Du betaler fuld registreringsafgift for din lille familiebil. Men på vejen ved siden af kører der måske en Porsche, hvis ejer stort set intet betaler. Hemmeligheden hedder selvangiver-systemet – et tillidsbaseret hul i den danske registreringsafgift, som leasingbranchen har lært at udnytte. I 2021 alene betalte staten 921 millioner kroner tilbage. Her er hvordan fidusen fungerer.
Jeg skriver normalt om personer. Om svindlere med navne, ansigter og domme. Men en gang imellem støder jeg på noget, der er værre end den enkelte svindler: et system, der nærmest inviterer til snyd. Og registreringsafgiften på leasingbiler er et af de smukkeste eksempler, jeg længe har set.
Det her er ikke en historie om én skurk. Det er en historie om et hul – og om alle dem, der har fundet ud af at køre igennem det.
Hvad er registreringsafgift egentlig?
Lad os tage det helt grundlæggende først, for afgiftsregler er ikke ligefrem sengelæsning.
Køber du en bil kontant hos en forhandler, betaler du hele registreringsafgiften med det samme. Forhandleren sender pengene videre til statskassen, og dermed basta. Det er til at forstå.
Men leaser du i stedet bilen, bliver det mere indviklet. Så råder du kun over bilen i en periode – for eksempel et år – og du skal derfor kun betale registreringsafgift for netop den periode. Beløbet beregnes ud fra, hvor meget bilen forventes at tabe i værdi, mens du kører i den. Det betales i månedlige rater som en del af din leasingydelse, og leasingselskabet sender pengene videre til staten.
Logikken er sund nok: jo mere en bil bliver slidt og brugt, jo mere taber den i værdi, og jo mere afgift falder der. Som en ekspert tørt formulerede det – vand løber nedad, og biler falder i værdi.
Eller det burde de i hvert fald.
Selvangiverne, der selv bestemmer
Her kommer kernen i det hele. Leasingselskaberne er nemlig såkaldte selvangivere.
Det betyder, at de penge, selskabet løbende betaler i registreringsafgift, blot er en slags acontobetaling, beregnet ud fra et forventet værditab. Efter leasingperioden må selskabet selv gå ind i motorregisteret og skrive, hvad bilen reelt tabte i værdi.
Og hvis selskabet skriver, at bilen slet ikke tabte værdi, får det afgiften tilbage.
Læs lige den sætning en gang til. Den private aktør taster selv tallet ind, og staten udbetaler. Som en skattekilde i Pengejægerne opsummerede det:
I princippet har vi et system, hvor vi har givet nøglerne til statskassen til leasingselskaberne selv.
Nøglerne til statskassen. Til dem selv. Hvad kunne der dog gå galt?
921 millioner kroner ud ad døren
En del, viser det sig.
Da Pengejægerne fik aktindsigt hos Motorstyrelsen, kunne de konstatere, at staten i 2021 alene betalte 921 millioner kroner tilbage til leasingselskaberne i registreringsafgift – et beløb, der bare er steget år for år.
For at finde ud af, om der var noget galt, gik holdet sammen med tjekbil.dk og ejeren Rasmus Kratz, der har adgang til alle stelnumre i Danmark. Sammen filtrerede de godt 40.000 flex- og splitleasede biler, der har kørt på de danske veje de seneste fem år – netop de to leasingformer, hvor risikoen for misbrug er størst.
Spørgsmålet var enkelt: hvor mange af bilerne var over et helt år slet ikke faldet i værdi?
Svaret var foruroligende: 4.053 biler. Mere end hver tiende. Og nogle af dem var ifølge registret ligefrem steget i værdi – over fem år, så det kunne ikke bortforklares med pandemiens midlertidige prisstigninger.
Det handler vel at mærke ikke om sjældne samlerbiler. Det er, som eksperterne påpegede, ganske almindelige biler:
Det er jo helt absurd, at en ganske almindelig familiebil med syv sæder og børn ind og ud hver dag ikke har et værditab. Det skal den have.
