Han er god for milliarder. Han ejer en fjerdedel af lejemålene i sin egen by. Og han har en straffeattest, som han helst ikke vil tale om.
Frederik Barfoed er direktør og medejer af Barfoed Group, et af Danmarks største privatejede ejendomsselskaber. Selskabet ejer ejendomme for over ti milliarder kroner og er en magtfaktor på Fyn, man ikke kommer udenom. Men bag de pæne facader og DGNB-certifikaterne gemmer der sig en historie om en mand, der gentagne gange er endt i retten — og en forretningsmodel, hvor regningen som regel lander hos dem med færrest penge: lejerne.
Sammen med sin nu afdøde far, Rolf Barfoed, byggede han et imperium op. Og far og søn har det til fælles, at de begge har stået på anklagebænken.
Strømtyveriet i millionær-villaen
Lad os starte med den sag, der ikke er til at vride sig udenom. For den er endeligt afgjort, og Frederik Barfoed er skyldig.
I 2016 stod ejendomskongen i retten, tiltalt for at have stjålet strøm fra Energi Fyn. Ikke i en udlejningsejendom. I sin egen private millionvilla i det fine Hunderupkvarter i Odense.
Mekanikken var simpel. På elmåleren i kælderen sad en såkaldt “lus” — en kortslutter, der sørgede for, at en del af villaens store strømforbrug løb uden om måleren. Blandt andet til elevatoren og opladerne i parkeringskælderen. I to et halvt år, fra februar 2013 til juli 2015, snød han elselskabet for 37.871 kroner.
Det blev opdaget ved et rent tilfælde. En kvindelig installatør fra Energi Fyn skulle skifte målere på vejen, blev lukket ind af en hushjælp, åbnede målerskabet og så med det samme, at strømmen gik uden om måleren. Hun nåede lige at tage et billede med sin mobil. Da hun kom tilbage fra at hente en ny måler, fik hun besked på at forsvinde. Barfoed havde via telefonen sagt fra over for uanmeldte håndværkere.
Barfoed nægtede sig skyldig. Forsvaret hentede alt frem: vand i armaturerne, nye LED-pærer, biler der skulle oplades. Og det klassiske argument — at en mand med hans formue da aldrig ville stjæle strøm for så lille et beløb.
Retten købte den ikke. Et vidne forklarede, at det tager 30 sekunder at montere og afmontere en kortslutter. “Det er så let, så selv De kan gøre det,” sagde vidnet til landsdommeren. Frederik Barfoed blev idømt 30 dages betinget fængsel i byretten. Han ankede på stedet. Østre Landsret stadfæstede dommen.
En milliardær, dømt for at fuske med elmåleren i sin egen villa. Man kan ikke finde på det.
Forsikringssagen: Far og søn på anklagebænken
Strømtyveriet var ikke Frederik Barfoeds første tur i retten. Allerede i 2006 sad han der — denne gang ved siden af sin far, Rolf Barfoed.
Sagen handlede om huslejestigninger i 2001 og 2002. For at retfærdiggøre markante stigninger over for flere hundrede lejere i Odense og Fredericia fremviste Barfoed-koncernen dokumentation for, at deres forsikringspræmier var steget kraftigt. I samarbejde med en assurandør fra forsikringsselskabet Codan var papirerne fabrikeret til lejligheden. I virkeligheden betalte koncernen langt mindre, end de oplyste til lejerne.
I byretten i Odense faldt hammeren hårdt. Både Rolf og Frederik Barfoed blev i januar 2006 idømt syv måneders fængsel — to måneder ubetinget — plus en bøde på 100.000 kroner. Boligretten fandt det bevist, at de havde snydt tusindvis af lejere i en forsikringsfidus.
Men her er det vigtigt at være præcis, for sagen endte ikke der. Den blev anket til Østre Landsret, og i 2011 så landsretten anderledes på det. Rolf Barfoed blev frifundet helt. Og Frederik Barfoed blev frifundet for selve bedrageriet — men dømt for forsøg på bedrageri, fordi den opkrævede forsikringspræmie havde været højere, end hvad der kunne forventes godkendt. Dommen blev afsagt uden strafudmåling.
Med andre ord: Frederik Barfoed slap for en bedrageridom og for fængsel. Men han slap ikke for at have forsøgt. Landsretten fastslog, at præmierne var sat for højt — og det var lejerne, der skulle betale gildet, indtil sagen rullede.
