Forsorgshjemmet Absalon i København skal give midlertidigt tag over hovedet til hjemløse mænd – betalt af det offentlige med over 40.000 kroner om måneden per beboer. Men mens borgerne sad og ventede uden reel hjælp videre, lavede stedet millionoverskud år efter år. Og ejeren og forstanderen, Ibtisam Basha, hævede på bare tre år 7,5 millioner kroner ud til sig selv. Her er historien om, hvordan man kan tjene en formue på samfundets svageste.
Lad mig sige det med det samme: Ibtisam Basha er ikke dømt for noget, og jeg hænger hende ikke ud som dømt svindler. Det er ikke ulovligt at tage overskud ud af sin egen virksomhed. Det her er en advarsel bygget på offentlige kilder – Forsorgshjemmet Absalons egne regnskaber, Socialtilsynets vurderinger, en professor i socialøkonomi og tidligere ansatte og beboere. Resten må du selv lægge sammen. Men når en forstander år efter år budgetterer højt, bruger lidt og hæver millioner ud til sig selv, mens borgerne ikke kommer videre, så er det værd at kigge en ekstra gang.
Forretningsmodellen – budgettér højt, brug lidt
For at forstå sagen skal du kende mekanikken. Et forsorgshjem er et såkaldt paragraf 110-tilbud, hvor hjemløse midlertidigt kan få tag over hovedet. Det offentlige betaler en døgntakst – på Absalon 1.354 kroner per borger i døgnet, altså omkring 40.000 kroner om måneden. Og den takst fastsættes ud fra det budget, forsorgshjemmet selv laver og får godkendt.
Her ligger nøglen. Som en professor med indgående kendskab til økonomi på socialområdet forklarer: Jo højere omkostninger man budgetterer med, jo højere bliver taksten. Og bruger man så færre penge, end man har budgetteret med, så er der mulighed for at lave et overskud. Det er præcis, hvad regnskaberne viser, at Absalon gjorde – systematisk, år efter år.
I både 2021 og 2022 budgetterede Absalon med over en million kroner for meget til personale. I 2023 ramte de næsten to millioner ved siden af alene på lønninger. Også de “borgerrelaterede omkostninger” – penge til aktiviteter og støtte – lå tre år i træk langt over det, der reelt blev brugt. Der var budgetteret 672.000 kroner til aktiviteter det år, en tidligere ansat var der. Hvad blev de brugt til? En enkelt havnerundfart, kan han huske. Resultatet af den øvelse: et overskud på 4,7 millioner kroner i 2021, 2,6 millioner i 2022 og 4,6 millioner i 2023 – før skat. “Det er en systematik,” som professoren tørt konstaterer.
Kenn, der bare ventede
Bag tallene sad mennesker. Mød Kenn, der mistede sin bolig efter nogle problemer med alkohol og endte med desperat at ringe rundt for at finde tag over hovedet. Han blev indskrevet på Absalon i september 2020.
Et paragraf 110-tilbud skal være midlertidigt – meningen er at hjælpe folk videre i egen bolig så hurtigt som muligt. Men det var ifølge Kenn ikke det, der skete. Fokus på at finde bolig var “nærmest ikke eksisterende”, som en tidligere ansat siger. Det blev til en kop kaffe og en snak en time om ugen, og så ikke mere. Et år og ni måneder senere havde Kenn stadig ikke fået en bolig – og blev så alligevel udskrevet. Hans oplevelse var, at de “besværlige” beboere blev luget ud, mens de rolige, der ikke krævede noget, fik lov at blive.
Og blev de længe. En aktindsigt fra Københavns Kommune viste, at 11 ud af 13 beboere havde været indskrevet i mere end et halvt år – én af dem i over to år. På et “midlertidigt” tilbud, til en målgruppe, der ifølge Absalons egen hjemmeside hverken har aktivt misbrug eller alvorlige psykiske lidelser. Jo længere de blev, jo længere tikkede de 40.000 kroner om måneden ind. Som en ekspert siger: Kommunerne fik meget lidt for pengene, for borgerne stod jo lige langt som den dag, de flyttede ind.
Følg pengene – 7,5 millioner i privat hævning
Så til det sted, hvor det for alvor taler. I regnskaberne for selskabet bag Absalon – dengang en enkeltmandsvirksomhed – dukker en post op, der hedder “privathævet”. Det er, når ejeren tager penge ud af virksomheden til sig selv.
Og der blev taget penge ud. I 2021 en privathævning på 1,9 millioner kroner. I 2022 hele 3,8 millioner. I 2023 endnu 1,8 millioner. Lagt sammen: 7,5 millioner kroner hævet ud til ejeren på bare tre år. Til sammenligning tjener statsministeren omkring 1,96 millioner kroner om året – her taler vi om lederen af et forsorgshjem med 21 pladser.
