, at de 5.000 kroner var udbetalt i kulance – et plaster på såret for ventetiden – og at der ikke var tale om bestikkelse. Vil du forstå, hvor meget den slags fylder, så har jeg skrevet om hele cirkusset omkring Trustpilot for sig.
Autotorvets direktør Thomas Simonsen, der ikke helt er direktør
Og hvem styrer så butikken? På papiret direktør Thomas Simonsen, som du måske kender fra reklamerne: “Hej alle sammen, Thomas fra Autotorvet.” Men da Kontant spurgte ind, blev det pludselig mere tåget.
At han stod som direktør, var ifølge ham selv “mere noget regnskabsteknisk”. Adspurgt, om han så er direktør eller ej, svarede han: “Jeg er direktør, Jacob.” Og spurgt, om han ved, hvad der foregår i hans virksomheder, lød det: “Størstedelen ja, men ikke alt.” Den daglige drift pegede han videre på afdelingslederne Rasmus og Kurt. En direktør, der helst ikke vil stå på mål for sin egen forretning, er sjældent et godt tegn.
Pludselig var det slet ikke formidling
Så kom piruetten. Efter Kontants mange spørgsmål skiftede Autotorvet forklaring. Nu var det hele slet ikke formidlingssalg, men kommissionssalg, forklarede både medejer Henrik Bollerslev og direktør Thomas Simonsen. En sammenblanding af begreberne, kaldte de det.
Det er en pudsig udlægning, når man tænker på, at der i slutseddel efter slutseddel stod det stik modsatte: ingen reklamationsret, fordi bilen er solgt i formidling. Og da Kontant først besøgte pladsen, stod der med store typer “formidling” på facaden. På et senere billede er bogstaverne pillet ned, og hjemmesiden er gået fra at omtale Autotorvet som Danmarks største formidler til Danmarks største kommissionær.
Men her kommer den vigtigste pointe af dem alle, og den er faktisk god nyhed for kunderne. For efter kommissionsloven kan en køber rette sit krav direkte mod kommissionæren. Er Autotorvet kommissionær, er det altså Autotorvet selv, du går til, hvis bilen er gal. DR’s konklusion er klar: alle, der har handlet bil hos Autotorvet, har fuld reklamationsret efter købeloven – uanset hvad der måtte stå i slutsedlen, og uanset hvad de tidligere har fået at vide.
Skyggens råd
Lad mig samle den op for dig. Hvad enten man kalder det formidling eller kommission, så er konsekvensen for kunden den samme efter DR’s gennemgang: du har dine forbrugerrettigheder i behold. Lad dig derfor aldrig spise af med, at “der er ingen reklamationsret, det er jo et formidlingssalg”. Det er præcis den sætning, hele forretningsmodellen ifølge Kontant hviler på – at en vis procent af kunderne ikke kender deres rettigheder og bare giver op.
Så her er huskereglen, hvis du står over for en mistænkeligt billig brugtbil: Bed altid om navnet på den private sælger, og vær på vagt, hvis svaret er GDPR. Tjek bilens historik og stelnummer i Motorregisteret. Sig nej til at tilkøbe en “garanti”, du måske allerede har krav på gratis. Og bliver du tilbudt penge for at slette en dårlig anmeldelse, så betænk, hvad det gør ved billedet for den næste køber.
Autotorvet eksisterer i bedste velgående og afviser at have ført nogen bag lyset. Men nu kender du mønstret. Og en oplyst forbruger er den dyreste kunde, en tvivlsom forretningsmodel kan få. Vi følger sagen og vender tilbage, NÅR der er nyt.
– Skyggen
Kilder
- DR, Kontant: udsendelse om Autotorvet og formidlingssalg af biler (dr.dk)
- Udtalelser fra køberne, en jurist, en tidligere ansat samt Autotorvets direktør og medejer, gengivet i programmet
- Det centrale virksomhedsregister (CVR)