Det er den slags nuance, Barfoed-lejren gerne fremhæver: “Der blev ikke begået bedrageri.” Korrekt. Men “frifundet for bedrageri, dømt for forsøg” er ikke det samme som “renset”.
Systematisk pres på lejere og studerende
Domstolene er én ting. Hverdagen for Barfoed-lejerne er en anden.
Barfoed Group ejer over 4.500 lejemål og henvender sig i høj grad til unge og studerende i Odense. Det er en målgruppe, der sjældent har ressourcerne til at hyre en advokat, når depositummet ikke kommer tilbage, eller når der pludselig dukker en kæmperegning op for istandsættelse ved fraflytning.
På Trustpilot og Reddit vrimler det med beretninger fra tidligere lejere, der føler sig snydt. Mønsteret går igen: krav om store beløb ved udflytning, som mærkværdigvis halveres, så snart lejeren nævner Huslejenævnet eller en advokat. En lejer beskriver at have betalt 15.000 kroner i indskud for en lejlighed, han kun brugte i weekender — og ikke at have set en krone af det igen. Andre fortæller om skimmelsvamp, fugt i kælderrum og regninger for ting, der var udlejers ansvar.
Det er ikke kun online-brok. Huslejenævnet i Odense har grebet ind i konkrete sager om uberettigede huslejestigninger, hvor Barfoed Group ikke kunne dokumentere sine udgifter. Og i 2015 måtte koncernen efterbetale 120.000 kroner til to tidligere viceværter, som var blevet snydt for løn.
Dødsulykken på Munkebjerg Park
I januar 2025 skete der en tragedie på et af Barfoed Groups store prestigebyggerier, Munkebjerg Park i Odense. En 45-årig tømrer mistede livet, da en svalegang kollapsede under ham. Få minutter forinden havde Frederik Barfoed selv stået på den selvsamme svalegang.
Arbejdstilsynet fastslog senere, at ulykken skyldtes fejl i de statiske beregninger fra rådgivningsvirksomheden Rambøll, som fik en bøde. Barfoed Group svarede igen med et millionkrav mod Rambøll.
Men ulykken kastede også lys over Barfoeds forhold til fagbevægelsen. Umiddelbart efter dødsfaldet blev repræsentanter fra Byggefagenes Samvirke nægtet adgang til byggepladsen for at besigtige sikkerheden. Det viste sig at være system: Barfoed Group lukker konsekvent 3F og de traditionelle fagforeninger ude. For at undgå overenskomst med 3F er koncernen i stedet medlem af den gule arbejdsgiverorganisation KA, som tegner overenskomst med Det Faglige Hus.
Og problemerne på Munkebjerg Park stoppede ikke ved ulykken. I oktober 2025 måtte 188 lejligheder i komplekset evakueres på grund af et usikkert fundament. Beboerne var genhuset i over en måned, før de kunne vende hjem.
Fortiden indhenter boligkongen
At drive en milliardforretning med en straffeattest i bagagen har sine konsekvenser — selv for en mand med Frederik Barfoeds ressourcer.
I foråret 2026 skulle han efter planen træde ind i bestyrelsen for det børsnoterede typehusfirma HusCompagniet. Bestyrelsen havde indstillet ham. Men kort før generalforsamlingen trak han pludselig sit kandidatur. Det skete, lige efter at erhvervsmediet Finans var begyndt at stille spørgsmål til hans straffeattest og de gamle sager om strømtyveri og forsikringsfidusen.
HusCompagniet lagde efterfølgende ikke skjul på, hvad de mente: Havde de kendt Barfoeds fortid, var han aldrig blevet indstillet. En anden kandidat forlod samme proces med ordene “det er blevet en klovnebus”.
Barfoed forklarede selv exit’en med, at han “ikke havde tiden”. Timingen taler sit eget sprog.
Bundlinjen
Frederik Barfoed er et klassisk eksempel på en forretningsmand, der opererer i gråzonerne. Han er dømt for at stjæle strøm i sin egen villa. Han er dømt for forsøg på bedrageri mod sine lejere. Hans selskab er gang på gang havnet i Huslejenævnet og i konflikt med fagbevægelsen. Og da et børsnoteret selskab kiggede nærmere på fortiden, trak han sig.
Når man ejer en fjerdedel af byens lejemål, kan man tillade sig at diktere vilkårene. Men dombøgerne lyver ikke. Og når en udlejer systematisk presser citronen, er det som regel dem med færrest ressourcer — lejerne — der betaler prisen.
Har du lejet hos Barfoed Group og følt dig snydt? Så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til os.
