KFC sælger sig på sprød, friskpaneret kylling. Men bag disken på flere af de danske restauranter foregik der noget helt andet: Ifølge tidligere ansatte blev holdbarheden på fersk kylling forlænget igen og igen ved, at personalet printede nye datolabels. Praksissen kørte i årevis, på tværs af restauranter, og blev timet, så hverken kædens egen kontrol eller Fødevarestyrelsen opdagede den. Selskabet bag KFC i Danmark, Isken ApS med direktør Bjartmar Trastarson, er i dag gået konkurs. Her er historien om datofidusen.
Lad mig sige det med det samme: Der er ikke faldet dom i sagen, og jeg hænger ingen navngiven person ud som dømt svindler. Det her er en advarsel bygget på offentlige kilder – DR’s dokumentation, halvandet års interne ledelses-chats, Fødevarestyrelsens egne kontroller og KFC’s eget hovedkontor, der efter DR’s henvendelse selv fandt brud på fødevaresikkerheden. Resten må du selv lægge sammen. Men når en fastfoodkæde fører både myndigheder og kunder bag lyset med falske datomærker, så er det værd at kigge en ekstra gang.
Den hemmelige datofidus
Lad os starte med, hvordan det foregik. KFC’s ferske kylling leveres på frost. Når personalet tager den ud, lægges den på køl, og der sættes et klistermærke på – en label – der viser, hvornår kyllingen er taget ud af frost, hvornår den er klar til brug, og hvornår den senest skal være brugt. Ifølge kædens egne retningslinjer må kyllingen bruges i to døgn efter optøning. Derefter skal den smides ud.
Men det skete ikke altid. Ifølge en stribe tidligere ansatte gjorde man noget andet, når kyllingen ikke blev solgt i tide: Man printede bare en ny label. Stod der den 19. på den gamle, kom der til at stå den 21. på den nye – og dagen efter måske den 23. Den samme kylling kunne på den måde “leve videre” dag efter dag, selvom den for længst skulle have været kasseret. For at kunne gøre det skulle man bevidst ind og ændre datoen i computeren, før labelsystemet selv ville udskrive en ny. Med andre ord: en label, der så lovlig ud, men ikke var det.
En tidligere shiftleader siger det rent ud: Der blev ikke holdt styr på, om fødevarerne var i orden – datoerne blev ændret og forlænget. Og hendes samvittighed var, som hun selv siger, ikke særlig god.
Et mønster på tværs af restauranter
Det her var ikke en enkelt medarbejder, der lavede en fejl. Det var en fast procedure – og den fandtes flere steder.
Kontant har modtaget interne chatbeskeder fra tidligere ansatte i blandt andet Tilst, Horsens, Herning og Vejle. I Tilst havde de ledende medarbejdere en gruppechat, de kaldte “KFC Management”, der strakte sig over næsten halvandet år. Her optræder ordet “extend” – altså forlæng – igen og igen, ofte med billeder af kyllingen og labels. I Herning hed ledelsesgruppen “KFC Herning Leads”, og også her blev der skrevet om at forlænge kylling. I Vejle bekræfter to ledende medarbejdere i en besked, at man godt må forlænge den ferske kylling – det er kun de færdige produkter, man ikke må forlænge.
Og det stopper ikke ved snak. En leder skriver direkte: Sæt en reminder eller alarm på de tidspunkter, hvor tingene udløber, så I ikke glemmer at skifte labels i løbet af en vagt. En fødevareekspert, DR forelagde beskederne, kalder det et tydeligt tegn på, at fidusen var orkestreret af ledelsen – i hvert fald i den enkelte butik. Det er ikke gode tegn, som han tørt konstaterer.
Sådan blev både myndigheder og kunder ført bag lyset
Her er det smarte – og det ækle – ved fidusen: Den var bygget til ikke at blive opdaget.
Når Fødevarestyrelsen kommer på kontrol, orienterer de sig efter de labels, der sidder på kødet. Kan man ikke stole på labelen, har myndighederne ingen reel chance for at vurdere, hvor længe kyllingen egentlig har ligget. Som en fødevarejurist forklarer: I det øjeblik man skifter labelen, snyder man kontrollen. Derfor kan en restaurant sagtens have en glad smiley og samtidig have løs kylling i kølerummet – for den glade smiley er kun et øjebliksbillede fra den dag, kontrollanten var der.
Kæden har også sin egen interne kontrol, kaldet “Rock”. Men ifølge medarbejderne blev den lige så let omgået. Beskeder blev sendt rundt, før kontrollen kom: “Sørg for at alle overholder alle procedurer. Labels, intet må forlænges overhovedet. Vi skal igennem Rock denne gang, folkens.” Restaurantchefen i Tilst havde endda en idé om, hvornår kontrollanterne dukkede op – fik han at vide, at Rock var i Horsens, kunne det snart være Tilst, og så skulle alt udløbet smides ud. Når kontrollen var overstået, gik det tilbage til de gamle standarder. Som en tidligere ansat siger: Den interne kontrol var ikke noget værd.
Følg pengene – kyllingen, der var “money”
Hvorfor gør man det? Svaret er, som altid, penge. Man forlængede kyllingen for at undgå spild – og spild er tabte kroner. En tidligere medarbejder citerer holdningen helt råt: “It’s money, my friend, you can’t throw it.”