Jeg gentager gerne, at det ikke i sig selv er ulovligt at hæve overskuddet ud af sin egen virksomhed. Men husk, hvor pengene kommer fra: Det er offentlige kroner, der er bevilget til at hjælpe nogle af samfundets allersvageste videre i livet. En tidligere ansat siger det, som mange nok tænker: “Jeg synes, det virker så grådigt, så det er helt vanvittigt.” Pengene kunne være kommet borgerne til gode – eller taksten kunne have været lavere, så kommunerne ikke havde betalt så meget.
Og det er netop dér, professoren placerer problemet. Udfordringen er ikke, at man driver en privat virksomhed og tjener penge på dygtig drift. Udfordringen er, at overskuddet tilsyneladende opstår ved systematisk at budgettere højere end nødvendigt – og dermed presse en kunstigt høj takst ud af kommunerne, for så bagefter at lade pengene blive i selskabet og ende i ejerens egen lomme. Når et budget år efter år ligger millioner over de reelle udgifter, er det svært at kalde det et uheld. Det ligner en metode. Og prisen betales af to kasser på samme tid: den kommunale, der punger ud, og borgeren, der ikke får den hjælp, taksten egentlig skulle dække.
Forstanderen, der altid var til møde
Bag det hele står Ibtisam Basha. Hun er uddannet pædagog, hun er forstander, og hun ejer virksomheden bag forsorgshjemmet. Og hun var bemærkelsesværdigt svær at få i tale.
DR’s journalist ringede, skrev mails og mødte op på adressen. Svaret var det samme hver gang: Ibtisam Basha havde desværre ikke tid, hun skulle til møde. Da DR mødte op på stedet, hvor hun ifølge oplysningerne sad og arbejdede i et anneks bag den gule villa, kom der i stedet en anden medarbejder ud – som “også sad i mødet” og intet vidste. Man kan, som journalisten påpegede, ikke bare undlade at svare på kritik ved at sige, man sidder i møde hele tiden. Men det var, hvad der skete. Spørgsmålene om de 7,5 millioner blev aldrig besvaret.
Tilsynet, der kom sent
Hvor var kontrollen så henne? Det er Socialtilsynet, der fører tilsyn med landets forsorgshjem. Og de reagerede – bare langsomt. I sommeren 2024 blev Absalon underlagt skærpet tilsyn, fordi myndighederne var “alvorligt bekymrede for den økonomiske kvalitet”. Men da var de store hævninger for længst foretaget.
Socialtilsynet selv erkender, at der er en forsinkelse indbygget i systemet – man efterkontrollerer ikke alt hvert år, og sådan noget her kan køre i årevis, før det bliver opdaget. Fra 1. januar 2025 kan sociale tilbud som Absalon ikke længere drives som en enkeltmandsvirksomhed, og socialministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på snyd og svigt i branchen – herunder muligheden for krav om tilbagebetaling. Men samtidig har politikerne besluttet at lette tilsynstrykket med 30 procent og spare på området. Flere frygter, at det betyder, at den næste sag som denne bliver opdaget endnu senere – hvis overhovedet.
Hvad du skal tage med dig
Lad mig samle op, helt firkantet, for det her er en advarsel.
Forsorgshjemmet Absalon og forstander Ibtisam Basha lavede millionoverskud år efter år ved systematisk at budgettere højt og bruge lidt – og der blev hævet 7,5 millioner kroner ud til ejeren privat på tre år, mens beboere som Kenn sad fast uden reel hjælp videre. Det er ikke ulovligt at tjene penge, men Socialtilsynet var alvorligt bekymret for økonomien, og du har nu fakta nok til at danne din egen mening.
Mit råd er enkelt. Er du pårørende til en borger på et privat socialt tilbud, så undersøg, hvem der ejer og driver stedet, og hold øje med, om der rent faktisk bliver hjulpet videre – eller bare opkrævet. Og arbejder du i en kommune, der betaler regningen: Følg op på, hvor længe borgerne reelt bliver, og hvad de får for de 40.000 kroner om måneden. For som den her sag viser, er der penge – rigtig mange penge – i at lade de svageste vente.
Den dag du ser et “midlertidigt” tilbud, hvor ingen kommer videre, men kassen vokser, så husk, hvad du læste her.
Det samme mønster så Kontant i øvrigt hos forsorgshjemmet og krisecenteret Ellestedet på Fyn – den historie kan blive til en artikel for sig.
Har du boet på eller arbejdet for et privat forsorgshjem og set noget, der ikke kunne tåle dagens lys? Så kontakt mig – og tag din dokumentation med. Jeg bringer ikke løse rygter.
Læs også, hvordan du anmelder socialt bedrageri, og se flere advarsler her på siden.
