Når man taler om fakturafabrikken i Kolding, er det som regel direktøren for Joko Components, der får hovedrollen. Men på facaden af bygningen stod der et helt andet navn: Kolding Maskinfabrik. Og bag det navn stod en anden mand – 57-årige Michael Mikkelsen. Hans selskab var også en del af det netværk, der hvidvaskede mere end 200 millioner kroner, og også han endte med en fængselsdom.
Lad mig slå det fast med det samme: det her er ikke mistanke. Michael Mikkelsen tilstod sin rolle og er dømt. Han fik tre års fængsel og blev frakendt retten til at drive virksomhed. Det her er historien om den anden fabriksejer – manden i skyggen af den mere omtalte direktør.
To fabrikker på samme adresse
Selve bygningen i Kolding bar navnet Kolding Maskinfabrik. Det var det, der stod på facaden, og det var Michael Mikkelsen, der ejede den. Samtidig havde selskabet Joko Components – som tilhørte en af de andre dømte – adresse på præcis samme sted.
Det er værd at standse ved. For udadtil lignede det en helt almindelig industriadresse i Kolding, med metalproduktion og rigtige medarbejdere. Men under overfladen var flere af selskaberne på adressen blevet vævet ind i det samme kriminelle maskineri.
Et selskab, der lånte sit gode navn ud
I sagskomplekset var der i alt fem selskaber, der fungerede som fakturafabrikker. Princippet var det samme overalt. Selskaberne udstedte fiktive fakturaer til virksomheder, der ville snyde med skat og moms og betale sorte lønninger.
En kunde købte en falsk faktura og betalte beløbet, som om der var leveret et reelt stykke arbejde. Pengene blev straks sendt videre til udlandet for at sløre sporet og kom bagefter retur som kontanter. Et selskab som Kolding Maskinfabrik, med en helt almindelig historik og rigtige bankkonti, var perfekt til formålet. Det er netop den slags troværdighed, hvidvaskerne har brug for – en facade, der får sorte penge til at se hvide ud.
For Michael Mikkelsens vedkommende lå rollen i, at hans virksomhed stillede sig til rådighed for det her setup: udstedte fiktive fakturaer og lod sine konti blive brugt til at kanalisere millionbeløb videre.
Razziaen og dommen
Den 17. marts 2021 slog politiet til i en stor, koordineret aktion mod 13 adresser i Jylland, på Sjælland og i Tyskland. Seks personer blev anholdt, og der blev beslaglagt kontanter, ure, smykker og penge på en bankkonto.
Sagen endte med domme over syv personer, med straffe på op til seks års fængsel. Michael Mikkelsen blev idømt tre års fængsel for sin rolle og blev oven i købet frakendt retten til at drive virksomhed. Specialanklager Nathalie Ghiorzi Elias fra anklagemyndigheden kaldte det organiseret hvidvask – “en meget alvorlig og skadelig forbrydelse”.
Skyggens dom
Sagen om Michael Mikkelsen er på sin vis et godt eksempel på, at en stor hvidvasksag sjældent kun har én skyldig. Mens direktøren for Joko Components, Norbert Thybo Gregersen, fik den meste opmærksomhed, sad der altså en anden fabriksejer på samme adresse, hvis selskab spillede med i præcis det samme spil.
En fakturafabrik kan kun fungere, fordi nogen stiller en tilsyneladende hæderlig virksomhed til rådighed. Uden facaden, uden de rigtige bankkonti og den reelle historik, ville hvidvasken aldrig kunne skjules. Michael Mikkelsen leverede en af de facader.
Og uanset hvem af mændene man kigger på, ender regningen det samme sted: hos os andre. Hver krone, der vaskes hvid gennem en fakturafabrik, er en krone, statskassen snydes for i moms og skat. Bedøm selv, hvor meget et godt firmanavn egentlig er værd, når man vælger at sælge det til den organiserede kriminalitet.