Prisen for den besparelse betalte kunderne. Flere tidligere ansatte beskriver kylling, der efter et par dage blev slimet, og hvor der samlede sig væske i posen. Løsningen? Man fik besked på lige at skylle den under vandhanen. Og fordi kyllingen bliver paneret, krydret kraftigt og frituresteget, kan man som kunde sjældent smage eller lugte, at der er noget galt. Risikoen for direkte at blive syg er måske begrænset, når kødet er gennemstegt – men det ændrer ikke på, at det er en dårlig og ulovlig praksis, og at man som gæst troede, man købte frisk kylling. Til overflod dukkede der i chatten også et billede op af en milkshake-maskine, som ifølge chefen ikke var blevet ordentligt rengjort i månedsvis – med, hvad han selv kaldte, mug.
Bjartmar Trastarson – direktøren, der ikke ville svare
Herhjemme blev KFC-restauranterne drevet af selskabet Isken ApS, hvis direktør hedder Bjartmar Trastarson. Og det var bemærkelsesværdigt svært at få nogen i tale.
Den tidligere restaurantchef i Tilst afviste det hele over telefonen: Forlængelse var ikke deres standard, kylling skulle smides ud, når holdbarheden var udløbet. Konfronteret med den halvandet år lange chattråd med billeder og navngivne medarbejdere antydede han, at den kunne være fabrikeret af nogen med en “profil”. Den nye restaurantchef i Tilst afviste det også blankt. Og direktøren? Det lykkedes aldrig at få fat i Bjartmar Trastarson. Da DR bad om hans nummer, blev de sendt i ring, og til sidst gik henvendelsen helt uden om det danske KFC og videre til fastfoodgigantens vesteuropæiske kontor i Schweiz.
Lad mig være retfærdig her: Det er ifølge eksperten restaurantledelsen, der har orkestreret fidusen i butikkerne, og jeg påstår ikke, at direktøren personligt har givet ordren. Men det skete i hans selskabs restauranter, på hans ansvar – og han valgte ikke at svare på spørgsmålene.
Razziaen og konkursen
Det er her, sagen for alvor vælter. For efter DR’s henvendelse lavede KFC selv en undersøgelse – og fandt brud på kædens fødevaresikkerhedsstandarder i de danske restauranter. Det er ikke en påstand fra en utilfreds kunde. Det er kædens eget hovedkontor, der bekræfter det.
Fødevarestyrelsen sendte derefter sit rejsehold ud til samtlige danske KFC-restauranter. Resultatet var nedslående: Ikke en eneste fik en glad smiley. I Herning konstaterede kontrollanterne, at man havde skiftet gamle datolabels på fersk kylling ud med nye. I Horsens fandt de optøet kylling uden label – ved siden af lå en udløbet label – og en kyllingepose, hvor resterne af en gammel label var forsøgt fjernet. Restauranter i blandt andet Tilst, Rødovre, Odense og Amager fik sure smileys.
Og enden på det hele? KFC’s vesteuropæiske kontor meddelte, at man midlertidigt lukkede alle danske restauranter for at efteruddanne personalet, øgede den interne kontrol – og fratog franchisetageren ledelsen af de danske restauranter. Kort efter gik selskabet bag KFC i Danmark, Isken ApS, konkurs og kunne ifølge medierne ikke engang udbetale løn. Datofidusen, der skulle spare nogle kroner på spildt kylling, endte med at koste hele forretningen.
Hvad du skal tage med dig
Lad mig samle op, helt firkantet, for det her er en advarsel – ikke kun om KFC, men om, hvor lidt en label og en smiley nogle gange er værd.
På flere danske KFC-restauranter blev holdbarheden på fersk kylling ifølge tidligere ansatte forlænget systematisk med nye, falske datolabels – timet, så både Fødevarestyrelsen og kædens egen kontrol blev ført bag lyset. KFC’s eget hovedkontor har bekræftet brud på fødevaresikkerheden, Fødevarestyrelsens razzia gav sure smileys over hele linjen, og Bjartmar Trastarsons selskab Isken ApS er gået konkurs. Der er ingen dom, men du har nu fakta nok til at danne din egen mening.
Det vigtigste, du kan tage med: En glad smiley er kun et øjebliksbillede fra den dag, kontrollanten stod der – ikke en garanti for, hvad der sker resten af året. Og når mad bliver kraftigt krydret og frituresteget, kan du hverken se eller smage, om råvaren var frisk. Den bedste kontrol er derfor de ansatte, der tør sige fra. Det var medarbejdere med dårlig samvittighed, der fik den her sag frem – ikke en label på en pose. Arbejder du i en fødevarevirksomhed og ser fusk, så husk, at din dokumentation kan være det, der stopper det.
Den dag du står med en mistænkeligt billig “kvalitet”, så husk, hvad du læste her.
Har du arbejdet i fastfood- eller fødevarebranchen og set noget, der ikke kunne tåle dagens lys? Så kontakt mig – og tag din dokumentation med. Jeg bringer ikke løse rygter.
Læs også flere advarsler her på siden, og se, hvordan du anmelder bedrageri.
