Du betaler for tryghed. Det er hele idéen med en forsikring. Kommer du til skade, så er der nogen, der passer på dig. Men hvad sker der, når en landsret slår fast, at du har en arbejdsskade – og selskabet stadig ikke vil betale? Det spørgsmål har DR-programmet Kontant stillet til Tryg, Skandinaviens største forsikringsselskab, og svarene er værd at kende, før du selv står med en skade og et håb om hjælp.
Lad mig være helt præcis fra start: ingen er dømt for svindel her, og Tryg afviser at have gjort noget forkert. Det her handler ikke om en svindler med en dom, men om de metoder, et af landets allerstørste selskaber tager i brug for at undgå at udbetale erstatninger, som myndigheder og domstole har tilkendt almindelige mennesker. Og det er en historie, der får selv garvede advokater til at sige, at de aldrig har set noget lignende.
Erik reddede liv – og ventede i 11 år på sin erstatning
Den 4. august 2014 var ambulanceredderen Erik Schak på vagt for Falck, da han blev kaldt ud til en alvorlig ulykke på en fiskekutter i Strandby Havn. Lasten af industrifisk var gået i forrådnelse og afgav den livsfarlige gas svovlbrinte. To fiskere døde. En tredje fik hjerneskade.
Erik gik ombord for at redde liv og blev selv udsat for gassen. Han kastede voldsomt op, hvad der ifølge lægerne gav en rift i halspulsåren, en blodprop i hjernen og en hjerne, der hævede så meget, at kirurgerne måtte fjerne den halve kranieplade. Han lå i koma i 19 dage. I dag har han lammelser, kan kun bruge den ene hånd og beskriver det selv, som om hele familien blev slået hjem i ludo med alle fire brikker.
Falck anmeldte det som en arbejdsskade til Tryg. Men selskabet mente ikke, at Eriks indsats den aften kunne have ført til hans skader. Efter syv år landede sagen i Vestre Landsret, hvor tre dommere slog fast, at der var tale om en arbejdsskade. Myndighederne vurderede et erhvervsevnetab på 90 procent. Og alligevel valgte Tryg ikke at udbetale erstatning.
Sådan fungerer en arbejdsskadesag
Lad os lige have systemet på plads, for det er afgørende for at forstå spillet. Kommer en medarbejder til skade, anmelder arbejdsgiveren ulykken til forsikringsselskabet. Derefter er det myndighederne, helt konkret Ankestyrelsen, der afgør, om der skal udbetales erstatning, og hvor stort erhvervsevnetabet er.
Når den afgørelse ligger, skal selskabet som udgangspunkt bare betale. Men her er det, at en bestemt manøvre kommer i spil. For er selskabet uenigt, kan det stævne Ankestyrelsen og trække myndighederne i retten for at få afgørelsen omgjort. Og imens kører den retssag, sidder den skadelidte og venter. Og venter. Det kan tage år.
I Eriks tilfælde fandt Tryg mere end ti år efter ulykken et nyt vidne, en tidligere kollega, der mente, at Erik slet ikke havde været ombord på kutteren. Eriks fagforening kaldte det blot gamle oplysninger i ny indpakning, og en bevidst måde at forhale sagen på. Tryg stævnede Ankestyrelsen.
Jimmy blev skygget af et overvågningshold
Erik er ikke alene. Tag Jimmy Christensen, der har kæmpet med kronisk hovedpine, siden han slog hovedet i en arbejdsulykke som pedel i 2017. Myndighederne anerkendte hurtigt skaden, han fik tilkendt førtidspension og et erhvervsevnetab på 85 procent og kunne se frem til en millionerstatning.
Men i stedet for at betale gjorde Tryg noget helt andet. Selskabet satte et overvågningshold til i al hemmelighed at skygge Jimmy gennem flere måneder, fordi de mistænkte ham for forsikringssvindel. I rapporterne kan man læse, hvordan de lå uden for hans hjem tidligt om morgenen, fulgte efter ham i bil og noterede, at han bevægede sig “upåfaldende” på en kirkegård. Forestil dig at gå rundt og kigge dig over skulderen, mens fire-fem mand følger dig, selvom du intet har at skjule.
Overvågningen fik ikke myndighederne til at skifte mening. Alligevel udbetalte Tryg fortsat ingen erstatning. I stedet stævnede selskabet, ligesom i Eriks sag, Ankestyrelsen.
Når tallene taler: stævningerne eksploderer
Er det her tilfældige enkeltsager? Tallene tyder på noget andet. Kontant har trukket Ankestyrelsens statistik over, hvor mange gange Tryg stævner myndighederne.
I 2018 gjorde selskabet det seks gange. I 2023 var tallet steget til 48. I 2024 lød det på 38. Det placerer Tryg i top tre blandt de selskaber, der oftest trækker myndighederne i retten. Som en specialiseret advokat tørt konstaterer: afgørelserne er ikke blevet mere forkerte, end de altid har været. Det, der er ændret, er, at selskaberne har fået øje på, hvor store besparelser der er at hente, når der sættes spørgsmålstegn ved erstatninger med store beløb.
Advokat Lotte Ankjær, der er specialist i erstatningsret, kalder det ligefrem en forråelse og en kommercialisering af området i helt uhørt grad. Man prøver, siger hun, med alle midler at slippe for at betale de store erstatningsbeløb.