En Volkswagen, der stiger i værdi efter 51.000 kilometer. En Golf fra 2014, der kører over 40.000 kilometer på to år uden at tabe en krone. Bilimportør Anders Fyldgraf, der har arbejdet med afgifter i årevis, lagde ikke fingrene imellem: det forekom ham yderst mærkværdigt.
Hvorfor opdager Motorstyrelsen det ikke?
Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig: hvor er kontrollen henne?
Svaret er nedslående. Motorstyrelsen, der fører tilsyn med registreringsafgiften, kontrollerer kun en lille brøkdel af indberetningerne. Ud af over 100.000 leasingaftaler udtager styrelsen ifølge eget udsagn “et par tusind” til stikprøvekontrol.
Det er omkring 2 procent.
Med andre ord: 98 procent af alle de værditabsberegninger, som private aktører sender ind, bliver lukket igennem på ren tillid. Risikoen for at blive taget i at snyde er forsvindende lille. Skatterevisor Erik Delmer pegede på det åbenlyse problem – Motorstyrelsen har hverken ressourcerne eller den politiske prioritering til at fange tingene i opløbet.
Selv direktøren i Motorstyrelsen måtte i programmet erkende, at det er forkert, hvis biler kan køre rundt år efter år uden afgift, og love at gå efter “de brødne kar”. Men når kun hver halvtredsindstyvende sag tjekkes, skal man være temmelig uheldig for at være et af de kar, der bliver fundet.
De selskaber, der dukkede op på listen
Det mest kendte eksempel er Scanleasing fra Kolding, hvis direktør Peter Larsen siden er dømt for blandt andet svindel med registreringsafgift. Den historie kan du læse i en selvstændig artikel her på siden.
Men Scanleasing var ikke alene på listen. Pengejægernes undersøgelse fandt biler fra flere andre selskaber, der heller ikke så ud til at tabe værdi, blandt andet Forza Leasing, Flækgaard Leasing og Karta Leasing.
Her er det vigtigt at være præcis, for jeg hænger ikke folk ud uden grund: ingen af disse selskaber er dømt for noget. De optrådte i datamaterialet, og da Pengejægerne bad om en forklaring på konkrete biler, valgte de alle at afvise interview. Deres svar var i store træk det samme – at de følger reglerne og er underlagt løbende kontrol fra Motorstyrelsen. Karta Leasing fremhævede, at nogle Porsche-modeller faktisk kan stige i værdi, mens Flækgaard Leasing skrev, at de hilser den øgede kontrol velkommen.
Det skal de selvfølgelig have lov at sige. Men som en af aktørerne i branchen ærligt indrømmede om presset for at deltage i fidusen:
Hvis du skal være med i konkurrencen her, så er du også nødt til at deltage på et eller andet niveau – for ellers kan du ikke konkurrere.
Og dér har du i en nøddeskal, hvorfor et hul som dette er så farligt. Når snyd giver en konkurrencefordel, bliver de hæderlige presset til enten at følge trop eller tabe.
Skyggens dom
Jeg er normalt ikke til at skrive om paragraffer og afgiftssatser. Men registreringsafgift-fidusen er værd at kende, fordi den rammer noget grundlæggende: et system, der stoler blindt på, at folk selv indberetter sandheden, mens der er millioner at hente ved at lade være.
Det er ikke nogen lov mod at lease en bil eller drive et leasingselskab. De fleste i branchen er hæderlige folk. Men når staten udleverer nøglerne til sin egen pengekasse og kun kontrollerer hver halvtredsindstyvende, der går ind, så skal man ikke være overrasket, når nogle af gæsterne forsyner sig.
Næste gang du sidder i kø ved siden af en blankpoleret Porsche, så husk: der er en chance for, at du betaler mere i afgift for din lille familiebil, end han gør for sin. Og forskellen ender i sidste ende på din regning.
Bedøm selv.
Arbejder du i leasingbranchen og kender til, hvordan fidusen foregår i praksis? Eller har du dokumentation på et selskab, der snyder med afgiften? Skriv til mig på kontakt@svindlere.dk – jeg postulerer ikke, jeg dokumenterer.