Telefonopkald bag advokatens ryg
Metoderne stopper ikke der. I en tredje sag blev en klient hos et advokatkontor pludselig ringet op direkte af Tryg, selvom han var repræsenteret ved advokat. Den helt klare regel er, at al korrespondance så skal gå gennem advokaten. Tryg ringede to gange på to dage, og samtalerne løb over flere timer.
Da advokaten spurgte, hvad der foregik, svarede Tryg, at de ikke vidste, der var en advokat på sagen. Men i et 12 sider langt referat, som selskabet selv havde lavet, stod der på side ni et af de spørgsmål, de havde stillet klienten: hvorfor han havde fundet det nødvendigt at tage en advokat på sagen. Advokaten kalder det rent ud: så lyver forsikringsselskabet. Hun har arbejdet med området i mange år og siger, hun aldrig har set noget lignende.
Den skadelidte sat uden for sin egen sag
Her er måske det mest tankevækkende ved hele konstruktionen. Når Tryg stævner Ankestyrelsen, så er den skadelidte ikke selv part i retssagen. Det er to andre parter, selskabet og myndigheden, der slås om vedkommendes fremtid, mens personen selv sidder helt ude på sidelinjen og kigger på.
Det betyder, at den, det hele handler om, ikke kan fremlægge sin egen dokumentation eller komme med sine egne argumenter. Eksperterne kalder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, og de rejser et større spørgsmål: er det overhovedet forsvarligt, at de store kommercielle forsikringsselskaber sidder med så magtfuld en rolle? For Jimmy betød stævningen, at han for at kæmpe videre selv måtte låne penge i banken til en advokat. Spørgsmålet er, hvem der har råd til at blive ved: manden på førtidspension, eller selskabet med et milliardoverskud.
Et opslag, en politianmeldelse og et pludseligt forlig
På 11-årsdagen for ulykken lagde Eriks datter Caroline familiens historie op på de sociale medier. Opslaget blev delt omkring 15.000 gange, og pludselig skete der noget.
Tryg gik i pressen og meldte ud, at de har nultolerance over for chikane og trusler mod deres ansatte, og selskabet politianmeldte en Facebookgruppe. Og så ringede telefonen hjemme hos Erik. Efter 11 år turde han et øjeblik håbe, at nu skete der noget. Men nej. Det var Tryg, der ringede fra et call center for at sælge ham en forsikring. Som han tørt foreslog: udbetal først det, I skylder mig, så kan vi tale forsikringer bagefter.
Kort efter, og blot 13 dage efter pressede forhandlinger, indgik Tryg så et forlig med Erik. Efter 11 år og 23 dage. Beløbet er hemmeligt. Og som Caroline bed mærke i: pressemeddelelsen anerkender stadig ikke rigtigt, at hendes fars ulykke var en arbejdsulykke. Der kom hverken en undskyldning eller en anerkendelse, kun et punktum, da presset blev for stort.
Hvad siger Tryg?
For god ordens skyld skal selskabets version med. Tryg ønskede ikke at stille op til et tv-interview, men har svaret skriftligt.
I Jimmys sag skriver selskabet, at de mener, der er tale om forsøg på forsikringssvindel, og at de har nultolerance over for den type handlinger. Tryg er desuden uenig i myndighedernes tidligere afgørelser og mener ikke, at sagen afspejler et almindeligt sagsforløb. I sagen om opkaldet bag advokatens ryg undskylder selskabet, at det ved en fejl henvendte sig direkte til den skadelidte, men forklarer samtidig, at de kontaktede kunden for bedre at kunne forstå og behandle sagen. Og om Facebookgruppen lyder det, at den offentlige samtale er vigtig, men at man har nultolerance over for chikane og trusler mod ansatte. Du må selv vurdere, hvor godt det hænger sammen.
Skyggens dom
Lad mig samle den op. Det her er ikke en svindelsag i juridisk forstand, og det skal man holde tungen lige i munden om. Men det er en grundig udstilling af, hvordan magtbalancen mellem den enkelte og et milliardstort selskab kan skride. Et selskab, der i 2024 havde et overskud på 4,8 milliarder kroner efter skat, mod en mand på førtidspension, der må låne i banken for at føre sin sag.
Så hvad kan du bruge det til? Dokumentér alt fra dag ét, hvis du kommer til skade på arbejdet. Husk, at en afgørelse, ja selv en landsretsdom, ikke nødvendigvis er enden på sagen, når et selskab kan stævne sig til år mere. Stå aldrig alene. Få din fagforening eller en advokat på fra start, for det er den eneste vej til at stå nogenlunde lige med en modpart, der har en hel juridisk afdeling. Og lader du dig ikke spise af, så husk Erik: presset virkede til sidst. Vil du læse om andre, du skal holde øje med, så har jeg samlet en stribe advarsler her på siden.
Tryg afviser at have gjort noget forkert, og det skal stå klart. Men efter 11 år, en landsretsdom og et hemmeligt forlig sidder man tilbage med Carolines ord: at det til sidst ikke længere handlede om hendes fars retfærdighed, men om selskabets omdømme. Vi følger udviklingen og vender tilbage, NÅR der er nyt.
– Skyggen
Kilder
- DR, Kontant: udsendelse om Tryg og arbejdsskadeerstatninger (dr.dk)
- Vestre Landsrets dom samt Ankestyrelsens afgørelser og statistik over stævninger
- Udtalelser fra de skadelidte, advokaterne Carsten Høj og Lotte Ankjær samt Trygs egne skriftlige svar, gengivet i programmet
